Â
Indhold:
1. Undervisningsministeriets tilsyn – en introduktion
2. Ændringer og vilkår i 2007 i grundlaget for tilsynsopgaverne
                    Â
3. Særligt fokusområde i 2007-08: gennemførelse og frafald
4. Generelle og tværgående tilsynsaktiviteter
5. Særligt prioriterede tilsynsaktiviteter på de enkelte uddannelses- og institutionsområder:
Uddannelser:
Institutioner:
1. Undervisningsministeriets tilsyn – en introduktion
Uddannelsessystemets overordnede opgave er at give den enkelte borger mulighed for at tilegne sig relevant viden og relevante færdigheder. Det vil sige både faglige, almene og personlige kompetencer til gavn for den enkelte og for samfundet. De overordnede mål for uddannelsessystemet er fastlagt af Folketinget, og målene for de enkelte uddannelser fastlægges ligeledes centralt. Det er en hovedopgave for ministeriets tilsyn at medvirke til, at uddannelsernes formål opfyldes og deres kvalitet fastholdes og udvikles.
Lovgivningen på Undervisningsministeriets område indebærer, at en betydelig beslutningskompetence ligger hos skolers og uddannelsesinstitutioners bestyrelser og ledelser. I de senere år er dette forstærket ved, at opgaver, som før lå i ministeriet, er decentraliseret til skolernes bestyrelser. Denne udvikling fortsætter med virkningen af kommunalreformen siden 1. januar 2007.
I takt med decentraliseringen af opgaver til de enkelte institutioner, skal institutionerne i højere grad stilles til ansvar for de resultater og den kvalitet, de leverer, og de skal dokumentere resultater og kvalitet over for omverdenen.
Undervisningsministeriet har derfor i de senere år arbejdet med at videreudvikle tilsynet, så fokus i højere grad rettes mod de enkelte institutioners resultater og kvalitet.
Når fokus er blevet rettet mod tilsynet, er det ikke et ønske fra ministeriets side om at begrænse skolernes frihedsgrader, men fordi dokumentation af kvalitet og resultater er en forudsætning for at bevare og udvikle den decentrale styringsform.
Et velfungerende tilsyn betyder, at der er god orden i sektoren, så skoler og institutioner bevarer det gode omdømme i befolkningen. Gennem et velfungerende tilsyn kan skolerne og institutionerne undgå hasteindgreb, der skal rette op på kendte eller pludseligt opståede problemer. Og det er vigtigt både for skolerne, institutionerne og ministeriet at kunne planlægge ud fra en høj grad af stabilitet i rammevilkårene.
Tilrettelæggelsen af tilsynet drøftes med lederforeningerne på de enkelte uddannelses- og institutionsområder.
Ministeriet skal reagere konsekvent og pÃ¥ grundlag af en overordnet sanktionspolitik, der er tværgÃ¥ende for uddannelsesÂomrÃ¥derne og bl.a. bygger pÃ¥ et fælles værdigrundlag og en bevidst anvendelse af lovgivningens sanktionsregler.
De centrale elementer i sanktionspolitikken er, at sanktionerne anvendes bevidst, herunder at den valgte sanktion er proportionel med årsagen til, at der gribes ind. Med ændringer i lovgivningen i 2006 er der indført indsatsaftaler som en ny sanktionsform, der ligger mellem de hidtidige sanktioner, som enten er meget vidtgående eller meget lidt vidtgående. Det er hensigten, at de indgås mellem Undervisningsministeriet og institutionsbestyrelsen med det formål at forpligte institutionsbestyrelsen til at iværksætte nærmere angivne foranstaltninger for at rette op på utilfredsstillende uddannelses- eller institutionskvalitet, utilfredsstillende resultater eller dårlig økonomi. Undervisningsministeriets sanktionspolitik er offentligt tilgængelig på hjemmesiden under www.uvm.dk/tilsyn.
Tilsynets puls
Tilsynet er tilrettelagt som en årlig fortløbende proces med følgende faser:
1. Tilsynsplaner. Særlige behov for tilsyn prioriteres sammen med det løbende indikatorbaserede tilsyn i en samlet tilsynsplan.
2. Overvågning og undersøgelse primært med afsæt i screening af indikatorer.
3. Reaktion og sanktion i forhold til enkeltsager.
4. Tilsynsberetninger, der opsummerer status for tilsynets problemstillinger for hvert enkelt uddannelses- og institutionsområde.
