Samlenotat til møde i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den 16. februar 2007

 

 

Uddannelse

1.                  Bidrag fra RÃ¥det (uddannelsesomrÃ¥det) til forÃ¥rstopmødet i Det Europæiske RÃ¥d (side 2)

(Kom (2006) 0816)

- nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd

 

2.                  Efter 2010 – udvikling af arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” (side 7)

- udveksling af synspunkter

 

Ungdom

3.                  Bidrag fra RÃ¥det (ungdomsomrÃ¥det) til forÃ¥rstopmødet i Det Europæiske RÃ¥d om implementering af Den Europæiske Ungdomspagt (side 10)

(Kom (2006) 0816)

- nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd

 

4.                  Refleksionspapir om de fremtidige perspektiver for europæisk ungdomspolitik (side 14)

- udveksling af synspunkter

 

 

 

 

1.                   Bidrag fra RÃ¥det (uddannelsesomrÃ¥det) til forÃ¥rstopmødet i Det Europæiske RÃ¥d

(Kom (2006) 0816)

- nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd

 

 

1. Resumé

Rådet agter at vedtage nogle nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd om uddannelsesområdets resultater i 2006 samt prioriteter for den kommende periode.

 

2. Baggrund.

Som led i den relancerede Lissabon-strategi udsender Kommissionen årligt en Fremskridtsrapport om det forgangne års reformarbejde på både fællesskabsplan og i medlemslandene. Baggrunden for Kommissionens rapport er en evaluering af de Nationale Reformprogrammer (NRP) samt Fællesskabets Lissabon-program. Fremskridtsrapporten danner grundlag for drøftelserne om Lissabon-strategien på forårstopmødet den 8.-9. marts 2007.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Kommissionen finder overordnet set, at den relancerede Lissabon-strategi nu begynder at levere resultater. Der er fremkommet håndgribelige beviser på, at gennemførte reformer leverer kvantificerbare resultater, og at en fuld gennemførelse af strategien på både EU-plan og på nationalt plan potentielt ville give store fremskridt inden for vækst og beskæftigelse. Kommissionen påpeger, at udfordringen aktuelt er at udnytte den relativt gunstige økonomiske situation til at gennemføre yderligere, ambitiøse reformer. Rapporten indeholder dels en generel evaluering, dels en landespecifik evaluering af, hvordan det er gået med gennemførelsen af de Nationale Reformprogrammer (NRP), der blev udarbejdet sidste år. For første gang fremsætter Kommissionen landespecifikke anbefalinger til de medlemslande, hvor implementeringen af NRP’erne ikke har været tilfredsstillende, eller hvor der er særlige problemer at tage sig i agt for. Danmark har ingen anbefalinger modtaget.

 

Kommissionen finder, at de fire prioritetsområder fra forårstopmødet 2006 fortsat bør udgøre en integreret del af de årlige implementeringsrapporter. Det drejer sig om:

 

1)      Øgede investeringer i viden og innovation,

 

2)      Frigørelse af erhvervslivets potentiale, særligt for SMV’er,

 

3)      Bedre tilpasning af arbejdsmarkederne baseret pÃ¥ ”flexicurity”,

 

4)      Energi og klimaforandringer.

 

I den landespecifikke del er Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde meget positiv. Kommissionen konkluderer, at der gøres meget store fremskridt i gennemførelsen af 2006-reformprogrammet og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2006. Det fremhæves, at Danmark med velfærdsforliget især har styrket reformerne med hensyn til makro-økonomien og beskæftigelsespolitikken.

 

Der er endvidere gjort fremskridt med hensyn til de mikro-økonomiske politikker, herunder at skabe større konkurrence. Danmarks særlige styrke fremhæves at være reformstrategiens integrerede og brede tilgang, hvilket efter Kommissionens mening udgør et ”benchmark” for andre medlemslande. Kommissionen fremhæver desuden en række andre initiativer, herunder flexicurity og bestræbelserne på at skabe et større udbud af arbejdskraft og den overordnede makro-økonomiske strategi, der skal skabe bæredygtige offentlige finanser, herunder via overskud på det offentlige budget og reduktion af udenlandsgælden.

