Folketingets UddannelsesudvalgÂ
Svar på spørgsmål 104 (Alm. del):
I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 104:
"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. marts 2007 fra Stig Nielsen vedrørende handicappede, jf. alm. del – bilag 275."
Svar:
Stig Nielsen oplyser, at han arbejder med handicappede under folkeoplysningsloven, og nævner, at man hører, at der afsættes yderligere midler til f.eks. handicappede – også under folkeoplysningsloven.
Â
Jeg kan oplyse, at regeringen ved en ændring af folkeoplysningsloven (L 1227 af 27. december 2003) fra den 1. januar 2004 fik ændret afregningsbrøken for kommunalbestyrelsens samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne fra 7/9 til 8/9 af udgifterne til aflønning af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning. Aftenskolerne fik herved mulighed for at sænke niveauet for handicappedes deltagerbetaling. Ifølge lovforslaget skønnedes forslaget at indebære øgede kommunale udgifter på ca. 15 mio. kr. årligt.
Stig Nielsen efterlyser endvidere med henvisning til folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, at der bliver afsat tilstrækkelige midler til kørsel af handicappede.
Efter folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, yder undervisningsministeren tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed, f.eks. med tilskud til befordring. Til formålet er der afsat en pulje på finansloven (§ 20.79.01.30) for at forbedre handicappedes muligheder for at deltage i folkeoplysende virksomhed. I 2006 var der afsat 4,1 mio. kr. Et tilsvarende beløb er afsat i 2007. Undervisningsministeriet modtog i 2006 ansøgninger til tilskudsberettigende ydelser for ca. 11 mio. kr.
Jeg noterer mig, at det trods kritik af bevillingens størrelse alligevel er lykkedes i 2006 at dække godt 37 pct. af de udgifter, hvortil der er søgt om tilskud, og jeg har ikke mulighed for inden for de eksisterende økonomiske rammer at stille yderligere midler til rådighed.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer