Konsekvenserne af ændring fra ekstra klasse til ekstra studieretningshold.

I et møde før påske i Institutionsstyrelsen om taxametrene blev det fremført, at

 

• Udkanttilskuddet fÃ¥r 13 skoler efter de geografiske kriterier. Skolerne fÃ¥r tilskud til en ekstra studieretning (fx en tredje blandet studieretning). Dette tilskud omfatter kun de ekstra timer i studieretningsfagene. Der er ikke ekstra tilskud til fællesfagsundervisningen. Der er sÃ¥ledes ikke tale om, at udkantskoler kan lave en ekstra klasse.

 

Er det ikke et brud på gymnasieforliget?

 

I Gymnasieforliget og bemærkningerne hertil 2003 fremføres, at

 

• ”40 mindste skoler (under 400 elever) vil fÃ¥ tildelt ekstra studieretning”:

 

Merudgifterne kan henføres til:

• Finansiering af et ekstra studieretningshold pÃ¥ smÃ¥ skoler (dvs. skoler med mindre end 400 elever), som ligger uden for de store byer, og hvor der ikke er et nærtliggende alternativt udbud. I beregningsforudsætningerne indgÃ¥r, at 40 skoler hvert Ã¥r opretter en studieretning mere end antallet af grundforløbshold pÃ¥ de pÃ¥gældende skoler.
• Etablering af »blandede studieretningshold«. I beregningsforudsætningerne indgÃ¥r, at alle skoler i gennemsnit opretter 2 blandede studeretningshold. Dette indebærer, at hver skole i gennemsnit fÃ¥r økonomisk rÃ¥derum til at samle 4 studieretningshold, der med kun forholdsvis fÃ¥ elever ellers ikke ville kunne oprettes, til 2 blandede studieretningshold med samlæsning af et studieretningsfag og de obligatoriske fag i studieretningen efter de principper, der fremgÃ¥r af bemærkningerne til § 14, stk. 3.

 

Kilde: 2003-04 - L 33 (som fremsat): Forslag til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

 

Beregninger på VGT april 2007:

Udgangspunkt:                     Beregningerne er baseret på et 3-årigt forløb.

 

Omkostninger hertil vil under forudsætning af, at der var tale om en ekstra klasse (som alle vel regnede med, og som ordvalget i bemærkninger kunne antyde).

 

Formel:                                Ekstra klasse x 2,5 år x gennemsnitsløn = 2,3 x 2,5 x 0,5 mio. = 2,875 mio. kr.

                                            (Den ekstra studieretningsklasse begynder først i foråret)

 

Omkostningerne i relation til UVM’s nytolkning:

Ekstra studieretningstimer x 2,67 (undervisning + forberedelse + pæd.adm + pauser mm.) / (1680 – 260) (årstimetal – timer til eksamen, møder mv.) x gennemsnitsløn = 775 timer x 2,67 / 1420 x 0,5 mio. = 0,728 mio.

 

For VGT vil det altså betyde 2,147 mio. kr. mindre pr. år fuldt implementeret.

Hertil kunne man fremføre, at de 4 grundforløb bliver til 4 studieretningerne, heraf en hybrid – for det er det, der er tale om.

MEN som bekendt har alle skoler ret hertil, og ifølge bemærkningerne fra 2003 er der også sat penge af til dette!!

 

Derfor kan UVM’s nye udspil kun tolkes således, at små skoler efter elevtal og geografi totalt set kun får penge til endnu en hybrid.

 

Overvejelser på VGT:

Hvis vi på VGT vælger nedenstående løsning:

 

4 grundforløb i ½ år og herefter 5 studieretninger i 2,5 år. Ved denne løsning får vi fordelt de 119 elever fra de 4 grundforløb (29,75 elev/klasse) på 5 studieretninger (23,8 elever/studieretning).

 

Dette koster VGT over et 3 årigt forløb: 2470 timer(3 års undervisning) – 775 (timer til studieretningsfagene) – 444 timer (timer i grundforløbet) = 1251 timer. Men så kunne man spare de midler, som 2 blandede studieretninger koster = 2 x 400 timer.

 

Det betyder i så tilfælde en ekstra omkostning på 451 timer svarende til 451 x 2,67 / 1420 x 0,5 mio. =  0,424 mio.

 

Vi ved, at vi har 7 elever mere end 4 klasser á 28 elever. De vil give en ekstra indtægt på (7 + 6 + 5) x taxameter (50.000 kr. ?) over de 3 år = 900.000 kr.

 

Ovennævnte betragtninger og (usikre) udregninger beror på den forudsætning, at UVM ikke tolker andre passager i bemærkningerne til lovforslaget anderledes. Hertil kunne man godt have sine tvivl! Mht. til teksten omkring samlæsning af ét studieretningsfag og fællesfagene i forbindelse med blandede studieretninger. Man kunne også frygte, at UVM i timerne til studieretningsfagene ville modregne for obligatoriske timer – ex. Matematik A (375 timer), hvoraf alle skal have 125 timer.

 

Hvad drejer det sig om/eller en ”farvet” VGT betragtning?

Modsat ved reformens igangsætning, hvor der var tale om en udgiftsneutral reform, så skal der nu spares på STX.

 

Den ekstra klasse til 40 skoler koster 115 mio. kroner, som ifølge bemærkningerne var finansieret.

Ny tolkningen fra UVM om kun timer til ekstra studieretningsfag på 13 skoler koster kun 9,5 mio. kr. Altså alt andet lige en besparelse på 105,5 mio. om året.