 

For så vidt angår uddannelsesområdet specifikt får Danmark meget pæne ord med på vejen. Der fremhæves bl.a. følgende:

-          en styrkelse af den grundlæggende uddannelse og erhvervsuddannelse

-          et grundlag for en stigning i gennemførelsesprocenterne inden for bÃ¥de erhvervsuddannelserne og de videregÃ¥ende uddannelser,

-          anvendelse af efter- og videreuddannelse som et instrument i den aktive beskæftigelsespolitik,

-          en styrket indsats for livslang læring i samarbejde med arbejdsmarkedets parter i gennem reformer af erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne.

-          anvendelse af flere tests

-          forbedret læreruddannelse

-          en handlingsplan med henblik pÃ¥ at forbedre læsefærdighederne

-          styrkelse af erhvervsuddannelserne med henblik pÃ¥ at fÃ¥ flere elever igennem

-          iværksættelse af en række foranstaltninger med henblik pÃ¥ at øge antallet af studerende inden for de videregÃ¥ende uddannelser.

 

Kommissionen bemærker dog også, at Danmark skal holde øje med om de allerede eksisterende målrettede foranstaltninger til forbedring af grundskolen og ungdomsuddannelserne (primary and secondary education) og antallet af elever og studerende i henholdsvis erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser er tilstrækkelige til at nå de ambitiøse mål.

 

- - - o 0 o - - -

 

I udkastet til nøglebudskaber redegøres der først for de vigtigste resultater inden for uddannelsesområdet i 2006, herunder bl.a.:

 

 

Dernæst anføres følgende budskab:

”Uddannelse og erhvervsuddannelse er forudsætninger for en velfungerende videnstrekant (uddannelse – forskning – innovation). De spiller en nøglerolle som dynamo for vækst og jobskabelse samt sikrer lige muligheder og social samhørighed for alle borgere. De nationale reformprogrammer indikerer, at en lovende udvikling er enten undervejs eller under forberedelse i mange medlemsstater. Der er imidlertid behov for mere grundlæggende bestræbelser for at fremme reformer samt implementere arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” fuldt ud. Sammenhængende strategier for livslang læring baseret på effektivitet og lighed mangler stadig at blive iværksat i de fleste medlemslande. For at tilvejebringe et bredt grundlag af færdigheder, der skal understøtte Europas kapacitet for excellence og innovation, er der behov for at fremskynde reformer, der yderligere styrker uddannelsessystemets forskellige niveauer. I særdeleshed bør der arbejdes med modernisering af de videregående uddannelser og sikres høj kvalitet og attraktiv erhvervsuddannelse.

 

Investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse er afgørende for Europas fremtid. Samtidig kræver uddannelsespolitik og -praktik en stærk vidensbase. Der er behov for at udvikle en evalueringskultur og fremme yderligere forskning. Hertil kommer, at de muligheder, der tilvejebringes af strukturfondene og programmet for livslang læring, skal udnyttes fuldt ud.”

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

 

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 31. januar 2007 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.

 

Der fremkom her følgende bemærkninger:

 

Rektorkollegiet fandt, at der mangler sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne, de korte videregående uddannelser og universitetsniveauet med hensyn til merit. Der synes ikke at være den store fleksibilitet på meritområdet, hvorfor det kunne være ønskværdigt med nogle standardiserede meritregler.

 

Landsorganisationen i Danmark (LO) efterlyste arbejdskraftens mobilitet. Uddannelse bør understøtte mobilitet; der mangler opfølgning på mobilitetsspørgsmålet; hvad er status for det fælleseuropæiske samarbejde? Mere håndgribelige tiltag ville være ønskeligt.

 

Dansk Industri (DI) understøttede LO’s synspunkt og nævnte endvidere, at der skulle være større fokus på sammenhængen mellem de erhvervsrettede uddannelser på alle niveauer og arbejdsmarkedet. DI var også enig med Rektorkollegiet med hensyn til meritspørgsmålet.