Den årlige tilsynsplan har et to-årigt perspektiv, men har i særlig grad fokus på det første år.
Større åbenhed og gennemsigtighed i tilsynet
Fra og med tilsynsplan 2006-07 er de årlige tilsynsplaner offentligt tilgængelige på ministeriets hjemmeside under www.uvm.dk/tilsyn. Fra 2007 vil også tilsynsberetningerne – i første omgang således tilsynsberetningen for 2006 - blive offentliggjort sammesteds.
2. Ændringer og vilkår i 2007 i grundlaget for tilsynsopgaverne
Gennemførelsen af kommunalreformen med virkning fra 1. januar 2007 har sikret bedre sammenhæng i ungdomsuddannelserne, sikret gode og tilgængelige uddannelsestilbud og styrket muligheden for ensartede styrings- og rammevilkår, idet alle ungdomsuddannelser er samlet i staten. Endvidere er der skabt bedre sammenhæng i uddannelsestilbuddene til voksne gennem ensartede rammevilkår for voksenuddannelsescentre og institutioner for erhvervsrettet uddannelse som hovedudbydere af henholdsvis grundlæggende almene voksenuddannelser og erhvervsrettet voksenuddannelse til og med erhvervsgymnasialt niveau.
Reformen har konsekvenser for tilsynets placering, omfang og tilrettelæggelse. Undervisningsministeriet har overtaget det hidtidige amtskommunale ansvar for institutioner, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseskursus, social- og sundhedsuddannelser, sygeplejerske- og radiografuddannelserne, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og specialundervisning for voksne. Hvor forskellige aspekter af tilsynet (det pædagogiske, det eksamensmæssige og det økonomiske) tidligere har været fordelt på flere myndigheder, er ansvaret for det samlede tilsyn nu udelukkende placeret i Undervisningsministeriet.
Institutionerne videreføres som selvejende institutioner under offentlig forvaltning i henhold til den lovgivning herom, der er gennemført i 2006 (lov nr. 575 og nr. 576 af 9. juni 2006). Som noget nyt kan en institutionsbestyrelse pålægges at indgå en indsatsaftale med ministeriet, hvis det konstateres, at kvaliteten af institutionens undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Formålet er at forpligte bestyrelsen til at iværksætte initiativer til at opnå bedre kvalitet og resultater.
Andre initiativer foreslået i rapporten om styringsanalysen er forslag om ressourceregnskaber, brugerdeklarationer, auditering og akkreditering. Gennemførelse heraf forudsætter et større udviklingsarbejde, som er igangsat efteråret 2006. Der vil derfor først på et senere tidspunkt blive truffet beslutning om evt. yderligere lovgivning på disse punkter.
Â
Folkeskolen er ikke omfattet af denne tilsynsplan, da tilsynsansvaret for folkeskolen alene påhviler kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner. Dette ansvar ændres ikke, men er præciseret og tydeliggjort i lov nr. 572 af 9. juni 2006, der indeholder bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen i en årlig kvalitetsrapport skal tage stilling til status for kommunens skolevæsen. Med hjemmel i samme lov er der nedsat et Råd for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, der bl.a. skal beskæftige sig med det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen.
Tilsynet med den vidtgående specialundervisning og det pædagogiske og faglige tilsyn med de frie grundskoler hører under Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen (Skolestyrelsen) og er derfor ikke omtalt i denne tilsynsplan. Der henvises i den forbindelse til styrelsens egne planer for tilsynet med dette område, som vil blive tilgængelige på styrelsens hjemmeside www.seku.dk.
3. Særligt fokusområde i 2007-08: gennemførelse og frafald
Det er målet, at mindst 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, og at mindst 50 % af en årgang gennemfører en videregående uddannelse. Begge mål gælder for 2015. Der er sommeren 2006 indgået politiske aftaler om velfærd og globalisering, hvis udmøntning og gennemførelse i den kommende tid vil stille store krav til hele uddannelsessystemets medvirken til at opfylde målet.
Det vil være et særligt fokusområde i denne tilsynsplan at belyse indsatsen mod frafald og for øget gennemførelse. Det kan ske ved en kvalificeret og systematisk anvendelse inden for de relevante uddannelsesområder af indikatorerne frafaldstidspunkt, fuldførelsesfrekvens og overgangsfrekvens til anden uddannelse eller beskæftigelse – for såvel de enkelte uddannelser som de enkelte institutioner. Det vil endvidere medvirke til at give indikatorarbejde en større betydning i det samlede tilsynsarbejde.
