3. Sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabon-målene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse
- vedtagelse af RÃ¥dets konklusioner
Formandskabet understregede at konklusionerne skal bidrage til at skabe et sæt sammenhængende indikatorer og benchmarks, som kan bruges til at følge opfyldelsen af Lissabon målene. Kommissionen præsenterede kort to nye meddelelser:
Â
A. Meddelelse om en sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks
Meddelelsen er en respons på Rådets konklusioner om indikatorer og benchmarks fra maj 2005. Målet er at opstille en sammenhængende ramme af indikatorer og benchmarks, som kan belyse Lissabon målene inden for uddannelsesområdet.
B. Meddelelse om en indikator for sprogkompetencer
Kommissionen understregede, at der er sat et ambitiøst mål om at implementere undersøgelsen i 2009, hvis det er teknisk muligt. Kommissionen forelagde et ændringsforslag til Rådets konklusioner som anførte, at man i anden fase ville udvikle undersøgelsen til at omfatte alle EU sprog.
En delegation fandt, at undersøgelsen skulle udskydes til 2010, da PISA undersøgelsen finder sted i 2009. Dette blev støttet af en række delegationer, herunder også den danske. Kommissionen foretrak 2009, men kunne leve med dette forslag.
Et par delegationer fremførte, at man generelt støttede brug af indikatorer. Det blev samtidig understreget, at man skulle sikre sig en merværdi samt begrænse de økonomiske udgifter.
Formandskabet konkluderede, at konklusionerne var vedtaget, samt at der er flertal for, at undersøgelsen skal ske i 2010.
4. Evidensbaseret politisk beslutningstagning på uddannelsesområdet
- udveksling af synspunkter
Formandskabet understregede, at det overordnede mål med udvekslingen af synspunkter var udveksling af best practice, så landene kunne dele hinandens erfaringer samt skabe bedre forudsætninger for vidensbaseret politik i fremtiden.
Kommissionen lagde vægt på videreudvikling af evalueringskulturer og vidensbaseret politik, og at processen havde tre elementer:
Danmark understregede i sit indlæg, at der er stigende national og international interesse – bl.a. inden for OECD – for indikatorer, benchmarks og vidensbaseret politik. Den sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks, jf. punkt 3, vil ad Ã¥re udgøre et værktøj, der giver bedre indsigt i, hvordan præstationer er pÃ¥ de forskellige omrÃ¥der. I den forbindelse blev det anført, at â€hard facts†– testresultater og statistik – kun rummer en del af den viden, der skal bruges. Denne viden kan fortælle, hvilke problemer der mÃ¥tte være, men siger intet om Ã¥rsager og dermed heller ikke noget om løsningerne.
Danmark henviste til, at man netop har etableret et nyt center ’Clearinghouse’ for uddannelsesforskning. Den grundlæggende ide er at tilvejebringe et kvalificeret samtalegrundlag for forskere, praktikere og politikere. Målet er at afdække, hvad der virker bedst – herunder hvilke pædagogiske metoder, som giver de bedste resultater i bestemte situationer.
Flere delegationer støttede fokus pÃ¥ evalueringskultur baseret pÃ¥ viden. Viden skal bÃ¥de bruges af det politiske niveau samt af praktikere. PÃ¥ EU niveau blev â€peer learning†og â€peer review†fremført som brugbare instrumenter. Flere fremførte, at der er behov for mere forskning samt at de var pÃ¥ vej til at oprette egne nye centre (â€clearing houseâ€).
5. Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet: "Skabelse af lige muligheder for alle unge - fuld deltagelse i samfundet"
- vedtagelse
Kommissionen støttede resolutionen og fremhævede relationen til europæisk år 2007 for lige muligheder, samt at den demografiske udvikling med færre unge gør det ekstra vigtigt, at alle unge får uddannelse og job.
Formandskabet konstaterede, at RÃ¥dets resolution var vedtaget.
