Taxametergruppen

ved kontorchef Lone Hansen.

Økonomikontor 2

Institutionsstyrelsen.

 

Fra vores repræsentanter i rektorforeningen har vi erfaret, at taxametergruppen arbejder med et taxameterforslag til 13 små skoler, der skulle bestå i finansiering af det/de ekstra fag i en ekstra blandet studieretning – men ikke en fuldt finansieret ekstra studieretningsklasse.

 

Vi mener, det strider imod aftalen i og intentionerne med gymnasieforliget fra 2003: ”40 mindre skoler (under 400 elever) vil få tildelt en ekstra studieretning”

 

Forslaget vil helt sikkert ikke kunne sikre driften af de mindste gymnasier. Det er i sig selv dyrere at drive mindre enheder. Når disse enheder for at klare sig desuden skal kunne give et tilbud, der kan måle sig med de større skolers, så skal der ekstra midler til.

 

De små statsligt selvejende gymnasier i Danmark føler sig forpligtede over for den regionalpolitiske opgave, som de er bygget til at løse. Flugten mod de større bysamfund er stærk og vil blive forstærket, hvis borgerne ikke kan få deres børn uddannet i nærområdet. Den kulturelle lokale påvirkning fra et egnsgymnasium er meget betydelig. Kvaliteten af vore studenter er høj – f.eks. var det seks små oplandsgymnasier, der målt på gennemførelsesprocent på de lange videregående uddannelser var placeret øverst på Ugebrevet A4s rangordning af 125 danske gymnasier sidste sommer. Det er desuden velkendt, at eksistensen af et gymnasium i et lokalsamfund øger frekvensen af elever, der søger en gymnasieuddannelse betragteligt.

 

Der er behov for en ekstra fuldt finansieret studieretningsklasse.

Vi har i både Ringkøbing og Viborg amt hidtil haft økonomi til en ekstra studieretningsklasse på de små skoler. Disse skoler har fortsat behov for tilskud til at kunne holde en sådan standard og have et sådant udbud, at de kan fastholde elevernes interesse. Hvis uddannelsestilbuddet skal være attraktivt for de unge, er der behov for en fuldt finansieret ekstra studieretningsklasse. Der vil ikke være meget gymnasiereform tilbage, hvis f.eks. tre grundforløbsklasser resulterer i tre blandede klasser med seks studieretninger – sådan som forslaget lægger op til.

 

Der er behov for et særligt tilskud til fællesudgifter.

Den nye gymnasiereform og selvejet gør det ikke billigere at drive disse gymnasier. Hvis skolerne skal kunne løse deres opgave, er der behov for et særligt grundtilskud til de mange – heraf mange nye – fællesomkostninger, hvor udgifterne en lige store eller næsten lige store på små og større skoler. Drift af idrætshal samt den store administrative opbygning på hvert enkelt gymnasium kan tjene som to af mange eksempler på udgifter, der ikke er proportionalt med antallet af elever.

 

Nu forlyder det desværre at forhandlingerne i taxametergruppen ikke kan tage dette nødvendige hensyn til de små gymnasier. Da vi er meget bekymrede for, at disse forlydender kan vise sig at være sande, skriver vi dette for at gøre opmærksom på problemet. Det er meget vigtigt for befolkningen i vores udkantsområder, at der tages særlige hensyn til disse små og få gymnasier.

Vedlagt vores økonomiske beregninger eksemplificeret med tal fra Vestjysk Gymnasium.

Vi vil meget gerne møde op og forklare og dokumentere vores synspunkter.

 

Rektor Finn Rasmussen Bjerringbro Gymnasium

Rektor Finn Rosgaard Vestjysk Gymnasium i Tarm

Rektor Lars Ebbensgaard Lemvig Gymnasium

Kopi til:

Undervisningsministeren

De uddannelsespolitiske ordførere

Rektorforeningens bestyrelse