Uddannelses- og erhvervsvejledningen er et vigtigt middel til at reducere frafald og øge gennemførelse. Vejledningen vil derfor også i sammenhæng med ovenstående være et særligt fokusområde i 2007-08 omfattende både gennemførelses- og overgangsvejledning. Lovgivningen om vejledning skal i øvrigt tages op til revision i folketingsåret 2007-08. Som nævnt i afsnit 4, vil tilsynet især fokusere på frafaldet i ungdomsuddannelserne.
4. Generelle og tværgående tilsynsaktiviteter
Tilsynet med kvalitet
Undervisningsministeriets tilsyn rettes i højere grad mod uddannelsesinstitutionernes kvalitet og resultater og i mindre omfang på input og proces. Som redskab anvendes et antal kvalitetsindikatorer, der er genstand for systematiske og automatiserede gennemgange (også kaldet screeninger). Resultatet af disse screeninger er faktuelle data som grundlag for ministeriets tilsyn med kvaliteten af institutionernes uddannelsesindsats. Kvalitetsindikatorerne er:
1. prøve- og eksamensresultater
2. fuldførelsesfrekvenser
3. fuldførelsestider
4. frafaldstidspunkter
5. overgangsfrekvenser til anden uddannelse
6. overgangsfrekvenser til beskæftigelse
Indikatorerne har forskellig relevans på forskellige uddannelsesområder. I de områdevise oversigter i afsnit 5 omtales indikatorernes konkrete anvendelse inden for de enkelte uddannelsesområder.
Det kan tilføjes, at indikatorberedskabet i forbindelse med opfølgningen pÃ¥ den styringsanalyse, som er gennemført som led i kommunalreformen pÃ¥ uddannelsesomrÃ¥det, videreudvikles med mere sektorspecifikke indikatorer som supplement til ovenstÃ¥ende generelle indikatorer.Â
Det er indlysende, at resultatet af screening på grundlag af indikatorer aldrig kan stå alene. Oplysninger om særligt afvigende resultater kan give anledning til, at der indhentes andre informationer, og der kan tages kontakt til institutionen, inden der tages stilling til eventuelle initiativer.
Screeningsmetoden indgår i kvalitetstilsynet i sammenhæng med andre aktiviteter. I afsnit 5 findes oplysning om de tilsynsaktiviteter, der som supplement til kvalitetsscreeningerne vil blive prioriteret særligt i det kommende tilsyn inden for de enkelte uddannelsesområder.
Det økonomiske tilsyn      Â
Det økonomiske tilsyn med selvejende institutioner tager udgangspunkt i gennemgang af institutionernes Ã¥rsregnskaber med tilhørende revisionsprotokollater og revisorÂchecklister.
Den enkelte skole har antaget en registreret eller statsautoriseret revisor til revision af årsregnskaber og til kontrol af oplysninger til brug for beregning af statstilskud. Det påhviler Undervisningsministeriet som tilsynsmyndighed at gennemgå revisors indberetninger og følge op på (potentielle) problemer.
Som led i kvalitetsudviklingen af det økonomiske tilsyn er der i de seneste Ã¥r impleÂmenÂteret en række nye procedurer for bl.a. screening og prioritering af gennemgangen af Ã¥rsregnÂskaber mv. Screeningen og prioriteringen har til formÃ¥l sÃ¥ tidligt som muligt at identificere institutioner, der ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed skønnes at være eller kunne komme i økonomiske vanskeligheder.
Således screenes de enkelte institutioners årsrapporter med tilhørende revisionsprotokol og revisorcheckliste ud fra finansielle nøgletal og indplaceres i syv prioritetsgrupper. Herefter gennemgås rapporterne ud fra prioritetsgrupperne.
De finansielle nøgletal, der lægges til grund for screeningen, omfatter likviditetsgrad, soliditetsgrad, belåningsforhold, overskudsgrad og som noget nyt den relative aktivitetsudvikling.
I prioriteringen indgår desuden oplysninger, om institutionen pt. er under skærpet tilsyn eller observation, eller om revisor har taget forbehold og/eller er fremkommet med supplerende oplysninger i påtegningen på årsregnskabet.
Regnskaberne indsendes til ministeriet i april –maj mÃ¥ned. Det er mÃ¥let, at gennemÂgangen af de højest prioriterede regnskaber (prioritetsgruppe 1–3) er afsluttet inden udgangen af november.