 

Organisationen for Handelsskolernes Ledelser (HFI) var glad for kvalifikationsnøglen på KVU-området. Nøglen gjorde det nemmere at få merit ved partner-institutioner.

 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) ville ligeledes gerne støtte mobilitetstemaet. EUROPASS er en af mulighederne. FTF fandt det vigtigt med en vurdering af forcerne og barriererne ved mobilitet. Hvorledes understøtter uddannelsessystemet arbejdsmarkedsorienteringen i andre EU-lande?

 

Akademikernes Centralorganisation (AC) tilkendegav, at uddannelserne skal matche arbejdsmarkedets behov. Men det er ikke altid lige nemt at forudse behovet. Et eksempel herpå er den markante stigning på arabiske studier. Som led i en vækststrategi kunne man også overveje ikke kun at målrette teknologien og ph.d.-studerende mod større virksomheder men også medtænke de små og mellemstore virksomheder samt ”mikro”-virksomheder.

 

Danske Lærerorganisationer International (DLI) gav udtryk for, at papiret havde mange pæne hensigter men på et for løst grundlag. For eksempel er test i folkeskolen på ingen måde udtryk for en kvalitetsforbedring. Med hensyn til cluster aktiviteter (tematisk samarbejde om udvikling af god praksis) havde mange lande meldt sig til for meget, hvilket vil gå ud over indholdet. I stedet for burde landene vælge 1-2 temaer og så fordybe sig i dem. Det er vigtigt, at reformerne virker.

 

Rektorkollegiet fandt dialogen med erhvervslivet rigtig: Hvordan udvikler uddannelserne sig, og hvordan gør arbejdsmarkedet. Rektorkollegiet ønskede også, at man så på hele innovationspørgsmålet (fra KVU-området til lange videregående uddannelser).

 

FTF nævnte, at man som en mulighed kunne indføre praktik i uddannelsen – også på de videregående uddannelser. Dette ville skabe bedre sammenhæng og mulighed for erfaringsudveksling.

 

HFI fandt ideen med praktik i de videregående erhvervsrettede uddannelser god.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens hilser Kommissionens fremskridtsrapport, som generelt er holdt i en optimistisk tone, velkommen og noterer sig med tilfredshed den meget positive vurdering på implementeringen af Danmarks Rationale Reformprogram. Regeringen finder det positivt, at Kommissionen fokuserer på implementering og fremskridt mod eksisterende målsætninger. Regeringen deler vurderingen af at udnytte de aktuelle gunstige konjunkturforhold til at øge momentum i reformer.

 

Som det fremgår af den specifikke landeevaluering, er Danmark på uddannelsesområdet godt placeret i forhold til de udfordringer, som EU står overfor. Både Velfærdsaftalen, globaliseringspakken og øvrige uddannelsespolitiske initiativer har bidraget til denne situation.

 

Regeringen kan støtte, at det europæiske samarbejde, der er baseret på frivillighed og behov, fortsat udvikles med henblik på at styrke gensidige læreprocesser.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På grundlag af de foreløbige drøftelser forventes det, at medlemslandene vil stille sig positivt med hensyn til udformningen af det konkrete bidrag til forårstopmødet i Det Europæiske Råd.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

2.         Efter 2010 – udvikling af arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”

- udveksling af synspunkter

 

 

1. Resumé

Formandskabet ønsker, at Rådet tager en første drøftelse af, hvilke uddannelsespolitiske prioriteter, der skal arbejdes med efter 2010. Til styring af debatten har formandskabet stillet tre spørgsmål.

 

2. Baggrund.

Med udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 definerede Rådet et arbejdsprogram, ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”, der skulle hjælpe medlemsstaterne med at fokusere deres uddannelsespolitiske initiativer i forhold til Lissabon-strategiens målsætninger. Formandskabet ønsker, at Rådet begynder at drøfte, hvorledes dette arbejde videreføres efter 2010.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Rådet har defineret tre overordnede mål for det europæiske samarbejde inden for rammerne af Lissabon-strategien. Det er:

  1. at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer,
  2. at sikre adgangen til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for alle,
  3. at gøre uddannelse og erhvervsuddannelsessystemerne mere åbne over for omverdenen.

