Gymnasiereform – 2 år efter

Elevernes forslag til et forbedret gymnasium

 

To år efter gymnasiereformens implementering er en grundig evaluering fra elevernes side nødvendig. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) vil i dette papir fremlægge de mest centrale forbedringer, vi elever finder afgørende for at løfte gymnasiets udfordringer. For os er det afgørende, at frafaldet fra gymnasiet forebygges bedre end i dag, og at der sættes ind overfor ulighed i uddannelsessystemet. Dette vil gøre det muligt at nå regeringens ambitiøse og fornuftige målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal de fine intentioner bag reformen føres ud i livet i endnu højere grad end i dag.

 

De første fem afsnit indeholder primært forslag til politiske ændringer af reformen, mens afsnittet om fagsammensætning mv. fortrinsvis henvender sig til den enkelte skoles planlægning af nogle af reformens aspekter.

 

GRUNDFORLØB

Et af de problemer, der har vist sig meget tydeligt efter implementeringen af den nye reform, er det totale eller delvise mangel på en reel mulighed for at vælge ny studieretning efter grundforløbet, som eleverne på mange skoler har oplevet.

 

Derfor indstiller DGS følgende:

·        ForhÃ¥ndstilkendegivelsen om valg af studieretning afskaffes, og grundforløbet ændres til at man udover nogle obligatoriske, alment dannende fag fÃ¥r mulighed for gennem en stor mængde af valgfag at snuse til de forskellige studieretninger. Efter det halvÃ¥rlige grundforløb vælger eleverne studieretning og placeres i stamklasse.

·        Introduktion af studeretningerne skal ske ved hjælp af AT-forløb tonet af de tre hovedfakulteter, da dette vil øge kendskabet til disse.

 

STUDIERETNINGER OG OPTAGELSESKRAV FOR VIDERE UDDANNELSE

Ændringerne i universiteternes optagelseskrav kombineret med gymnasiereformens studieretninger har resulteret i nogle uoverensstemmelser mellem de kompetencer og niveauer (A, B, C) eleverne besidder når de forlader gymnasiet og de optagelseskrav der nu stilles på universitetet.

Samtidig skal gymnasieforløbet gøres mere fleksibelt generelt, således at elevernes valg af valgfag træffes på et godt og oplyst grundlag.

 

Derfor indstiller DGS følgende:

• De fagspecifikke optagelseskrav pÃ¥ universitetet skal ændres pÃ¥ de omrÃ¥der, hvor der er uoverensstemmelser. Ydermere skal de fagspecifikke optagelseskrav være mere fleksible, sÃ¥ elevernes valg af studieretning ikke lÃ¥ser deres fremtidige karrierevalg.
• Der skal skabes rum til flere forskellige valgfag, der kan vælges pÃ¥ tværs af klasser, hvorved man ogsÃ¥ vil kunne oprette flere hold og fag, som ellers ikke ville blive oprettet.
• Man bør indføre obligatorisk introduktion til og mulighed for prøvetimer i alle valgfag.
• Der skal gives mulighed for valg af 3. fremmedsprog.
• Studievejledningen i forbindelse med valg af valgfag skal intensiveres.

 

 

 

 

AT-FORLØB

AT-forløbet er et af reformens centrale elementer, og hvis ikke AT-forløbet fungerer, kan reformens centrale idéer heller ikke lykkes. Desværre har vi i reformens første år oplevet at de gode intentioner er blevet overskygget af kaos og mangel på viden fra lærernes side.

 

Derfor indstiller DGS følgende:

• Almen Studieforberedelse (AT) beskæres til et omfang som svarer til timetallet for de fleste B-niveau fag. Naturvidenskabeligt Grundforløb og Almen SprogforstÃ¥else skal ikke afgive timer til AT.
• Bekendtgørelsen for AT skal konkretiseres. Fagets formÃ¥l skal udspecificeres som værende at give eleverne en grundlæggende viden om de forskellige fakulteters metode. Ydermere skal kravene til eleverne præstationer sænkes til et realistisk niveau.
• Det gøres klart fra lærernes side hvad formÃ¥let med AT er. Dette skal føre til, at eleverne efterhÃ¥nden selvstændigt kan lave den tværfaglige kobling.
• Der skal være færre AT-forløb, og derved vil timetallet pr. AT-forløb øges.
• AT-forløbet skal i de fag, der indgÃ¥r i forløbet, ikke afbrydes af den almindelige undervisning i de pÃ¥gældende fag.
• Alle de involverede fags lærere kan afholde undervisningsblokke sammen.
• Lærervejledning i forløbene opprioriteres.

