Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion med flere love samt ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

(Ungdomsuddannelse til alle, fælles rammelov for erhvervsuddannelser, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelser)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. > af > 2006 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes i nr. 2, efter »arbejdsliv,« »herunder etablering af egen virksomhed,« og i nr. 4 indsættes efter »teknologi,« »samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke«   

2. I § 1, stk. 2, nr. 4, udgår sidste ord »og«, og efter nr. 4 indsættes som nyt nr.:

»5)  give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet, og«

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

3. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregå i udlandet efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 1.«

4. I § 4 indsættes i stk. 3, efter »og -kontrol«: », herunder om skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse,« og som stk. 4:

»Stk. 4. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 38.  Undervisningsministeren fastsætter regler om form og indhold i uddannelsesordningerne samt om høring af skoler, jf. stk. 1.«

5. I § 5 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse ud over de elever, der er optaget af uddannelsesinstitutionen, i et antal svarende til højst halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rådighed for institutionerne i regionen, jf. § 43, stk. 4.«

6. I § 6 indsættes som stk. 3:

Stk. 3. »Institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse, fordeler de elever, der er optaget i medfør af stk. 1, mellem de arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed, jf. § 43, stk. 4, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiveren kommer i stand. De offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed, har, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, pligt til at ansætte de af institutionen henviste elever.«

7. § 7 affattes således:

»Undervisningsministeren kan fastsætte krav til ansøgernes danskkundskaber ved optagelse til skoleundervisning.«

8. I § 8 ændres »den prøve« til: »de krav«.

9. I § 13, stk. 1, udgår: », samt regler om de krav, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til skoleundervisning i hovedforløbet«

10. I § 14 ændres i stk. 1 »7« til »12« og efter stk. 2 indsættes:

»Stk. 3. Uddannelsernes gruppering skal foretages ud fra, at uddannelserne i en fællesindgang

1)   har et funktions- og kompetencefællesskab, hvor det er muligt,

2)   tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud til elever om uddannelse på forskellige niveauer og trin og

3)   samlet kan tilgodese, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang, den enkelte elev er begyndt på eller afgrænsede del af en indgang, som den enkelte elev er begyndt på.«

11. I § 15, stk. 2, udgår »så vidt muligt« og efter »den samlede uddannelse« tilføjes: », og som har et modsvar på arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 5«.

12. I § 15, stk. 3, affattes 1. pkt.: »Skolen kan tilrettelægge forløb, der skal omfatte dele af en eller flere erhvervsuddannelser, og som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer.«

13. I § 15 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling efter stk. 2 og om forløb efter stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne trindeles.«

14. I § 19 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever, samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.«

15. § 19 b affattes således:

Ȥ 19 b. Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf. § 66 d, eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4, pÃ¥ grundlag af det antal Ã¥rselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. I antallet af Ã¥rselever indgÃ¥r elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre mÃ¥neder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Tilskud til skolepraktik ydes pÃ¥ grundlag af takster pr. Ã¥rselev, som fastsættes pÃ¥ de Ã¥rlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1.«

16. I § 22, nr. 4, indsættes efter »arbejdspladsforhold«: », herunder kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed, samt fremmedsprog og kulturforståelse. «

17. I § 23 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter de kompetencemål, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, i reglerne om de enkelte uddannelser efter de faglige udvalgs bestemmelse inden for rammer, som ministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1.«

18. I § 25, stk. 3, 1. pkt., ændres »områdefag« til: »kompetencemål« og i 3. pkt. ændres »den enkelte uddannelses øvrige områdefag samt vælger grundfagene i hovedforløbet« til: »kompetencemålene for hovedforløbet«.

19. I § 27 indsættes efter 2. pkt.:

»Skolerne skal tilbyde eleverne mindst et fremmedsprog ud over engelsk.«

20. I § 28 indsættes som 2. pkt.:

»Eleverne skal kunne vælge undervisning på højere niveau end de obligatoriske i de enkelte fag.« 

21. I § 30, 1. pkt., indsættes efter »uddannelsen«: »og stille kontaktpersoner til rådighed for eleverne samt formidle social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor.«

22. I § 33, stk. 3, ændres »§ 13, stk. 1« til: »§ 23, stk. 2«.

23. I § 34, stk. 4, 2. pkt., udgår: »Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser,«.

24. I § 35, stk. 1, nr. 2, ændres »ad hoc-udvalg« til »udviklingsudvalg«.

25. § 35, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3)  Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2 og 3, og om fravigelse af § 37, stk. 1, jf. stk. 8.«

26. § 37, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For at sikre fornøden faglig fornyelse og uddannelsesdækning inden for erhvervsuddannelserne kan undervisningsministeren nedsætte udviklingsudvalg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om nedsættelse og sammensætning af et udviklingsudvalg inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Ministeren kan endvidere bemyndige et udviklingsudvalg eller et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et fagligt udvalg efter denne lov.«

27. I § 37, stk. 3, ændres: »Ad hoc-udvalg« til »Udviklingsudvalg« og ordene »og midlertidige faglige udvalg« udgår og som 2. pkt. indsættes: »Udviklingsudvalg kan i særlige tilfælde nedsættes for at udføre opgaver i stedet for et eller flere faglige udvalg, der er nedsat efter stk. 1.«

28. I § 37, stk. 5, erstattes: »midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg« med »udviklingsudvalg«.

29 I § 38 indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:

»Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 4.«

Stk. 3 – 8 bliver herefter stk. 4 – 9.

30 I § 38, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Det faglige udvalg skal en gang om året til Undervisningsministeriet indsende en redegørelse herom.«

31. I § 40, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg.«

32. I § 40, stk. 3, ændres »ad hoc-udvalg« til »udviklingsudvalg«.

33. I § 43 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.

Stk. 5. Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4, ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen til rådighed for institutionerne.«

34. I § 47, stk. 2, erstattes 3. og 4. pkt. af: »1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Der beskikkes tillige 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark i fællesskab, samt 1 medlem efter indstilling fra Finansministeriet. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år. For medlemmerne kan beskikkes stedfortrædere.«

35. § 47, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I behandlingen af en klagesag deltager formanden, repræsentanten for Landsorganisationen i Danmark og en arbejdsgiverrepræsentant. Er klageren en privat virksomhed deltager repræsentanten for Dansk Arbejdsgiverforening. Er klageren en kommunal myndighed eller virksomhed deltager repræsentanten udpeget fra Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark. Er klageren en statslig myndighed eller virksomhed deltager repræsentanten for Finansministeriet.

36. I § 48, stk.1, indsættes efter 2. pkt.: »Der kan dog indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode af uddannelsens hovedforløb. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at bestemmelsen i 3. punktum ikke finder anvendelse i bestemte uddannelser.«

37. I § 64 indsættes i stk. 2 efter 1. pkt.: 

 »En part, som ikke er tilknyttet en af de i stk. 1 nævnte organisationer, kan kræve at sagen behandles under medvirken af et af parten udpeget medlem af nævnet.«

38. I § 66 a, stk. 2,1. pkt., indsættes efter: »erhvervsuddannelse«: », eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. punktum.«

39. I § 66 c, stk. 1, udgår: », herunder med hensyn til overgang til uddannelser efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«

40. I § 66 l, stk. 1,1. pkt., erstattes »erhvervsuddannelserne« med: »erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1«

41. I § 66 m, stk. 1,nr. 3, erstattes »falder inden for uddannelsesområdet« med: »er centrale for det uddannelsestrin, eleven ønsker at gennemføre som eud+«

42. Efter § 69 indsættes:

Ȥ 69 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser pÃ¥ bistands-, pleje-, og omsorgsomrÃ¥det, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.«

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 5. juli 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, udgår: », landbrugets grunduddannelse og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser«.

2. I § 6, stk. 1, udgår: », landbrugets grunduddannelse og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser«.

3. I § 8, stk. 1, udgår: »og landbrugets grunduddannelse«.

4. I § 8 udgår stk. 3.

5. I § 9, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 4« til: »§ 5, stk. 5« og »og i modul 2 i landbrugets grunduddannelse« udgår.

6. I § 9, stk. 1, ændres: »et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber eller inden for Den Europæiske Frihandelsorganisation (EFTA)« til: »udlandet, jf. § 15, stk. 2«.

7. I § 9, stk. 3, ændres: »et af de i stk. 1 nævnte lande« til: »udlandet, jf. § 15, stk. 2«.

8. I § 10, stk. 1, ændres: »og elever i modul 2 i landbrugets grunduddannelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber eller inden for Den Europæiske Frihandelsorganisation (EFTA)« til: »udlandet, jf. § 15, stk. 2«.

9. I § 11, stk. 1, udgår: », og til elever på skole i modul 2 i landbrugets grunduddannelse«.

10. I § 11, stk. 1 og stk. 4, ændres: »et af de i § 9, stk. 1, nævnte lande« til: »udlandet, jf. § 15, stk. 2«.

11. I § 12 udgår: »og landbrugets grunduddannelse«.

12. I § 12 c, stk. 1, indsættes efter »jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.«: »Der ydes dog ikke tilskud for elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet.«

13. I § 15 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.  Bestyrelsen kan i regler, der fastsættes efter stk. 1 tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med praktik i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.«

14. I § 20, stk. 4, nr. 1, udgår », landbrugets grunduddannelse, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser«.

§ 3

 

I lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), jf. lov nr. 1115 af 29. december 1997, som ændret ved lov nr. 1080 af 17. december 2002 § 8, lov nr. 1083 af 17. december 2002 § 6, lov nr. 299 af 30. april 2003, lov nr. 334 af 18. maj 2005 § 4, lov nr. 591 af 24. juni 2005 § 3 og lov nr. 380 af 3. maj 2006 § 1, foretages følgende ændring:

1. I § 1 udgår: », landbrugsuddannelserne«.

§ 4

I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lov nr. 488 af 31. maj 2000, som ændret ved lov nr. 343 af 16. maj 2001, lov nr. 297 af 30. april 2003 § 6, lov nr. 401 af 28. maj 2003 § 2, lov nr. 447 af 10. juni 2003, lov nr. 593 af 24. juni 2005 § 6, foretages følgende ændring:

1. I § 23, stk. 1, nr. 1, udgår: », en landbrugsuddannelse eller en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse«.

§ 5

I lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 2a, stk. 1, nr. 2, udgår: », henholdsvis Landbrugsuddannelsesrådet«.

2. I § 3, stk. 4, nr. 5, udgår: »henholdsvis Landbrugsuddannelsesrådets«.

§ 6

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lov nr. 446 af 10. juni 2003, som ændret ved lov nr. 1228 af 27. december 2003, lov nr. 523 af 24. juni 2005 § 19, lov nr. 593 af 24. juni 2005 § 5, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, udgår: », landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser«.

2. I § 20, stk. 2, udgår: », landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser« og », deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelser og enkeltfag herfra« og », merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen)«.

3. I § 37, stk. 1, udgår: »eller social- og sundhedsskoler«.

§ 7

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, som ændret ved lov nr. 334 af 18. maj 2005 § 7, lov nr. 593 af 24. juni 2005 § 4 og lov nr. 380 af 3. maj 2006 § 1, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk.  2, udgår nr. 4, nr. 6, nr. 7 og nr. 8.

Nr. 5 bliver herefter nr. 4 og nr. 9 bliver nr. 5.

§ 8

I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni 2004, som ændret ved lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 21, stk. 1, nr. 2 udgår: »lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, samt« og foran: »sygeplejerske« indsættes: »social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent« og efter: »radiograf« indsættes: »til den pædagogiske grunduddannelse

§ 9

I lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28. september 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, udgår nr. 4 og 5.

2. I § 8, stk. 1, udgår nr. 7, og i stk. 2 og stk. 3 ændres: »5-7« til »5-6«.

§ 10

I af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som ændret ved lov nr. 593 af 24. juni 2005 § 3, foretages følgende ændring:

1. I Bilag 1 ophæves nr. 6 og nr. 30.

§ 11

I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, som ændret ved lov nr. 523 af 24. juni 2005 § 16, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, udgår nr. 4, nr. 6 og nr. 7.

Nr. 5 bliver herefter nr. 4 og nr. 8 og 9 bliver nr. 6 og 7.

§ 12

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret ved lov nr. 380 af 3. maj 2006 § 1, lov nr. 576 af 9. juni 2006 § 2 og lov nr. 578 af 9. juni 2006 § 18, foretages følgende ændring:

1. I § 18a, stk. 1 udgår: », lov om de grundlægende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser«.

2. I § 34a, stk. 5, udgår nr. 6 og nr. 7.

§ 13

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. , jf. lov nr. 575 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 44, stk. 1, udgår: », lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser«.

§ 14

I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lov nr. 578 af 9. juni 2006, som ændret ved lov nr. 1224 af 6. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, udgår nr. 5 og nr. 6.

Nr. 7-12 bliver nr. 5 til 10

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Undervisningsministeren bestemmer tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 38.

Stk. 3. Ved lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, ophæves lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 1. december 2006, og lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse. nr. 1254 af 6. december 2006, jf. dog stk. 4 - 6.

Stk. 4. Landbrugsuddannelsesudvalget, nedsat i medfør af lov om landbrugsuddannelser, jf. stk. 3, videreføres som fagligt udvalg efter lov om erhvervsuddannelser. Dette udvalg og Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug, der er nedsat efter § 37 i lov om erhvervsuddannelser, nedsætter et fælles udvalg, der har til opgave at afgive indstilling om oprettelse af en fælles landbrugsuddannelse og at træffe bestemmelse om uddannelsen i medfør af § 4, stk. 2, jf. § 38, stk. 1 og 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det fælles udvalg varetager for denne uddannelse helt eller delvis de øvrige opgaver, som et fagligt udvalg varetager efter lov om erhvervsuddannelser, idet de to udvalg aftaler, hvilke opgaver der henlægges til fællesudvalget. Udvalgene aftaler tillige, hvor mange medlemmer fællesudvalget skal have, idet fællesudvalget skal bestå af lige mange medlemmer fra hvert udvalg.

Stk. 5. Regler om uddannelsen til faglært landmand (landbrugets grunduddannelse) og landbrugets overbygningsuddannelser, der er fastsat i medfør af lov om landbrugsuddannelser, forbliver i kraft indtil videre.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de hidtidige regler, fastsat i eller i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og regler fastsat i eller i medfør af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, helt eller delvis finder anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt før den 1. august 2008.

 

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Velfærdsaftalen

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 20. juni 2006 ”Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden”, i det følgende benævnt Velfærdsaftalen.

Aftalen indeholder et omfattende kapitel 6: Ungdomsuddannelse til alle, som bl.a. indebærer, at lovgivningen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal ændres. Nærværende lovforslag udmønter denne del af aftalen.

Ungdomsuddannelse til alle

Det er en del af målsætningen, at Danmark skal bevare sin position som et af verdens rigeste lande. Det skal sikres, at fremgangen komme alle grupper i samfundet til gode. Globalisering og fortsatte teknologiske fremskridt er en forudsætning for høj velstand, men stiller samtidig krav om fleksibilitet, innovation og kompetenceudvikling. Alle skal have mulighed for at få de kvalifikationer, der kræves på fremtidens arbejdsmarked.