 

For at nå disse mål har Rådet defineret 13 specifikke målsætninger, der dækker uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes forskellige områder og niveauer med henblik på at gøre livslang læring til en realitet.

 

Formandskabet ønsker at påbegynde en refleksionsproces angående fortsættelse af dette arbejde efter 2010. Til at styre debatten har formandskabet udarbejdet følgende spørgsmål:

  1. Hvorledes opfatter ministrene den rolle, som arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” har i forhold til Lissabon-strategien?
  2. Hvorledes kan arbejdsprogrammets gennemslag blive yderligere styrket på fællesskabs niveau og i medlemsstaterne med henblik på at styrke kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne?
  3. Hvilke nye udfordringer og emner bør processen rette sig imod efter 2010?

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

 

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 31. januar 2007 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.

 

Der fremkom her følgende bemærkninger:

 

Rektorkollegiet fandt, at der mangler sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne, de korte videregående uddannelser og universitetsniveauet med hensyn til merit. Der synes ikke at være den store fleksibilitet på meritområdet, hvorfor det kunne være ønskværdigt med nogle standardiserede meritregler.

 

Landsorganisationen i Danmark (LO) efterlyste arbejdskraftens mobilitet. Uddannelse bør understøtte mobilitet; der mangler opfølgning på mobilitetsspørgsmålet; hvad er status for det fælleseuropæiske samarbejde? Mere håndgribelige tiltag ville være ønskeligt.

 

Dansk Industri (DI) understøttede LO’s synspunkt og nævnte endvidere, at der skulle være større fokus på sammenhængen mellem de erhvervsrettede uddannelser på alle niveauer og arbejdsmarkedet. DI var også enig med Rektorkollegiet med hensyn til meritspørgsmålet.

 

Organisationen for Handelsskolernes Ledelser (HFI) var glad for kvalifikationsnøglen på KVU-området. Nøglen gjorde det nemmere at få merit ved partner-institutioner.

 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) ville ligeledes gerne støtte mobilitetstemaet. EUROPASS er en af mulighederne. FTF fandt det vigtigt med en vurdering af forcerne og barriererne ved mobilitet. Hvorledes understøtter uddannelsessystemet arbejdsmarkedsorienteringen i andre EU-lande?

 

Akademikernes Centralorganisation (AC) tilkendegav, at uddannelserne skal matche arbejdsmarkedets behov. Men det er ikke altid lige nemt at forudse behovet. Et eksempel herpå er den markante stigning på arabiske studier. Som led i en vækststrategi kunne man også overveje ikke kun at målrette teknologien og ph.d.-studerende mod større virksomheder men også medtænke de små og mellemstore virksomheder samt ”mikro”-virksomheder.

 

Danske Lærerorganisationer International (DLI) gav udtryk for, at papiret havde mange pæne hensigter men på et for løst grundlag. For eksempel er test i folkeskolen på ingen måde udtryk for en kvalitetsforbedring. Med hensyn til cluster aktiviteter (tematisk samarbejde om udvikling af god praksis) havde mange lande meldt sig til for meget, hvilket vil gå ud over indholdet. I stedet for burde landene vælge 1-2 temaer og så fordybe sig i dem. Det er vigtigt, at reformerne virker.

 

Rektorkollegiet fandt dialogen med erhvervslivet rigtig: Hvordan udvikler uddannelserne sig, og hvordan gør arbejdsmarkedet. Rektorkollegiet ønskede også, at man så på hele innovationspørgsmålet (fra KVU-området til lange videregående uddannelser).

 

FTF nævnte, at man som en mulighed kunne indføre praktik i uddannelsen – også på de videregående uddannelser. Dette ville skabe bedre sammenhæng og mulighed for erfaringsudveksling.

 

HFI fandt ideen med praktik i de videregående erhvervsrettede uddannelser god.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på den rolle, som et styrket uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem har for sikring af den langsigtede vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Det europæiske uddannelsessamarbejde er i denne forbindelse et vigtigt element i form af udvikling af gensidige inspirations- og læreprocesser. Regeringen kan derfor støtte, at der gennemføres en debat med udgangspunkt i formandskabets spørgsmål.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag til debat. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nærmere oplysninger om medlemslandenes holdninger til de fremlagte spørgsmål. 

