Oplæg til foretræde i Folketingets Uddannelsesudvalg
Landsforening LEV er glad for at få mulighed for foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg. LEV ønsker med dette foretræde, at rette fokus på B51 og udkast til lov om den særlige ungdomsuddannelse, der har cirkuleret, selvom det endnu ikke er offentliggjort. LEV er naturligvis meget tilfreds med, at 10-15 års diskrimination af mennesker med udviklingshæmning inden for uddannelsesområdet endelig stopper. LEV ønsker med dette foretræde, at bidrage til at fastholde de mange visioner, tanker og løfter, der blev givet i forbindelse med debatten om B51. LEV stiller hermed sin viden og erfaring til rådighed for det videre arbejde.
Fra landsforeningen LEV side finder vi, at der er 6 væsentlige punkter at holde fast i:
Fra starten af debatten, fra tilblivelsen af B51 og i den videre debat, har det været gentaget mange gange, at det er nødvendigt at sikre udviklingshæmmedes adgang til en ungdomsuddannelse via et retskrav. Landsforeningen LEV bakker stadig dette synspunkt op. Lovforslaget vil blive styrket ved en formulering af retskravet i selve lovteksten frem for i bemærkningerne
Landsforeningen LEV er betænkelig ved kravet om en visitation til undervisningen. Omvendt vil LEV godt kunne acceptere en visitation, hvis formålet med visitationen alene er at fastslå om eleven ligger inden for ungdomsuddannelsens målgruppe.
Det er vigtigt at genkalde, at Danmark har tilsluttet sig Salamanca-erklæringen, hvori det fastslÃ¥s, at alle er underviselige. Visitationen handler derfor udelukkende om at skabe en afgrænsning â€opadâ€. Intentionen er at sikre en ungdomsuddannelse til alle, der ikke med specialpædagogisk støtte kan gennemføre en eksisterende ungdomsuddannelse. Landsforeningen finder ikke, at forslaget skal genindføre den fri ungdomsuddannelse af bagdøren.
Landsforeningen LEV er betænkelig ved, at kommunerne skal stå for ungdomsuddannelsen. LEV skal fremhæve, at staten er myndighed for de øvrige ungdomsuddannelser. LEV peger på egne beregninger, der viser, at der skal et befolkningsgrundlag på mellem 250.000 – 300.000 mennesker til for at sikre en faglig bæredygtighed i en ungdomsuddannelse.
Der bør som et minimum kunne gennemførers en uddannelse med 2 spor i 3 klassetrin. Såfremt myndighedsopgaven fastholdes på kommunalt niveau, mener LEV, der mangler lovkrav om forpligtigende kommunalt samarbejde eller muligheden for at henvise opgaven til Regionerne, som en del af de årlige rammeaftaler.
LEV ønsker en uddannelse, der har faglighed og kvalitet i højsædet, ikke en ny opbevaringsenhed – som let kunne blive resultatet hvis en kommune med 50.000 indbyggere skulle etablere initiativet.
Det er skuffende, at lovteksten omkring afgangsbeviset er så vag, som det er tilfældet. Landsforeningen LEV ønsker, at eleven får adgang til en statskontrolleret afgangsprøve i en eller anden form. For de grupper, hvor en afgangsprøve ikke kan gennemføres, må der være præcise krav til en udtalelse, der beskriver de opnåede færdigheder og kompetencer. LEV ønsker, at den enkeltes resultat af uddannelsen kan dokumenteres og anvendes i personens voksenliv og i forhold til afklaring af jobmuligheder.
Landsforeningen LEV finder det rimeligt, at der arbejdes med en revision af loven, så erfaringerne med dens virkeliggørelse kan vurderes og inddrages i en lovændring. LEV vil gerne deltage i revisionsarbejdet.
I lighed med andre ungdomsuddannelser bør der også for denne uddannelse etableres et rådgivende organ for ministeren. Landsforeningen LEV finder, at skoleledere, repræsentanter for speciallærere mv., KL, Danske Regioner og Landsforeningen LEV vil være de naturlige repræsentanter i et sådan rådgivende organ.