Uddannelsesniveauet blandt de unge skal derfor løftes, og tilskyndelsen til at gennemføre en uddannelse skal forbedres. Målet er bl.a., at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Velfærdsaftalen har derfor som mål, at alle skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod, at en gruppe med utilstrækkelige kvalifikationer bliver udsat for voksende ledighedsrisiko og ikke får del i fremgangen på linje med andre grupper. Målet er, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. I dag begynder over 95 pct. af en ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men kun godt 80 pct. gennemfører.

Udfordringen bliver ikke mindre af, at ungdomsårgangene vokser i de kommende år. I dag gennemfører godt 50.000 af en årgang en ungdomsuddannelse. I 2015 er der over 65.000 i en årgang, der skal tage en ungdomsuddannelse, hvis mindst 95 pct. af en årgang skal gennemføre.

Der er en særlig stor udfordring i at sikre, at den sidste femtedel af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Det er oftest unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, men er faldet fra blandt andet som følge af svage faglige forudsætninger for uddannelse. Det kræver nye tilgange og tilpasninger, således at disse unge  også kan rummes inden for uddannelsessystemet.

Der skal gøres en ekstra indsats for, at den sidste femtedel også gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsen skal først og fremmest tage udgangspunkt i de elever, der har de svageste forudsætninger, eller som er uafklarede i deres uddannelsesvalg og dermed har den største risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse. Der skal også placeres et klart ansvar for, at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse hos kommunerne, arbejdsgiverne, uddannelsesinstitutionerne, forældre og de unge selv.

På den baggrund omfatter Velfærdsaftalen følgende:

–     Kommunernes ansvar for, at alle påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse øges.

–     De erhvervsrettede ungdomsuddannelser fornys.

Fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Det er en del af Velfærdsaftalen, at aftalepartierne skulle drøfte opfølgningen på rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, som regeringen nedsatte i forlængelse af Globaliseringsrådets drøftelser i august 2005 om erhvervsuddannelser i verdensklasse. Udvalget afgav sin endelige rapport den 13. oktober 2006 og har her fremlagt forslag, som kan bidrage til at sikre uddannelsernes rummelighed og fleksibilitet.

På baggrund af Velfærdsaftalen og drøftelserne af udvalgets rapport har aftalepartierne indgået Aftale af 2. november 2006 om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen, der er optaget som bilag 1 til dette lovforslag.

2. Lovforslagets indhold

Fornyelsen af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser omfatter erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelsen. Om erhvervsgrunduddannelsen henvises til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelser og lov om produktionsskoler ….. (Venter) Målet er, at det samlede udbud af erhvervsuddannelser skal give alle elever mulighed for at realisere deres potentiale fuldt ud. Uddannelserne skal have et højt internationalt kvalitetsniveau og samtidig være attraktive og realistiske muligheder for de elever, som f.eks. har svært ved matematik eller dansk, eller som har ringe motivation for at fortsætte en uddannelse direkte efter folkeskolen.

De to mål kan være svære at tilgodese samtidigt. Uddannelser med høje krav til elevernes færdigheder fremmer kvaliteten i uddannelserne og udfordrer de dygtige elever, men kan være en barriere for elever med svage forudsætninger og reducere disses muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Modsat vil det forringe kvaliteten af uddannelserne, hvis erhvervsuddannelserne alene skal indrettes efter de forudsætninger, som de fagligt svageste elever har. Det betyder, at lærerne møder stigende krav til faglige og pædagogiske kvalifikationer for at kunne formidle undervisningen til elever med meget forskellige forudsætninger og motivation, hvilket bl.a. øger behovet for styrket grund-, efter- og videreuddannelse for lærerne.

For at sikre den fornødne rummelighed i uddannelserne er det nødvendigt at forny både strukturen, tilrettelæggelsen og de pædagogiske metoder. Derfor gennemføres følgende ændringer i lov om erhvervsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser og lov om social- og sundhedsuddannelser.

Fælles rammelov

Der er behov for mere overskuelighed og enkelhed i det samlede system af erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Samtidig er der behov for at fremme mulighederne for et dynamisk samspil mellem de produktionstekniske, de merkantile og de servicerettede uddannelseselementer. På den baggrund skal der ske en samordning på lovgivningsniveau, således at erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne samles under én lov med en enkel og dynamisk mål- og rammestyring. Rammeloven er tilstræbt at være så rummelig med hensyn til uddannelsernes indhold, struktur, styring m.v., at de forskellige uddannelsesområders særpræg kan opretholdes i ønsket omfang.

For at bevare ønskede særpræg fra loven om landbrugsuddannelser og loven om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er der i lovforslaget bl.a. medtaget ændringer om, at

–     der fortsat skal ske en dimensionering af optaget på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse,

–     Landbrugsuddannelsesudvalget, der er nedsat efter lov om landbrugsuddannelser, videreføres som fagligt udvalg,

–     Landbrugsuddannelsesudvalget og Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug, nedsætter et fælles udvalg, der har til opgave at træffe et fagligt udvalgs beslutninger om oprettelse af en fælles landbrugsuddannelse. Indtil en sådan er oprettet fortsætter de hidtidige uddannelser.

–     skolerne kan varetage de lokale uddannelsesudvalgs opgaver, hvis en skole udbyder få uddannelser,

–     Ankenævnet for Praktikvirksomheders og Tvistighedsnævnets sammensætning tilpasses at lovens hidtidige område udvides, og

–     at sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser som følge af internationale forpligtelser videreføres.

På nogle områder vil de enkelte uddannelsers særpræg blive opretholdt gennem de administrativt fastsætte regler inden for den fælles rammelov.

Et af disse områder vil være kostskolemulighederne inden for landbrugsuddannelserne. De gældende regler om kost og logi for elever i landbrugsuddannelserne videreføres; men da landbrugsuddannelsesloven, og dermed lovens § 17 om dette forhold, ophæves, fastsættes reglerne med hjemmel i erhvervsuddannelseslovens § 49, stk. 3, og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse §§ 18 og 38 (bestemmelser om optagelse og elevbetaling samt tilskuds- og klagebestemmelser). Der sker ingen realitetsændringer for skolerne eller eleverne.

Den særlige ordning for landbrugsuddannelserne gælder både når uddannelserne finder sted på de oprindelige landbrugsskoler, der historisk har tilhørt gruppen af frie kostskoler, og når de finder sted på skoler for erhvervsrettet uddannelse efter fusioner mellem landbrugsskoler og erhvervsskoler.

Justering af uddannelsernes formål

Erhvervsuddannelserne skal som hidtil tage sigte på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder, herunder på at styrke erhvervslivets muligheder for øget eksport og deltagelse i den internationale konkurrence samt bidrage til det danske samfunds velstand og velfærd. Uddannelsesområdet udvides med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne.

Innovation, iværksætteri og internationalisering skal styrkes i erhvervsuddannelserne. Den stadig stigende globalisering vil medføre, at veludviklede faglige, sociale og personlige kompetencer vil spille en stadig større rolle for de færdiguddannedes muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der må således forventes øget efterspørgsel efter kompetencer som f.eks. helhedsforståelse, forretningsforståelse, løsningsorientering, tilegnelse og anvendelse af ny viden, omstillingsparathed og fleksibilitet, kommunikation, selvstændighed og initiativrighed.

Disse kompetencer skal fremover indtage en tydeligere plads i erhvervsuddannelserne. Derfor foreslås iværksætteri i form af kompetence til at drive egen virksomhed og viden om internationale forhold som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet, samt innovation og kreativitet medtaget i lovens § 1 om uddannelsessystemets overordnede formål. I lovens kapitel 4 om uddannelsernes indhold foreslås yderligere nævnt kompetencer der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse. Disse kompetencer medtænkes i alle relevante uddannelser og for alle relevante elevgrupper i de pågældende uddannelsesbekendtgørelser.

De faglige udvalg og Undervisningsministeriet skal spille en væsentlig rolle i forhold til at sikre, at de nye kompetencer prioriteres højt, ligesom disse kompetenceområder også kan være virkeområder for en central analyse- og prognosevirksomhed og for udviklingsudvalg.

Øget internationalisering

Flere elever bør, såfremt det kan styrke deres faglige niveau, gennemføre skoleundervisning eller praktik i udlandet med det formål at fremme elevernes tekniske, sproglige og kulturelle kompetencer. Den internationale dimension i uddannelserne skal derfor styrkes, bl.a. i form af bedre muligheder for undervisning i og på fremmedsprog, øget udveksling af elever og lærere, internationale projekter m.v., idet der skal tages hensyn til, at dansk er hovedsproget inden for erhvervsuddannelserne.

Denne indsats fremmes gennem administrativt fastsatte regler, målrettede informationskampagner og udviklingsarbejder. Indsatsen skal endvidere fremmes gennem indførelse af et internationaliseringstaxameter, som skal bidrage til, at institutionerne får bedre grundlag for, at der i flere erhvervsrettede ungdomsuddannelser indbygges en mulighed for, at skoledelen af undervisningen kan lægges i udlandet.

Endelig udvides ordningen med Praktik i Udlandet (PiU-ordningen) til at omfatte lande uden for EU og EØF-landene, idet der ved lovforslaget samtidig foretages en ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion med henblik herpå.

Forstærket uddannelsesgaranti

Men forslaget om en forstærket uddannelsesgaranti, lovfæstes uddannelsesgarantien således, at det bliver et krav til uddannelsessammensætningen i erhvervsuddannelsernes indgange, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang, eleven er begyndt på.

Uddannelsesgarantien inden for erhvervsuddannelserne omfatter i dag:

–     Alle unge kan optages i en erhvervsuddannelses grundforløb.

–     Alle unge med praktikplads har sikkerhed for optagelse i uddannelserne.

–     Alle med 1. trin i en erhvervsuddannelse kan vende tilbage med erhvervserfaring og gennemføre næste trin med beskæftigelse i stedet for praktikplads.

–     Alle, som har gennemført grundforløbet og som opfylder kravet om at være egnet, geografisk mobil, fagligt mobil og aktivt søgende, kan afslutte en uddannelse med erhvervskompetence og jobperspektiv, eventuelt med skolepraktik.

–     Elever, der uden egen skyld mister deres praktikplads, kan optages i skolepraktik i uddannelser, der udbydes med skolepraktik.

Uddannelsesgarantien kan i dag af de unge opleves som utilstrækkelig, da der er mangel på praktikpladser på nogle af de mest populære uddannelser. Garantien stiller i dag krav til den unge om faglig mobilitet til uddannelser, som eleven oplever at ligge langt væk fra den ønskede uddannelse, og den uddannelse den unge er begyndt på. Garantien skal derfor udvides, så risikoen for at foretage et forkert valg af uddannelse, hvor der ikke er udsigt til at få en praktikplads eller efterfølgende beskæftigelse, reduceres.

Elever, der gennemfører et grundforløb i en indgang med et tilfredsstillende resultat, får efter forslaget krav på at kunne færdiggøre en uddannelse inden for indgangen, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. bemærkningerne til forslaget i nr. 10 om et nyt stk. 3 i § 14. Elever, der herefter indgår en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, er garanteret uddannelsesplads i den fortsatte uddannelse. Eleverne skal være villige til at modtage en ledig praktikplads i enhver uddannelse inden for indgangen i overensstemmelse med de gældende regler om krav til elevers faglige og geografiske mobilitet, dog skal kravet til faglig mobilitet gælde en uddannelse inden for den indgang, eleven er begyndt på.

Hvis det ikke er muligt at anvise alle egnede elever praktikplads efter disse regler, vil eleverne få tilbud om skolepraktik i en eller flere af uddannelserne inden for indgangen eller tilbud om en uddannelse, der gennemføres uden praktik i en virksomhed. Den forstærkede garanti vil ikke i sig selv føre til, at flere uddannelser oprettes som uddannelser, der ikke veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.

Elever, som har gennemført trin 1 i en trindelt uddannelse, har mulighed for at gennemføre uddannelsens følgende trin på følgende måder:

1)    Med en ny uddannelsesaftale, som omfatter det følgende trin.

2)    Gennem erhvervsuddannelse plus (eud+), dvs. med mindst 6 mdr. relevant beskæftigelse på arbejdsmarkedet i stedet for praktik. Der ydes godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

3)    Gennem skolepraktik, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik.

Hvis det ikke er muligt for eleven at benytte en af disse tre muligheder, kan eleven efter et eventuelt overgangskursus overgå til en anden uddannelse med merit for den allerede gennemførte kompetencegivende erhvervsuddannelse.

Unge, der ikke er i stand til at gennemføre et grundforløb med et tilfredsstillende resultat, og derved få adgang til et hovedforløb, skal have mulighed for at gennemføre en uddannelse uden for erhvervsuddannelserne. Det skal sikres blandt andet gennem aktiv anvendelse af erhvervsgrunduddannelse. Der vil i denne folketingssamling tillige blive fremsat forslag om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.

Ved gennemførelsen af disse forslag vil alle unge være sikret en ret til uddannelse.

Ændring af indgangsstrukturen

Erhvervsuddannelsernes grundforløb er i dag struktureret i 7 fællesindgange, hvortil de enkelte uddannelser henføres. Hertil kommer de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne.

Uddannelsernes struktur revideres, således at uddannelserne samles i 10-12 nye fællesindgange. Den reviderede struktur skal endvidere give bedre rammer for, at elever kan møde det erhvervsrettede sigte med uddannelserne tidligt i grundforløbet, samt at undervisningen i grundforløbene kan tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært. Den reviderede struktur skal tillige styrke overblikket over uddannelserne for alle brugere af de erhvervsrettede uddannelser og bidrage til at gøre uddannelsesgarantien mere gennemskuelig for den enkelte unge. Den reviderede struktur skal endvidere give bedre rammer for, at elever kan møde det erhvervsrettede sigte med uddannelserne tidligt i grundforløbet, samt at undervisningen i grundforløbene kan tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært.

Det forudsættes, at indgangene til erhvervsuddannelserne fortsat tilbydes med en betydelig geografisk spredning af hensyn til opnåelse af 95- pct. målsætningen, som kræver, at der skal være uhindret adgang til et bredt uddannelsesudbud for størstedelen af de unge, uanset hvor i landet de bor, når det er praktisk og økonomisk muligt. Det er ikke intentionen, at den ændrede indgangsstruktur skal medføre en geografisk koncentration af udbuddet af grundforløb.

Ved etableringen af indgange skal der først og fremmest tages afsæt i uddannelser, der har et funktions- og kompetencefællesskab. Branchemæssige fællesskaber eller organisatoriske forhold på arbejdsmarkedet bør i sig selv ikke kunne begrunde dannelsen af en indgang. Herudover skal der ved sammensætningen af indgange tages hensyn til, at uddannelserne i indgangen tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud om forskellige niveauer og trin. Desuden skal sammensætningen give mulighed for at udmønte en uddannelsesgaranti, jf. afsnittet herom.

