Samlenotat til møde i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den 24 - 25. maj 2007

 

Uddannelse

3.                  Forslag til rÃ¥dsresolution om en sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende Lissabon mÃ¥lsætningerne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (side 2)

- vedtagelse

- orientering fra Kommissionen om meddelelsen ”En sammenhængende ramme af indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende Lissabon målsætninger inden for uddannelse og erhvervsuddannelse”, KOM(2007) 61

- orientering fra Kommissionens om meddelelsen ”En ramme for den europæiske statistiske undersøgelse om sprogkompetencer”, KOM(2007) 184.

 

4.                  Vidensbaseret politikudvikling inden for uddannelsesomrÃ¥det (side 10)

- udveksling af synspunkter

 

Ungdom

5.                  Forslag til resolution vedtaget af RÃ¥det, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i RÃ¥det, om ”Etablering af lige muligheder for alle unge – fuld deltagelse i samfundslivet” (side 13)

- vedtagelse

 

6.                  Forslag til konklusioner vedtaget af RÃ¥det, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i RÃ¥det, om de fremtidige perspektiver for europæisk samarbejde pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det

(side 16)

- vedtagelse samt udveksling af synspunkter

 

1.              Forslag til rÃ¥dsresolution om en sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende Lissabon mÃ¥lsætningerne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

- vedtagelse

- orientering fra Kommissionen om meddelelsen ”En sammenhængende ramme af indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende Lissabon målsætninger inden for uddannelse og erhvervsuddannelse”, KOM(2007) 61

- orientering fra Kommissionens om meddelelsen ”En ramme for den europæiske statistiske undersøgelse om sprogkompetencer”, KOM(2007) 184.

 

 

1. Resumé

Rådet ønsker, at Rådet vedtager en resolution om udviklingen af en sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende Lissabon målsætningerne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Der er tale om en ramme, som successivt vil blive udfyldt, når de rette betingelser er til stede. Kommissionen vil kort præsentere de to meddelelser for Rådet.

 

2. Baggrund.

Der er gradvist siden 2003 blevet arbejdet hen mod udviklingen af et bedre grundlag for vurdering af, hvorledes det går med gennemførelsen af målsætningerne for arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”. Der blev i 2005 identificeret 5 benchmarks på området, og der samarbejdes med OECD og andre internationale organisationer om at styrke det statistiske grundlag. Kommissionens to meddelelser skal ses som elementer i denne proces.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Efter dansk opfattelse er resolutionen i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

5. Formål og indhold

A.

Meddelelse fra Kommissionen om ”En sammenhængende ramme af indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende Lissabon målsætninger inden for uddannelse og erhvervsuddannelse”, KOM(2007) 61

 

Kommissionen anvender i dag 29 indikatorer og fem benchmarks til at måle fremskridt vedrørende Lissabon målsætninger inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Kommissionen ser et behov for at identificere en ny ramme, der fuldt ud reflekterer de politiske prioriteter inden for arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”. Der er i meddelelsen identificeret følgende otte politikområder inden for strategien:

1.      Forbedre lighed inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

2.      Fremme effektivitet i uddannelse og erhvervsuddannelse

3.      Gøre livslang læring en realitet

4.      Nøglekompetencer hos yngre mennesker

5.      Modernisere skoleuddannelse

6.      Modernisere erhvervsuddannelse (Københavner processen)

7.      Modernisere videregÃ¥ende uddannelse (Bologna processen)

8.      Beskæftigelsesdygtighed

 

Kommissionen foreslår, at der anvendes tyve indikatorer til at beskrive og følge udviklingen på de nævnte otte områder. De tyve indikatorer er:

1.      Deltagelse i før-skole uddannelse

2.      Specialundervisning (special needs education)

3.      Frafald

4.      Færdigheder i læsning, matematik og naturfag

5.      Sprogkompetencer

6.      IKT færdigheder

7.      Demokratisk kompetence (civic skills)

8.      At lære at lære

9.      Gennemførelse af ungdomsuddannelser

10.  Skoleledelse

11.  Skolen som et mangeartet lokalt lærecenter

12.  Faglig udvikling af lærere og andre undervisere (trainers)

13.  Lagdeling i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer

14.  Gennemførelse af videregÃ¥ende uddannelser

15.  Tværnational studentermobilitet inden for videregÃ¥ende uddannelse

16.  Voksnes deltagelse i livslang læring

17.  Voksnes færdigheder

18.  Befolkningens uddannelsesniveau.

19.  Investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse

20.  Udbytte af uddannelse og erhvervsuddannelse.

 

Ni af disse indikatorer eksisterer allerede, mens elleve er under udvikling, heraf nogle i samarbejde med andre internationale organisationer som OECD.