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3.       Det Europæiske Råd om implementering af Den Europæiske Ungdomspagt

 (Kom (2006) 0816)

- nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd

 

 

1. Resumé

Rådet agter at vedtage nogle nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd om implementeringen af Ungdomspagten.

 

2. Baggrund.

Som led i den relancerede Lissabon-strategi udsender Kommissionen årligt en Fremskridtsrapport om det forgangne års reformarbejde på både fællesskabsplan og i medlemslandene. Baggrunden for Kommissionens rapport er en evaluering af de Nationale Reformprogrammer (NRP) samt Fællesskabets Lissabon-program. Fremskridtsrapporten danner grundlag for drøftelserne om Lissabon-strategien på forårstopmødet den 8. - 9. marts 2007.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Kommissionen finder overordnet set, at den relancerede Lissabon-strategi nu begynder at levere resultater. Der er fremkommet håndgribelige beviser på, at gennemførte reformer leverer kvantificerbare resultater, og at en fuld gennemførelse af strategien på både EU-plan og på nationalt plan potentielt ville give store fremskridt inden for vækst og beskæftigelse. Kommissionen påpeger, at udfordringen aktuelt er at udnytte den relativt gunstige økonomiske situation til at gennemføre yderligere, ambitiøse reformer. Rapporten indeholder dels en generel evaluering, dels en landespecifik evaluering af, hvordan det er gået med gennemførelsen af de Nationale Reformprogrammer (NRP), der blev udarbejdet sidste år. For første gang fremsætter Kommissionen landespecifikke anbefalinger til de medlemslande, hvor implementeringen af NRP’erne ikke har været tilfredsstillende, eller hvor der er særlige problemer at tage sig i agt for. Danmark har ingen anbefalinger modtaget.

 

Kommissionen finder, at de fire prioritetsområder fra forårstopmødet 2006 fortsat bør udgøre en integreret del af de årlige implementeringsrapporter. Det drejer sig om:

 

1)      Øgede investeringer i viden og innovation,

 

2)      Frigørelse af erhvervslivets potentiale, særligt for SMV’er,

 

3)      Bedre tilpasning af arbejdsmarkederne baseret pÃ¥ ”flexicurity”,

 

4)      Energi og klimaforandringer.

 

I den landespecifikke del er Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde meget positiv. Kommissionen konkluderer, at der gøres meget store fremskridt i gennemførelsen af 2006-reformprogrammet og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2006. Det fremhæves, at Danmark med velfærdsforliget især har styrket reformerne med hensyn til makro-økonomien og beskæftigelsespolitikken.

 

Der er endvidere gjort fremskridt med hensyn til de mikro-økonomiske politikker, herunder at skabe større konkurrence. Danmarks særlige styrke fremhæves at være reformstrategiens integrerede og brede tilgang, hvilket efter Kommissionens mening udgør et ”benchmark” for andre medlemslande. Kommissionen fremhæver desuden en række andre initiativer, herunder flexicurity og bestræbelserne på at skabe et større udbud af arbejdskraft og den overordnede marko-økonomiske strategi, der skal skabe bæredygtige offentlige finanser, herunder via overskud på det offentlige budget og reduktion af udenlandsgælden.

 

Kommissionen redegør ikke specifikt for udviklingen af Ungdomspagten, men indirekte berøres denne via de uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige iniativer

 

- - - o 0 o - - -

 

I udkastet til nøglebudskaber har Rådet indledningsvist analyseret fremskridt vedrørende implementeringen af Ungdomspagten i 2006. Der anføres her bl.a., at:

 

Det anføres dog, at der er foretaget en række aktioner, men at disse samlet set ikke har været tilstrækkelige. Af positive fremskridt nævnes bl.a., at:

 

Rådet fremhæver fire nøglebudskaber i forhold til udviklingen af Ungdomspagten:

1.      Særlig opmærksomhed bør rettes mod unge i overgangen mellem skole, erhvervsuddannelse og beskæftigelse.

2.      Brugen af lokale og regionale strategier for implementering af Ungdomspagten spiller en vigtig rolle for sikring af kvalitetsforanstaltninger rettet mod bedre social og faglig integration.