Med forslaget vil der fortsat være mulighed for at etablere grupperinger af uddannelser inden for indgangen, såkaldte uddannelsesfamilier. Disse skal fremover kun anvendes til at kunne samle populære og oversøgte uddannelser, hvor der primært kun kan opnås adgang for elever, der har indgået en uddannelsesaftale. Herudover kan der i særlige tilfælde gives adgang for elever uden uddannelsesaftale inden for en fastsat kvote, når dette er begrundet i hensynet til at dække arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft.

Såfremt der etableres uddannelsesfamilier, gælder uddannelsesgarantien for den pågældende familie.

Fremgangsmåden for sammensætningen af de enkelte indgange, samt fastsættelse af betegnelserne på disse, vil blive som hidtil. Det vil sige, at uddannelsernes grundforløb grupperes i indgange af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, og de faglige udvalg bestemmer uddannelsernes tilknytning til indgangene, idet ministeren fører legalitetskontrol hermed.

Ændret adgangsbegrænsning

I dag møder eleverne adgangsbegrænsningen, når de i grundforløbet vælger de fag, som er særlige for det konkrete grundforløb, dvs. den enkelte uddannelse. Når eleverne først møder begrænsningen langt inde i grundforløbet, medfører det imidlertid, at elever, der bliver omfattet af adgangsbegrænsningen, bliver skuffede, da de ofte ikke har medtænkt denne risiko. Desuden modvirker denne type adgangsbegrænsning skolernes muligheder for at tilbyde eleverne helhedsorienteret fagrettet undervisning.

Med forslaget etableres mulighed for at dimensionere og adgangsbegrænse de mest populære modeuddannelser allerede ved indgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Omlægningen af adgangsbegrænsningen indebærer ikke i sig selv, at flere uddannelser omfattes heraf.

Den nye adgangsbegrænsning tænkes anvendt på uddannelser, hvor der er begrænsede beskæftigelsesmuligheder, f.eks. inden for de kreative mediefag.

Etablering af flere indgange og adgangsbegrænsning til enkelte modeprægede indgange vil samlet set bidrage til at mindske frafaldet i grundforløbet og øge elevernes faglige og geografiske mobilitet. Adgangsbegrænsningen skal som i dag ske under hensyn til forventninger om fremtidige beskæftigelsesmuligheder for de færdiguddannede. Adgangsbegrænsning skal som hidtil ikke omfatte elever med uddannelsesaftale.

  Fornyelse af grundforløb

Når flere unge i fremtiden skal gennemføre en ungdomsuddannelse, vil eleverne blive mere forskellige med hensyn til faglige forudsætninger, graden af afklaring om uddannelsesønsker og alder. I dag er grundforløbet ikke tilrettelagt, så det passer til de unges forskellige behov. Erhvervsskolerne har f.eks. begrænset mulighed og tradition for at udbyde korte grundforløb til de stærke elever og længere strukturerede grundforløb til uafklarede elever og elever med svage forudsætninger.

Grundforløbet skal i højere grad være en fleksibel og praksisnær indledende del af en erhvervsfaglig uddannelse. Skolerne skal fremover kompetenceafklare den enkelte unge ved indgangen af uddannelsesforløbet, så vidt muligt inden for en tidsramme på 2 uger. Kompetenceafklaringen skal give grundlag for hurtige beslutninger om, i hvilket omfang en elev eksempelvis kan få merit for hele eller dele af grundforløbet på baggrund af tidligere erhvervede kompetencer eller om eleven skal tilbydes et længerevarende grundforløb.

Med forslaget gøres de erhvervsrettede ungdomsuddannelser mere attraktive for unge med forskellige forudsætninger. Det gælder blandt andet, at eleverne skal møde praksis tidligt i uddannelsen, dvs. at der på grundforløbet skal udbydes særligt strukturerede grundforløb (grundforløbspakker) for elever med svage forudsætninger, som har brug for mere stabile sociale rammer og elever, der har brug for undervisning i dansk og dansk kulturforståelse. Skolerne skal også udbyde grundforløbspakker for elever med et afklaret, realistisk uddannelsesvalg, fx elever med uddannelsesaftale, forudgående uddannelse eller længere tids relevant erhvervserfaring.

Skolerne skal forpligtes til at udbyde særlige grundforløbspakker. Hvis en skole ikke er i stand til at løfte opgaven alene, må den indgå i samarbejde med andre skoleformer. Grundforløbspakker kan således tilrettelægges i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder produktionsskoler og sprogskoler.

Grundforløbspakker skal annonceres, så elever, forældre og vejledere kan inddrage disse i overvejelserne inden uddannelsesstart.

Vejledningen om uddannelses-, praktik- og erhvervsmuligheder skal styrkes i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Der indføres derfor mulighed for tilbud om korte praktikophold i virksomheder for elever, der begynder ad skoleadgangsvejen. De korte ophold skal have til hensigt dels at bidrage til elevernes afklaring af uddannelsesvalg, dels skabe kontakt til virksomheden og åbne døren for en praktikaftale. Der indføres endvidere mulighed for at etablere korte praktikophold i perioden efter afsluttet grundforløb Skolerne skal endvidere gennemføre en styrket opsøgende indsats i forhold til elever med særlige behov og deres forældre.

Vejledningen om mulighederne på praktikpladsmarkedet styrkes gennem etablering af et simpelt og gennemskueligt indikatorsystem. Formålet med indikatorsystemet er at give skolerne et bedre grundlag for at vejlede elever og virksomheder om praktikpladsmuligheder inden for de forskellige uddannelses- og brancheområder og øge elevernes faglige og geografiske mobilitet gennem information og motivation. Indikatorsystemet skal også kunne bidrage til at informere faglige udvalg, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Undervisningsministeriet om udviklingen i udbud og efterspørgsel på praktikpladser, bl.a. som supplement til den eksisterende praktikpladsstatistik, med henblik på de centrale myndigheders beslutninger om eventuelle ændringer i praktikpladsskabende foranstaltninger eller justeringer af uddannelserne m.v. Undervisningsministeriet drøfter den nærmere udformning af indikatorsystemet med Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Endelig skal skolernes samarbejde med de kommunale myndigheder, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, styrkes, hvorved indsatsen, for at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, intensiveres. Det indgår i Velfærdsaftalen, at kommunerne skal følge systematisk op overfor de unge, der ikke starter på en uddannelse, eller som falder fra eller er i risiko herfor. Der henvises herom til lovforslag nr. L xxx af den dd. mm. åååå om ……[udestår til det pågældende lovforslag er fremsat]. 

Trindeling af uddannelser

For at skabe klare uddannelsestilbud til unge med såvel stærke som svage forudsætninger for uddannelse samt for at sikre en tydelig adgang til videregående uddannelse skal erhvervsuddannelserne trindeles. Hvert trin skal afspejle en jobprofil, som har et modsvar i arbejdsmarkedet.

Trindeling medfører ikke, at unge, der har de faglige forudsætninger, afskæres fra at gennemføre en faglært uddannelse indeholdende alle trin.

Trindelingen indgår i en sammenhængende struktur, hvor gennemførelsen af et trin i sig selv normalt opfylder optagelsesbetingelserne til uddannelse på et følgende trin, herunder adgang til videregående uddannelse. Herved undgås uddannelsesmæssige blindgyder, og der skabes en bredere rekrutteringsbase til de videregående uddannelser.

En sådan sammenhængende struktur kan samtidig medvirke til at skabe overskuelighed og enkelhed i det samlede udbud af erhvervsrettede uddannelser.

Trindeling af uddannelser skal ses i sammenhæng med det igangværende arbejde med udvikling af en national kvalifikationsnøgle, som dækker uddannelser fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser til de professionsrettede bacheloruddannelser, samt arbejdet med at udvikle et europæisk system for kompetenceniveauer (European Qualifications Framework – EQF). Det er frivilligt for medlemslandende at anvende EQF, og det er således op til de enkelte landes nationale uddannelsesmyndigheder at beslutte om, og hvordan kvalifikationer og uddannelser i de enkelte lande eventuelt knyttes til EQF.

Niveaudeling

Niveaudeling er en mulighed for den enkelte elev. Niveaudeling skal ses som muligheden for, at eleven fra begyndelsen kan sigte mod det højest opnåelige niveau, både for elever med svage og elever med stærke forudsætninger for uddannelse. Niveaudelingen skal bidrage til, dels at elever med svage forudsætninger når slutmålene for en erhvervsuddannelse, dels at langt flere unge får mulighed for at fortsætte i videregående uddannelse fra en erhvervsuddannelse.

 For at give flere udfordringer til unge med gode forudsætninger for uddannelse gives eleverne mulighed for at tilvælge højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag. Dette omfatter både erhvervsrettede fag og studierettede fag. Denne anvendelse af niveaudeling findes at kræve en præciserende lovændring, jf. forslaget i nr.20 til ændring af lovens § 28.

Desuden skal en elev kunne udskifte fag på første trin, hvis faget alene har videreuddannelsesperspektiv, hvilket indebærer en fravigelse fra kravet i lovens § 1, stk. 1, nr. 5, men ikke de øvrige krav i § 1, stk. 1. Eleven skal vælge et andet fag fra uddannelsens fagrække, og der skal være mulighed for, at eleven kan supplere sine kompetencer på efterfølgende trin med henblik på at nå uddannelsesmålene på det pågældende trin.

Elevernes valg af niveauer og udskiftning af fag skal foregå på baggrund af vejledning, således at eleverne har et kvalificeret grundlag at vælge på. Denne ordning gennemføres administrativt i reglerne om de enkelte uddannelser, hvor det skal afgøres, hvilke fag og niveauer der alene har videreuddannelsesperspektiv.

Individuelle erhvervsuddannelser

Erhvervsskolerne skal have bedre muligheder for at oprette nye fleksible og individuelle erhvervsuddannelser. Uddannelserne skal f.eks. kunne omfatte dele af en eller flere erhvervsuddannelser og bestå af skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed. Det giver også mulighed for flere praktikpladser.

Udgangspunktet er, at de individuelle uddannelser efter grundforløbet normalt skal vare 2 år, hvoraf normalt 20 uger og højst 40 uger er skoleundervisning. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 års praktikuddannelse.

En individuel erhvervsuddannelse skal kunne bestå af elementer fra erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, uddannelsen til faglært landmand, samt andre relevante uddannelseselementer som fx arbejdsmarkedsuddannelser eller produktionsskoleforløb. De individuelle erhvervsuddannelser skal fortsat være vekseluddannelser.

De individuelle erhvervsuddannelser skal bidrage til at uddannelsesdække flere funktioner i virksomhederne og helt nye beskæftigelsesområder og dermed give grundlag for, at der oprettes praktikpladser i flere af de ca. 80 pct. af virksomhederne, der pt. ikke er godkendt eller har ladet sig godkende som praktikvirksomheder under lov om erhvervsuddannelser. De individuelle erhvervsuddannelser vil derved kunne blive et eksperimentarium for udvikling af nye, formaliserede landsdækkende uddannelser.

Det er forbundet med et betydeligt planlægningsarbejde at tilrettelægge individuelle uddannelser. Derfor skal skolerne i lighed med ordningen inden for egu have særligt tilskud pr. elev til rådgivning, vejledning og administration.

For at fremme en hurtig og fleksibel anvendelse af de individuelle erhvervsuddannelser skal disse fremover kunne tilrettelægges i et samarbejde mellem skole, elev og virksomhed inden for rammer, der fastlægges af Undervisningsministeriet efter forudgående høring af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

De faglige udvalg skal have adgang til oplysninger om de etablerede individuelle erhvervsuddannelser for at kunne følge udviklingen med henblik på at vurdere, om der er behov for at oprette standardiserede uddannelsestilbud på nye områder.

Indsats mod frafald

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er stort. Næsten hver tredje, der begynder på en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke. I dag foretages der ikke en entydig og standardiseret registrering af frafaldet på erhvervsskolerne. Der skal derfor iværksættes et udviklingsprojekt, så skolerne fremover foretager en entydig, rettidig og standardiseret registrering af frafaldet samtidig med, at skolernes administrative arbejde hermed lettes. Den bedre registrering skal bidrage til at styrke grundlaget for udveksling af information mellem skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning om elever, som er faldet fra eller som er frafaldstruede. Det vil herved i højere grad blive muligt at finde frem til årsager til og forklaringer på frafaldet på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, så den enkelte skole kan iværksætte en målrettet indsats for at fastholde og vejlede de unge, inden de falder fra. Den bedre registrering skal også styrke mulighederne for en central overvågning med mulighed for at styrke vejledningen af den enkelte skole og eventuelt gribe ind med indsatsaftaler med hjemmel i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse for at øge den enkelte skoles kvalitet i arbejdet.

De erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner med for højt frafald skal gøre en øget indsats for at reducere frafaldet. Skolerne pålægges at udarbejde handlingsplaner, der skal indeholde konkrete mål og strategier for øget gennemførelse. Planerne skal offentliggøres og evalueres årligt. Endvidere skal skolerne forbedre frafaldsregistreringen med henblik på at styrke mulighederne for en tidlig indsats over frafaldstruede elever. De skoler, der ikke har nedbragt frafaldet i fornødent omfang, kan Undervisningsministeriet indgå en individuel indsatsaftale med, som indeholder konkrete mål og initiativer samt eventuelt særlige aftaler om finansiering af en særlig indsats med tilhørende krav om dokumentation af effekter.

Skolernes arbejde med denne kvalitetsudvikling skal ske som en videreudvikling af det kvalitetssystem, som efter de gældende regler skal anvendes af skolerne, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1243 af 12. december 2004 om erhvervsuddannelser. Bestemmelsen vil blive justeret i overensstemmelse hermed på baggrund af en udtrykkelig hjemmel, som foreslås indsat i lovens § 4, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Nogle skoler har eksempelvis gode erfaringer med at tage en tidlig samtale med elever som en del af introduktionen til erhvervsuddannelserne. Samtalen kan bruges til at afklare den enkelte elevs kompetencer. Dermed kan der tidligt sættes ind med særlige forløb og støtteforanstaltninger for de elever, der har brug for det. Endvidere har social- og psykologisk rådgivning på ungdomsuddannelsesinstitutionerne vist sigt nyttigt overfor frafald som følge af personlige problemer. Erfaringerne peger på, at lektieværksteder og afvekslende undervisning er gode værktøjer for at fremme et godt skolemiljø, som er af afgørende betydning for, at eleverne kan fastholdes i uddannelse.

Et centralt element for at mindske frafaldet vil være øget voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud. Kontaktlærerordningen er indført på mange, men ikke alle erhvervsskoler. Der er gode erfaringer med, at ordningen kan sikre sammenhæng i uddannelsesforløbet og støtte udviklingen af elevens kompetencer. Mentorordninger på ungdomsuddannelsesinstitutionerne har også vist sig at være et effektivt redskab i forhold til at reducere frafaldet, især overfor de to-sprogede elever i erhvervsuddannelserne.