 

I meddelelsens konklusioner inviteres Rådet til at tilslutte sig den foreslåede ramme, at yde fuld støtte til fortsat udvikling af de nye indikatorer i rammen, og at samarbejde om udviklingen af dataindsamlingen til Det Europæiske Statistiske System gennem de relevante statistiske arbejdsgrupper.

 

Medlemslandene opfordres til at deltage fuldt ud i statistiske undersøgelser, der bygger på de nye indikatorer i rammen samt at samarbejde om at sikre implementeringen af sådanne undersøgelser.

 

Kommissionen vil arbejde videre med udviklingen af ramme og rapportere tilbage til Rådet, når der er grundlag herfor.

 

- - - o 0 o - - -

 

B.

Meddelelse fra Kommissionens om ”En ramme for den europæiske statistiske undersøgelse om sprogkompetencer”, KOM(2007) 184.

 

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i marts 2002 i Barcelona til, at der sker en ”forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog (fastlæggelse af en indikator for sprogkundskaber i 2003)”[1].

 

Kommissionen behandlede i sin meddelelse ”Den europæiske indikator for sprogkompetence” (KOM(2005) 356) problemstillingen vedrørende etablering af en sådan indikator. I Rådet konklusioner af 18. - 19. maj 2006 (2006/C 172/1) opfordres Kommissionen til at arbejde videre med de udestående tekniske og metodiske spørgsmål. Det blev understreget, at medlemsstaterne ikke må pålægges unødige administrative og finansielle byrder.

 

Kommissionen blev desuden anmodet om at aflægge skriftlig rapport til Rådet inden udgangen af 2006 om, hvordan arbejdet skrider frem, og i givet fald om eventuelle udestående spørgsmål.

 

I meddelelsen angiver Kommissionen, at man vil være i stand til at gennemføre den første statistiske undersøgelse om sprogkompetencer i første halvår af 2009.

 

Formålet med undersøgelsen vil være at skaffe medlemslandene, politiske beslutningstagere, lærere m.v. pålidelige og sammenlignelige data om fremmedsprogskompetencer i EU. Undersøgelsen sigter mod at tilvejebringe viden om unges flersproglighed, om god praksis og gode resultater samt om fremskridt i forhold til målsætningen om forbedring af fremmedsprogsindlæring.

 

Kommissionen anfører, at rammen for den statistiske undersøgelse vil være følgende:

 

Sprogfærdigheder, der skal testes

I den første dataindsamlingsrunde vil der blive gennemført test af tre sprogfærdigheder: læsekompetence, lyttekompetence og skriftlig kompetence. I efterfølgende undersøgelser vil talefærdighed også blive testet.

 

Sprog, der skal testes

Blandt de fem sprog, der undervises mest i, vælges det første og andet mest underviste sprog i medlemslandene. For lande, der ønsker at teste andre sprog, stilles undersøgelsesværktøjet til rådighed.

 

Referenceramme

Det formodes, at test bedst kan gennemføres på ISCED 2 og ISCED 3 niveau (folkeskolens sluttrin og ungdomsuddannelse)

 

Øvrig dataindsamling

Der vil blive udarbejdet spørgeskemaer til studerende, lærere, skoleledere og regeringer.

 

Undersøgelsens omfang

Undersøgelsen vil respektere generelle videnskabelige standarder for dataindsamling i internationale statistiske undersøgelser. Det vil være en målsætning at fremskaffe pålidelige og sammenlignelige resultater med det mindst mulige udvalg af elever.

 

Test instrumenter

Der vil blive anvendt både computerbaserede test og papir og blyant test

 

Udgifter til implementering af undersøgelsen

De europæiske udgifter vil blive afholdt af EU mens de nationale udgifter skal afholdes af medlemslandene. Kommissionen anfører, at ved en vurdering af de nationale udgifter, kan medlemslandene som et udgangspunkt forvente et udgiftsniveau, der ligger på linie med andre internationale statistiske undersøgelser som PISA og TIMSS. Ydermere, anføres det, kan denne undersøgelse blive dyrere som følge af en meget høj kompleksitet.