Et væsentligt element i det økonomiske tilsyn er at følge op i forhold til institutioner, der er i risiko for eller er kommet i økonomisk uføre og eventuelt underlagt såkaldt skærpet tilsyn med henblik på genopretning af institutionens økonomi. Som led i den løbende udvikling af det økonomiske tilsyn er der derfor udviklet særlige procedurer for denne sagsbehandling.
Som led i udviklingsarbejdet er institutionernes elektroniske regnskaber endvidere gjort tilgængelige på ministeriets hjemmeside i første omgang for institutionerne og i anden omgang for offentligheden.
Baggrunden for at offentliggøre regnskaberne er bl.a., at ministeriet har pligt til at stille redskaber til rådighed for revisorernes forvaltningsrevision. Dette behov søges således imødekommet ved at stille forskellige analyse- og udtræksmuligheder til rådighed i en regnskabsportal på ministeriets hjemmeside.
Det vil fortsat være et indsatsomrÃ¥de at videreudvikle tilsynsmetoderne. Fokus vil især blive rettet mod kvaliteten af revisorernes arbejde. Med det sigte at opnÃ¥ en mere systematisk dokumentation for, hvilke revisionshandlinger og kontroller revisor har udført som led i revisors pÃ¥tegning af Ã¥rsregnskabet/Ã¥rsrapporten, er der allerede blevet indført revisorchecklister pÃ¥ alle institutionsomrÃ¥der. I henhold til ministeriets sanktionsÂpolitik, omtalt i afsnit 1, skal der i det videre arbejde udarbejdes et system til brug for ministeriets vurdering af revisors arbejde.
I de sektorvise oversigter i afsnit 5 findes oplysning om, hvilke problemstillinger det økonomiske tilsyn vil fokusere særligt på inden for de enkelte institutionssektorer.
Det institutionelle tilsyn
Det institutionelle tilsyn vedrører institutionernes overholdelse af især styrelses-, vedtægts- og tilskudsbestemmelserne i institutionslovgivningen. Det institutionelle tilsyn omfatter også tilsynet med institutionernes overholdelse af gældende løn- og ansættelsesvilkår. Hertil kommer tilsynet med overholdelsen af institutionernes udbudsgodkendelser.
Tilsynet varetages primært ud fra de særligt prioriterede tilsynsaktiviteter, der er nævnt i afsnit 5 om særligt prioriterede tilsynsaktiviteter på de enkelte institutionsområder. Derudover foretages tilsynet ud fra konkret opståede sager, som ministeriet bliver opmærksom på.
Tilsyn med løn- og ansættelsesområdet
Det er den enkelte institutions revisor, der som led i sin gennemgang af årsrapporterne påser, at ansattes løn- og ansættelsesforhold følger de af Finansministeriet aftalte og fastsatte bestemmelser. Som tilsynsmyndighed gennemgår Undervisningsministeriet revisorernes indberetninger og følger op på (potentielle) problemer.
Ministeriet udsender endvidere jævnligt skriftlige vejledninger til skolerne, fx om regler og pligter i forbindelse med ansættelse og afskedigelse og reviderer løbende vejledningen Råd og Vink om forskellige ansættelsesforhold for de enkelte institutionsområder.
Som supplement til revisors kontrol har Undervisningsministeriet i flere år gennemført screeninger vedr. bl.a. merarbejdsvederlag på grundlag af udtræk af Statens Lønsystem (SLS-data). Der har imidlertid vist sig at være mange problemer med data, som formentlig både skyldes uhensigtsmæssigheder i SLS og problemer med procedurer og koder ved indberetning af lønoplysninger. Ministeriet vil derfor tage initiativ til at undersøge problemerne nærmere og arbejde for at få forbedret SLS i samarbejde med Økonomistyrelsen. Herefter vil ministeriet udarbejde vejledninger til brug for institutionernes indberetninger (koder, løndele, tidsfrister m.m.).
Ministeriet ønsker dernæst, bl.a. ved at foretage screeninger på grundlag af SLS-data, at undersøge lønniveauet for ikke klassificerede stillinger i forhold til lønnen i lønramme 37.
Endelig deltager ministeriet sammen med bl.a. Personalestyrelsen i et analysearbejde om anvendelsen af ny løn på erhvervsskolerne. Arbejdet er påbegyndt i efteråret 2006 og ventes afsluttet i løbet af 1. halvdel af 2007.