Flere praktikpladser

Udviklingen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler har været yderst gunstig de to seneste år. Antallet af praktikpladssøgende elever er hermed faldet markant, og indenfor visse brancher er der i dag mangel på elever, således at der i et vist omfang er opstået et mis-match problem. Der er derfor behov for en alsidig indsats for at sikre ikke kun flere praktikpladser, men også at ledige praktikpladser bliver besat.

 I dag er det kun ca. 20 pct. af de offentlige og private virksomheder i Danmark, som er godkendt til at uddanne erhvervsuddannelseselever. Ca. halvdelen af disse, dvs. 10 pct., har aktuelt elever. Målt over en flerårig periode er der dog væsentligt flere end halvdelen af disse virksomheder, der har lærlinge.

De større virksomheder stiller forholdsmæssigt færre praktikpladser til rådighed end de små og mellemstore virksomheder. Og inden for de nye brancher og jobområder er udbuddet af praktikpladser heller ikke tilstrækkeligt.

En stor andel af de unge, som skal gennemføre en ungdomsuddannelse for at nå målsætningen, vil være unge med utilstrækkelige faglige forudsætninger for uddannelse, heraf mange indvandrere og efterkommere af indvandrere. Erfaringen viser, at disse unge har sværere ved at få en praktikplads. Der skal derfor iværksættes en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer med henblik på at øge antallet af praktikpladser. Kampagnen skal ses som et supplement til de initiativer, der f.eks. af organisationer og faglige udvalg er igangsat inden for flere forskellige beskæftigelsesområder med henblik på at tiltrække og tilbyde unge en erhvervsuddannelse. Som eksempel kan nævnes faglige udvalg, som gennem direkte og ressourcekrævende kontakt til vejledere, virksomheder og unge har bidraget væsentligt til at fremskaffe flere uddannelsesaftaler. Disse initiativer skal fortsat kunne støttes gennem de særlige udviklingsmidler, som AER-bestyrelsen råder over til praktikpladsskabende projekter.

Målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kræver, at der kan tilvejebringes et permanent højt niveau for antallet af indgåede praktikpladsaftaler, der kan imødegå den demografiske udvikling, og som ikke er afhængig af konjunkturudsving.

Aftalepartierne vil derfor nøje følge udviklingen i antallet af praktikpladser og sammenholde den med udviklingen i antallet af unge, der reelt mangler en praktikplads. Der igangsættes en undersøgelse, som skal vurdere, om der er behov for ændringer af den eksisterende AER-ordning for at nå målet om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen skal være færdig i september 2007. Herefter vil aftalepartierne vurdere, om udviklingen i antallet af praktikpladser understøtter målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Hvis udviklingen ikke er tilstrækkelig, vil den enkelte virksomheds økonomiske incitament til at indgå elevaftaler blive styrket via AER-ordningen.

Arbejdsmarkedets samlede praktikpladskapacitet skal også udnyttes bedre. Nogle virksomheder har kortere planlægningshorisont end varigheden af en hel elevaftale. Andre er så specialiserede, at de ikke kan tilbyde nok bredde i oplæringen. Der indføres derfor supplerende former for uddannelsesaftaler i form af flex-kombinationsaftaler – herunder aftaler med klynger af virksomheder - og korte uddannelsesaftaler.

Regeringen vil sideløbende styrke aftaleindgåelsen på de offentlige beskæftigelsesområder. Inden udgangen af 2007 skal staten øge antallet af praktikpladser med mindst 25 pct. Også efter 2007 vil staten yderligere øge det samlede antal elever, så staten yder sit bidrag til at nå målsætningen om, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Regeringen vil drøfte måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne med KL. Heri vil indgå, at kommunerne opretter et antal praktikpladser mindst svarende til behovet for uddannet arbejdskraft inden for de relevante kommunale beskæftigelsesområder, herunder på social- og sundhedsområdet, hvor der et særligt behov for at øge antallet af uddannelsespladser. Erhvervsskolerne skal have bedre mulighed for at oprette nye fleksible og individuelle erhvervsuddannelser, jf. ovenfor.

Erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende indsats samt bistand til elever og virksomheder i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler har væsentlig betydning i forhold til at sikre en effektiv udnyttelse af praktikpladskapaciteten. Skolernes konkrete indsats på praktikpladsområdet, bl.a. i forhold til enkeltvirksomheder, skal fortsat suppleres og understøttes med andre branche- eller uddannelsesrettede initiativer lokalt, regionalt eller nationalt, herunder initiativer der involverer direkte virksomhedskontakt. Det vil videre have afgørende betydning, at indsatsen er differentieret og dels retter sig mod at besætte ledige praktikpladser i virksomheder, der søger elever, dels mod at fremskaffe praktikpladser i virksomhederne. Skolernes vejledning af praktikpladssøgende elever må således omfatte synliggørelse af ledige praktikpladser og orientering om attraktive praktikpladsmuligheder i virksomheder inden for brancheområder, som bl.a. pga. modestrømninger i uddannelsesvalget har vanskeligt ved at tiltrække elever. Skolernes indsats kan således bidrage til et bedre match mellem elevers ønsker om praktikpladser og virksomhedernes efterspørgsel på elever.

Desuden skal eleverne være fagligt og geografisk mobile og aktivt søge de praktikpladser, der er ledige.

Skolernes praktikpladsopsøgende indsats styrkes og professionaliseres blandt andet ved at skabe yderligere incitamenter for skolerne til at prioritere praktikpladsindsatsen ved at øge praktikpladstaxametret, som netop er kendetegnet ved at det udmøntes i forhold til antallet af elever på skolen, som indgår en uddannelsesaftale. Desuden skal skolernes praktikpladsarbejde understøttes gennem fortsat udviklingsarbejde og dannelse af netværk mellem f.eks. praktikpladsmedarbejdere på skolerne, faglige udvalg og brancheorganisationer.

Et godt samspil mellem skoler og virksomheder er en vigtig forudsætning for tilvejebringelse af det nødvendige antal praktikpladser og kan medvirke til en bedre fastholdelse af eleverne i uddannelsen. Et godt samspil mellem skole og virksomhed bygger på gensidig tillid og forståelse og fremmes særligt ved en god information om elevens forløb, både når denne er i skole- og praktikophold. I dag er der tradition for, at skoler og virksomheder etablerer et lokalt netværk, fx via det lokale uddannelsesudvalg og i kraft af det praktikpladsopsøgende arbejde fra skolernes side. Dette arbejde kan med udvikling af partnerskaber mellem skoler og virksomheder i lokalområdet få et mere langsigtet perspektiv og kan bidrage til dels at få afstemt forventninger, dels at skabe indsigt i og forståelse for hinandens vilkår.

Sådanne aftaler kan indeholde nærmere fastsatte konkrete mål fx om brobygning, forpraktik, trainees, praktikelever, efteruddannelse, arbejdsopgaver til praktikumprojekter, konkurrencer/faglige mesterskaber, gæstelærerudlån samt skolebesøg på virksomheder og omvendt med det sigte at tydeliggøre samspillet mellem virksomhederne og skolerne. Det web-baserede planlægningsværktøj »Elevplan«, der også omfatter elevens oplæring i praktikvirksomhederne, vil kunne understøtte partnerskaberne, og skal fortsat udvikles som redskab for et tættere samarbejde mellem skole og virksomhed.

Kvalitet i skolepraktikken

Kvaliteten i skolepraktik styrkes for derved også at give bedre uddannelsestilbud til de elever, som ikke opnår en uddannelsesaftale umiddelbart efter grundforløbet. De administrativt fastsatte regler om lokale undervisningsplaner ændres, så skolerne fremover også skal redegøre for indholdet i skolepraktikken og praktikbedømmelsen af skolepraktikelever. Herved får de lokale uddannelsesudvalg og de faglige udvalg indsigt i skolernes gennemførelse af skolepraktik.

Som led i indsatsen for at styrke kvaliteten i skolepraktik skal der, som anbefalet af »Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne«, iværksættes et koordineret forsøgs- og udviklingsarbejde, hvori bl.a. kan indgå afdækning af betydningen af forskellige former for produktion af varer og tjenesteydelser som del af skolepraktikken, skolers mulighed for inddragelse af virksomheder i løsningen af delopgaver, regionalt skolesamarbejde om udbud af skolepraktik mv., uden at skolerne derved påfører erhvervslivet ubillig konkurrence.

Bedre uddannelsesdækning

Der skal ske en hurtigere uddannelsesdækning i forbindelse med brancheglidninger, og når nye brancher opstår. Det vil medvirke til at skabe flere erhvervskompetencegivende uddannelsesmuligheder for de unge og grundlag for et mere velfungerende arbejdsmarked.

Der skal derfor etableres en styrket analyse- og prognosevirksomhed. En sådan virksomhed kan suppleres ved inddragelse af relevante forskningsresultater og ved at stille forslag til relevante forskningsaktiviteter. Virksomheden skal give bedre grundlag for den fortsatte overordnede udvikling af erhvervsuddannelsessystemet, for udvikling af eksisterende og nye uddannelsers struktur og indhold samt for tilrettelæggelsen af undervisningen i uddannelsernes skoledel og gennemførelsen af praktikken i virksomhederne, herunder samspillet mellem de to dele af uddannelsen.

Den styrkede centrale analyse- og prognosevirksomhed skal ses i samspil med de faglige udvalgs opgaver. De faglige udvalg skal fortsat have en forpligtelse til at følge udviklingen inden for deres område og tilgrænsende områder. Udvalgene skal endvidere også tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Som noget nyt skal de faglige udvalg afgive en årlig udviklingsredegørelse til Undervisningsministeriet om behov for nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser inden for udvalgets område og tilgrænsende områder. En sådan nyskabelse vil indebære, at alle faglige udvalg i endnu højere grad fokuserer på en dynamisk udvikling.

Analyse- og prognosevirksomheden foreslås som hovedregel løst af offentlige og private forsknings- og analyseinstitutter. Virksomheden finansieres af en fast bevilling til formålet på de årlige finanslove.

Der indføres endvidere mulighed for at nedsætte særlige udviklingsudvalg i de tilfælde, hvor faglige udvalg eller andre organisationer ikke synes at løse en dokumenterbar fornyelsesopgave i nødvendigt omfang. Særlige udviklingsudvalg skal også medvirke til at sikre uddannelsesdækning på beskæftigelsesområder, som ikke i dag er organiseret med en arbejdsgiver- og arbejdstagerpart, som kan oprette et fagligt udvalg, eller på områder, hvor nye uddannelser vil gå på tværs af de eksisterende opdelinger mellem organisationer på arbejdsmarkedet. Endelig skal udviklingsudvalg kunne bidrage til at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet og sikre faglig bredde i uddannelserne med afsæt i arbejdsmarkedets behov.

De nye udviklingsudvalg skal have en bredere funktion end de nuværende ad hoc udvalg. De skal dels kunne sikre en hurtigere udvikling af erhvervsuddannelser og uddannelsesdække udækkede beskæftigelsesområder, dels kunne sikre sammenhæng i uddannelsessystemet og faglig bredde med baggrund i arbejdsmarkedets behov.

Udviklingsudvalg sammensættes således, at den nødvendige ekspertise er til rådighed i forhold til udvalgets konkrete opgaver. På den baggrund vil udviklingsudvalg eksempelvis kunne bestå af repræsentanter for organisationer, skoler, udredningsinstitutter, forskningsinstitutioner og andre relevante organer samt særligt fagkyndige. Rådet om de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser høres om nedsættelse og sammensætning af udviklingsudvalg. Rådet kan forpligtes til at afgive høringssvar inden for en nærmere fastsat tidsfrist.

Den nye mulighed for at nedsætte udviklingsudvalg skal ses i tæt sammenhæng med forslaget om etablering af en central analyse- og prognosevirksomhed samt de faglige udvalgs vurderinger af behovene for fornyelse af uddannelser og etablering af nye uddannelser.

De særlige udviklingsudvalg erstatter de nuværende ad hoc udvalg og de midlertidige faglige udvalg.

Modernisering af styringen af de enkelte uddannelser

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser består i dag af 125 erhvervsuddannelser, 3 social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelsen, som er reguleret i hver deres lovgivning og med hver deres tilhørende sæt af udmøntende regler. Arbejdsmarkedets parter har i dag væsentlig indflydelse på indholdet i uddannelserne.

Der er forskel på, hvad der reguleres og hvor detaljerede målbeskrivelser, der gælder for de enkelte erhvervsuddannelser – ofte afhængig af traditionen inden for den pågældende uddannelse. Sosu-uddannelserne er generelt målbeskrevet på linie med en erhvervsuddannelse om end mindre detaljeret, mens landbrugsuddannelserne er målbeskrevet på et mindre detaljeret niveau, men dog sådan, at de enkelte fag i uddannelsen er defineret i bekendtgørelsen med titel, varighed og mål. Lighederne i beskrivelsesformerne er dog generelt større end forskellene mellem de tre uddannelsestyper.

Der er på en række områder inden for erhvervsuddannelserne en overdreven detailstyring, og den nuværende detaljerede styring af undervisningens indhold og tilrettelæggelse skal erstattes af en højere grad af mål- og rammestyring og dermed bedre mulighed for lokal fleksibilitet og tilpasning.

Derfor etableres en ny administrativ styringsmodel, som er udtryk for et ønske om at skabe mere klarhed, mere enkelhed og om at undgå overlap i regler om - og rammer for - uddannelserne. Modellen bevarer grundlæggende parternes indflydelse på indholdet i uddannelserne og lægger op til, at kompetence og ansvar i forhold til udformning af regler mv. følges ad i højere grad end i dag samtidig med, at den nationale kompetence er sikret. I den nye model fastlægger ministeriet – sammen med det faglige udvalg - de overordnede rammer (i form af uddannelsesbekendtgørelsen), det faglige udvalg udmønter – efter høring af skolerne - rammerne (i form af uddannelsesordningen), og skolerne planlægger og beskriver – i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg - den konkrete undervisning (i form af lokale undervisningsplaner).

Den ny model skal også forenkle selve arbejdsgangen med udformning og formidling af regler og rammer - primært ved, at skrivning af tekst og indtastninger i edb-systemer med den nye model kun sker én gang, ét sted og af den aktør, som har de bedste forudsætninger. Der skal samtidig være procedurer, der sikrer en hurtig og smidig ajourføring af uddannelsesreglerne, uanset hvilken aktør, der er hovedansvarlig.

Sideløbende med den administrative omlægning skal der arbejdes hen imod større grad af målstyring og mindre tidsstyring. Det er opnåelse af målene i en uddannelse, der skal være i fokus, mens tidselementet skal reduceres til en faktor, der anvendes til udmåling af tilskud og gennemsnitlige varigheder for den tid, det tager en elev at opnå et fastsat mål (for et fag eller et praktikelement) og dermed udgangspunktet for fastsættelsen af uddannelsens normerede varighed. Denne ændring af balancen mellem målstyring og tidsstyring vil sikre bedre plads til lokal tilpasning, uden at der gås på kompromis med den nationale kompetence.