 

National organisering

De deltagende lande skal sikre, at den nødvendige organisatoriske struktur er til rådighed for gennemførelsen af undersøgelsen.

 

Implementering af undersøgelsen

Kommissionen forventer, at der kan gennemføres test og pilotundersøgelse i foråret 2008. Selve undersøgelsen ønsker Kommissionen gennemført i første halvår af 2009.

 

- - - o 0 o - - -

 

C.

Med resolutionen vil man bidrage til styrkelse af kvaliteten af det europæiske statistiske system, og sideløbende vil man styrke samarbejdet med andre internationale organisationer, der er aktive på dette område med henblik på både at forbedre internationale data og deres sammenlignelighed og at undgå duplikering. Endvidere vil et sådant samarbejde kunne tilvejebringe data, som det ikke er muligt at finde inden for det europæiske statistiske system.

 

Identifikation, definering og implementering af en sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks er en løbende proces. Der er enighed om, at udviklingen af nye indikatorer skal ske med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for organisering af deres uddannelsessystem, samt at der ikke må være unødvendige administrative eller finansielle byrder for de organisationer og institutioner, der berøres.

 

Resolutionen bygger i høj grad på Kommissionens meddelelse om ”En sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt inden for Lissabon-strategiens målsætninger på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet”.

 

I udkastet til resolution er der identificeret 16 nøgleindikatorer, som Kommissionen opfordres til at arbejde videre med. De 16 indikatorer er inddelt i fire grupper:

 

A.     Fuldt ud anvende følgende otte indikatorer, der bygger på eksisterende data, og som allerede er defineret:

·        deltagelse i før-skole uddannelse

·        frafald

·        færdigheder i læsning, matematik og naturfag

·        gennemførelse af ungdomsuddannelser

·        gennemførelse af videregÃ¥ende uddannelser

·        voksnes deltagelse i livslang læring

·        tværnational studentermobilitet inden for videregÃ¥ende uddannelse

·        befolkningens uddannelsesniveau.

 

B.      For følgende tre indikatorer, der bygger på eksisterende data, men endnu ikke kan siges at være endeligt defineret, skal Kommissionen fremsende yderligere materiale til Rådet, herunder deres komposition, datagrundlag, omkostninger og andre relevante tekniske specifikationer:

·        specialundervisning (special needs education)

·        IKT færdigheder

·        investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse.

 

C.      For følgende tre indikatorer, der er under udvikling med andre internationale organisationer, skal Kommissionen forsætte udviklingen og rapportere tilbage til Rådet, særligt om deltagelse af EU medlemslande og om dækningen af EU's statistiske behov:

·        demokratisk kompetence (civic skills)

·        voksnes færdigheder

·        faglig udvikling af lærere og undervisere.

 

D.     For følgende to indikatorer, som stadig er i en udviklingsproces, og som skal baseres på nye statistiske EU undersøgelser, skal Kommissionen yderligere undersøge sagen og rapportere tilbage til Rådet:

·        sprogkompetencer

·        at lære at lære.

 

Før der iværksættes nye statistiske undersøgelser i relation til de indikatorer, der er nævnt under punkterne C og D, skal Kommissionen fremsende relevante rapporter til Rådet. Disse skal omhandle følgende aspekter:

 

Endelig opfordres Rådet og Kommissionen til at samarbejde tæt om det videre arbejde, herunder at arbejde for en målsætning om, at indikatorerne i rammen dækker alle medlemslande.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Meddelelserne samt forslaget til resolution har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Dersom regeringen beslutter sig for at iværksætte en eller flere statistiske undersøgelser, vil dette medføre medudgifter, der i givet fald vil blive afholdt inden for ministeriets rammer.

 

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 3. maj 2007 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse. Der fremkom her følgende bemærkninger:

 

I relation til studentermobilitet nævnte Organisationen for Handelsskolernes Ledelser (HFI), at det fra CIRIUS forlyder, at det er vanskeligt at få data, og at der dermed kan være problemer med validiteten. HFI udtrykte endvidere bekymring for udviklingen i forbindelse med andet fremmedsprog, idet det var tydeligt, at sprogkundskaberne på handelsskolerne var faldende. HFI ville gerne se nogle tal.

 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fandt, at diverse råd og udvalg udefra bør inddrages og have indflydelse, så det ikke bare bliver et rent ministerielt anliggende.