Tilsynet med vejledning
Undervisningsministeriet fører tilsyn med vejledning i grundskolen, vejledning i overgangen til ungdomsuddannelse, gennemførelsesvejledning pÃ¥ uddannelsesÂinstitutionerne (de gymnasiale og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, de korte og mellemlange videregÃ¥ende uddannelser) og overgangsvejledning til de videregÃ¥ende uddannelser og beskæftigelse.Â
Formålet med tilsynet er at sikre overholdelse af love og regler og at tilse, at der til løsning af vejledningsopgaven er tilstrækkelig vejledningsfaglig kompetence, og at den konkrete vejledning udøves af kompetente vejledere. Tilsynets formål er også at skaffe overblik og viden om kvalitet og resultater på vejledningsområdet og at udpege forhold, som bør overvejes med henblik på forandring.
Tilsynet vil især fokusere pÃ¥ frafaldet pÃ¥ ungdomsuddannelserne og samarbejdet mellem vejledningsÂcentre (bÃ¥de Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Studievalgscentrene) og uddannelsesinstitutioner. Vejledningens kvalitet vurderes inden for fire temaer: Kvalitetssikring, mÃ¥lgrupper, samarbejde og kompetencer.
Som supplement til de årligt tilbagevendende, generelle screeninger af henholdsvis institutionernes kvalitet og økonomi, der er beskrevet i afsnit 3, prioriteres inden for de enkelte uddannelses- og institutionsområder en række mere specifikke aktiviteter i den kommende tilsynsperiode.
Disse aktiviteter, der er prioriteret ud fra en betragtning om væsentlighed og risiko og i lyset af det pågældende områdes særegne forhold og problemstillinger, er opsummeret i de følgende oversigter.
Det skal bemærkes, at en stor andel af de samlede tilsynsopgaver, bl.a. opfølgende sagsbehandling på tidligere konstaterede problemer, løbende overvågning som led i skærpet tilsyn, understøttende aktiviteter som fx vejledning, dialogmøder, kurser, publikationer, ikke fremgår af oversigterne.
Endvidere vil tilsynet naturligvis også fortsat være situationsbestemt, idet der kan være mange kilder til tilsynet, ligesom det også løbende vil blive prioriteret at tage relevante temaer op til nærmere analyse og undersøgelse.
Uddannelser
|
1. De gymnasiale uddannelser                                              Â
Undervisningsministeriets tilsyn med de gymnasiale uddannelser omfatter både tilsyn med selve uddannelserne og med de enkelte institutioners undervisningskvalitet og overholdelse af regler herunder også på private gymnasier.
De generelle screeninger af institutionernes
uddannelseskvalitet, jf. afsnit 4, baseres på følgende kvalitetsindikatorer:
fuldførelsesprocenter, karakterer og overgangsfrekvenser til videregående
uddannelse. På baggrund af gymnasieforliget fra 2003 vil tilsynet i perioden 2006-10 have særligt fokus på implementeringen af reformerne af de gymnasiale uddannelser.
Tilsynet vil omfatte bl.a. følgende aktiviteter:
Ansvarlig for tilsynet på området er kontorchef Erik Nexelmann.
|
|
2. Erhvervsfaglige uddannelser (EUD, SOSU og landbrug)Â Â Â
Undervisningsministeriets tilsyn med de erhvervsfaglige uddannelser omfatter bÃ¥de tilsyn med uddannelsernes indhold og relevans og de enkelte institutioners undervisningsÂkvalitet og overholdelse af regler, fx om lærerkvalifikationer.
Tilsynsbesøg på institutioner primo 2007 vil tage afsæt i screeningsrapport udfærdiget i efteråret 2006 jf. tilsynsplan 2006-07.  Velfærdsaftalens målsætning om, at mindst 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015 vil danne baggrund for et særligt fokus i tilsynet 2007-08 på fuldførelsesfrekvenser og fastholdelsesinitiativer på de enkelte skoler og i sektoren.
PÃ¥ de erhvervsrettede ungdomsuddannelser vil de generelle screeninger af institutionernes uddannelseskvalitet, jf. afsnit 4, blive gennemført inden for udvalgte grundforløb og hovedforløb. Der anvendes følgende kvalitetsindikatorer: FuldførelsesÂprocent, frafaldstidspunkt, overgang til videre uddannelse samt afsluttende prøvekarakterer.