Styrket læreruddannelse og efteruddannelse

Lærernes pædagogiske og faglige forudsætninger på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal ajourføres i forhold til fremtidens udfordringer, herunder realiseringen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For at styrke efteruddannelsen af lærere skal der ske en styrkelse af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer. Derfor er der afsat midler til en styrket efteruddannelsesindsats af de nuværende lærere på de erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Endvidere er der afsat midler til, at den erhvervspædagogiske læreruddannelse (pædagogikum) styrkes og gøres mere tidssvarende, således at lærernes faglige og pædagogiske forudsætninger ajourføres i forhold til nuværende krav og fremtidige udfordringer.

Med henblik på at sikre tilstrækkelig volumen i efteruddannelsesindsatsen målrettes en del af de eksisterende kvalitetsudviklingsmidler ligeledes til efteruddannelse.

I forbindelse med gennemførelsen – der foretages administrativt – vil den pædagogiske opgradering af lærerne med henblik på at fastholde målgruppen i uddannelse – og dermed bidraget til en bedre gennemførelse – blive prioriteret højt.

Hvis skolerne ikke bidrager tilstrækkeligt, vil ministeriet kunne indgå indsatsaftaler med de pågældende skoler.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Fornyet flerårsaftale for erhvervsuddannelserne/kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne

Der afsættes 150 mio. kr. i 2007 og 300 mio. kr. årligt fra 2008 og frem til et løft i kvaliteten på erhvervsuddannelserne, herunder til styrket grund-, efter- og videreuddannelse af lærere.

Der afsættes 9,5 mio. kr. i 2007 til dækning af udgifterne forbundet med ændringer i de administrative systemer som beskrevet under ”4. Administrative konsekvenser for det offentlige og borgerne”. Udgiften finansieres ved omprioritering af eksisterende midler på Undervisningsministeriets område.

Der henvises i øvrigt til tabellerne i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljens midler til alle unge skal have en ungdomsuddannelse, jf. bilag 1 til lovforslaget.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser administreres i dag via centrale og decentrale administrative og pædagogisk-administrative edb-systemer. Med lovforslaget forenkles de tre nuværende uddannelsessystemer til et enkelt system med en fælles struktur, som ud over en bedre overskuelighed for brugerne af uddannelsessystemet betyder forenkling og digitalisering af regelstrukturen. Samtidig skærpes kravene til skolerne om bl.a. kompetencevurdering af eleverne og udbud af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb som led i indsatsen for at nå målsætningen om, at 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Dette kræver nyudvikling og tilpasninger samt uddannelse af nye brugergrupper i de centrale og decentrale edb-systemer, herunder undervisningsministeriets centrale økonomistyrings- og studieadministrative system (CØSA), erhvervsskolernes administrative system (EASY) samt det pædagogisk-administrative system til uddannelsesplanlægning for erhvervsuddannelserne (Elevplan) til også at kunne rumme landbrugsuddannelsen og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Sosu-uddannelser på sosu-skoler administreres i dag via edb-systemet Ludus-sundhed. I forbindelse med skolernes overgang fra amterne til staten (selveje) analyseres det p.t., om skolerne efter denne lovs ikrafttræden fortsat skal anvende dette edb-system. Derfor er en evt. videreudvikling ikke indarbejdet i de beregnede udgifter.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

<<<<<< 

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Lovforslagets forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Følgende har modtaget en direkte høring over udkast til lovforslaget:

Akademikernes Centralorganisation, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Danmarks Erhvervsskoleforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Landbrug, Danske Landbrugsskoler,  Danske Regioner, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Elevorganisationen ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsakademirådet, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landboungdom, Landbrugsuddannelsesudvalget, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser, Sammenslutningen af landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-Lederforeningen, Udvalget for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Lovforslaget har endvidere været offentligt tilgængeligt på Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk).

 

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

	Positive konsekvenser/ mindre udgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner
Administrative konsekvenser for stat og kommuner
Administrative konsekvenser for det offentlige
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten	Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

 

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslagene tilsigter at følge op på Velfærdsaftalens punkt om det danske samfund som et førende iværksætter- og innovationssamfund. Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden, og at Danmark inden 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere, dvs. nye virksomheder, der skaber job og vækst. Det foreslås derfor indsat i lovens formålsbestemmelse, at uddannelsen skal give grundlag for det fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af egen virksomhed. Dermed sikres det, at iværksætter- og innovationskompetencer integreres i erhvervsuddannelserne.

Det findes hensigtsmæssigt at tilpasse formålsbestemmelsen i forhold til, at der forventes øget efterspørgsel efter kompetencer som f.eks. helhedsforståelse, forretningsforståelse, løsningsorientering, tilegnelse og anvendelse af ny viden, omstillingsparathed og fleksibilitet, kommunikation, selvstændighed og initiativrighed.

Disse kompetencer skal fremover indtage en tydeligere plads i erhvervsuddannelserne. I lovens kapitel 4 om uddannelsernes indhold foreslås yderligere bestemmelser, der skal sikre, at uddannelserne vil føre til kompetencer der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse. Disse kompetencer medtænkes i alle relevante uddannelser og for alle relevante elevgrupper i de pågældende uddannelsesbekendtgørelser.

De faglige udvalg og Undervisningsministeriet skal spille en væsentlig rolle i forhold til at sikre, at de nye kompetencer prioriteres højt, ligesom disse kompetenceområder også kan være virkeområder for en central analyse- og prognosevirksomhed og for udviklingsudvalg.

Til nr.2

Forslaget følger op på rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, hvor der foreslås en øget internationalisering af erhvervsuddannelserne blandt andet ved bedre mulighed for at opnå sprogkundskaber og viden om andre kulturer.

Til nr. 3

Forslaget følger op på rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, hvor der foreslås en øget internationalisering af erhvervsuddannelserne. Det foreslås blandt andet at ske ved en ordning, hvorefter dele af skoleundervisningen i uddannelserne kan gennemføres i udlandet efter regler fastsat af undervisningsministeren. De nærmere vilkår for en konkret gennemførelse af skoleundervisning i udlandet skal indgå i en aftale mellem skolen og den udenlandske uddannelsesinstitution.

Til nr. 4

Som anført i de almindelige bemærkninger skal der iværksættes et udviklingsprojekt, der bl.a. kan styrke grundlaget for udveksling af information mellem skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning om elever, som er faldet fra eller som er frafaldstruede. Det vil herved i højere grad blive muligt at finde frem til årsager til og forklaringer på frafaldet på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, så den enkelte skole kan iværksætte en målrettet indsats for at fastholde og vejlede de unge, inden de falder fra. Den bedre registrering skal tillige styrke mulighederne for en central overvågning med mulighed for at styrke vejledningen af den enkelte skole og eventuelt at gribe ind med indsatsaftaler, der har hjemmel i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 30 a.

Med forslaget understreges det, at erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner med for højt frafald skal gøre en øget indsats for at reducere frafaldet. Skolerne skal med hjemmel i den foreslåede bestemmelse pålægges at udarbejde handlingsplaner, der skal indeholde konkrete mål og strategier for øget gennemførelse.

Planerne skal offentliggøres og evalueres årligt. Endvidere skal skolerne forbedre frafaldsregistreringen med henblik på at styrke mulighederne for en tidlig indsats over frafaldstruede elever. Skoler, der ikke har nedbragt frafaldet i fornødent omfang, skal kunne mødes med et krav om en indsatsaftale, som indeholder konkrete mål og initiativer. Aftalen med ministeriet vil kunne omfatte særlige aftaler om finansiering af en særlig indsats med tilhørende krav om dokumentation af effekter.

Skolernes arbejde med denne kvalitetsudvikling skal ske som en videreudvikling af det kvalitetssystem, som efter de gældende regler skal anvendes af skolerne, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1243 af 12. december 2004 om erhvervsuddannelser. Bestemmelsen vil blive justeret i overensstemmelse hermed på baggrund af forslaget om en ny bestemmelse i lovens § 4, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Forslaget følger op på rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, hvor der foreslås indført uddannelsesordninger, som skal konkretisere den enkelte uddannelses mål og indhold såvel for skoleundervisningen og praktikuddannelsen. I dag findes reglerne om de enkelte uddannelser i uddannelsesbekendtgørelser med tilhørende vejledninger. Rapporten foreslår, at uddannelsesbekendtgørelserne i fremtiden skal være mindre deltaljerede, og uddannelsesordningerne skal afløse vejledningerne, men være mindre detailstyrende og rumme bedre muligheder for, at ønsker fra lokale virksomheder, skoler og elever i forbindelse med planlægning af den konkrete uddannelse kan imødekommes. Undervisningsministeren fastsætter regler om form og indhold i uddannelsesordningerne. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordningerne. Det vil i de kommende administrativt fastsatte regler indgå, at de faglige udvalg før udstedelsen formelt skal høre de skoler, som er godkendt til udbud af uddannelsen, om forslaget til ny uddannelsesordning vil kunne gennemføres inden for de afsatte økonomiske rammer. Hvis der mellem skolerne og de faglige udvalg ikke kan opnås enighed om forslag til uddannelsesordninger, træffer Undervisningsministeriet afgørelse herom. Undervisningsministeriet fører tilsyn med uddannelsesordningerne.

Til nr. 5 og 6

Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (der vedrører social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse), som ophæves med denne lov, indeholder bl.a. regler om dimensionering af uddannelseskapacitet, der har til formål at sikre, at kommunalbestyrelser og regionsråd planlægger og oplyser deres forventede behov for ansættelse af personer med uddannelse efter loven, at de kommunale myndigheder og private leverandører til kommuner m.v. af pleje eller personlig eller praktisk hjælp m.v. ansætter elever i et omfang, der svarer til opfyldelse af dette behov samt at de selvejende uddannelsesinstitutioner ved Undervisningsministeriets foranstaltning stiller den fornødne skoleundervisningskapacitet til rådighed, så det nævnte behov for uddannet arbejdskraft kan opfyldes.

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser vil efter forslaget fortsat være et dimensioneret uddannelsesområde, og systemet vil fortsat bygge på kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes forventede behov for ansættelse af personer med uddannelser efter loven. Men reglerne herom tilpasses erhvervsuddannelseslovens system, hvorefter elever med uddannelsesaftale altid har adgang til optagelse på skole til undervisning i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen også selv om uddannelsen er adgangsbegrænset. De nærmere regler om dimensionering af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, der fastsættes i medfør af lovens § 9, stk. 1, vil dog skulle indeholde, at højst halvdelen af uddannelsespladserne kan besættes ad praktikadgangsvejen, således som reglerne også er i dag, jf. nedenfor.

Efter forslagene i § 1, nr. 5, 6 og 35 om ændring af §§ 5, 6 og 43 i lov om erhvervsuddannelser sammenholdt med de gældende bestemmelser i lovens §§ 5, 6, 9 og 43 opretholdes det hidtidige dimensioneringssystem for social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse som det er foreslået af Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, dog således, at der bliver fri adgang til det grundforløb, der skal være indgangen til disse uddannelser, således som det er hovedreglen i erhvervsuddannelserne.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen udbydes både som enkeltstående uddannelser og som et sammenhængende forløb. Dimensioneringen af uddannelserne skal derfor tage hensyn til de elever, der gennemfører uddannelserne som sammenhængende forløb.

Reglen i den gældende lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser § 22 b, stk. 2, om at det er undervisningsministeren, der fastsætter og fordeler det årlige antal uddannelsespladser til grundforløbet og uddannelserne i overensstemmelse med behovet, er som led i samordningen af de tre love ikke medtaget, da der efter erhvervsuddannelsesloven er fri adgang til grundforløbet, jf. lovens § 5, stk. 2, og fri adgang til uddannelsens hovedforløb, jf. erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 4, medmindre der er fastsat adgangsbegrænsning (dimensionering) i medfør af § 9, stk. 1. Formålet med § 22 b, stk. 2, i lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser vil efter forslaget således blive varetaget gennem § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Den gældende bestemmelse i sosu-lovens § 23, der giver undervisningsministeren mulighed for at pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal praktikpladser til social- og sundhedshjælperuddannelse og til social- og sundhedsassistentuddannelsen til rådighed for institutionerne, såfremt ministeren ikke finder, at dimensioneringspligten er opfyldt, videreføres ikke. At fastlægge behovet for færdiguddannet social- og sundhedsfaglig arbejdskraft er et anliggende for de ansættende myndigheder, som fastsætter kvalitetsstandarden i omsorgs- og plejeydelserne, samt for de social- og sundhedsfaglige myndigheder, som fører tilsyn med kommunernes og regionernes ydelser. Undervisningsministeren skal sikre, at der er den nødvendige skolekapacitet til rådighed for, at behovet for færdiguddannet arbejdskraft kan indfries.

De nuværende principper for optagelse af elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse opretholdes med forslaget.

Den enkelte skole optager som hidtil elever til grundforløbet og uddannelserne efter ansøgning, jf. lovens § 6, stk. 1, hvorefter skolen formidler en ansættelseskontrakt mellem den kommende elev og en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, jf. forslaget i nr. 6 til § 6, stk. 3. Som noget nyt er der fra 1. januar 2007 mulighed for, at optagelse til social- og sundhedshjælper og den pædagogiske grunduddannelse også kan ske på grundlag af en ansættelsesaftale med et praktiksted, dvs. med vedkommende offentlige ansættelsesmyndighed eller private arbejdsgiver, der er leverandør til en offentlig myndighed af personlig og praktisk hjælp til borgerne. Optagelse på grundlag af en ansættelsesaftale kan dog højst ske med et antal svarende til halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrådet eller kommunalbestyrelsen inden for den enkelte uddannelse har stillet til rådighed. Et regionsråd eller en kommunalbestyrelse kan undlade at bruge sin kvote og derved overlade sit optag af elever helt eller delvist til den eller de skoler, som myndigheden henviser elever til. De social- og sundhedshjælperelever, der ansættes af private udbydere af personlig pleje og praktisk hjælp på baggrund af en udliciteringsaftale, indgår i beregningen af optagelseskvoten for den eller de kommunalbestyrelser/regionsråd, som har godkendt den private udbyder.

Principperne for adgang til social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse opretholdes af følgende grunde:

To adgangsveje til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse tilgodeser dels at kommunerne kan optage elever, som de ønsker at ansætte i fx hjemmeplejen og børneinstitutionerne, dels at unge, der fx kommer direkte fra grundforløbet kan få en adgang til uddannelserne gennem skoleoptaget. Hertil kommer, at skoleoptaget tilgodeser unge med interesse for trin 2 (social- og sundhedsassistentuddannelsen).

Skoleadgangsvejen til social- og sundhedsassistentuddannelsen bevares uændret, idet koordineringsopgaven i forbindelse med sammensætning af den enkelte elevs uddannelsesforløb mest hensigtsmæssigt kan varetages af institutionerne, bl.a. fordi et uddannelsesforløb skal indeholde praktikuddannelse på mindst tre forskellige praktiksteder.

For at indgå en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, skal en virksomhed være godkendt.

 Efter erhvervsuddannelseslovens regler, jf. lovens kapitel 6, er det de enkelte faglige udvalg, der godkender praktikpladser. Dette sker i overensstemmelse med praktikregler i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.