 

Landsorganisationen i Danmark (LO) syntes, det så fornuftigt ud – både fra Kommissionens og den danske regerings side (vidensgrundlaget), men man bør vurdere indsatsen i forhold til udbyttet. På VEU-feltet foreligger der statistik.

 

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bemærkede, at skal brugen af indikatorer støtte debatten om fortsat udvikling af uddannelsesområdet, så er det vigtigt at man investerer i en fortsat udvikling af nye indikatorer. Fx er det i relation til IKT færdigheder vigtigt at kunne måle, hvordan computere anvendes i undervisningen.

 

Danske Lærerorganisationer International (DLI) gav udtryk for, at det er et problem, at vi ikke ved, hvad der skal måles. De angivne data skal være sammenlignelige på tværs af uddannelser og ”kulturer”. Desuden var det en meget udgiftskrævende opgave, hvorfor det også var vigtigt at finde en balance. Med hensyn til indikatorerne på lærere ville DLI endvidere gerne se, hvordan lærerne er rustede til det globaliserede samfund.

 

Undervisningsministeriet nævnte, at der er en sammenhæng mellem indikatorer og evidensbaseret uddannelsespolitik. Regeringen har taget initiativ til en styrket indsats på voksen- og efteruddannelsesområdet, og der vil blive fulgt op på reformen. 

 

Kommunernes Landsforening (KL) henviste i forbindelse med indikatoren ”faglig udvikling af lærere og undervisere” til, at det kunne være svært at få opgjort data om læreres og underviseres faglige udvikling.

 

Undervisningsministeriet nævnte, at man skal arbejde videre med dette samt mmunernes Landsforening       ævende og derfor meget vigtigt at finde en balance. bør afsættes passende ressourcery-orientere i øvrigt samarbejde med OECD.

 

Akademikernes Centralorganisation (AC) synes, det er godt at få nogle tal på bordet, og ligeledes er diskussionerne om problemerne vigtige.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

For så vidt angår Kommissionens meddelelse om en sammenhængende ramme af indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende Lissabon målsætninger inden for uddannelse og erhvervsuddannelse finder regeringen, at det er fornuftigt at arbejde hen mod etablering af en samlet ramme. Kommissionens forslag skønnes imidlertid at være for omfattende og ambitiøse.

 

For så vidt angår meddelelsen fra Kommissionens om en ramme for den europæiske statistiske undersøgelse om sprogkompetencer finder regeringen, at der er tale om et yderst ambitiøst projekt, hvor forholdet mellem omkostninger og nytteværdi må overvejes meget nøje.

 

For så vidt angår udkastet til rådsresolution er regeringen enig i, at en gradvis udvikling af arbejdet med indikatorer og benchmarks vil være til stor nytte. Bedre muligheder for at sammenligne resultater og metoder blandt EU's medlemslande vil give mulighed for at styrke de gensidige læringsprocesser.

 

Regeringen finder samtidig, at det er en proces, der skal gennemføres over en årrække, og at medlemslandene får mulighed for at deltage i nye statistiske undersøgelser ud fra en vurdering af forholdet mellem politiske ønsker og relevans sammenholdt med omkostningsniveauet og belastningen i uddannelsessystemet.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte udkastet til rådsresolution.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

2.        Vidensbaseret politikudvikling inden for uddannelsesomrÃ¥det

- udveksling af synspunkter

 

 

1. Resumé

Formandskabet ønsker, at Rådet tager en debat om vidensbaseret politikudvikling inden for uddannelsesområdet. Til styring af debatten har formandskabet stillet to spørgsmål.

 

2. Baggrund.

Det tyske formandskab har som en del af sit program ønsket at lægge vægt på en debat om udviklingen af vidensbaseret politikformulering inden for uddannelsesområdet. Bl.a. har man med udgangspunkt i et forskningsperspektiv ønsket at sætte fokus på det videnskabelig grundlag for vidensbaseret politikformulering på uddannelsesområdet

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Formandskabet henviser til, at der er behov for at opfordre til etablering af en evalueringskultur og til at udvikle vidensbaseret uddannelsespolitik og praksis som grundlag for større effektivitet og lighed i uddannelsessystemet.

 

Kommissionen har endvidere til hensigt at støtte medlemslandene i udveksling af god praksis i form af peer-learning aktiviteter, og man planlægger at vedtage en meddelelse i juli 2007 om, hvordan det kommende samarbejde på dette område kan gennemføres.