3.      Behov for individuelt rettede foranstaltninger for at sikre alle unge lige muligheder for social og faglig integration.

4.      Lissabon-strategien har behov for en mere synlig ungdomsdimension for at forbedre social og faglig social integration af unge.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

 

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 31. januar 2007 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.

 

Der fremkom her følgende bemærkninger:

 

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) var glad for den store fokus på ungdomsområdet. Men det bredt dækkende papir ville have en større effekt, hvis man kiggede mere helhedsorienteret på området, fx målsætningen om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.  

 

Med hensyn til kommunalreformen i Danmark gav DUF udtryk for, at man var opmærksom på, at ungdomsområdet kunne blive ”glemt” i storkommunerne.

 

DLI bemærkede, at et af fokusområderne (benchmarks i Lissabonstrategien) på ungdomsområdet er ”svage unge”. Dette må ikke drukne i al det andet.

 

Rektorkollegiet fandt ikke papiret særligt ambitiøst og dynamisk. Det bærer ikke præg af at ville se langt ud i fremtiden: Hvad er det for et arbejdsmarked, vi taler om? Hvordan forholder man sig til udbud og efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i en stadig meget globaliseret verden, herunder hvordan tiltrækkes og fastholdes højt uddannet arbejdskraft. Generelt er det vigtigt, at de unge inddrages i disse spørgsmål.

 

DUF nævnte, at man i European Youth Forum løbende tager sådanne spørgsmål op. DUF ville gerne komme med nogle bud på fremtidige tiltag på ungdomsområdet.

 

AC ønskede clusters om, hvordan vi kan skabe vækst.

 

FTF ønskede indstillingen blødt lidt op: De unge burde selv være med til at definere, hvad det skal indeholde.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Som det fremgår af den specifikke landeevaluering er Danmark godt placeret i forhold til de udfordringer, som EU står over for i relation til udviklingen af muligheder for unge. Både Velfærdsaftalen, globaliseringspakken og øvrige beskæftigelses- og uddannelsespolitiske initiativer har bidraget til denne situation.

 

Regeringen finder, at den nuværende implementering af Ungdomspagten gennem de nationale reformprogrammer er rigtig, da der produceres konkrete resultater. 

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

4.         Reflektionspapir om de fremtidige perspektiver for europæisk ungdomspolitik

            - udveksling af synspunkter.

 

1. Resumé

Formandskabet ønsker en drøftelse af principper og perspektiver for de kommende års ungdomspolitik på fællesskabsniveau. Til brug herfor har formandskabet udarbejdet to spørgsmål.

 

2. Baggrund.

Det tyske formandskab ønsker – i samarbejde med de kommende portugisiske og slovenske formandskaber - at drøfte principper og perspektiver for en fremtidig ungdomspolitik på europæisk plan. Anledningen er, at man ønsker at gøre en slags ”midtvejsstatus”, siden den åbne koordinationsmetode blev introduceret i 2002, og inden en evaluering heraf efter beslutning i Rådet skal finde sted i 2009.

 

Med udgangspunkt heri og på baggrund af den åbne koordinationsmetodes anvendelse også på ungdomsområdet vil det tyske formandskab derfor påbegynde en refleksionsproces over de næste 10 års politik på ungdomsområdet. 