Efter den gældende lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser kan uddannelserne gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og et regionsråd eller en kommunalbestyrelse. Men det er kun uddannelsen til social- og sundhedshjælper, der kan gennemføres hos en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. Denne begrænsning videreføres ikke, idet det forudsættes, at en godkendelse som praktikvirksomhed sker i overensstemmelse med praktikreglerne i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, således at ethvert praktiksted, der har arbejdsopgaver, der modsvarer praktikreglerne vil kunne godkendes. Private virksomheder vil derfor kunne godkendes til de uddannelser (trin), som de efter loven ikke kan i dag, såfremt de kan tilbyde en praktik, der kan godkendes.

Private arbejdsgivere, der ønsker at indgå uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelserne og som ikke har indgået udliciteringsaftale med en offentlig myndighed om levering af pleje eller personlig og praktisk hjælp m.v., kan ansætte eleverne og skolerne vil kunne optage eleverne ud over det dimensionerede antal som følge af reglen om fri adgang for elever med uddannelsesaftale. Virksomheden skal være godkendt som praktikvirksomhed for uddannelsen. Elever, der ansættes på denne måde, har krav på at blive optaget på uddannelsen. Dette følger det almindelige princip i erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 4.

Til nr.7

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af reglen i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og erstatter samtidig en forældet bestemmelse i loven om krav til danskkundskaber for udlændinge.

Til nr. 8

Ændringen er en konsekvens af forslaget i nr. 7.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 17 i lovens § 23, hvorefter ministeren fastsætter de kompetencemål, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet.

Til nr. 10

Bestemmelsen tilsigter at følge op på Velfærdsaftalens punkt om, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal samles i 10-12 nye fællesindgange og således, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang, eleven er begyndt på. Ministeriet vil fastsætte regler om henførelse af uddannelsernes hovedforløb til en eller flere fællesindgange, jf. § 14, stk. 2. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Der er i dag mulighed for at gruppere uddannelserne i indtil 7 indgange, og der er konkret etableret følgende indgange:

1)    Teknologi og kommunikation

2)    Bygge og anlæg

3)    Håndværk og teknik

4)    Jord til bord

5)    Mekanik, transport og logistik

6)    Service

7)    Det merkantile område.

Erhvervsuddannelsesuddannelser vil efter forslaget blive grupperet i indtil 12 indgange. Der kan blive tale om, som det også er tilfældet i dag, at gruppere uddannelserne indenfor en indgang i uddannelsesfamilier, der således bliver afgrænsede dele af indgangen. Fremover anvendes uddannelsesfamilier kun til at samle beslægtede, modeprægede og derfor oversøgte uddannelser indenfor en indgang, og hvor unge primært kun kan opnå adgang, hvis de har indgået en uddannelsesaftale. Herudover kan der i særlige tilfælde gives adgang for elever uden uddannelsesaftale (kvotering) under hensyn til beskæftigelsesforhold for de uddannede.

En evt. kvotering for indgange og uddannelsesfamilier, der vil gælde for elever uden uddannelsesaftale vil blive fastsat ud fra beskæftigelseshensyn, og vil blive fastsat sådan at alle elever med en uddannelsesaftale, der også omfatter grundforløbet (praktikadgangsvej), vil blive optaget efter lovens almindelige regler.

Grundforløbenes gruppering i fællesindgange foretages som hidtil af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, medens de faglige udvalg bestemmer indholdet i reglerne om de enkelte uddannelsers henføring til fællesindgangene. Undervisningsministeren ufører legalitetskontrol hermed.

Fællesindgangene skal sammensættes af uddannelser, som kommende elever vil kunne se som naturligt sammenhængende. Sammensætningen skal også give mulighed for, at indgangene skal kunne gives en kort og enkel betegnelse, som rammende dækker uddannelserne i indgangen.

Der skal ved sammensætningen af den enkelte indgang lægges vægt på, at uddannelserne har et funktions- og kompetencefællesskab, hvor det er muligt. Branchemæssige fællesskaber eller organisatoriske forhold på arbejdsmarkedet må ikke i sig selv udgøre en begrundelse for dannelsen af en indgang.

Herudover skal der ved sammensætningen af indgange tages hensyn til, at uddannelserne i indgangen tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud om forskellige niveauer og trin.

Indgangene vil, bl.a. som et led i uddannelsesgarantien, blive dannet sådan, at der altid til en indgang eller familie vil være en uddannelse, der udbydes med skolepraktik, eller som uddannelse, der ikke er vekseluddannelse og derfor kan gennemføres uden uddannelsesaftale. Der vil således for alle elever, der afslutter et grundforløb være en uddannelsesmulighed. Lovens hovedregel er dog fortsat, at eleven skal have en uddannelsesaftale, som mindst dækker hovedforløbet, eller en del af uddannelsens hovedforløb, som det efter forslaget i nr. 36, er muligt at indgå en uddannelsesaftale om.

Den som § 14, stk. 3 foreslåede bestemmelse medfører tillige, at uddannelsesgarantien lovfæstes, idet bestemmelsen indebærer et krav om, at uddannelsessystemet indrettes på en sådan måde, at elever, der gennemfører et grundforløb i en indgang med et tilfredsstillende resultat, får krav på at kunne færdiggøre en uddannelse inden for indgangen, når eleven i øvrigt er egnet, mobil og aktivt praktikpladssøgende. Reglerne om disse betingelser følger af lovens kapitel 7a om skolepraktik, og de administrative forskrifter, der er fastsat i medfør af bestemmelsen i lovens § 66 c.

Elever, der indgår en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, er som hidtil garanteret uddannelsesplads i den fortsatte uddannelse. Øvrige elever skal være villige til at modtage en ledig praktikplads i enhver uddannelse inden for indgangen i overensstemmelse med de gældende regler om krav til elevers egnethed samt faglige og geografiske mobilitet, dog skal kravet til faglig mobilitet herefter gælde en uddannelse inden for den indgang, eleven er begyndt på.

Hvis det ikke er muligt at anvise alle egnede elever praktikplads efter disse regler, vil eleverne få tilbud om skolepraktik i en eller flere af uddannelserne inden for indgangen eller tilbud om en uddannelse, der gennemføres uden praktik i en virksomhed. Den forstærkede garanti vil ikke i sig selv føre til, at flere uddannelser oprettes som uddannelser, der ikke veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Der findes for tiden tre erhvervsuddannelser af denne type: Byggemontagetekniker, web-integrator og sundhedsserviceassistent.

Elever, som har gennemført 1. trin i en trindelt uddannelse, har ret til efterfølgende at gennemføre det følgende trin i uddannelse ved indgåelse af en ny uddannelsesaftale, gennem anvendelse af eud+ eller, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik, gennem skolepraktik. Hvis eleven ikke kan benytte en af disse tre muligheder, kan eleven søge over mod andre uddannelser i eller uden for indgangen eventuelt med et overgangskursus og med godskrivning for det hidtil gennemførte uddannelsesforløb.

Elever, der foretrækker en uddannelse i en anden indgang end den eleven er begyndt på, har mulighed for at skifte efter de hidtil gældende regler, som ikke ændres med forslaget.

Til nr. 11

Trindeling af erhvervsuddannelserne har eksisteret siden 1970’erne og trindelingen blev styrket ved ændringerne i lov om erhvervsuddannelser ved lov nr. 448 af 10. juni 2003 (FT 2002-03) og § 2 i lov nr. 1228 af 27. december 2003 (FT 2003-04).

Ved forslaget lægges vægt på, at ethvert trin i en uddannelse skal afspejle en kompetenceprofil, som har sit modsvar på arbejdsmarkedet.

Et trin er et strukturelt element i uddannelserne, der tjener til, at der bliver mulighed for at imødekomme både erhvervslivets kompetencebehov og behovet hos de uddannelsessøgende, som ønsker en korterevarende erhvervsrettet uddannelse. Samtidig skal det sikres, at de unge kan vende tilbage til uddannelsessystemet og udvide deres kompetencer enten til en erhvervsuddannelses højeste trin eller i en beslægtet uddannelse.

På baggrund af forslaget i rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne herom etableres der i samarbejde med Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og andre interessenter en national kvalifikationsnøgle, hvori kommende og eksisterende erhvervsrettede uddannelser, herunder trin i uddannelserne, skal kunne indplaceres. Kvalifikationsnøglen bør derfor opbygges med kompetencetrin, der afspejler kompetencebehovene på arbejdsmarkedet. På ethvert trin skal der kunne opnås kompetencer, der giver adgang til uddannelse på det næste trin.

Til nr. 12

Bestemmelsen tilsigter at følge op på Velfærdsaftalens punkt om, at mulighederne for at tilrettelægge nye fleksible og individuelle erhvervsuddannelser skal styrkes. Uddannelserne skal f.eks. kunne omfatte dele af en eller flere erhvervsuddannelser og bestå af skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed. Ved at undlade den nuværende godkendelse fra et eller flere faglige udvalg bliver det hurtigere og enklere at tilrettelægge individuelle erhvervsuddannelser, og det vil medvirke til at skabe flere erhvervskompetencegivende uddannelsesmuligheder på flere beskæftigelsesområder for unge.

Udgangspunktet er, at de individuelle uddannelser efter grundforløbet normalt skal vare 2 år, hvoraf normalt 20 uger og højst 40 uger er skoleundervisning. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 års praktikuddannelse.

En individuel erhvervsuddannelse skal kunne bestå af elementer fra erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, uddannelsen til faglært landmand, samt andre relevante uddannelseselementer som for eksempel arbejdsmarkedsuddannelser eller produktionsskoleforløb. De individuelle erhvervsuddannelser skal fortsat være vekseluddannelser.

De individuelle erhvervsuddannelser skal bidrage til at uddannelsesdække flere funktioner i virksomhederne og helt nye beskæftigelsesområder og dermed give grundlag for, at der oprettes praktikpladser i flere af de ca. 80 pct. af virksomhederne, der pt. ikke er godkendt eller har ladet sig godkende som praktikvirksomheder under lov om erhvervsuddannelser. De individuelle erhvervsuddannelser kan derved blive et eksperimentarium for udvikling af nye, formaliserede landsdækkende uddannelser.

For at fremme en hurtig og fleksibel anvendelse af de individuelle erhvervsuddannelser skal disse fremover kunne tilrettelægges i et samarbejde mellem skole, elev og virksomhed inden for rammer, der fastlægges af Undervisningsministeriet efter forudgående høring af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. De faglige udvalg skal have adgang til oplysninger om de etablerede individuelle erhvervsuddannelser for at kunne følge udviklingen med henblik på at vurdere, om der er behov for at oprette standardiserede uddannelsestilbud på nye områder.

Der vil blive givet et særligt vejledningstilskud pr. elev til rådgivning, vejledning og administration.

Til nr. 13

På baggrund af forslaget i rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne vil ministeren fastsætte regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om rammer for trindeling efter forslaget i nr. 11 om ændring af § 15, stk. 2. Efter disse rammer skal trindelingen gennemføres på baggrund af en kvalifikationsnøgle sådan, at en erhvervsuddannelse trindeles, når følgende kriterier er opfyldt: Et trin skal have sit modsvar i en jobprofil på arbejdsmarkedet, kunne indplaceres i en national kvalifikationsnøgle som beskrevet bemærkninger til forslaget i nr. 11 og rumme et tilstrækkeligt uddannelsesmæssigt volumen.

En trindelt uddannelse skal have en tydelig progression fra et trin til det næste trin. Progressionen vil kunne beskrives gennem mål på højere niveauer eller som nye mål på samme niveau.

I en trindelt uddannelse beskrives kompetencer på første trin, så de er opnåelige for elever, der kommer fra grundskolens 9. klasse, og som har gennemført et grundforløb, der giver adgang til skoleundervisningen i den pågældende uddannelses hovedforløb. Trinnet skal give adgang til næste trin i samme eller eventuelt i en beslægtet uddannelse. Rammerne for trindeling skal være så fleksible, at forskellige modeller for trindeling er mulig.

Elever, der afslutter et trin, skal opnå kompetencer, der giver generel adgang til uddannelse på det næste trin i overensstemmelse med lovens § 15, stk. 4, hvorefter elever, der har gennemført et trin eller et forløb efter lovens § 15, stk. 3, jf. forslaget i nr. 303, skal kunne genoptage en uddannelse i det samlede forløb.  Dette vil kunne sikres ved meritregler, fastsat i medfør af lovens § 13, stk. 3, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger vil kunne fritages for dele af uddannelsen.

Efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser skal ministeren kunne bestemme, at en uddannelse ikke trindeles. Det kan f.eks. være korterevarende uddannelser eller uddannelser, hvor ovennævnte kriterier for trindeling ikke vil kunne opfyldes.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere rammer for individuelle uddannelsesforløb efter forslaget i nr. 12 om ændring af § 15, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser i overensstemmelse med bemærkningerne til forslaget.

Til nr. 14

Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om tilskud, jf. stk. 1, herunder deres udbetaling, beregning af årselever og indberetning heraf samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Til nr. 15

Ændringen er af teknisk karakter, som en konsekvens af lov 1228 af 27. december 2003 (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.), idet finansieringen af skolepraktik i forbindelse med loven overgik fra AER til statskassen.

Til nr. 16

Forslaget udmønter de foreslåede hovedprincipper i rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne om kompetencer, der efterspørges som følge af globaliseringen og om hovedprincipperne om øget internationalisering. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler i henhold til § 4, stk. 1, hvorefter ministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Til nr. 17

Ændringen er til dels en videreførelse af bestemmelsen i lovens § 13, stk. 1, hvorefter de faglige udvalg bestemmer de krav, som eleverne skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet. Ved ændringen af bestemmelsens placering får denne sammenhæng til de øvrige bestemmelser om grundforløbet i lovens § 24, stk. 2 og 3. Efter forslaget skal kravene fastsættes som kompetencemål som eleverne skal opfylde, inden de fortsætter i skoleundervisningen i hovedforløbet. Det foreslås, at ministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere rammer for kompetencemålene, herunder regler om, at de skal kunne opfyldes af elever, der inden optagelsen i grundforløbet har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven. 

Grundforløbet skal fortsat være en fleksibel praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse og være grupperet i indgange, der samler beslægtede uddannelser, således at eleverne møder fagligheden inden for det valgte uddannelsesområde tidligt i uddannelsen. Dette indebærer bl.a. en ændret organisering, herunder færre elever pr. lærer, så lærerne kan undervise mere praksisnært.

Grundforløbet skal som hidtil give elever mulighed for uddannelsesmæssig progression med henblik på fortsættelse i skoledelen af uddannelsens hovedforløb. Elever uden uddannelsesaftale skal endvidere gives grundlag for opnåelse af uddannelsesaftale.

Kompetencevurderingen, der skal omfatte vurdering af både formelle og reelle kompetencer og kvalifikationer, skal styrkes ved indgangen til grundforløbet med henblik på bedre tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet og styrket afklaring af elevernes uddannelsesønsker og -muligheder, herunder eventuelt andre erhvervsrettede uddannelser. Dette vil blive indarbejdet i de nærmere regler om grundforløbet, der fastsættes i medfør af § 4, stk.1.

