Høring om flerfaglige professionshøjskoler
Høringen holdes tirsdag den 13. marts fra 13-17 i Landstingssalen.
Høringens program er i udkast:
1. Indledning om selve professionshøjskolerne og processen
2. Oplæg og udspørgen om hvilke strukturer/modeller der vil være hensigtsmæssige for at understøtte skabelse af nye professionsbaserede uddannelser og udvikling af kendte professionsbaserede uddannelser samt herunder konsekvenser for ungdomsuddannelser.
3. Drøftelse af hvordan man fjerner barrierer mellem KVU, MVU og LVU samt efter- og videreuddannelser for dimittender med en KVU, MVU eller LVU.
4. Afslutning - tak og den videre proces.
Der inviteres en række oplægsholdere, der repræsenterer følgende interessent grupper:
· Arbejdsmarkedet/aftagere
· Ledere
· Medarbejdere
· Studerende
Der inviteres til at give skriftlige kommentarer inden høringen. Vi prioriterer at høre mange korte oplæg (max 5 minutter) i stedet for få længere oplæg.
Som baggrundsmateriale til høringen vil deltagerne have:
· Udkastet til lovforslaget om professionshøjskoler (som sandsynligvis vil være sendt i høring et stykke tid forinden, men endnu ikke fremsat)
· Et baggrundsnotat om høringens hovedemne
· Et baggrundsnotat om ny uddannelsesrammelov for det nuværende KVU og MVU-område
Baggrundsnotatet vil indeholde følgende:
1. Selve formålet med oprettelsen af professionshøjskoler
2. Kendetegn ved en professionshøjskole - hvad skal den kunne for at udbyde professionsbacheloruddannelser
3. Professionshøjskolens faglighed
4. Processen - modeller for skabelse af vækstlag for faglighed for især nye professionsbacheloruddannelser
Der har bl.a. været diskuteret 3 modeller:
a. Fusion: En Akademierhvervsskole (altså skolen, der er ansvarlig for partnerskabet omkring Erhvervsakademiet) fusioneres med en professionshøjskole.
b. Partnerskab: En Akademierhvervsskole indgår i samarbejde/partnerskab med en professionshøjskole om udvikling og udbud af nye professionsbacheloruddannelser.
c. Selvstændig vækst: Det gøres muligt for en akademierhvervsskole at udvikle sig til at have den nødvendige kapacitet (forskningstilknytning mv.) til at udvikle og udbyde professionsbacheloruddannelser uden tilknytning til en professionshøjskole.
Dertil kan lægges tre modeller, som ikke har været diskuteret, men som findes mere eller mindre i praksis:
d. Akademimodellen: Erhvervsakademiet løsrives fra erhvervsskolerne og bliver en helt selvstændig institution med mulighed for at udvikle sig til at have den nødvendige kapacitet til at udvikle og udbyde professionsbacheloruddannelser, evt. for senere at fusionere med en professionshøjskole.
e. Rent snit modellen: Erhvervsakademierne afvikles og udbudet af KVU flyttes til professionshøjskolerne, hvor man så udbyder KVU og MVU, mens universiteterne udbyder LVU (og i begrænset omfang MVU, f.eks. teknikumingeniører på DTU og AAU).
f. Universitetsmodellen: En professionshøjskoler indgår samarbejde/partnerskab med et universitet om udvikling og udbud af nye professionsbacheloruddannelser, da man jo i forvejen skal have et samarbejde med universiteterne om forskningstilknytning.
Der kan derudover være andre modeller eller ideer som oplægsholderne kan præsentere, men det vil være hensigtsmæssigt at få reaktioner på de nævnte.