Tilsynet vil omfatte bl.a. følgende aktiviteter:
Ansvarlig for tilsynet på området er kontorchef Birgit Gotenborg og kontorchef Jørgen T. Møller.
|
|
3. Erhvervsgrunduddannelse (EGU)Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â
Som følge af væsentlige lovændringer vedr. erhvervsgrunduddannelsen vil tilsynsindsatsen i 2007-08 omfatte generelle statistiske oplysninger om aktiviteten, herunder tilsyn med, at alle kommuner tilbyder EGU til målgruppen, samt konkrete tilsynsopgaver, som måtte blive aktuelle.
Ansvarlig for tilsynet på området er kontorchef Jørgen T. Møller.
|
|
4. Korte videregÃ¥ende uddannelser (KVU)                    Â
Undervisningsministeriets tilsyn med de korte videregående uddannelser omfatter både tilsyn med de enkelte institutioners undervisningskvalitet og overholdelse af regler, fx om lærerkvalifikationer, og med selve uddannelsernes indhold og relevans.
Tilsynet vil omfatte bl.a. følgende aktiviteter:
Ansvarlig for tilsynet på området er kontorchef Peder Michael Sørensen.
|
|
5. Mellemlange videregÃ¥ende uddannelser (MVU)       Â
Undervisningsministeriets tilsyn med de mellemlange videregående uddannelser omfatter både tilsyn med de enkelte institutioners undervisningskvalitet og overholdelse af regler, fx om lærerkvalifikationer, og med selve uddannelsernes indhold og relevans.
Tilsynet vil omfatte bl.a. følgende aktiviteter:
Ansvarlig for tilsynet på området er kontorchef Peder Michael Sørensen.
|
|
6. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), enkeltfag og Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)            Â
Tilsynsplanen omfatter uddannelsesområderne finansieret inden for rammen til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser og enkeltfag uden for de fælles kompetencebeskrivelser. Det indholdsmæssige tilsyn med enkeltfag uden for de fælles kompetencebeskrivelser foregår i sammenhæng med tilsynet med de erhvervsuddannelser, som enkeltfagene kommer fra, jf. tilsynsplanen for erhvervsuddannelsesområdet. Tilsynet omhandler desuden Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
I 2007 prioriteres følgende tre områder særligt: Lovovervågning af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, efteruddannelsesudvalgenes arbejde med behovsvurderinger og realkompetencevurderinger på AMU-området (IKA).
Tilsynet omfatter uddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet.
De generelle screeninger af uddannelseskvaliteten baseres på kursisters og virksomheders vurderinger af kvalitet og effekter i forbindelse med AMU-deltagelse samt på beståelses- og gennemførselsprocenter.
Tilsynet vil bl.a. omfatte følgende aktiviteter:
Ansvarlig for tilsynet på området er kontorchef Peter Høier og kontorchef Lone Folmer Berthelsen.
|
|
7. Almen voksenuddannelse (AVU)Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â
Fra 1. januar 2007 har Undervisningsministeriet tilsynet med undervisning og prøver ved almen voksenuddannelse, idet tilsynet med undervisningen overgår fra amterne til ministeriet i forbindelse med kommunalreformen.
De generelle screeninger af institutionernes uddannelseskvalitet, jf. afsnit 4, baseres på prøvekarakterer, udtrukket af PrøveAdministrationsSystemet PAS. Det er kun muligt at gennemføre generelle screeninger i forhold til kvalitetsindikatoren prøveresultater, da andet statistisk grundlag ikke eksisterer.
Tilsynet vil omfatte bl.a. følgende enkeltaktiviteter:
Ansvarlig for tilsynet på området er kontorchef Erik Nexelmann.
|
|
8. Forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne                                                                       Â
Fra 1. januar 2007 samles forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne i samme lov. Samtidig får Undervisningsministeriet tilsynet med undervisning ved de to tilbud, idet tilsynet med undervisningen overgår fra amterne til ministeriet i forbindelse med kommunalreformen. Ministeriets tilsynsansvar for prøverne på FVU fortsætter uændret. Tilsynet med de to tilbud vil ikke være omfattet af det indikatorbaserede tilsyn.