Skolen skal tilrettelægge og udbyde korte grundforløb som. fast strukturerede forløb (grundforløbspakker), for elever med et afklaret, realistisk uddannelsesvalg, fx elever med uddannelsesaftale, forudgående uddannelse eller med længere tids relevant erhvervserfaring.

Skolen skal tillige tilrettelægge og udbyde længere grundforløb som fast strukturerede forløb (grundforløbspakker), eksempelvis for uafklarede elever og elever med svage uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det kan fx være særlige forløb for elever, som har brug for mere stabile sociale rammer om en undervisning, der rummer færre valgsituationer; situationer, som for nogle elever kan være svære at overskue. Sådanne grundforløbspakker kan også være henvendt til elever af anden etnisk baggrund end dansk, der har brug for undervisning i dansk sprog-, kultur- og samfundsforståelse for bedre at kunne tilegne sig fagsproget i den pågældende uddannelse.

Skolen skal tillige tilrettelægge grundforløbsundervisningen for de enkelte elever på baggrund af den nævnte kompetencevurdering i de udbudte grundforløbspakker. De nærmere regler herom fastsættes med hjemmel i lovens § 25, jf. § 4, stk.1.

Til nr. 18

Med henblik på elevens opnåelse af erhvervsfaglige kvalifikationer og personlige kompetencer tilrettelægger skolen undervisningen i grundforløbet inden for de af Undervisningsministeriet fastsatte økonomiske rammer og godkendte kompetencemål. Skolens vurdering af, om en elev har nået målene i grundforløbet, vil tage afsæt i et obligatorisk afsluttende projekt, som omfatter de relevante kompetencer i forhold til det eller de hovedforløb, eleven ønsker at kunne fortsætte i.

Efter lovens § 13, stk. 3, vil ministeren kunne fastsætte regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger vil kunne fritages for grundforløbet. Hermed vil den gældende ordning på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, hvorefter grundforløbet alene er obligatorisk for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i folkeskolen, eller unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, som socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb, kunne videreføres.

Som hidtil godkender undervisningsministeren forslag til grundfag, der indstilles af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. De faglige udvalg vælger grundfag i uddannelsernes hovedforløb og bestemmer mål og indhold af områdefag og specialefag i hovedforløbet.

Til nr. 19

Forslaget følger op på Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen af 2. november 2006  og på rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, hvorefter den internationale dimension bør styrkes blandt andet i form af flere tilbud, der kan styrke elevernes tekniske, sproglige og kulturelle kompetencer til at agere i den globale hverdag,  og hvorefter skolerne konsekvent skal udbyde mindst ét fremmedsprog ud over engelsk, samt hvorefter tilvalg af højere niveauer i engelsk eller andre fremmedsprog bør styrkes.

Til nr. 20

Bestemmelsen i § 28 indebærer efter den foreslåede ændring, at skolerne skal sikre, at de erhvervsrettede og studierettede fag tilbydes på forskellige niveauer gennem en organisatorisk og pædagogisk differentiering af undervisningen, således som det er foreslået i rapporten fra Udvalget om Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Elevens valg mellem forskellige niveauer i fagene skal ske med udgangspunkt i den indledende realkompetencevurdering.

Ændringen giver mulighed for, at der kan foretages de nødvendige administrative regelændringer, der skal give eleverne mulighed for både at tilvælge højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag og at udskifte et fag med et andet, hvis faget alene har videreuddannelsesperspektiv. Det sidste skal kun kunne vælges på uddannelsens første trin, og eleven skal have mulighed for at supplere sine kompetencer på efterfølgende trin med henblik på at nå uddannelsesmålene på det pågældende trin.

Elevernes valg af niveauer skal foregå på baggrund af vejledning, således at eleverne har et kvalificeret grundlag at vælge på.

Endvidere skal der gives mulighed for, at en elev, der får merit for et fag/-niveau, kan vælge faget på et højere niveau eller et andet fag på samme niveau. Dette forventes fastsat administrativt i henhold til § 13, stk. 3, hvorefter ministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter regler om fritagelse for dele af uddannelserne

Til nr. 21

Ved forslaget følges der op på, at der i Velfærdsaftalen peges på, at et centralt element for at mindske frafaldet vil være øget voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud. Kontaktlærerordningen er indført på mange – men ikke alle – erhvervsskoler. Der er gode erfaringer med, at ordningen kan sikre sammenhæng i uddannelsesforløbet og støtte udviklingen af elevernes kompetencer. Ministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom. Endvidere er der i rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne peget på muligheden for, at elever uden uddannelsesaftale tilbydes korte ophold i virksomheder som bidrag til hjælp for elevernes uddannelsesvalg og som styrkelse af mulighederne for en uddannelsesaftale.

Med forslaget følges endvidere op på, at der i Velfærdsaftalen peges på, at social- og psykologisk rådgivning på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, har vist sig nyttigt over for frafald som følge af personlige problemer. Forslaget medfører pligt til, at skolerne skal formidle social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Formålet er, at skolen hurtigt skal kunne tage hånd om eventuelle problemer. Skolen vil kunne anvende eget personale eller indgå aftale med relevante leverandører, en kommune eller lokale institutioner, og skolen vil om nødvendigt kunne hjælpe eleven med kontakt til et relevant tilbud. Der er afsat midler til, at Undervisningsministeriet kan iværksætte et udviklingsprogram til fremme af ordningen.

Til nr. 22

Ændringen er en konsekvens af ændringerne i nr. 9 i § 13, stk. 1, og nr. 17 i § 23.

Til nr. 23

Der foreslås en konsekvensændring som følge af, at Udvalget for de Grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser nedlægges efter lovforslaget.

Til nr. 24

Der foreslås en konsekvensændring som følge af ændringen i § 37, stk. 2, hvor ad hoc udvalg foreslås erstattet af udviklingsudvalg.

Til nr. 25

Der foreslås en konsekvensændring som følge af ændringen i § 37, stk. 2, hvor de midlertidige faglige udvalg foreslås at udgå, og hvor udviklingsudvalg foreslås at erstatte ad hoc udvalg. Desuden foreslås en konsekvensændring som følge af ændringen i § 37, stk. 8, om fravigelse af sammensætningen af de faglige udvalg.

Til nr. 26

Forslaget tilsigter at følge op på Velfærdsaftalens punkt om bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder og på rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Udviklingsudvalg foreslås nedsat, hvis faglige udvalg ikke varetager ansvaret for at sikre den nødvendige faglige fornyelse i form af etablering af uddannelser inden for nye områder eller på tværs af flere eksisterende uddannelser. Udviklingsudvalg kan endvidere efter rapportens forslag nedsættes på tværs af flere uddannelser med henblik på at sikre den nødvendige alment-faglige og erhvervsfaglige bredde i forhold til fremtidssikringen og tilstrækkelige muligheder for at få adgang til relevante videregående uddannelser. Endelig kan udviklingsudvalg i helt særlige tilfælde nedsættes inden for en eksisterende uddannelse i de to sidstnævnte tilfælde. Der henvises til forslaget i nr. 27.

Udviklingsudvalgene sammensættes således, at den nødvendige ekspertise er til rådighed i forhold til udvalgets konkrete opgaver. På den baggrund vil udviklingsudvalg eksempelvis kunne bestå af repræsentanter for organisationer, skoler, udredningsinstitutter, forskningsinstitutioner og andre relevante organer samt særligt sagkyndige.

Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser høres om nedsættelse og sammensætning af udviklingsudvalg. Rådet kan forpligtes til at afgive høringssvar inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Høringen er ikke bindende.

Det enkelte udviklingsudvalgs virke vil normalt være tidsbegrænset med henblik på, at faglige udvalg på et passende tidspunkt i processen overtager den fortsatte løsning af opgaverne inden for udviklingsudvalgets område, hvis dette er nødvendigt og muligt.

Beslutningen om nedsættelse af udviklingsudvalg vil blandt andet kunne bero på centrale analyser og prognoser og på meldinger fra virksomheder, organisationer m.fl. på områder, hvor der ikke sker en tilstrækkelig hurtig uddannelsesdækning af nye job- og brancheområder. 

Muligheden for nedsættelse af udviklingsudvalg indebærer samtidig en forenkling, idet udvalgene erstatter både ad hoc-udvalg og midlertidige faglige udvalg.

Til nr. 27

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen af § 37, stk. 2, og indeholder samtidig en udtrykkelig bestemmelse om at udviklingsudvalg kan behandle spørgsmål, der ellers henhører under et eller flere eksisterende faglige udvalg, jf. bemærkningerne til nr. 26.

Et udviklingsudvalg kan blandt andet få følgende opgaver:

1)    Stille forslag om oprettelse af nye uddannelser på branche- og jobområder, der ikke er tilstrækkeligt uddannelsesdækket.

2)    Stille forslag om oprettelse af uddannelser på tværs af eksisterende uddannelsesområder og etablering af nye trin og specialer, hvor der er identificeret et udækket behov.

3)    Stille forslag om udvidelse af bredden i eksisterende uddannelser for at inddrage nye beskæftigelses- og erhvervsområder i disse uddannelser.

4)    Stille forslag, der på tværs af eksisterende uddannelser sikrer elevernes faglige bredde, både med hensyn til alment-faglige og erhvervs-faglige kompetencer, med henblik på at kunne opfylde skiftende behov på arbejdsmarkedet.

5)    Stille forslag til, hvordan grundlæggende erhvervsrettede uddannelser kan give bedre muligheder for adgang til relevant videregående uddannelse.

Udviklingsudvalgene skal i øvrigt – ligesom det er tilfældet for ad hoc udvalg efter gældende lov – kunne bemyndiges til at fungere som faglige udvalg og varetage de opgaver, som i dag varetages af faglige udvalg efter erhvervsuddannelsesloven.

Til nr. 28

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen af § 37, stk. 2.

Til nr. 29

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 4 til § 4, stk. 4.

Til nr. 30

I Velfærdsaftalen indgår et punkt om bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder. Som led i dette arbejde foreslås det, at de faglige udvalg skal afgive en årlig udviklingsredegørelse til Undervisningsministeriet, der ventes at indeholde oplysninger om behov for nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser inden for udvalgets område og tilgrænsende områder. En sådan nyskabelse forventes at indebære, at alle faglige udvalg i endnu højere grad fokuserer på en styrket dynamisk udvikling. Udviklingsredegørelserne vil eventuelt danne grundlag for en styrket analyse- og prognosevirksomhed. Vurdering af udviklingsmulighederne er en opgave, som i forvejen påhviler udvalgene, jf. § 38, stk. 4.

Til nr. 31

Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af lovens område til også at omfatte grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelser vil der være en hel del tilfælde, hvor skoler udbyder få uddannelser, og det derfor vil indebære dobbeltarbejde at have både en bestyrelse og lokale uddannelsesudvalg. Det foreslås derfor, at skolen kan varetage lokale uddannelsesudvalgs opgaver ved skoler med få uddannelser. Det vil tillige kunne være relevant for nogle af de eksisterende skoler på erhvervsuddannelsesområdet. Ministeriet vil administrativt præcisere, hvornår der er tale om få uddannelser.

Til nr. 32

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen i nr. 26 af § 37, stk. 2.

Til nr. 33

Der henvises til bemærkningerne til nr. 5 og 6.

Til nr. 34 og 35

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder består af en formand og to medlemmer udpeget efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Tillige deltager der 2 tilforordnede udpeget af Amtsrådsforeningen (fra 1. januar 207 Danske Regioner), Kommunernes landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening, og 1 tilforordnet udpeget af undervisningsministeren.

Det foreslås som en konsekvens af, at de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inddrages under erhvervsuddannelsesloven, at de offentlige arbejdsgivere deltager i sagsbehandlingen på linje med de private arbejdsgivere, således at arbejdsgiverrepræsentanten i nævnet modsvarer klagerens tilhørsforhold.

Efter bekendtgørelse om Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder nr. 558 af 18. juli 1991 har der udviklet sig den praksis, at der i nævnsbehandlingen normalt kun har deltaget en fra hver af hovedorganisationerne og nævnets formand. Denne ordning foreslås lovfæstet.

De nærmere regler vil blive fastlagt i bekendtgørelse for nævnets arbejde, jf. den gældende bestemmelse i lovens 47, stk. 4 (efter forslaget dog stk. 5).

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget om Tvistighedsnævnets sammensætning under nr. 37, og der henvises tillige til bemærkningerne til nr. 37.

Reglerne om ankenævn findes ikke i lov om landbrugsuddannelser og i lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

På landbrugsuddannelsesområdet kan efter lov om landbrugsuddannelser spørgsmålet om afslag på at blive godkendt som praktikvirksomhed indbringes for Landbrugsuddannelsesudvalget, og dettes (negative) afgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet som rekursinstans for udvalgets afgørelser.

På social- og sundhedsuddannelsernes område kan efter lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser et afslag, der efter reglerne træffes af skolens bestyrelse, indbringes for den lokale statslige forvaltning i lighed med andre afgørelser, hvor retlige spørgsmål kan prøves.

Ankenævnet i erhvervsuddannelsesloven kan prøve såvel retlige spørgsmål som det faglige skøn, som udøves af et fagligt udvalg. Ankenævnets afgørelser er endelige administrative afgørelser, der efter almindelige regler (grundlovens § 63) kan indbringes for domstolene, men ikke for anden administrativ myndighed.

Til nr. 36

I rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne fremgår det, at udvalget anerkender, at de nye fleksible flex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler har bidraget til at øge antallet af virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med elever. Der er tale om forsøg med de to aftaletyper, der har løbet siden henholdsvis 2001 og 2003.

En uddannelsesaftale skal efter de gældende bestemmelser i § 48, stk. 1, omfatte mindst hel uddannelses hovedforløb eller trin, eller resten af en uddannelses hovedforløb (restaftale). Den kan tillige omfatte uddannelses grundforløb. Uddannelsesaftalen giver adgang til undervisningen i hovedforløbet, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 5, stk. 4. Der bliver efter forslaget mulighed for, at en uddannelses hovedforløb kan deles over flere aftaleperioder. Sådanne korte aftaler skal dog mindst omfatte en praktikperiode og en hermed sammenhængende skoleperiode, men kan omfatte flere perioder.

Forslaget åbner mulighed for, at undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende erhvervsrettede Uddannelser kan fastsætte regler om, at muligheden for korte uddannelsesaftaler i bestemte uddannelser fravælges. Reglerne om fravalg indsættes i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser. Disse korte uddannelsesaftaler vil efter forslaget i nr. 38 om ændring af lovens § 66 a, stk. 2, som led i uddannelsesgarantien give adgang til skolepraktik efter de almindelige regler om egnethed, faglig og geografisk mobilitet og aktiv søgen (EMMA kriterierne) i de tilfælde, hvor uddannelsen udbydes med skolepraktik.

