TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning |
Uddannelsesudvalget har kaldt M i samråd |
Titel |
KVIS-programmets status og fremtid |
MÃ¥lgruppe |
Uddannelsesudvalget |
Arrangør |
Uddannelsesudvalget |
Taletid |
5 min. |
Tid og sted |
Disposition
1. Indledning
2. Status for programmet â€Kvalitet i specialundervisningen (KVIS)â€
3. Fremtidig forankring
4. Portalens fremtid
5. Afslutning
Udvalget har bedt mig svare pÃ¥ spørgsmÃ¥let: Vil ministeren gøre rede for programmet, â€Kvalitet i Specialundervisningen (KVIS)†og for programmets fremtid og forankring?
· Programmet udløb - efter 6 år - den 31. december. Programmet, der oprindelig var 3-årigt, blev sat i værk i år 2000 for at følge og sikre kvaliteten i specialundervisningen i en helt særlig situation, nemlig i forbindelse med, at kommunerne skulle overtage en større del af ansvaret for (den vidtgående) specialundervisning.
· I 2003 blev programmet forlænget med 1 år, og i 2004 blev det forlænget med yderligere 2 år. Formålet med den sidste forlængelse var at understøtte kommunernes fulde overtagelse af specialundervisningen i forbindelse med strukturreformen.
· Den proces er afsluttet den 1. januar 2007. Samtidig er der oprettet nye strukturer til at følge udviklingen på området - de regionale udviklingsråd og de kommunale handicapråd. I begge råd sidder – ligesom i KVIS – repræsentanter for brugerne. Og både DSI og Skole og Samfund er repræsenteret i udviklingsrådene.
· Med de årlige kvalitetsrapporter får kommunerne samtidig et nyt redskab til at følge udviklingen. Kvalitetsrapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om antallet af elever i segregerede tilbud og om skolernes specialpædagogiske ressourcer.
· Og som en yderligere sikring af specialundervisningens kvalitet efter 1. januar 07 har vi etableret VISO. Her kan kommunerne fremover trække på specialpædagogisk ekspertise fra et netværk af eksperter, ansat i regionale, kommunale eller private tilbud. VISO får også til opgave at sikre vidensudvikling og –formidling. På specialundervisningsområdet er der i 2007 afsat knap 17 mio. kr. til VISO.
· KVIS-programmet har med andre ord løst sin opgave: At sikre kvaliteten i specialundervisningen i en overgangsperiode, hvor opgaven gradvist er blevet flyttet fra amterne til kommunerne.
· Derfor starter der nu en ny epoke med en anden opgave- og ansvarsfordeling. Fremover vil det være kommunerne, der driver udviklingen frem, mens Undervisningsministeriet stiller portalen til rådighed.
· D. 29. november sidste år skrev KL til mig, at Kommunekontaktrådene i tre regioner fra 1. januar 2007 ville overtage finansieringen af de tre regioners KVIS-konsulenter. Det fremgik også, at yderligere én region ville anvende KVIS-portalen som formidlings- og kommunikationsplatform.
· På den baggrund besluttede jeg at videreføre KVIS-portalen de kommende to år - nu som en del af UNI-C’s drift og knyttet til EMU’en, det Elektroniske Mødested for Undervisningsverdenen.
· Status er derfor:
o At indholdet i samarbejdet og konsulentfunktionen fremover er forankret i kommunerne,
o At udviklingen inden for specialundervisningen følges af de regionale udviklingsråd og de kommunale handicapråd, og
o At portalen er forankret i UNI-C, nærmere bestemt: EMU’en.
· UNI-C har allerede overtaget hovedansvaret for portalen. UNI-C’s opgave er bl.a. at videreudvikle det redaktionelle indhold i samarbejde med de regionale konsulenter og at koordinere og supportere de regionale konsulenter.
· Portalen vil have samme opgave og samme funktioner, som før. Den vil også se ud, som den altid har set ud. Og det budget, den kan råde over, er stort set det samme som de seneste to års budget.
· Samtidig er den nu placeret der, hvor alle folkeskolens aktører mødes - på EMU’en. Det ser jeg som en stor fordel. Alle, der bruger søgefunktionen på EMU’en, vil fremover også få den viden, der ligger på KVIS-portalen, op på skærmen.
· Specialundervisningen er et tilbud til de mest sårbare elever i folkeskolen. Derfor er det særlig vigtigt, at kvaliteten her er helt i top. Men regeringens opgave er at sikre gode rammer for udviklingen. Ikke at påtage sig ansvaret for at drive udviklingen frem. Det er en kommunal opgave.
· Derfor mener jeg også, at KVIS-programmet er landet fornuftigt.