Tilsynet med FVU og ordblindeundervisning for voksne vil omfatte bl.a. følgende enkeltaktiviteter:
Ansvarlig for tilsynet på området er kontorchef Finn Christensen
|
|
9. Specialundervisning for voksne                           Â
Myndighedsansvaret overgår med kommunalreformen pr. 1. januar 2007 fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne, dog overgår ansvaret for tilbud til personer under indlæggelse på sygehuse til regionsrådet. Samtidig med den ændrede ansvarsplacering organiseres opgaveløsningen på feltet således, at kommunalbestyrelserne er ansvarlige for hovedparten af de eksisterende tilbud, mens regionsrådene får til opgave at drive og udvikle lands- og landsdelsdækkende tilbud samt tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Det er endvidere forventeligt, at de nuværende fuldtidstilbud til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som gives efter lov om specialundervisning for voksne, omfattes af selvstændig lovgivning i 2007 og dermed udskilles fra området.
Det vil være centralt for tilsynsarbejdet i 2007 at videreføre arbejdet med at opfylde målene i tilsynsplanen for 2006-07 med dels at sikre en systematisk vidensindsamling, dels at etablere en praksis for tilsynsaktiviteter i øvrigt, herunder i relation til de nye ansvarshavende myndigheder. Der kan endvidere være behov for at tilvejebringe kvalitative data om enkelte fokusområder. Kvalitative data vil blandt andet kunne tilvejebringes via enkelte institutionsbesøg og løbende drøftelser med organisationer, brugere, forstandere, konsulenter m.v.
En væsentlig del af tilsynsarbejdet vil være koncentreret om udviklingsrådenes arbejde. Udviklingsrådene nedsættes som led i kommunalreformen og skal i hvert af årene 2008-10 afgive en redegørelse til Socialministeriet og Undervisningsministeriet om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i året før. Redegørelserne skal indeholde oplysninger, som gør det muligt at identificere eventuelle problemer i forhold til den ansvarlige myndighed.
Det vil generelt skulle indgå i overvejelserne og tilrettelæggelsen af tilsynsaktiviteter i 2007-08, at der tages højde for sammenlignelighed før og efter kommunalreformens ikrafttræden med henblik på at følge udviklingen på området.
Tilsynet vil omfatte bl.a. følgende aktiviteter:
En fortsat udvikling af tilsynsarbejdet på området fordrer, at Undervisningsministeriet udvikler sin deltagelse i relevante netværk, informationsaktiviteter m.v. Det er i den forbindelse relevant at sikre kontakt til eventuelle nye netværk/samarbejdsrelationer (med etablering af nye regioner og kommuner vil en række netværk og samarbejdsrelationer skulle finde nye strukturer).
Ansvarlig for tilsynet på området er kontorchef Finn Christensen.
|
Institutioner
|
1. Frie grundskoler                                          Â
Undervisningsministeriet fører tilsyn de frie grundskolers økonomi og påser, at skolerne overholder tilskudsbetingelserne, fx kravet om, at skolerne skal være uafhængige, og at en skoles midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Det pædagogiske og faglige tilsyn med de frie grundskoler varetages for Undervisningsministeriet af Skolestyrelsen, hvis planer for tilsynet vil blive gjort tilgængelige på styrelsens hjemmeside www.seku.dk. Endelig varetages det institutionelle tilsyn af Institutionsstyrelsen.  Det økonomiske tilsyn vil omfatte bl.a. følgende aktiviteter:
Det institutionelle tilsyn vil omfatte bl.a. følgende aktiviteter:
Ansvarlig for tilsynet på området er
kontorchef Henrik Køber (økonomisk tilsyn) og kontorchef Birgitte Ammitzbøll
(institutionelt tilsyn). |
|
2. Produktionsskoler (inkl. tilsyn med undervisningen)Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â
De frie skoleformer er kendetegnet ved, at udbud og undervisning tilrettelægges relativt frit af den enkelte skole. I fravær af den indholdsmæssige styring, der findes pÃ¥ de nationalt anerkendte kompetencegivende uddannelser, er overholdelse af tilskudsbestemmelser en forudsætning for produktionsskolerne for at modtage tilskud. Tilsynet med produktionsÂskoleundervisningen bestÃ¥r sÃ¥ledes overvejende i kontrol med skolernes opfyldelse af tilskudsbetingelserne.
