Behov for at se 10. klasse efter i sømmene
Overordnet fungerer skiftet fra grundskole til ungdomsuddannelse godt for langt de fleste unge, men der er behov for at se de forskellige 10. klassers tilbud efter i sømmene.
Det konkluderer en delrapport fra undersøgelsen ’Forsøg med brobygning’, som har fulgt 1.200 unge fra folkeskoler over hele landet fra de gik i 8. klasse til i dag, hvor de er begyndt på en ungdomsuddannelse, i 10. klasse, arbejde eller andet. Den er lavet af for Undervisningsministeriet af Center for Ungdomsforskning.
Der er også grund til at se nærmere på om alle de unge, der vælger en 10. klasse, har brug for og reelt ønsker dette år. Der er særligt på folkeskoler/10. klassescentre, hvor unge fortryder valget af en 10. klasse, ligesom der er nogle af disse tilbud, der ifølge de unge ikke fungerer tilfredsstillende. Men størstedelen af de unge er tilfredse med at gå i 10. klasse.
Forskerne konkluderer, at de unge generelt er glade for overgangen fra grundskolen. De har brug for et skift, og flere taler om skoletræthed og mange har behov for nye udfordringer og for at møde nye mennesker efter 9. klasse.
Hovedårsagen til at vælge 10. klasse er, at de unge vil forbedre deres faglige færdigheder, det gælder for 33 procent, mens 23 procent ønsker ’et anderledes skoleår’ – og her er efterskoleeleverne i markant overtal.
På folkeskoler og 10. klasses centre har flere unge derimod oplevet 10. klasse som en gentagelse af 9. klasse, andre synes ikke, at niveauet er særligt højt. Syv procent oplever 10. klasse på en folkeskole som spild af tid, mens det kun er en procent af efterskoleeleverne, der fortryder.
72 procent af efterskoleeleverne går videre i gymnasiet, mens det samme gælder for 57 procent af 10. klasserne fra folkeskole/ 10. klasses centre.
Undervisningsminister Bertel Haarder siger:
â€Jeg er godt tilfreds med, at vi nu fÃ¥r dokumenteret, at det er nødvendigt, at vi fÃ¥r justeret 10. klasse. Valget af 10. klasse skal være baseret pÃ¥ grundige overvejelser hos den unge, og undervisningen i 10. klasse skal tilrettelægges, sÃ¥ de unge mødes, der hvor de har behov for et fagligt løft. Det tager den brede politiske aftale, der er indgÃ¥et om 10. klasse højde for,†siger undervisningsminister Bertel Haarder, der forventer at kunne sende 2 lovforslag om henholdsvis 10. klasse og om vejledning i 6. til 10. klasse i høring straks i det nye Ã¥r.
Den nye 10. klasse skal målrettes til elever med behov for yderligere afklaring og kvalificering. Det introducerer kortere forløb, så man kan begynde på en ungdomsuddannelse, når man er klar, mulighed for at tage afgangsprøve to gange om året og obligatorisk brobygning.
Undersøgelsen viser, at brobygning er en succes. Halvdelen af de unge i 10. klasse har været i brobygning på en ungdomsuddannelse, og 38 procent mener, at det er afklarende og 29 procent kalder det en god introduktion og 17 procent lærerigt.
Regeringen har sammen med partierne bag Velfærdsaftalen for 2007 afsat over 40 mio. kr. til bedre undervisningsmiljøet, styrkelse af kontaktlærerfunktion og etablering af mentorordning for udsatte elever. Dette beløb vil blive fordoblet i de efterfølgende år.
I det lovforslag om erhvervsuddannelser, som netop er sendt i høring, indgår endvidere, at erhvervsskolerne fremover skal udarbejde handlingsplaner for at øge antallet af elever, som gennemfører.
Kontakt:
Center for Ungdomsforskning, ph.d. Noemi Katznelson telefon 20 68 66 89
Undervisningsministeriet, presserådgiver Line Aarsland telefon 24 40 74 71
Om undersøgelsen
Denne resultatrapport samler de kvantitative resultater fra undersøgelsen ’Forsøg med brobygning i folkeskolen’, som omhandler unges overgang fra grundskole til uddannelse eller arbejde. I undersøgelsen har Center for Ungdomsforskning fulgt 1200 unge på folkeskoler spredt over hele landet fra de gik i 8. klasse frem til i dag, hvor de er startet enten på en ungdomsuddannelse, i 10. klasse, i arbejde eller andet (2004-2006).
Undersøgelsen har fundet sted i forbindelse med en række forsøg med brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelse, og har overordnet haft til formÃ¥l at afdække hvad, der pÃ¥virker unges uddannelsesvalg. Undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet, og der er indtil videre udgivet en midtvejsrapport â€Niende klasse og hvad sÃ¥?†Hovedvægten i resultatrapporten er lagt pÃ¥ resultaterne fra det kvantitative materiale. Primo 2007 udkommer den endelige rapport fra undersøgelsen, der er gennemført af cand. mag Mette Pless og ph.d. Noemi Katznelson.
Â