TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg om ministerens indstilling til dagsordenen for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 16. februar 2007 |
|
Titel |
Samrådsspørgsmål |
|
MÃ¥lgruppe |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
7 minutter |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Indledning
2. Uddannelsespunkterne
3. Ungdomspunkterne
· Som det fremgår af det tilsendte materiale, er der fire punkter på dagsordenen. To vedrørende uddannelsesområdet og to vedrørende ungdomsområdet. Jeg kan oplyse, at der ikke er forhandlingsoplæg, hvorfor jeg vil nævne punkterne med henblik på en orientering i Folketingets Europaudvalg på fredag.
· Punkterne på uddannelsesområdet er for det første vedtagelse af nogle nøglebudskaber til Det Europæiske Råds forårstopmøde. Som bekendt gør man her årligt status over Lissabon-strategien. For det andet skal der gennemføres en første debat om de uddannelsespolitiske prioriteter efter 2010.
· Hvad angår bidrag til forårstopmødet, så fremgår det af Kommissionens fremskridtsrapport, at der nu bliver leveret resultater. Og Kommissionen peger på, at man bør udnytte de gunstige økonomiske forhold til at gennemføre yderligere reformer.
· Der er udarbejdet en ganske positiv landerapport for Danmark. Og jeg må sige, at når vi kikker på beskrivelsen af uddannelsesområdet specifikt, så har vi grund til at være tilfredse. Både velfærdsaftalen og globaliseringspakken tillægges stor betydning for kvalitetsforbedringer i uddannelsessystemet. Der peges bl.a. på, at der sker en styrkelse af den grundlæggende uddannelse og erhvervsuddannelserne. Desuden er der etableret et grundlag for en stigning i gennemførelsesprocenterne inden for både erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Konkret peges der på en række initiativer, der er taget, herunder anvendelse af flere tests, en forbedret læreruddannelse og handlingsplanen for forbedring af læsefærdigheder.
· I bidraget til forårstopmødet henvises der mere generelt til den betydning, som uddannelsesområdet har for såvel vækst og beskæftigelse som for social samhørighed. Der henvises bl.a. også til, at strategierne for livslang læring endnu ikke er på plads alle steder. Jeg kan i denne forbindelse oplyse, at rapporten om den danske strategi for livslang læring, der skal fremsendes til Europa-Kommissionen, forventes at være færdig inden for den næste måneds tid. Jeg vil selvfølgelig fremsende denne til udvalget.
· Jeg vil derfor ikke have problemer med at støtte formandskabets udkast til nøglebudskaber.
· Derudover skal vi som nævnt begynde diskussionen om, hvordan de uddannelsesmæssige prioriteter efter 2010 skal se ud. Jeg vil her nævne, at vi skal fortsætte det vigtige arbejde på erhvervsuddannelsesområdet. Vi skal gøre disse mere attraktive, styrke kvaliteten, forbedre gennemførelsesprocenterne – og også gerne styrke mobiliteten og den gensidige anerkendelse.
· Jeg mener ogsÃ¥, at vi skal arbejde for bedre rammer for talentudvikling. De kvikkeste hoveder har brug for større udfordringer. Og samfundet har brug for talenterne. Det europæiske samarbejde er en oplagt ramme, der kan bidrage til udvikling af denne dimension. Som eksempel pÃ¥ det kan jeg nævne, at forleden var jeg selv med til at uddele præmier til landets bedste naturlærere. Det var opløftende at se de spændende projekter. Vinderne skal med til â€Science on Stage†i Grenoble den 2. -6. april, hvor de 300 bedste lærere fra alle europæiske lande skal deltage. Og det er sÃ¥mænd finansieret af EU. Et rigtig godt eksempel pÃ¥ den praktiske værdi af EU-samarbejdet.
· I denne forbindelse vil jeg også nævne initiativer i forhold til iværksætteruddannelse. Der kan vi gøre mere – og gøre det bedre. Der er også et behov for at styrke ledelseskulturen i vores uddannelsessystem. Der vil jeg gerne lære af andre landes erfaringer. Vi må også fortsat arbejde med gennemsigtighed og  gensidig anerkendelse. Dette er vigtigt, da det for et lille land er af uvurderlig betydning, at vores uddannelsesinstitutioner er attraktive samarbejdspartnere. Samarbejdet skal ikke besværliggøres af bureaukratiske barrierer.
· Der er således nok at tage fat på, og jeg ser frem til en spændende diskussion.
· På ungdomsområdet skal der også udarbejdes et bidrag til forårstopmødet. Det, der skal fokuseres på her, er implementeringen af den såkaldte Ungdomspagt, som man fra fransk side foreslog efter urolighederne i Paris i foråret 2005. Ungdomspagten drejer sig om en forstærket uddannelsesmæssig, beskæftigelsesmæssig og social indsats for de unge, herunder ikke mindst de såkaldte svage eller marginaliserede unge.
· Og vi skal også diskutere principper og prioriteter for de kommende års ungdomspolitik på fællesskabsniveau.
· Der redegøres ikke i Kommissionens fremskridtsrapport specifikt for Ungdomspagten, men indirekte berøres denne via viften af uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige initiativer.
· Jeg kan tilslutte mig formandskabets udkast til nøglebudskaber, idet jeg går ud fra, at der ikke sker ændringer i den form, som Lissabon-strategien og de nationale reformprogrammer gennemføres på. Ønsket om en mere synlig ungdomsdimension inden for Lissabon-strategien skal derfor ikke føre til udviklingen af nye bureaukratiske procedurer. Jeg har meget svært ved at se, hvorledes dette skulle gavne ungdommen.
· Jeg vil derfor også under debatten fremføre dette synspunkt. Selvfølgelig skal vi inddrage de unge i forhold, der både vedrører dem selv og samfundsudviklingen som sådan. Under det danske formandskab blev der gennemført nogle meget spændende projekter af unge – og i samarbejde med unge. Unge fra hele Europa blev inviteret til Danmark og diskuterede Europas fremtid og konkrete bud på udformningen af en europæisk forfatning. Jeg deltog selv i flere møder med de unge. Det var inspirerende og opløftende. De unge er en kreativ ressource, som skal have rammer til at udfolde sig i. Ungdomsparlamentet, der løb af stablen her i Folketinget i går, er et godt dansk eksempel.
· Men der er nok også her tale om de meget ressourcestærke unge. Hvad med de mindre ressourcestærke unge? Hvordan får vi bedst udnyttet deres potentialer? Skabt personlige og beskæftigelsesmæssige muligheder for dem? Det gør vi ved at styrke vores uddannelsessystemer og styrke vores beskæftigelsesindsats. Et tæt og fintmasket samspil mellem uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige og sociale foranstaltninger skal sikre, at de målsætninger vi har sat os, kan gennemføres. At 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. At der straks bliver taget hånd om unge, der dropper ud af uddannelsessystemet. At vi styrker samspillet mellem uddannelsessystemet og virksomhederne.
· Og det europæiske samarbejde kan give os masser af viden og erfaringer om gode eksempler i andre lande. Man kunne tænke sig, at Kommissionen organiserer et tematisk baseret samarbejde om forskellige aspekter af unges forhold. Efterspørgsel efter løsninger pÃ¥ konkrete problemer i nogle lande skal kunne matches af erfaringer med løsning af disse problemer i andre lande. Kun pÃ¥ denne mÃ¥de fÃ¥r vi en europæisk â€merværdi†ud af samarbejdet – ogsÃ¥ pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det.
· Men jeg tror ikke meget på værdien af nye bureaukratiske rapporteringskrav på dette område. Det gavner ingen – slet ikke de unge.
Tak