Uddannelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.
Ã…rhus d. 16.02.07
Vedr. aftale om foretræde for udvalget tirsdag d. 20.02.07 kl. 14.00 i vær S-092.
Først en tak for muligheden for at fremføre vore synspunkter i forbindelse med kommende lov, der bygger på B.51 (05 / 06). Vore synspunkter er beskrevet i den ansøgning til satspuljen, der er omdelt til alle medlemmer af UDU pr. 08.12.06 . Vi vil også se frem til kort at drøfte, hvordan vor organisation vil kunne medvirke ved afprøvningen og udviklingen af den kommende lov.
Vor deputation vil bestå af fire personer, der repræsenterer bredden i Landsforeningen Ligeværd:
- Jørgen Hansen, formand for Landsforeningen og repræsentant for forældre mm.
- Ole Lauth, Forstander Egmont Højskolen og repræsentant for efterskoler, højskoler , husholdningsskoler m.m.
- Leif Andersen, forstander PGU Rosenholm og repræsentant for uddannelsessteder, der bygger, der bygger deres pædagogiske arbejde på en heldsorienteret indsats.
- Peter Gulstad, Sekretariatschef, med erfaringer fra samarbejdsprojekter med UU, Erhvervsskoler, kommuner mm. ift. at sikre personer med særlige behov arbejdsmarkedsrettede kompetencer og færdigheder.
Vi vil i løbet af vort foretræde specielt berøre emner som:
- Hvem betragter vi som værende målgruppen!
- Hvor mange unge tilhører ud fra vore erfaringer denne målgruppe!
- Nødvendigheden af en individuel uddannelsesplan!
- Nødvendigheden af at planen bygger på en helhedsorienteret indsats!
- Ligeværdighed i forhold til, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse!
- Hvorfor mener vi at Lighed også betyder, at alle ungdomsuddannelser bør finansieres af Staten uanset hvilken målgruppe, der frekventerer uddannelserne?
Vi ser frem til mødet
Venlig hilsen
Peter Gulstad
Landsforeningen Ligeværd.
Â