TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg
Titel	Samrådsspørgsmål R-V
MÃ¥lgruppe	Folketingets Uddannelsesudvalg
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	Ubegrænset
Tid og sted	Den 20. februar 2007 kl. 14, vær. 2-078

 

Disposition

1.      SpørgsmÃ¥l R

2.      SpørgsmÃ¥l S

3.      SpørgsmÃ¥l T

4.      SpørgsmÃ¥l U

5.      SpørgsmÃ¥l V

 

 

1. Spørgsmål R

Vil ministeren redegøre for de problemstillinger, herunder den økonomiske, som er rejst i vedlagte artikel fra 3F-nyt den 9. januar 2007: ”Over 100 fyrede AMU-lærere”?

 

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen er fuldt opmærksom på de særlige problemstillinger, der gør sig gældende på AMU-området. Derfor har regeringen sammen med S, RV og DF i forbindelse med velfærdsaftalen og aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen prioriteret at styrke voksen- og efteruddannelsesaktiviteten i Danmark.

 

Der er således allerede i 2007 afsat midler til en styrket VEU-indsats overfor læse-, skrive- og regnesvage. Derudover er det aftalt, at aftalepartierne i 2007 skal drøfte rammevilkårene på AMU og vilkårene for udmøntningen af puljen på 1 mia. kr., der er afsat til området.

 

I artiklen, som jeg er bedt om at kommentere, siger forbundssekretær i 3F, Per Christensen, at AMU-taksterne ikke er blevet forhøjet. Dette er ikke rigtigt. Takstforhøjelsen på 30 mio. kr. fra 2006 er blevet videreført i 2007.

 

Der er som opfølgning på aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen igangsat en takstanalyse af AMU-uddannelserne. Takstanalysen skal belyse de økonomiske vilkår, der gælder for skolernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Analysen skal således afdække, om der gælder særlige forhold for de forskellige uddannelser og institutioner, der kan have betydning for uddannelsernes økonomi.

 

Jeg mener, at vi må afvente resultatet af denne takstanalyse, før der tages stilling til, om taksterne skal justeres yderligere. Analysen forventes at være afsluttet i starten af maj 2007.

 

Jeg kan ikke helt genkende det billede, der bliver tegnet af, at der skulle være et markant eller katastrofalt fald i aktiviteten på AMU.

 

Når vi ser på den del af AMU-aktiviteten, der finansieres af Undervisningsministeriet, nemlig aktiviteten for de beskæftigede og for ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelser, viser de nyeste tal, at AMU-aktiviteten er stort set uændret i 2006 set i forhold til 2005. Den samlede aktivitet var på 9.168 årselever i 2005, og ministeriets seneste tal for 2006 viser, at den samlede aktivitet forventes at være 9.208 årselever.

 

Arbejdsløsheden er historisk lav, og det rammer de AMU-centre, som har en relativ høj andel af ledige kursister. Den AMU-aktivitet, som er rekvireret og finansieret af AF har derfor været faldende. Der har fra 2005 til 2006 været et fald på knap 700 årselever, svarende til at aktivitetsfald på ca. 35 pct.

 

Det kan i en tilpasningsperiode være lidt hårdt for nogle institutioner, men set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan man jo ikke beklage den historisk lave arbejdsløshed, vi oplever lige nu, selv om det samtidig betyder en lavere aktivitet på AMU-området på nogle institutioner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Spørgsmål S

Hvordan vil ministeren sikre adgangen til efteruddannelse og derved opkvalificering af arbejdsstyrken, når det nødvendige beredskab i arbejdsmarkedsuddannelserne ikke er til stede?

 

Jeg finder, at det billede, der tegnes af AMU-systemets situation, er overdrevent pessimistisk. Det er naturligvis beklageligt, at en række udbydere har fundet det nødvendigt at afskedige AMU-lærere.

De seneste års højkonjunktur med en kombination af generel travlhed i virksomhederne og færre ledige indebærer, at nogle skoler oplever en generel lavere efterspørgsel efter kursusaktivitet.

 

Denne udvikling er ikke noget nyt, idet AMU-systemet historisk har været kendetegnet ved udsving i aktiviteten og ændringer i efterspørgselen efter bestemte typer uddannelser. Det har medført løbende behov for at tilpasse kapaciteten, herunder også lærerstaben i både op- og nedadgående retning.

 

Jeg har den fornødne tiltro til, at institutionerne også fremover i videst mulig udstrækning vil sikre, at virksomheder og medarbejdere kan få den efteruddannelse, som efterspørges.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Spørgsmål T

Vil ministeren redegøre for, hvilke fremtidsperspektiver ministeren har for arbejdsmarkedsuddannelserne, samt om ministeren vil sørge for, at det ikke giver underskud for institutionerne at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, herunder chaufføruddannelsen m.fl.?

