Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
3. august 2007
Hermed kommenterer C3 organisation som følger vedrørende ovenstående bekendt-gørelsesudkast jfr. doknr. 241487 dateret den 29. juni 2007:
Den snævre arbejdsmarkedsorienterede formulering af §2, kriteriesøjle 1. udtrykker vanskelighederne i forbindelse med balanceringen mellem aktuelt klart, henholdsvis fremtidigt mindre klart identificerbare behov. Fokuseringen pÃ¥ â€outcome-†og relevans-orienteringen hilses velkommen. Der sættes imidlertid spørgsmÃ¥lstegn ved definition heraf, herunder ikke mindst i forhold til ledigheds- og beskæftigelsesgrader, samt uddannelsesindhold.
Det er relevant at sikre optimal anvendelse af de statsfiansierede aktiviteter på uni-versitetsområdet, men samtidig bør der defineres en fleksibilitet og åbning for den nødvendige grad af dynamik, som ligger i at kunne forfølge eksperimentelle tendenser. Styringsoplægget bør indeholde muligheder for at agere ud fra de studerendes henholdsvis institutionernes individuelle vurderinger og reaktioner, og dermed størst mulig grad af fremtidssikring.
Det er i den forbindelse vigtigt at kunne imødegå en orientering mod brede hoved-strømninger som eksempelvis aktuelt er tilfældet med nano – bio – info fagområderne, som på nuværende tidspunkt har opnået et særdeles omfattende medløbsmomentum i relation til danske ressourcer og indsatskapaciteter. Vi skal løbende være forberedt på at møde nye udfordringer på endnu ikke identificerede aktivitetsområder, herunder være førende på felter og i perioder hvor det måtte være muligt. Intervallerne for sådanne strategiske indsats- og prioritetsskift kan forventes at blive afkortet over tid.
Dette behov for dynamik begrænses og sættes under pres af Kriterium 11, hvor ambitionsniveauet defineres til at korrespondere med tilsvarende uddannelser nationalt og internationalt. Der opfordres til at løse op for denne begrænsning klarest muligt.
Den direkte ministerbemyndigelse til i §5 stk. 5 at træffe godkendelsesafgørelser bør balanceres i forhold til Akkrediteringsrådets afgørelser og overholdelse af retnings-linjerne herfor jfr. §6. Ankemulighederne over for ministeriet bør således orienteres mod Akkrediteringsrådets afgørelser og retningslinjer, som i øvrigt og specielt i den indledningsvise fase af processerne bør indeholde en vis fleksibilitet.
Som følge heraf vil det være nødvendigt at sikre mulighederne for løbende at justere bilag 1’s detailkriterier 1-14 og dermed sikre smidighed i fundamentet bag bekendtgørelsens overordnede kriteriesøjler 1-4.
Vedrørende uddannelsernes indhold og forskningsbasering jfr. kriterierne 3-4-5 vil det være relevant at tilføje vurdering og tilbagemelding fra både dimittender og aftagere, ligesom der efterlyses en mere specifik beskrivelse og anvendelse af forsknings-indikatorer, herunder Citation Index i relation til det forskningsmæssige fundament
for uddannelserne.
Der opfordres til eksplicit at indføje anvendelse af internationale kapaciteter og aktører på underleverandørbasis som en naturlig og fast bestanddel af arbejdsgrundlaget for akkrediteringsinstitutionen. Dette både af ressourcemæssige og af faglige hensyn. Der henvises i denne sammenhæng som konkrete eksempler til ENAEE på ingeniørområdet, WFME på sundhedsområdet, samt AMBA, AACSB og EQUIS på økonomi-, ledelses- og administrationsområdet.
Tilsvarende internationale kapacitetsmuligheder på øvrige fagområder bør tilstræbes tilknyttet akkrediteringsinstitutionen – taget i betragtning danske størrelsesforhold i almindelighed og afhængigheden af internationalt samspil i særdeleshed.
C3 organisation står gerne til rådighed i det videre arbejde med ovenstående.
Med venlig hilsen
Povl Tiedemann
Uddannelseschef
C3 organisation
c.c.: Â Â Â Â Â Â Â Â Â Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi
Folketingets Uddannelsesudvalg
Rektorkollegiet
Akademikernes Centralorganisation