 

Den stigende interesse for dette område er ligeledes knyttet til arbejdet med at etablere en sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks. Et bedre statistisk grundlag vil - alt andet lige - give bedre grundlag for politiske beslutninger.

 

Formandskabet fremhæver, at der ifølge flere OECD rapporter er følgende nøgleudfordringer i forhold til at forbedre forbindelsen mellem forskning, politik og praksis:

 

Etablering: Sammenlignet med andre politikområder, f.eks. socialpolitik og beskæftigelsespolitik, har uddannelsesforskning i øjeblikket en mere begrænset effekt på politikudvikling. Dette skyldes til en vis grad, at der ikke anvendes så store ressourcer til denne forskning, samt at der ofte rejses tvivl om dens relevans og kvalitet.

 

Spredning: I de fleste medlemslande er uddannelsesforskning ofte vanskelig at få adgang til og ofte ikke umiddelbart forståelig. Der kan også være tale om, at der ikke er nok fora for samarbejde mellem forskere, policymakers og folk, der arbejder i uddannelsessystemet. En tættere forbindelse mellem forskning, politik, praktik og evaluering er nødvendig. Dette kan, som det allerede er ved at ske i nogle medlemslande, foregår ved etablering af partnerskaber, kommunikationsnetværk og mægler- agenturer.

 

Anvendelse: Policymakers og folk, der arbejder i uddannelsessystemet, har ofte ikke mulighed for at bruge uddannelsesforskning effektivt i deres arbejde. Tilsvarende har folk, der arbejder i uddannelsessystemet, ofte ikke mulighed for at dele deres egne faglige erfaringer med forskere og andre kolleger og derved øge vidensbasen. Dette problem kunne bl.a. imødegås ved at bygge partnerskaber mellem de forskellige miljøer.

 

Formandskabet har på denne baggrund opstillet følgende spørgsmål:

 

1.      Hvilke initiativer kunne medlemslandene iværksætte:

         a)   for yderligere at udvikle deres kapacitet i relation til relevant og brugbar uddannelsesforskning?

         b)   for at forstærke brugen af forskning og anden viden i uddannelsespolitik og praktik?

 

2.      Hvilke initiativer kunne støttes på EU niveau?

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

 

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 3. maj 2007 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse. Punktet blev på mødet drøftet i sammenhæng med punkt 3, hvorfor bemærkningerne til dette punkt også er relevante her. Der fremkom desuden følgende bemærkninger:

 

LO kunne i papiret se mange fornuftige initiativer, men LO var mere tilbageholdende med hensyn til evaluering etc.: Hvordan virker reformer? Hvordan bliver de mere policy-orienterede? LO så gerne et samspil mellem de involverede aktører og ministeriet, samt at der bør afsættes passende ressourcer.

 

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) så ligeledes gerne aktørerne på banen. Hvordan vil man bruge ”advisory boards” og de forskellige ”stakeholders”?

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der arbejdes med udvikling af en vidensbaseret politikudvikling på uddannelsesområdet. Dette ligger i forlængelse af arbejdet med at udvikle en evalueringskultur – en feed-back kultur. Regeringens konsekvente initiativer som opfølgning på PISA resultaterne understøtter dette.

 

Det er endvidere et område, der har været behandlet i OECD regi, hvor man netop har besluttet at gå videre med et mindre studie. Fra dansk side arbejder vi i samarbejde med det nederlandske undervisningsministerium på at lave et pilotprojekt, der kan forelægges Kommissionen med henblik på medfinansiering.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag til debat.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5.       Forslag til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om ”Etablering af lige muligheder for alle unge – fuld deltagelse i samfundslivet”

- vedtagelse

 

 

1. Resumé

Gennem vedtagelsen af en Rådsresolution ønsker formandskabet at øge medlemsstaternes og Kommissionens og de unges fælles indsats i arbejdet med at skabe lige muligheder for alle unge og styrke deres aktive deltagelse i samfundslivet.

 

2. Baggrund.

Som led i implementeringen af ”Det Europæiske År for lige Muligheder for alle 2007” ønsker det tyske formandskab også at sætte fokus på unges lige muligheder og aktive deltagelse i samfundslivet.