Tilsynet vil omfatte bl.a. følgende aktiviteter:
Ansvarlige for tilsynet på området er
kontorchef Henrik Køber (økonomisk tilsyn), kontorchef Otto Simonsen
(institutionelt tilsyn) og kontorchef Jørgen T. Møller (tilsyn med undervisningen). |
|
3. Frie kostskoler (inkl. tilsyn med undervisningen)Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â
De frie kostskoler udgøres af folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Skolerne indgÃ¥r ikke som et led i ministeriets tilrettelæggelse af det landsdækkende udbud af offentligt godkendte kompetencegivende uddannelser. Udbud og undervisning tilrettelægges relativt frit af den enkelte skole. I fravær af den indholdsmæssige styring, der findes pÃ¥ de nationalt anerkendte kompetencegivende uddannelser, er overholdelse af tilskudsÂbestemmelser en forudsætning for at modtage tilskud. Tilsynet med undervisningen bestÃ¥r sÃ¥ledes overvejende i kontrol med skolernes opfyldelse af tilskudsbetingelserne.
Tilsynet vil omfatte bl.a. følgende aktiviteter:
|
|
4. Gymnasier, HF-kurser og Voksenuddannelsescentre (VUC)                                      Undervisningsministeriet har med kommunalreformen fået ansvaret for tilsynet med de tidligere amtskommunale institutioners samlede drift, økonomi og administration.
Det økonomiske tilsyn vil i 2007 omfatte følgende aktiviteter:
Det institutionelle tilsyn vil i 2007 omfatter følgende aktiviteter:
I 2008 vil ministeriet iværksætte tilsyn med de administrative fællesskaber/samarbejdsaftaler samt udliciteringsaftaler vedrørende administrative og tekniske støttefunktioner, der i henhold til lovgivningen kan indgås mellem selvejende institutioner på det regulerede område. Tilsynet vil fokusere på, om de indgåede udliciteringsaftaler er sket i overensstemmelse med Finansministeriets regler om udbud og udlicitering og Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse om EU’s udbudsdirektiv. Desuden vil tilsynet fokusere på, om de administrative fællesskabers samarbejdsaftaler opfylder kravene i bekendtgørelsen, endvidere defineret i bilaget til bekendtgørelsen.
Undervisningsministeriet fører tilsyn med de private gymnasiers økonomi og påser, at skolerne overholder tilskudsbetingelserne, fx kravet om, at skolerne skal være uafhængige, og at en skoles midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Det økonomiske tilsyn vil i 2007 omfatte følgende aktiviteter:
Ansvarlig for tilsynet på området er
kontorchef Henrik Køber (økonomisk tilsyn), kontorchef Otto Simonsen
(institutionelt tilsyn med VUC’erne), kontorchef Søren Hansen (institutionelt
tilsyn med gymnasier og hf-kurser) og kontorchef Birgitte Ammitzbøll (tilsyn
med vedtægter). |
|
5. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler, AMU-centre og social- og sundhedsskoler)Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â
Foruden tilsyn med uddannelserne og institutionernes undervisning (omtalt ovenfor) omfatter Undervisningsministeriets tilsyn institutionens samlede drift, økonomi og administration.
Det økonomiske tilsyn vil på institutioner for erhvervsrettet uddannelse i 2007 have særligt fokus på følgende områder:
Det institutionelle tilsyn vil på institutioner for erhvervsrettet uddannelse i 2007 have særligt fokus på følgende områder:
Ansvarlig for tilsynet på området er
kontorchef Henrik Køber (økonomisk tilsyn) og kontorchef Otto Simonsen
(institutionelt tilsyn). |
|
6. Centre for VideregÃ¥ende Uddannelser og enkeltstÃ¥ende MVU-institutioner                                           Â
Foruden tilsyn med uddannelserne og institutionernes undervisning (omtalt andetsteds) omfatter Undervisningsministeriets tilsyn institutionens samlede drift, økonomi og administration.  Det økonomiske tilsyn vil på CVU- og MVU-institutioner i 2007 have særlig fokus på følgende områder:
Det institutionelle tilsyn vil på CVU- og MVU-institutioner i 2007 have særlig fokus på følgende områder:
· Tilsyn med, om institutionerne udbyder de professionsbachelor- og diplomuddannelser, de har udbudsgodkendelse til, eller om der er tale om såkaldt hvilende udbudsgodkendelser. · Tilsyn med overholdelse af regler om god markedsføringsskik.
Ansvarlig for tilsynet på området er
kontorchef Henrik Køber (økonomisk tilsyn) og kontorchef Hanne Buch
(institutionelt tilsyn). |
Vejledningsområdet
|
1. Uddannelses- og erhvervsvejledning                              Â
Tilsynsopgaverne baserer sig på følgende datagrundlag:
Tilsynsopgaverne omfatter:
Ansvarlig for tilsynet på området er kontorchef Steffen Jensen.
|