Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007

Reform af de korte og mellemlange videregående uddannelser

 

Regeringen ønsker en reform af de korte og mellemlange videregående uddannelser med henblik på at skabe et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem, der kan honorere de fremtidige kompetencekrav på arbejdsmarkedet. Reformen tager afsæt i aftalerne mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen.

De korte og mellemlange videregående uddannelser kvalificerer direkte til erhvervsmæssig beskæftigelse og er karakteriseret ved et klart professionssigte, hvor læringen veksler mellem teori og praktik. Uddannelserne skal være baseret på den nyeste viden om professionerne og inden for forskningen. Kravet om udviklingsbasering indebærer, at erfaringer fra forsøgs- og udviklingsarbejder systematisk inddrages i undervisningen.

 

Reformen indeholder følgende hovedelementer:

 

1. Fleksibel uddannelsesstruktur

Det foreslås, at der skabes mulighed for at tilrettelægge erhvervsrettede videregående uddannelser således, at sammenhængen mellem niveauerne bliver tydeligere, og overgang fra det ene niveau til det andet bliver lettere.

Ud over at der fortsat skal kunne udvikles ”klassiske” korte og mellemlange videregående uddannelser, skal nyskabelserne primært bestå i muligheder for at tilrettelægge mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelser) som overbygningsuddannelser af kortere varighed til korte videregående uddannelser, samt tilrettelægge mellemlange videregående uddannelser med mulighed for under uddannelsesforløbet at afslutte med en kort videregående uddannelse. Med etableringen af kortere overbygningsuddannelser tilføres de korte videregående uddannelserne et videreuddannelsesperspektiv, der forventes at medføre en øget søgning til de korte videregående uddannelser.

Muligheden for at tilrettelægge korte videregående udannelser og mellemlange videregående uddannelser i kombination skal i udgangspunktet kun anvendes i forbindelse med udvikling af nye uddannelser, og kun i de tilfælde, hvor uddannelsernes faglige indhold, struktur mv. umiddelbart har en sådan indbyrdes sammenhæng, et det vil være relevant. For eksisterende uddannelsers vedkommende forventes muligheden kun udnyttet, hvis uddannelsernes faglige indhold, struktur mv. giver grundlag herfor, og hvis kombinerede uddannelser på det pågældende faglige område er efterspurgt af arbejdsmarkedet og interessenter i øvrigt. 

 

2. Nye fleksible rammer for de korte videregående uddannelser – mere relevante korte videregående uddannelser

Det foreslås, at der indføres obligatorisk praktik i alle korte videregående uddannelser, og at tidsrammen - inden for hvilke uddannelserne kan tilrettelægges – udvides til mellem 1½ og 2½ år. Indførelse af obligatorisk praktik skal styrke uddannelsernes sammenhæng til arbejdsmarkedet. Derved får uddannelserne en tydeligere professionsfaglig profil og større relevans for arbejdsgivere og dermed også større relevans for studerende. Adgangen til at tilrettelægge uddannelserne inden for en udvidet tidsmæssig ramme vil skabe bedre mulighed for at tilrettelægge uddannelserne fleksibelt, herunder bedre mulighed for at tilrettelægge forholdet mellem uddannelsens fag og praksisorienterede forløb m.v. og bedre mulighed for at målrette uddannelserne i forhold til de relevante fagområder og erhvervsfunktioner.

 

3. Nye muligheder for internationalisering.

Det foreslås, at institutionerne får pligt til at tilrettelægge uddannelserne således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af en uddannelse i udlandet (merit). Derudover foreslås det, at institutionerne skal kunne tilrettelægge uddannelser som paralleluddannelser, hvor dele af den danske uddannelse også kan gennemføres ved udenlandske institutioner (merit). Endelig foreslås det, at undervisningsministeren skal kunne tilrettelægge uddannelser som fællesuddannelser, hvor dele af en uddannelse kun kan gennemføres ved en eller flere udenlandske institutioner.

 

4. Ny rådsstruktur

Erhvervsakademirådet og Rådet for de mellemlange videregående uddannelser foreslås nedlagt. Samtidig foreslås der oprettet et råd for de erhvervsrettede videregående uddannelser, der samlet skal rådgive om de korte og mellemlange videregående uddannelser.

Sammenlægningen af alle erhvervsrettede videregående uddannelser i ét fælles råd har til formål at forenkle og rationalisere rådgivningen og gøre den mere sammenhængende for de erhvervsrettede videregående uddannelser som helhed. Samtidig skal etableringen af ét råd være med til at understrege, at de erhvervsrettede videregående uddannelser udgør ét uddannelsesområde med fælles regelgrundlag og formål og på den måde styrke uddannelsernes profil i det samlede uddannelsesbillede.

Rådet foreslås sammensat af 17 medlemmer, hvoraf 5 medlemmer skal udgøre rådets formandskab.

 

5. Akkreditering, ny organisering af uddannelses- og institutionsgodkendelse

Det foreslås, at der etableres et uafhængigt akkrediteringssystem med henblik på at sikre en systematisk kvalitetssikring af eksisterende og nye udbud af korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, samt videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser i efteruddannelsessystemet. Akkrediteringssystemet indføres efter internationalt forbillede og i henhold til internationalt tiltrådte standarder. Indførelsen af et akkrediteringssystem skal give sikkerhed for, at uddannelserne lever op til fastsatte krav og skal samtidig medvirke til, at danske uddannelser gøres mere attraktive på det globale uddannelsesmarked. Undervisningsministeren skal fortsat godkende det enkelte uddannelsesudbud som betingelse for statstilskud.

Det foreslås i den sammenhæng, at undervisningsministeren kan tillade, at uddannelser, der henhører under andre ministerområder, kan akkrediteres i henhold til de akkrediteringsregler, der efter forslaget skal gælde for uddannelser på Undervisningsministeriets område. Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og Søfartsstyrelsen har udtrykt interesse for at anvende denne mulighed.

 

6. Ankemulighed over afslag på merit

Personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse eller er optaget i en uddannelse under Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling eller Kulturministeriets ressort, kan for Kvalifikationsnævnet indbringe en institutions afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte dele af den pågældende uddannelse. Det foreslås, at Kvalifikationsnævnets kompetence udvides til at omfatte behandling af klager over uddannelsesinstitutionernes afslag på merit også for danske studerende, der har gennemført et uddannelsesforløb ved danske uddannelsesinstitutioner. Hensigten er at styrke meritmulighederne, og derved øge motivationen for at begynde på en videregående uddannelse. Dette initiativ er fremsat som selvstændigt lovforslag, der aktuelt behandles i Folketinget.

 

7. Nye uddannelsesbetegnelser

Det foreslås, at betegnelserne korte videregående uddannelser (KVU) i lovgivningen erstattes af betegnelsen ”erhvervsakademiuddannelser” og at mellemlange videregående uddannelser (MVU) erstattes med betegnelserne ”erhvervsbacheloruddannelser”, ”professionsbacheloruddannelser” – alt afhængig af, om uddannelsen retter sig mod en profession eller et erhverv.

De tre betegnelser korte, mellemlange og lange videregående uddannelser karakteriserer alene de tre typer uddannelse ud fra deres varighed, men udtrykker intet kvalitativt om uddannelserne. Betegnelsen lange videregående uddannelser finder derudover ikke almindelig anvendelse inden for universitetsområdet, hvor udbuddet af forskningsbaserede heltidsuddannelser alene betegnes som henholdsvis bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser.