Hovedpunkter
i Bente Sorgenfreys indlæg på Høring om flerfaglige professionshøjskoler den
13. marts 2007
· Der tages i denne tid en række afgørende skridt for at skabe et attraktivt erhvervsrettet videregående uddannelsessystem.
· Aftalen om udmøntningen af globaliseringspuljen giver et godt økonomisk grundlag for reformen.
· Det må forudsættes, at professionshøjskolereformen ikke må udhule økonomien i forhold til eksisterende uddannelser, men derimod bidrager til at give dem et løft.
· Lovforslaget om professionshøjskoler indeholder mange vigtige elementer. Der er lagt en positiv institutionel ramme for uddannelsesopgaven.
· Der er også elementer jeg synes skal præciseres. Det gælder bl.a. reglerne om udpegning af repræsentanter til højskolernes bestyrelser og bestemmelserne om samspillet med forskningen.
Udfordringer og pejlemærker i næste fase:
En samlet uddannelsessektor
· Målet skal fortsat være en samlet uddannelsessektor for alle erhvervsrettede videregående uddannelser, hvad enten de er målrettet den offentlige eller private sektor. Hvis vi deler sektoren i to svækker vi vores muligheder for at udvikle de uddannelser og den viden, der er behov for fremover. Vi risikerer at bygge nye barrierer, barrierer som vi har rigeligt af i forvejen.
· Derfor må der ikke skabes en uafhængig uddannelsessektor, der udbyder særlige professionsbacheloruddannelser målrettet det private arbejdsmarked. Vi skal fastholde målet om professionshøjskoler, der har den fulde faglige bredde, og som kan udnytte synergien mellem forskellige områder, fx. sundhed og det teknisk/merkantile område, og de it-tekniske og humanistiske og samfundsvidenskabelige områder med områdernes viden om kommunikation og organisation.
· De tekniske og merkantile videregående uddannelser skal derfor på sigt indgå fuldt og helt i professionshøjskolerne. Her og nu skal der opbygges et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem akademier og professionshøjskoler – fx. i form af en bindende associeringsmodel. Et samarbejde der er en forudsætning for udbuddet af professionsbacheloruddannelser på området.
· Et sådan ligeværdigt samarbejde forudsætter en styrket akademimodel i form af en egentlig juridisk konstruktion. Erhvervsakademiet som det er nu – dvs. en samarbejdsform – er ikke tilstrækkelig.
Sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne
· En samlet erhvervsrettet videregående uddannelsessektor, der udbyder akademi- og professionsbacheloruddannelser, skal have fokus på, at sikre kvaliteten i begge typer videregående uddannelser.
· Det er samtidigt helt afgørende, at der sikres umiddelbar sammenhæng fra ungdomsuddannelserne til akademi- og professionsbacheloruddannelserne.
· Og sammenhæng til de videregående uddannelser i universitetssystemet. Der må ikke være eller skabes barrierer for, at den enkelte kan bygge ovenpå sin sidst opnåede uddannelse.
· Sammenhæng kan sikres gennem lovgivning. Sammenhængen behøver ikke være betinget af, at ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser fastholdes indenfor samme skolesystem, således som nogen foreslår på det teknisk-merkantile område.
· Efter FTF’s opfattelse er det ingen naturlov, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal følge med akademierne ind i professionshøjskolen.
Kvalitativt løft til de eksisterende professionsbacheloruddannelser
· Det er vigtigt, at de nuværende professionsbacheloruddannelser i kraft af reformen opnår et såvel økonomisk som kvalitativt løft. Vi skal huske på, at det er grunduddannelsen for mange unge, der med en professionsbacheloruddannelse får deres første sammenhængende og erhvervskompetencegivende uddannelse. Mange af disse uddannelser skal sikre kvaliteten i de offentlige velfærdsopgaver.
· Der er ikke brug for modulisering eller halve uddannelser på disse områder. FTF vil gå skarpt imod en sådan udvikling.
Udvikling af nye professionsbacheloruddannelser
· Professionsbachelorsystemet har mange kvaliteter, som vi ikke udnytter i dag – særligt i forhold til uddannelsesbehovet på det private arbejdsmarked.
· De 8 arbejdsgrupper har leveret spændende oplæg til nye uddannelser.
· Der kan indenfor disse nye uddannelser være behov for større fleksibilitet i uddannelsernes struktur. Men hvis disse uddannelser skal have af- eller påstigningsmuligheder skal der være et reelt arbejdsmarkedsbehov og en passende uddannelsesvolumen. Og progression og sammenhæng skal fastholdes. Heller ikke her er der brug for en bevidstløs modulisering eller for en specialisering, der kun kortvarigt imødekommer et behov på arbejdsmarkedet. Vi taler fortsat om sammenhængende og grundlæggende videregående uddannelser.
· De nye uddannelser skal imødekomme tidens behov, men de skal have en faglig tyngde og indeholde en faglig identitet, der sikrer, at uddannelserne er langtidsholdbare og et rigtigt afsæt for en fortsat kompetenceudvikling.
Dialog og samarbejde med uddannelsernes interessenter
· Med professionshøjskoleloven er der skabt en række vigtige platforme for samarbejdet mellem højskolerne og uddannelsernes interessenter. Jeg tænker på bestyrelser, uddannelsesudvalg og repræsentantskab.
· Det er helt centralt og afgørende for os, at organisationer og aftagere bliver repræsenteret i bestyrelserne.