Kære medlemmer af uddannelsesudvalget!

 

                        Som underviser i tysk på Handelsgymnasiet (gennem) 25 år og på

                        KVU-uddannelser i 20 år er jeg netop af det vejlensiske speditions-

                        Firma Otto Hansen & Co. (Vejle) blevet bedt om at pege på to elever,

                        der er specielt dygtige i faget tysk. Firmaet ønsker at præmiere disse

                        elever med et pænt pengelegat.

 

                         Denne præmiering skyldes bitter nød. Firmaet ønsker at slå et

                         slag for tysk, idet det efterhånden er meget svært at få elever, der

                         har de nødvendige tyskkundskaber.

 

                         Netop i dag har jeg så erfaret, at man i forbindelse med reformen af

                         KVU-sektoren planlægger at fjerne tysk fra f.eks. Logistikøkonom-

                         uddannelsen. Der er i forvejen for få, der kan tysk, alligevel fjernes

                         den smule undervisning, der er. På andre KVU-uddannelser som

                         markedsføringsuddannelsen eller serviceøkonom er tysk også stort

                         set forsvundet. Det vil sige, at de medarbejdere, der for manges vedkom-

                         mende vil have den praktiske kontakt med tyske kunder i form af

                         telefonsamtaler, e-mails, messebesøg måske ikke har mere end 3

                         års folkeskoleundervisning i tysk. Jeg kan sige med 100% sikkerhed,

                         at det ikke er nok til at betjene tyske kunder. Heller ikke med evt.

                         to års ekstra undervisning på B-niveau på Handelsskolen har man

                         nået et operationelt niveau.

                        

                         Selvfølgelig ved alle medlemmer i Folketingets uddannelsesudvalg,

                         at Tyskland er Danmarks klart største handelspartner både på eksport-

                         og importsiden.

 

                         Netop derfor spørger man sig derfor, om udvalget egentlig er klar

                         over, hvad de tilknyttede faglige udvalg beslutter.

 

                          Jeg vil opfordre til, at man styrker eller i det mindste beholder den

                          beskedne tyskundervisning, der er tilbage – både i folkeskole, gym-

                          nasium og på videregående uddannelser.

 

                          Med venlig hilsen

 

                          Kim Odgård

 

                          Lektor

 

                          NB.: denne skrivelse står for min regning og er ikke initieret af

                                   min arbejdsplads