 

Arbejdsmarkedsuddannelserne står centralt i den forstærkede voksen- og efteruddannelsesindsats, som regeringen har lagt op til, og institutioners rammevilkår vil blive drøftet med aftalepartierne bag velfærdsaftalen i løbet af 2007 med henblik på at sikre, at institutionerne prioriterer at udbyde voksen- og efteruddannelse.    

 

Drøftelserne vil blandt andet omfatte:

 

- en mere fleksibel og differentieret deltagerbetaling på arbejdsmarkedsuddannelserne

- en ny takststruktur og

- en ny model for godtgørelse på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde. 

 

Aftalepartierne vil endvidere drøfte de konkrete vilkår for udbetaling fra puljen på 1 mia. kr., der er afsat til finansiering af øgede driftsudgifter til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Aftalepartierne er enige om, at udmøntningen af de ekstra midler forudsætter, at arbejdsmarkedets parter øger deres finansieringsbidrag til en styrket indsats på området.

 

Og som nævnt i mit svar på spørgsmål R gennemføres en takstanalyse på området, som skal afdække, om der gælder særlige forhold for de forskellige uddannelser og institutioner, der kan have betydning for uddannelsernes økonomi.

 

 

 

 

 

 

4. Spørgsmål U

Vil ministeren redegøre for beslutningen om ikke at flytte BaneDanmarks sikkerhedsmæssige og jernbanetekniske uddannelser til Undervisningsministeriets ressort, herunder hvilken rolle det forestående salg af BaneDanmark Entreprise har haft for beslutningen?

 

Da spørgsmålet hører under transport- og energiministerens område, har jeg indhentet et svar fra Transport- og Energiministeriet.

I forbindelse med liberaliseringen af markedet for jernbanetekniske ydelser har det været en forudsætning, at eksterne entreprenører skal have mulighed for at tilegne sig de særlige kompetencer, som er nødvendige for at udføre arbejde på Banedanmarks anlæg på lige vilkår.

Der har siden efteråret 2005 været en række drøftelser mellem Transport- og Energiministeriets departement, Banedanmark, Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger og Undervisningsministeriet om en løsningsmodel som indebærer mulighederne for et eventuelt ressortskifte for Banedanmarks sikkerhedsmæssige og jernbanetekniske uddannelser til Undervisningsministeriet.

Overførslen af uddannelserne ville kræve en overførsel af bevillinger på knapt 15 mio. kr. årligt fra Transport- og Energiministeriet til Undervisningsministeriet. Hvis der skal være sammenhæng mellem opnået besparelse og reduktion af bevilling ville dette beløb helt overvejende skulle tages fra Banedanmarks Entreprise-division, som dermed ville løfte hovedparten af byrden for en uddannelse, som vil komme hele erhvervet til gode. Dette er ikke hensigtsmæssigt set i et konkurrencemæssigt perspektiv, hvor Entreprise skal konkurrere på lige vilkår.

Det er derfor besluttet at etablere uddannelserne således, at Banedanmarks udbydende del aftaler direkte med én eller flere tekniske skoler at udbyde uddannelsen. Modellen fungerer på den måde, at der ikke sker en konkret ressortflytning i forhold til uddannelserne. Finansieringen af uddannelserne sker således som hidtil via brugerbetaling fra de konkrete virksomheder.

Jeg har aftalt med transport- og energiministeren, at Transport- og Energiministeriets notat oversendes til udvalget.

 

 

 

 

 

 

 

 

5. Spørgsmål V

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at jernbanearbejderne får den nødvendige efteruddannelse og opgradering, når disse ikke har ret til VEU-godtgørelse?

 

Dette spørgsmål vedrører også transport- og energiministerens område.

 

Transport- og energiministeriet har oplyst, at det fortsat vil være Transport- og Energiministeriet, der sammen med Banedanmarks Entreprise og eksterne entreprenører har ansvaret for, at de ansatte jernbanearbejdere har de fornødne kvalifikationer i forhold til at kunne varetage jobfunktioner inden for området.

 

Regeringen har tiltro til, at entreprenørerne fremover vil sikre at, jernbanearbejderne får den nødvendige efteruddannelse og opgradering i forhold til de krav, der gør sig gældende inden for inden for området fx i forbindelse med indførelse af ny teknologi eller i forbindelse med ændringer i organiseringen af arbejdet mv.