6. Konklusioner vedtaget af RÃ¥det og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamÂlet i RÃ¥det, om de fremtidige perspektiver for det europæiske samarbejde pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det
- vedtagelse af konklusioner og udveksling af synspunkter
Formandskabet konkluderede, at RÃ¥dets konklusioner var vedtaget. Herefter startede udveksling af synspunkter:
Et stort antal lande støttede, at der jævnligt udarbejdes en ungdomsrapport, som foreslået i konklusionerne. Et par delegationer mente, rapporten kunne give vigtig indsigt i unges holdninger og værdinormer, men man fandt også, at man skal undgå yderligere nationale rapporteringer eller ny indsamling af data, hvorfor Kommissionen bør have ansvaret for rapporten. En delegation mente, at rapporten bør anvende eksisterende materiale og data. En anden delegation var mere skeptisk overfor rapporten og ønskede at diskutere merværdien.
Flere delegationer mente, at Ungdomspagten hørte hjemme i hjertet af Lissabon strategien, samt at målet var at sikre unges balance i familielivet, adgang til uddannelse, kultur og sport. Fokus skal være på social inklusion, aktiv deltagelse og en tidlig indsats.
En delegation ønskede større respekt for nationale traditioner og landenes historie. De ønskede at skabe et solidt fundament for opdragelse af unge gennem humanisme, kristen etik og romansk lov. Hermed kunne man sikre de unges moral og psykologiske udvikling.
Der var bred opbakning til, at man burde arbejde for udbredelse af â€best practice†pÃ¥ omrÃ¥det.
Kommissionen fremhævede fire punkter:
1. De unge skal ses som en ressource inden for den demografiske udvikling
2. Kommissionen kommer med en meddelelse om unge og den integrerede tilgang i september 2007
3. Ungdomsprogrammet skal bruges til at formidle værdier og gensidig forståelse
4. Den foreslåede rapport om unge i Europa skal være en del af den strukturerede dialog samt bruges til at identificere indsatsområder.
7. Eventuelt
Adgang til højere uddannelse i EU
- anmodning fra den østrigske og den luxembourgske delegation
Punktet omhandler adgang til videregående uddannelser og friheden til at regulere egne uddannelsessystemer. Den konkrete baggrund er, at Østrig på nogle uddannelsesområder har en meget stor tilgang af tyske studerende - jævnfør den lignende danske sag om svenske lægestuderende. Østrig ønsker på sigt, at Rådet skal spille en mere aktivt rolle inden for problemfeltet. Østrig understregede, at landene i visse tilfælde på konkrete uddannelsesområder – f.eks. hvis ens lægesituation påvirkes markant - bør kunne diskriminere på baggrund af nationalitet, dvs. tilsidesætte traktatens artikel 12.
Luxembourg støttede Østrig men fremhævede løsninger i form af bilaterale aftaler inden for subsidiaritetsprincippet. Portugal støttede Østrig i, at der er et problem og sagde, at de ville behandle emnet under deres Formandskab.
Danmark fremførte, at man grundlæggende finder, at den øgede internationalisering af uddannelsessystemerne er en positiv udvikling, og henviste til, at vi selv har taget en række initiativer med henblik på at fremme internationaliseringen af det danske uddannelsessystem.
Endvidere blev det anført, at Danmark fuldt ud accepterer, at traktatens generelle regler også gælder på uddannelsesområdet, hvorfor man ikke stiller spørgsmålstegn ved princippet om ikke-diskrimination.
Med dette udgangspunkt blev der fremført, at der også i Danmark er oplevet uhensigtsmæssigheder, der ligner dem, som beskrives fra østrigsk side. Fra dansk side erklærede vi os enig med Østrig i, at der eksisterer et problem, hvorfor vi gerne medvirker til en drøftelse af, hvordan man håndterer dette problem på en måde, som opretholder princippet om ikke-diskrimination og traktatens regler i øvrigt
Kommissionen anerkendte problemets eksistens i praksis, men mente man bør finde nationale løsninger inden for rammer af EU. Han understregede - som Danmark - at løsninger skal være ikke-diskriminerende i EU-retlig forstand.