 

På ungdomsområdet koordinerer Tyskland, Portugal og Slovenien de tre landes samarbejde under overskriften ”Social og erhvervsmæssig integration af unge.” Tyskland har valgt at gøre ”lige muligheder for og social integration af alle unge” til et centralt tema. Her ønsker man især større fokus på unge, der er dårligt stillede som følge af deres socioøkonomiske omstændigheder og på en aktiv indsats og engagement fra de unge selv.

 

Social og erhvervsmæssig integration af unge er endvidere et vigtigt indsatsområde i det nye program ”Aktive Unge 2007-2013.” Som led heri er der udarbejdet en strategi med vægt på bl.a. at sikre svage unge andel i og glæde af de aktiviteter, der bliver iværksat under programmet.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Efter dansk opfattelse er resolutionen i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

5. Formål og indhold

Formålet med resolutionen er at give unge bedre muligheder – og mere ansvar – for aktiv deltagelse i samfundslivet.

 

Dette ligger i direkte forlængelse af vedtagelsen af den Europæiske Ungdomspagt i 2005 og bidrager yderligere til implementeringen heraf. Her har de europæiske ungdomsministre fremhævet fire temaer som særligt væsentlige:

 

  1. Overgangen mellem skole og erhverv
  2. Individuelle tiltag er nødvendige for at sikre integrationen
  3. Brugen af lokale og regionale strategier med samme formål
  4. En mere synlig ungdomsdimension i implementeringen af Lissabon-processen.

 

Resolutionsforslaget opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bidrage til den strukturerede dialog med de unge på alle niveauer. Det kan fx ske ved:

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

 

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 3. maj 2007. Der fremkom følgende synspunkter:

 

DLI henviste til, at der i resolutionsudkastet var anvendt begrebet ”flexicurity”. DLI spurgte, hvad dette betyder i denne sammenhæng, hvortil Undervisningsministeriet svarede, at der her tænkes på smidige beskæftigelsesmuligheder.

 

DA sagde, at ”flexicurity” intet har med løn at gøre, men at vi er ”fleksible”.

 

AC anførte, at der i almindelig er svært at få udenlandske samarbejdskolleger til at se det fornuftige i ”flexicurity” tankegangen

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

6         Forslag til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om de fremtidige perspektiver for europæisk samarbejde på ungdomsområdet.

- vedtagelse samt udveksling af synspunkter

 

 

1. Resumé

Formandskabet ønsker en drøftelse og efterfølgende vedtagelse af et sæt rådskonklusioner om de fremtidige perspektiver for det europæiske ungdomspolitiske samarbejde. Til brug herfor har formandskabet udarbejdet tre spørgsmål.

 

2. Baggrund.

På rådsmødet den 16. februar 2007 fremlagde det tyske formandskab i samarbejde med de kommende portugisiske og slovenske formandskaber et refleksionspapir om de fremtidige perspektiver for europæisk ungdomspolitik.

 

På baggrund af ministrenes drøftelser på mødet ønsker formandskabet nu vedtaget et sæt rådskonklusioner om emnet som indledning til en refleksionsproces over de næste 10 års politik på ungdomsområdet. Man ønsker at gøre en slags ”midtvejsstatus”, siden den åbne koordinationsmetode blev introduceret på ungdomsområdet i 2002, og inden en evaluering heraf efter beslutning i Rådet skal finde sted i 2009.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Efter dansk opfattelse er konklusionen i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

5. Formål og indhold

Konklusionsudkastet fremhæver den åbne koordinationsmetode og Den Europæiske Ungdomspagt fra 2005 som udgangspunkter for diskussionen. Pagten fokuserer på fire områder som særligt vigtige for unges ”aktive medborgerskab:”

1.       Deltagelse i samfundslivet i bred forstand

2.       Tilstrækkelig information til unge om relevante aktiviteter m.v.

3.       Frivillige aktiviteter, og

4.       Større viden om og forstÃ¥else af unge.

 

Samtidig understreges betydningen af vedtagelsen af det nye program Aktive Unge 2007-2013 som et vigtigt instrument i processen med at fremme den ”strukturerede dialog” med de unge med det formål at øge deres aktive deltagelse i samfundslivet på alle niveauer.