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Formålet med diskussionen er at overveje og reflektere over, hvordan det eksisterende samarbejde på ungdomsområdet kan styrkes, specielt hvad angår emner med relation til Den Europæiske Ungdomspagt. Denne fokuserer på fire områder som særligt vigtige for unges ”aktive medborgerskab:”

1.       Deltagelse i samfundslivet i bred forstand

2.       Tilstrækkelig information til unge om relevante aktiviteter m.v.

3.       Frivillige aktiviteter, og

4.       Større viden om og forstÃ¥else af unge.

 

Det nuværende og de to kommende formandskaber varetages af Tyskland, Portugal og Slovenien. De tre lande har som led i den nye ”trilogi-konstruktion” lanceret et fælles arbejdsprogram for de næste 18 måneder. Her ønsker de inden for ungdomspolitikken at sætte større fokus på følgende overskifter:

 

Ved gennemførelsen af denne proces bør der lægges særlig vægt på følgende principper:

 

a)      En ”tvær-sektorial” tilgang for at sikre politisk fokus pÃ¥ omrÃ¥det

b)      Samarbejde herom mellem alle relevante parter i civilsamfundet

c)      Fremme af den strukturerede dialog med unge og deres aktive deltagelse heri, specielt hvad angÃ¥r ”svage” unge

d)      En ”forebyggelses-” frem for en ”helbredelses-tilgang” til ungdomspolitik-omrÃ¥det

e)      SÃ¥ tæt som mulig kontakt til det lokale niveau og udnyttelse af viden, erfaring og best practice.

 

Den Europæiske Ungdomspagt fra år 2005 ses som repræsenterende en horisontal politik-tilgang til gavn for de unge. Inden for denne er social og erhvervsmæssig integration, bedre livskvalitet, bedre uddannelse og

bedre harmoni mellem unges erhvervsmæssige og private liv centrale områder, som tilsammen dækker hele ungdomslivets spektrum. En forstærket implementering af Ungdomspagten i medlemsstaterne er derfor et centralt element for de europæiske ungdomsministre og for alle relevante aktører på ungdomsområdet i øvrigt.

 

På ungdomsområdet har de tre landes samarbejde som centralt tema ”Social og erhvervsmæssig integration af unge.” De har her fastlagt følgende overskrifter på deres respektive prioriteringer af emner inden for den fremtidige europæiske ungdomspolitik:

 

  1. Tyskland: Lige muligheder for og social integration af alle unge. Udgangspunktet her er ikke mindst Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle 2007 og et ønske om større fokus på unge, der er dårligt stillede som følge af deres socio-økonomiske omstændigheder.
  2. Portugal: Social og erhvervsmæssig integration via anerkendelse af unges frivillige aktiviteter samt mobilisering af unges iværksætterkompetencer.
  3. Slovenien: Lige muligheder for unge til at leve og arbejde i et åbent multikulturelt samfund.                 

 

De tre lande finder, at ungdomsministrene bør spille en central rolle i denne horisontale politikudvikling i tæt samarbejde med Kommissionen, og at det bør ske ud fra følgende tilgange:

 

a)      Styrke sammenhængen i det europæiske ungdomssamarbejde gennem individuelle aktioner med udgangspunkt i Ungdomspagten

b)      Udvikle langtidsholdbare mekanismer for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne inklusive lokale niveauer og lokale implementeringsstrategier og tvær-sektoriale netværkssamarbejder

c)      Foretage fælles konsultationer mellem ungdomsministrene og ungdomspolitiske aktører om de politiske beslutningsprocesser med relation til unges livsvilkÃ¥r

d)      Fremskaffe relevant statistik om unges livsvilkÃ¥r

e)      Sørge for, at Kommissionen ogsÃ¥ inddrager en ungdoms-specifik vinkel i vurderingen af de nationale reformprogrammer i relation til henholdsvis Lissabon-strategien og de nationale strategier for  social beskyttelse og inklusion

f)       Styrke en effektiv anvendelse af den Ã¥bne koordinationsmetode ogsÃ¥ pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det ved at understrege forbindelsen til implementeringen af Ungdomspagten.

 

De tre lande ønsker med baggrund heri at udstrække de tematiske diskussioner over de kommende år til bl.a. følgende temaer:

 

a)      Børns velbefindende

b)      Sundhed

c)      Færdigheder og disses anerkendelse, lige muligheder

d)      Unges opvækst i strukturelt svage regioner

e)      Overgange til arbejdsmarkedet og balancen mellem unges liv erhvervsmæssigt og privat

f)       Unges bidrag til samfundslivet i form af aktivt medborgerskab

g)      Fremme af gensidig forstÃ¥else i de multikulturelle samfund

h)      Demografi og relationer pÃ¥ tværs af generationerne.

