TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg forud for møde i EU's Ministerråd |
|
Titel |
Ministerens holdning til punkterne på dagsordenen |
|
MÃ¥lgruppe |
Medlemmer af Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
7 minutter |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Indledning
2. Punkter vedrørende uddannelsesdelen
3. Punkter vedrørende ungdomsdelen
· Jeg kan indledningsvis oplyse, at jeg i Folketingets Europaudvalg vil nævne samtlige punkter med henblik på en orientering. Der er således ingen forhandlingsoplæg.
· Jeg skal beklage, at der har indsneget sig en fejl i samlenotatet. De to punkter på uddannelsesdelen har selvfølgelig nummer 3 og 4 på dagsordenen.
· Første punkt på dagsordenen for uddannelsesdelen er vedtagelsen af rådskonklusioner om en sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks, der skal bruges til at følge fremskridt inden for Lissabon-strategien.
· Med vedtagelsen, som jeg kan støtte, er der lagt op til en proces, hvor vi nu kan bruge de indikatorer, som allerede er defineret. Og som der er data til. Det drejer sig om 8 ud af 16. Derudover inviteres Kommissionen til at arbejde videre med de resterende. Det fremgår ligeledes, at Kommissionen skal vende tilbage til Rådet, når der er noget at rapportere.
· Vi sikrer derved, at der hele tiden er politisk opmærksomhed på udviklingen af dette arbejde.
· Jeg hilser en øget anvendelse af indikatorer og benchmarks velkommen, men nævner samtidig, at det er en proces med en følsom balancegang. På den ene side er alle interesserede i, at der kommer ny viden om fremskridt og resultater på uddannelsesområdet. På den anden side skal vi være yderst påpasselige med ikke at belaste vores institutioner – lærere og elever – med for megen uro udefra. Med for mange spørgeskemaer og med for mange interviews.
· Der er endvidere også et økonomisk aspekt i denne sag. Det koster rigtig meget at deltage i internationale statistiske undersøgelser. F.eks. nævner Kommissionen selv, at de nationale udgifter til gennemførelse af en undersøgelse vedrørende sprogindikatoren vil komme til at ligge på et niveau svarende til PISA. Så vi er nødt til fra gang til gang at vurdere, om omkostningerne står i forhold til den viden, som vi vil opnå.
· Jeg finder det derimod meget positivt, at man i så vid udstrækning som muligt vil samarbejde med andre internationale organisationer, herunder ikke mindst OECD.
· Jeg tror, at det varer mange år, før vi får virkeliggjort den samlede ramme for indikatorer og benchmarks. Men jeg er glad for de fremskridt, der sker her, da vi derved gør bedre brug af eksisterende data.
- - - o 0 o - - -
· Der er en vis sammenhæng mellem punkterne på uddannelsesdelen. Det andet punkt vedrører styrkelse af en vidensbaseret, eller evidensbaseret, politikudvikling på uddannelsesområdet. Formandskabet ønsker, at vi drøfter, hvorledes vi kan bruge forskning og forskningsresultater bedre inden for det uddannelsespolitiske område.
· Der er en stigende international interesse for netop dette tema. Jeg kan nævne, at OECD har afviklet en række workshops med udgangspunkt i bl.a. amerikanske og engelske erfaringer. Det har mundet ud i et samarbejde, som Holland har taget initiativ til, og som vi også er aktive deltagere i. Det tyske formandskab har taget temaet op på en nyligt afholdt konference, og det er sandsynligt, at EU vil følge op med yderligere initiativer.
· Jeg hilser drøftelsen på rådsmødet velkommen. Med den nylige etablering af det nye Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har vi taget et vigtigt skridt. Det er oprettet blandt andet på grund af anbefalinger i et OECD review af dansk pædagogisk forskning.
· Forskning, praksis og politik har levet i adskilte sfærer, men nu skabes der grundlag for et åbent og mere forpligtende samspil. Grundlæggende er ideen med clearinghouse at tilvejebringe et kvalificeret samtalegrundlag for forskere, praktikere og politikere.
· Med det nye clearinghouse fÃ¥r vi afdækket, hvad der virker bedst. Hvilke pædagogiske metoder giver f.eks. de bedste resultater i en bestemt praksissituation. Der er sÃ¥ledes ikke tale om ny forskning, men om søgning efter â€pædagogisk guld†i det bjerg, som udgøres af den allerede eksisterende pædagogiske forskning.
· En udvikling af en evidensbaseret praksis betyder, at lærerne kan inddrage den til enhver tid bedste forskningsbaserede viden i samspil med en professionel, faglig vurdering.
· Jeg frygter ikke, at der med dette lægges op til ny kontrol med forskningen eller, at der udvikler sig en â€kogebogsforskningâ€, hvor lærere vil fÃ¥ foreskrevet, hvordan de skal undervise i bestemte sammenhænge. Friheden til at forske og friheden til at udvikle innovativ praksis forbliver uantastet, mens vi pÃ¥ den politiske side fÃ¥r et bedre grundlag at arbejde pÃ¥.
· Jeg ser frem til at høre, hvilke initiativer der er iværksat i andre medlemslande på dette område.
· Første punkt på ungdomsområdet er vedtagelsen af en rådsresolution om lige muligheder for alle unge og deres aktive deltagelse i samfundslivet.
· Det tyske formandskab har pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det valgt at gøre â€lige muligheder for og social integration af alle unge†til det centrale tema. Det er jo vanskeligt at erklære sig uenig i de mÃ¥lsætninger. Der bør gøres mere for at fÃ¥ alle unge i gang med en uddannelse eller et arbejde – det er alle landene i Europa vist enige om.
· Regeringens målsætninger på området er velkendte: Flere i uddannelse, bedre uddannelser og øget adgang til arbejdsmarkedet for alle unge – arbejdsløsheden blandt unge er lav i Danmark og bør også blive det på europæisk plan.
· Den europæiske Ungdomspagt fra 2005 danner udgangspunktet for vores fælles indsats - den bør gå hånd i hånd på områderne uddannelse, beskæftigelse, sociale og kulturelle forhold. Vi skal sørge for at strikke tilbud sammen til de unge, der er fleksible og målrettede på samme tid.
· Det er ogsÃ¥ vigtigt at bruge det nye program â€Aktive Unge†i den proces. Programmet løber fra 2007 til 2013 og giver unge en række muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet pÃ¥ tværs af grænserne i Europa. .
· Jeg kan derfor støtte formandskabets forslag til resolution som et godt værktøj i den fremtidige proces.
- - - o 0 o - - -
· Andet punkt på denne del af rådsmødet vedrører vedtagelse af et sæt rådskonklusioner om de fremtidige perspektiver for europæisk samarbejde på ungdomsområdet.
· Vi skal desuden have en drøftelse om samme emne. Det havde vi også sidst vi mødtes i februar måned i år.
· Ligesom i februar er udgangspunktet implementeringen af Ungdomspagten fra 2005. Jeg mener stadig, at en fornuftig ungdomspolitik må tage sit udgangspunkt i, at vi betragter de unge som en kreativ ressource, som skal have rammer til at udfolde sig i.
· Det gælder derfor først og fremmest om at skabe bedre muligheder for unge - især på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Vi skal også sørge for, at de ressourcesvage unge får muligheder på områder, der matcher deres kvalifikationer og behov for at udfolde sig.
· Jeg kan derfor tilslutte mig formandskabets oplæg til debat og forslaget til rÃ¥dskonklusioner i den foreliggende form.Â