 

ARBEJDS- OG EKSAMENSFORMER

Vi er meget positive overfor reformens gode intentioner om mere tværfagligt arbejde og flere alternative undervisningsformer. Til gengæld ærgrer det os at eksamensformerne ikke fuldt ud følger med undervisningsformerne.

 

Derfor indstiller DGS følgende:

·        Gruppeeksamen skal genindføres, sÃ¥ledes at de mange initiativer med gruppe- og projektarbejde i reformen ogsÃ¥ afspejles i de eksamensformer der bruges.

·        Lærerfritimer forbydes.

·        Grundholdene mÃ¥ maximalt bestÃ¥ af 28 pr. klasse.

·        Der skal afsættes ekstra midler sÃ¥ledes at der i forbindelse med tværfaglige forløb kan afholdes timer hvor lærere der underviser i flere forskellige af de involverede fag kan deltage samtidigt.

 

24-timer-eksamen er en eksamensform, der tilgodeser forskellige typer elevers forberedelses-metoder, så fx elever der ikke arbejder så godt i den isolerede forberedelse lige før eksaminationen også kan formidle deres kunnen. Problemet med eksamensformen er at elever fra bogligt stærke hjem kan få langt mere hjælp derhjemme end elever fra ikke-bogligt stærke hjem, derfor ville en lektie-café på skolen, med en vejledende faglærer være nødvendig for at skabe lige muligheder.

 

 

EN BEDRE UDDANNELSE KRÆVER EN BEDRE ØKONOMI

De fine intentioner om alternative undervisningsformer og øget faglighed kræver, at der er klare standarder for gymnasiets rammer.

I forbindelse med udviklingen af gymnasiet er det nødvendigt at prioritere midler, så målsætningerne kan føres ud i livet.

 

Derfor indstiller DGS følgende:

·        Der skal prioriteres midler og tid til løbende efteruddannelse af lærere.

·        Der skal investeres i gymnasiets bygninger sÃ¥ alternative undervisningsformer er praktisk gennemførlige.

 

ANBEFALINGER TIL FAGSAMMENSÆTNING MV.

Den enkelte skoles planlægning har ofte stor betydning for hvordan eleverne oplever reformen. Derfor er det essentielt, at eleverne inddrages. Dette skal ske både ved evalueringer, vedtagelse af AT-forløb og generel planlægning af skoleåret. Dette kan ske via elevråd, udvalg og/eller repræsentantskabsmøder, hvor elever fra de forskellige studieretninger er involveret (fx én pr. studieretning).

Vi har flere steder oplevet problemer med at studieretningsprojektet, synopsis-opgaven og 2.g-opgaven bliver placeret nærmest oveni hinanden, hvilket selvsagt er temmelig uheldigt og en alt for heftig arbejdsbyrde.

Til gengæld har vi haft rigtigt gode erfaringer med de steder hvor man har valgt at placere fag som religion og oldtidskundskab i 2.g, fordi disse er med til at give en helhedsforståelse, som dels er meget gavnlig for eleverne, og dels gør det mere spændende at lære.

 

Den nye reform betyder at naturgeografi har mistet den samfundsfaglige del, som det gamle geografifag inkluderede. Vi frygter at dette fags retræte kan mindske den kritiske og almene dannelse i det almene gymnasium, og ønsker derfor dette ændret snarest.

Dog tror vi, at der til dels kan rettes op på problemet ved at der på den enkelte skole sættes fokus på samarbejdet mellem samfundsfag og det ovennævnte fag.

 

Derfor indstiller DGS følgende:

·        Det ikke skal være obligatorisk at have begyndersprog pÃ¥ A-niveau, da for mange elever ikke er klar over hvad de binder sig til ved at vælge et fag de skal have i hele deres gymnasietid. Desuden giver nedsættelsen plads til et ekstra valgfag.

·        Det ikke skal være muligt for nogen elev at have et fag sideløbende pÃ¥ to forskellige niveauer samtidigt.

 

AFRUNDING

De ovennævnte forslag er Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings fremadrettede indlæg til debatten om gymnasiets udvikling. Vi håber at kunne forløse det uudnyttede potentiale i det tværfaglige arbejde og de alternative arbejdsformer. Målsætningen om flere i ungdomsuddannelse og et opgør med uligheden i uddannelsessystemet vil for DGS være den væsentligste problematik i den kommende debat om gymnasiets fremtid.