 

De europæiske ungdomsministre bør spille en central rolle i skabelsen af en mere holistisk tilgang til en europæisk politik på ungdomsområdet til gavn for de unge selv. En sådan politik bør have til formål at sikre, at især unge, som trues af social eksklusion – af regionale, sociale, demografiske, etniske eller sundhedsmæssige årsager – får større udbytte af den fremtidige politik.

 

Formålet med diskussionerne er at bidrage til forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i maj 2007 og samtidig til den kommende evalueringsproces i 2009 og derved hjælpe med til at udvikle perspektiver for den fremtidige politik.

 

Ministrene inviteres på baggrund heraf til at diskutere følgende to spørgsmål:

 

1.      Hvilken form for langtidsholdbare mÃ¥lsætninger bør udvikles inden for rammerne af det europæiske ungdomssamarbejde for at fremme udveksling og koordinering mellem medlemsstaterne, inklusive de lokale niveauer, med det formÃ¥l at styrke implementeringen af Den Europæiske Ungdomspagt yderligere?

2.      Hvilke fælles værktøjer kan være nyttige for at styrke det europæiske ungdomsministerrÃ¥ds og andre relevante politiske aktørers aktive deltagelse i politiske diskussioner og beslutningsprocesser pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det? Og hvilke temaer skal disse værktøjer have fokus pÃ¥? 

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

 

9. Høring

Punktet har været drøftet på et møde den 31. januar 2007 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.

 

Der fremkom følgende bemærkninger:

 

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) var glad for den store fokus på ungdomsområdet. Men det bredt dækkende papir ville have en større effekt, hvis man kiggede mere helhedsorienteret på området, fx målsætningen om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 

 

Med hensyn til kommunalreformen i Danmark gav DUF udtryk for, at man var opmærksom på, at ungdomsområdet kunne blive ”glemt” i storkommunerne.

 

DLI bemærkede, at et af fokusområderne (benchmarks i Lissabonstrategien) på ungdomsområdet er ”svage unge”. Dette må ikke drukne i al det andet.

 

Rektorkollegiet fandt ikke papiret særligt ambitiøst og dynamisk. Det bærer ikke præg af at ville se langt ud i fremtiden: Hvad er det for et arbejdsmarked, vi taler om? Hvordan forholder man sig til udbud og efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i en stadig meget globaliseret verden, herunder hvordan tiltrækkes og fastholdes højt uddannet arbejdskraft. Generelt er det vigtigt, at de unge inddrages i disse spørgsmål.

 

DUF nævnte, at man i European Youth Forum løbende tager sådanne spørgsmål op. DUF ville gerne komme med nogle bud på fremtidige tiltag på ungdomsområdet.

 

AC ønskede clusters om, hvordan vi kan skabe vækst.

 

FTF ønskede indstillingen blødt lidt op: De unge burde selv være med til at definere, hvad det skal indeholde.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter det nuværende arbejde på ungdomsområdet, som både består af konkret støtte til en bred vifte af ungdomsaktiviteter via det nye Ungdomsprogram og fra 2002 et mere policy-rettet analysearbejde baseret på Hvidbogen om Unge ved hjælp af den åbne koordinationsmetode. Ungdomspagten, der primært retter sig mod sektorpolitikker som uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold, er et integreret led i de nationale reformprogrammer, hvorfor den primære opfølgning herpå sker gennem de koordinerede nationale rapporter.

 

Fra dansk side ser man gerne en udvikling af samarbejdet på fællesskabsniveau, hvis dette sker på frivilligt grundlag og med udgangspunkt i konkrete nationale behov. Regeringen kan derfor støtte, at der iværksættes aktiviteter, der understøtter dette, f.eks. ved etablering af en række områder (clusters), der kan danne basis for udveksling af best practice landene imellem.

 

11. Forhandlingssituationen

Det forventes, at alle medlemsstater vil kunne tilslutte sig formand­skabets oplæg til debat. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nærmere oplysninger om medlemslandenes holdninger til de fremlagte spørgsmål.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.