Allan Tarp                                                                                                           Grenaa, den 21.8.07

Hornslets Alle27

8500 Grenaa

 

 

 

Til Uddannelsesudvalget

Folketinget

København

 

Som censor i matematik ved sommereksamen 2007 indsendte jeg en indberetning til undervisningsministeriet, hvori jeg påpegede det uheldige i, at kursister, der dumper på B-niveauet end ikke har et C-niveau efter endt uddannelse, hvilket strider mod hensigten med gymnasiereformen, at styrke naturvidenskaben.

Jeg opfordrede derfor ministeren om at undgå dette problem ved at sørge for ’at alle elever sikres et C-niveau i matematik’ samt modulopdele matematikken ’så B-niveauet kun omfatter den del af pensum, der ikke allerede er dækket på C-niveauet’.

Dette nægter ministeren at gøre med henvisning til at de forskellige niveauer er kompetencebeskrevet, og derfor først kan testes når forløbet er færdig.

Ministeren synes at mangle forståelse for, at matematik er et redskabsfag for den øvrige naturvidenskab, og omfatter en række redskaber opdeles i tre niveauer A, B og C alt efter hvilken videregående uddannelse man påbegynder, og hvis tilegnelse naturligvis kan testes hen ad vejen som det sker i den øvrige verden.

Jeg skal derfor opfordre Uddannelsesudvalget til at sørge for, at alle elever sikres et C-niveau i matematik, og at matematikken modulopdeles, så B-niveauet kun omfatter den del af pensum, der ikke allerede er dækket på C-niveauet. Og tilsvarende bør elever, der har valgt A-niveauet sikres i det mindste et C-niveau og et B-niveau, hvis de skulle dumpe i A-niveauet. Jeg kan tilføje er det er helt uhørt i udlandet, at man venter 2 eller 3 år før man kan aflægge eksamen. Her anses det for naturligt, at man testes undervejs og at den endelige karakter da er et vejet gennemsnit af disse tests.

Ministeren beskriver resultatet i den beskrevne klasse som værende ’helt usædvanligt dårligt’. For at undersøge om dette er tilfældet skal jeg bede Uddannelsesudvalget fremskaffe karakterforfordelingen for mundtlig eksamen i matematik B fra sommeren 2007. Til vurdering af karaktererne bør indgår det faktum, at det er almindelig kendte blandt lærere, at mange censorer vægrer sig ved at give dumpekarakterer, hvorfor karakteren 2 i mange tilfælde er udtryk for dumpning. Endelig bør også indgå det faktum at internationalt anses kun de tre øverste karakterer for at være reelle beståkarakterer, der kan bygges videre på.

 

Med venlig hilsen

Allan Tarp, lektor ved Grenaa Gymnasium

Bilag: Indberetning af 20.6.2007, indskannet kopi af svarbrev fra ministeren af 4.7.2007

Kopi til ministeren pÃ¥ [email protected]