14. marts 2007
Uddannelsesudvalget har kaldt undervisningsminister Bertel Haarder i samråd om eksamensfag og eksamensformer i folkeskolen og læreres uddannelse i anvendelse af den nye karakterskala, jf. alm. del - samrådsspørgsmål W, X, Y og Z. Samrådet er åbent og finder sted tirsdag den 20. marts 2007 i værelse 2-080 på Christiansborg. Mødet i Uddannelsesudvalget begynder kl. 14.00.
Udvalget har blandt andet bedt ministeren om at redegøre for de seneste måneders skiftende meldinger om eksamensfag og eksamensformer i folkeskolen. Ministeren er samtidig blevet bedt om at begrunde, hvorfor det er rimeligt at foretage hyppige og forhastede ændringer i forhold til fagenes afslutning og om at redegøre for, hvordan lærere og censorer i folkeskolen er uddannet i at bruge den nye karakterskala.
Samrådsspørgsmål W kan læses her:
http://intraen/Samling/20061/almdel/UDU/samspm/W/index.htm
Samrådsspørgsmål X kan læses her:
http://intraen/Samling/20061/almdel/UDU/samspm/X/index.htm
Samrådsspørgsmål Y kan læses her:
http://intraen/Samling/20061/almdel/UDU/samspm/Y/index.htm
Samrådsspørgsmål Z kan læses her
http://intraen/Samling/20061/almdel/UDU/samspm/Z/index.htm
Samrådene er åbne for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære de åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 35 eller via e-mail: [email protected] senest tirsdag den 20. marts kl. 10.00.
Der vil være adgang til lydoptagelse, fotografering m.v., såfremt dette kan ske uden anbringelse af mikrofoner på bordene, kameraer på stativ og uden forstyrrelse af samrådets afvikling.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning på telefon 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Lisa Goth, tlf. 33 37 55 26
Tilmelding:
Udvalgsassistent Charlotte Andersen, e-mail [email protected] tlf. 33 37 55 35.