 

På den baggrund ønsker formandskabet gennem konklusionsudkastet at sætte særlig fokus på, at den fremtidige indsats på europæisk og nationalt plan bør sigte mod en forbedring af unges sociale og erhvervsmæssige integration ved at:

·        give alle unge bedre muligheder for at erhverve de nødvendige færdigheder og kompetencer,

·        sikre bedre og mere fleksibel overgang mellem uddannelse og beskæftigelse (”flexicurity”),

·        fremme unges ”entreprenørskab”,

·        forbedre unges levevilkÃ¥r i multikulturelle samfund,

·        fremme unges respekt for menneskerettigheder og værdier som tolerance, gensidig respekt, forskellighed og solidaritet sÃ¥ vel som at bekæmpe alle former for diskrimination,

·        fremme mulighederne for en sund livsstil hos unge,

·        fremme unges betingelser for et lykkeligt familie- og privatliv,

·        forbedre unges socio-økonomiske livsbetingelser bÃ¥de i byen og pÃ¥ landet,

·        tilstræbe udvikling af tværsektorielle politikker og en ”struktureret dialog” med de unge for at nÃ¥ disse mÃ¥l,

·        regelmæssigt at indsamle og afrapportere data om unges livsvilkÃ¥r og livsbetingelser med respekt for den Ã¥bne koordinationsmetode,

·        forbedre kontinuitet, sammenhæng og gennemsigtighed i de ungdomspolitiske dagsordener ved tilrettelæggelsen af de fremtidige 18-mÃ¥neders formandskabsperioder,

·        sikre udveksling af gode eksempler pÃ¥ tværs af landegrænserne pÃ¥ bÃ¥de lokalt og regionalt plan med særlig vægt pÃ¥ ”peer learning”-aktiviteter og pÃ¥ udarbejdelsen af et sæt vejledende retningslinier for godt samarbejde pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det.

 

På baggrund af de fremhævede forslag til indsatsområder inviteres ministrene til at diskutere følgende tre spørgsmål:

1.      Hvordan kan man i en rapport bedst, dvs. mest fremadrettet beskrive europæiske unges generelle situation, det europæiske samarbejde og den fremtidige udvikling pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det - og hvem bør involveres i udarbejdelsen af rapporten?

2.      Hvordan fremmer vi udvekslingen af erfaringer om arbejdet med ungdomsspørgsmÃ¥l pÃ¥ lokalt og regionalt plan? – Og hvordan bør rollefordelingen mellem europæiske, nationale og lokale aktører og de unge være?

3.      Hvordan kan ungdomsministrene i RÃ¥det bedst fremme diskussionen om de fremtidige perspektiver for det europæiske samarbejde pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det?

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

 

9. Høring

Punktet har været drøftet på et møde den 3. maj 2007 i EU-specialudval-get vedrørende uddannelse. Der fremkom ingen bemærkninger til dette punkt på mødet.

 

10. Regeringens generelle foreløbige holdning

Regeringens holdning er uændret i forhold til diskussionen på rådsmødet den 16. februar 2007.

 

Regeringen støtter det nuværende arbejde på ungdomsområdet, som både består af konkret støtte til en bred vifte af ungdomsaktiviteter via det nye Ungdomsprogram og et mere policyrettet analysearbejde baseret på Hvidbogen om Unge fra 2002 ved hjælp af den åbne koordinationsmetode. Ungdomspagten, der primært retter sig mod sektorpolitikker som uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold, er et integreret led i de nationale reformprogrammer, hvorfor den primære opfølgning herpå sker gennem de koordinerede nationale rapporter.

 

Fra dansk side ser man gerne en udvikling af samarbejdet på fællesskabsniveau, dersom dette sker på frivilligt grundlag og med udgangspunkt i konkrete nationale behov. Regeringen kan derfor støtte, at aktiviteter, der understøtter dette, iværksættes, f.eks. ved etablering af en række områder (clusters), der kan danne basis for udveksling af best practice landene imellem.

 

Regeringen finder imidlertid ikke, at der bør etableres en ny særlig koordineret indsats af Rådet (ungdomsområdet) på fællesskabsniveau i forhold til Ungdomspagten og Lissabon-strategien, da dette skønnes at ville etablere et nyt unødigt bureaukratisk niveau.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater vil kunne tilslutte sig formandskabets oplæg til debat og udkastet til rådskonklusioner. Der er ikke på nuværende tidspunkt klarhed over de enkelte landes holdning til de fremlagte spørgsmål. 

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 16. februar 2007.

 

 

 


[1] Formandskabets konklusioner, Barcelona 15. – 16. marts 2002, punkt 44.