Elevplaner er en rigtig god ide, men…….
Folkeskolens formål
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Jeg vil gerne leve op til folkeskolens formål som den er beskrevet ovenfor – ellers var jeg ikke lærer i den danske folkeskole. Jeg har virkelig ønsket at gøre en forskel.
Elevplaner skal udarbejdes i et samarbejde mellem elever, forældre og lærere – det læser jeg tydeligt i formålsparagraffen.
Det indledende arbejde med elevplaner må være, at man på skolen, i et samarbejde mellem ledelse, skolebestyrelse og lærere, finder en skabelon for hvordan elevplanerne skal udformes på de enkelte klassetrin. Den skabelon skal naturligvis tage udgangspunkt i gældende love og bekendtgørelser, trin- og slutmål, samt de kommunale bestemmelser.
Dernæst må det være helt klart, at elevplanen først udfyldes under en samtale mellem elev og lærer, så de ord der står, udtrykker noget, som både elev og lærer forstår det samme ved.
Så sendes elevplanen hjem, elektronisk eller som papirudgave, med en klar forventning om at man hjemme taler om og noterer hvad man synes er væsentligt i forhold til en elevudviklingssamtale med skolen.
Når elevudviklingssamtalen finder sted, udarbejder vi i fællesskab, elev, forældre og lærere, en elevplan. På den måde har alle ejerskab til planen. Hvis dialogen på mødet har været god, så har alle også en fælles forståelse af, hvad der skal ske i den kommende tid.
Har man bare en lille smule pædagogisk forstand, så ved man, at vi alle sammen har vores egen opfattelse af ords og sætningers betydning. Man kan jo tænke over hvor svært det er at skrive alvorlige ting i en mail.
De fleste ved også, at et godt samarbejde, udspringer af en god dialog.
Som det er nu skal vi lærere, med udgangspunkt i trinmål og slutmål, både de faglige og sociale, udarbejde en skriftlig elevplan og sende den hjem til forældrene en uge før en samtale.
Hvordan kan man forestille sig, at en plan, som er skrevet af den ene part i et ligeværdigt samarbejde, kan opfattes som indbydelse til samarbejde?
Det er nemt at skrive en elevplan til en dygtig og positiv elev, men hvad med den elev som har forskellige vanskeligheder?
Hvordan opfattes de ord, som beskriver ringe potentialer og kompetencer? For det kan vel ikke være meningen at vi bare skal skrive ordflom?
At indføre den form for elevplaner, midt i et for længst planlagt skoleår, er et udtryk for manglende respekt for hele lærerstanden og dens arbejde. Og der er slet ikke taget hensyn til indgåede aftaler og aktivitetsplaner for indeværende skoleår.
At sige, at vi bare kan skrive de stikord ned, som vi normalt skriver til os selv, som forberedelse til en skolehjemsamtale, er i den grad udtryk for ringe indsigt i hvad der kan ødelægge den gode dialog. En samtale, baseret på stikord, kan ende med at blive til en diskussion om enkelte ord i stedet for en dialog om, hvor vi i fællesskab skal bevæge os hen.
Alle lærere forbereder naturligvis samtalerne med elever og forældre grundigt. Men den forberedelse gælder en samtale, hvor man under hele samtalen har øje for de signaler, der kan indikere at her kan vi ikke komme længere, eller her skal vi nok finde andre veje for et samarbejde.
Hvis den forberedelse skal munde ud i en skriftlig elevplan, i alle fag, med udgangspunkt i trinmål og slutmål, så vil det tage meget lang tid, og den tid er slet ikke givet i dette skoleår
Desuden er reglen om, at der skal laves elevplaner i alle fag, to gange om året, også et udtryk for manglende indsigt. Et fags antal timer er et årsværk, hvilket betyder, at man fx kan vælge at arbejde med et enkelt fag i kun en del af året. Dermed vil det være umuligt at skulle udtale sig om elevens kompetencer og potentialer i det pågældende fag, når man endnu ikke har arbejdet med det.
Jeg vil ikke være bekendt at udsende elevplaner, som der ikke har været tid til at skrive ordentligt.
Og jeg vil ikke bruge så mange timer af min individuelle tid, som det er nødvendigt, for at skrive gode elevplaner, da der så ikke er tid til den nødvendige forberedelse af den daglige undervisning.
At give overarbejdstid har ikke været på tale.
Og jeg vil ikke arbejde gratis.
Derfor vil jeg ikke udarbejde elevplaner i indeværende skoleår efter de regler, der lige nu er gældende i Lejre kommune.
12. februar 2007
Asta Rasmussen
Ansat på Kirke Hyllinge skole