Den gældende praksis inden for lov om landbrugsuddannelser om, at der ikke indgås uddannelsesaftaler for hele uddannelsesforløbet, vil efter forslaget kunne videreføres.

Af hensyn til en uforstyrret afslutning af forsøget og for at give mulighed for justeringer på baggrund af den endelige evaluering træder bestemmelsen dog først i kraft på et tidspunkt, som fastsættes af undervisningsministeren efter aftale med forligspartierne, jf. forslagets § 15, stk.12.

Til nr. 37

Ændringsforslaget har sammenhæng med forslaget i nr. 34 og 35.

Tvistighedsnævnet har til opgave at afgøre tvistigheder mellem en virksomhed og en elev.

Nævnet består af en formand og fire faste medlemmer, hvoraf to udpeges efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Desuden tiltrædes nævnet i hver sag af to medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde. Det betyder, at der i en konkrete sags behandling deltager 7 medlemmer.

Ved forslaget gives der mulighed for, at en part, der ikke er tilknyttet en af de nævnte organisationer, kan kræve at sagen behandles under medvirken af en af parten udpeget medlem i stedet for et medlem udpeget af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark. Dette har baggrund i at der inddrages nye uddannelsesområder under loven (de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne) og for bedre at kunne tage hensyn til parter, som ikke er tilknyttet hovedorganisationerne.

Der foreslås ingen ændring af den gældende bestemmelse i § 65 om nævnets kompetence, herunder bestemmelsen i § 65, stk. 2, om, at nævnet kun kan tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

Til nr. 38

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til nr. 36. Der vil herefter være adgang til skolepraktik for elever, der har afsluttet en kort uddannelsesaftale, efter de almindelige regler for skolepraktik og for de uddannelser, der udbydes med skolepraktik. Forslaget medfører ikke, at flere uddannelser udbydes med skolepraktik.

Til nr. 39

Forslaget er en konsekvens af at lov om landbrugsuddannelser og lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter forslaget nedlægges, og at de hidtidige uddannelser indgår under lov om erhvervsuddannelser, jf. forslaget i § 15 (ikrafttræden), samt at kravet om faglig mobilitet ikke længere skal kunne omfatte pligt til overgang til uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse.

Til nr. 40 og 41

Forslagene tager sigte på at præcisere, at eud+ kun kan anvendes i vekseluddannelser, og at adgangskravet er relevant beskæftigelse inden for det arbejdsområde, som den pågældendes eud+ tager sigte på.

Der skal altså være tale om arbejde, der indgår på en central måde i beskrivelsen af praktikmålene for det uddannelsestrin, eleven ønsker at gennemføre som eud+.

Til nr. 42

Forslaget betyder en uændret videreførelse af § 38 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 1. december 2006.

 

 

Til § 2

Ændringer i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)

Som en følge af arbejdet i ”Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne” foreslås det, at ordningen om tilskud med henblik på opnåelse af praktik i udlandet udvides fra EU og EØS lande til at gælde alle lande. Udvalget henstillede i deres rapport til regeringen i april 2006 til, at: ”Internationale virksomheder skal tilskyndes at tilbyde praktikophold i udlandet, bl.a. ved at den nationale støtteordning til praktikophold skal kunne anvendes til ophold udenfor Europa.”

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har anbefalet en model, hvor AERs bestyrelse tillægges kompetence til at regulere ordningens udvidelse uden for EU/EØS-området.

AER skal som hidtil administrere og finansiere ordningen, herunder fastsætte krav til dokumentation og forudgående godkendelse af uddannelsen fra de faglige udvalg m.v.

De øvrige ændringer i AER-loven er konsekvensrettelser som følge af, at landbrugets grunduddannelse og den grundlæggende social og sundhedsuddannelse lægges ind i lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 6 og 7

Ifølge § 9, stk. 1 og 2, i AER-loven yder AER støtte til elever, som ønsker at gennemføre en praktikuddannelse i et andet land inden for EF/EFTA, og som er under uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser, modul 2 i landbrugets grunduddannelse samt sosu-uddannelserne.

AER administrerer og fastsætter betingelser for ordningen, herunder om der skal fastsættes krav til dokumentation og forudgående godkendelse af uddannelsen fra de faglige udvalg m.v. AER har fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2002 om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Ordningen foreslås udvidet til at omfatte alle lande. Elever vil herunder kunne opnå tilskud til praktikpladssøgning i Grønland og på Færøerne.

Til nr. 8

Af lovens § 10 fremgår, at AER yder hel eller delvis refusion til arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med udstationering af en elev, eller til særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af praktikpladser i udlandet. AER’s bestyrelse kan som betingelse herfor stille som vilkår, at arbejdsgiverne i udstationeringsperioden ansætter en elev under skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Ordningen foreslås udvidet til at omfatte alle lande.

Til nr. 10

AER yder godtgørelse til elever under 3. og følgende skoleperioder, jf. § 5, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser og til elever i landbrugets grunduddannelse, når eleverne er optaget i praktik i et EF/EFTA-land. Endvidere ydes tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for erhvervsuddannelseselever uden uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af praktik i et EF eller EFTA land, jf. lovens § 11. Ordningen forslås udvidet til at omfatte alle lande.

Til nr. 12

Det foreslås, at der – som hidtil – ikke ydes tilskud til skolerne til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og beskæftigelsesmuligheder for elever i social- og sundhedsuddannelser, idet der på grund af den særlige dimensionering af praktikpladser på dette område ikke vil være sådanne opgaver for skolerne.

Til nr. 13

Det foreslås, at bestyrelsen for AER i de regler, der fastsættes om godtgørelse og tilskud efter lovens kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser, kan fastlægge, at der ikke ydes støtte i forbindelse med praktik i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder. Hermed kan bestyrelsen tage hensyn til særlige arbejdsmæssige og faglige forhold i området, om området på grund af krig eller lignende må antages at udgøre en risiko for den unge eller lignende saglige hensyn.

Til § 3 til § 14

Ændringerne er konsekvenser af, at landbrugsuddannelserne efter lov om landbrugsuddannelser og uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser bliver en del af uddannelserne efter lov om erhvervsuddannelser, jf. forslagets § 1.

Der sker ikke ved forslagene i §§ 3 til 14 realitetsændringer i de rettigheder m.v. som elever og virksomheder hidtil har haft, efter disse to love, idet uddannelserne overgår til status som erhvervsuddannelser.  

Til § 3

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

 Som en konsekvens af, at lov om landbrugsuddannelser foreslås ophævet, udgår regler efter denne lov som grundlag for at tilrettelægge korte videregående uddannelser, men de kan fortsat tilrettelægges på grundlag af erhvervsuddannelser.

Til § 4

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Til § 5

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Landbrugsuddannelsesrådet, som rettelig burde have været angivet som Landbrugsuddannelsesudvalget, bliver i forbindelse med forslaget et fagligt udvalg efter regler i erhvervsuddannelsesloven, og skal som led i sin sagsbehandling pligt til at foretage en vurdering af udenlandske ansøgeres uddannelseskvalifikationer.

Til § 6

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-loven), drejer sig om loven dækningsområde, hvor de to love som foreslås ophævet efter forslaget, udgår.

Bestemmelsen i § 20, stk. 2 i AMU-loven, drejer sig om hvilke spørgsmål Rådet for Erhvervsrettet Voksen og Efteruddannelse afgiver udtalelse om tilskud og deltagerbetaling m.v.. Og her udgår de to love.

Da social- og sundhedsskoler pr. 1. januar 2007 overgår til godkendelse efter lov om erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, er der ikke behov for, at specielt social- og sundhedsskolerne nævnes i § 37, stk. 1 i AMU-loven, og der stilles forslag om, at de udgår her.

Til § 7

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov om åben uddannelse handler om hvilke uddannelser, der gives tilskud til. De to love foreslås ophævet, men  der vil fortsat kunne ydes tilskud,, da de fortsætter som uddannelser efter erhvervsuddannelsesloven.

Til § 8

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Forslaget til ændring er en sproglig ændring, men har samme indhold. Der ændres således ikke på i hvilket omfang et folkeoplysningsudvalg har mulighed for at anvise lokaler. Ændringen bevirker, at social- og sundhedsskolernes lokaler fortsat kan anvises. Der henvises tillige Til § 6 om skolernes status.

Til § 9

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Ændringen har ingen konsekvenser for indholdet af introduktionsforløb, jf. § 5 i brobygningsloven eller for hvilke skoler, der kan udbyde elementer af brobygning, jf. § 8 i brobygningsloven.

Til § 10

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Der sker ingen realitetsændringer ved forslaget i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Til § 11

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Der sker ingen ændringer i kredsen af hvilke deltagere i voksen og efteruddannelse, der kan opnå ydelser  efter § 3 i loven om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse.

Til § 12

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Der sker ingen realitetsændringer ved forslaget.

Til § 13

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Der sker ingen realitetsændringer ved forslaget, og der kan således fortsat ydes tilskud til udgifter til specialpædagogisk bistand til den samme personkreds efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Til § 14

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 14.

Der sker ingen realitetsændringer ved forslaget, og der kan således fortsat ydes rabat  til befordring til den samme personkreds efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Til § 15

 

Loven foreslås at træde i kraft den 1. august 2007. Den foreslåede bestemmelse indeholder dog i stk. 6 en bemyndigelse til ministeren om at til at fastsætte overgangsregler, hvorefter de hidtidige regler, fastsat i eller i medfør af lov om erhvervsuddannelser og lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser helt eller delvis finder anvendelse for elever, der begynder på uddannelsen før den 1. august 2008.

Af hensyn til en uforstyrret afslutning af forsøget med korte uddannelsesaftaler og for at give mulighed for justeringer på baggrund af den endelige evaluering træder bestemmelsen i ændringspunkt 38 dog først i kraft på et tidspunkt, som fastsættes af undervisningsministeren.

Forlaget til stk. 4 har til formål at sikre, at der kan tilvejebringes en fælles landbrugsuddannelse til afløsning af landbrugsuddannelsen i henhold til lov om erhvervsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser gennem beslutningsprocedurer, der giver betryggende rammer for de forskellige interessenter i de to uddannelser, der er repræsenteret i henholdsvis Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug og landbrugsuddannelsesudvalget. Det faglige Uddannelsesudvalg er nedsat af Arbejdsgiverorganisationen GLS-A og Fagligt Fællesforbund (3F) i henhold til lov om erhvervsuddannelser og er derfor sammensat med ligelig repræsentation fra arbejdsgiver- og arbejdstager organisationerne på området, medens Landbrugsuddannelsesudvalget er nedsat af Dansk Landbrug i henhold til lov om landbrugsuddannelser og består af repræsentanter for Dansk Landbrug, LandboUngdom og skolerne. Udvalgene er gensidigt repræsenterede ved tilforordnede uden stemmeret i de respektive udvalg.

Efter forslaget videreføres Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug og Landbrugsuddannelsesudvalget begge med deres hidtidige sammensætning.

Landbrugsuddannelsesudvalget får samme kompetence som det faglige udvalg, og udvalgene får samme opgaver som alle andre faglige udvalg, dog med den særregel, at begge udvalg skal afgive kompetence til at udøve den bestemmende indflydelse på reglerne om en fælles uddannelse til Jordbrugsassistent/Faglært landmand til et fællesudvalg. Dette fællesudvalg skal nedsættes af de to eksisterende udvalg, og bestå af lige mange medlemmer fra hvert udvalg. Det overlades til udvalgene at aftale, hvor mange medlemmer fællesudvalget skal bestå af, og hvilke nærmere opgaver udvalget skal varetage, idet udvalget dog altid skal varetage opgaverne med hensyn til uddannelsens godkendelse og fastsættelse af regler om uddannelsen..

Denne løsning bygger videre på de hidtidige samarbejdsformer på området og sikrer, at der gennem fortsatte forhandlinger kan blive en fælles uddannelse og et fælles udvalg, som bliver sammensat med lige mange repræsentanter for de to nuværende udvalg.

Der foreslås ikke særlige bestemmelser om stemmeafgivelse i udvalget, som derfor træffer afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.  Det følger imidlertid af den foreslåede bestemmelse, at fællesudvalgets sammensætning og kompetence beror på aftale mellem de to udvalg. Det vil derfor være muligt for udvalgene at tilgodese de forskellige traditioner for repræsentationsforhold på de to områder. Derfor lægges det til grund, at hvert af de to udvalg i fællesudvalget vil optræde som én blok, hvor de medlemmer, der kommer fra Det faglige Uddannelsesudvalg, vil have et fælles mandat i opdrag fra dette udvalg og de medlemmer, der kommer fra Landbrugets Uddannelsesudvalg tilsvarende vil optræde med mandat fra dette udvalg. Der vil således i praksis ikke kunne træffes andre afgørelser i fællesudvalget end de, som de to udvalg kan tilslutte sig.

Et mandat fra et af udvalgene vil kunne tilbagekaldes, indtil der er truffet en beslutning i den pågældende sag. Herefter kan beslutningen kun omgøres ved opnåelse af enighed herom. Dette svarer til forholdene i de paritetiske faglige udvalg, hvor der i praksis normalt kun træffes afgørelser i enighed.

De hidtidige grunduddannelser (jordbrugsassistent og faglært landmand) opretholdes indtil en ny fælles uddannelse er etableret. Efter forslaget til stk. 5 forbliver den gældende bekendtgørelse om uddannelsen til faglært landmand (landbrugets grunduddannelse) i kraft indtil videre. I konsekvens heraf opretholdes de gældende regler om disse landbrugselevers løn- og ansættelsesforhold også indtil videre. Også reglerne om landbrugets overbygningsuddannelser opretholdes efter bestemmelsen indtil der bliver behov for nye regler, som derefter skal fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i den ændrede erhvervsuddannelseslov.

 

 

 

 

+++NOTER+++

---NOTER---

 

+++Bilag+++Bilag 1

Uddrag af aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen

Opfølgning på velfærdsaftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

 

2. november 2006

 

 

4. Aftale om udmøntning af globaliseringspuljens midler til alle unge skal have en ungdomsuddannelse

Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. 95 pct. af en ungdomsårgang påbegynder i dag en ungdomsuddannelse, men kun godt 80 pct. gennemfører. 

Aftalepartierne er enige om, at det helt centrale politiske mål er, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Af velfærdsaftalen fremgår bl.a., at ”der skal gøres en ekstra indsats for, at den sidste femtedel også gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsen skal først og fremmest tage udgangspunkt i en fokusering på de elever, der har de svageste forudsætninger, eller som er uafklarede i deres uddannelsesvalg, og dermed har størst risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse. Der skal også placeres et klart og øget ansvar for, at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse hos kommunerne, arbejdsgiverne, uddannelsesinstitutionerne, forældre og de unge selv.” Aftalepartierne er enige om, at de afsatte økonomiske rammer til området udmøntes ved en indsats på følgende områder:

 

 

·                De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes bl.a. gennem efteruddannelsen af lærere.

·                Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkes.

·                Indsatsen for flere praktikpladser skal øges.

·                Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges.

 

Aftalepartierne vil fortsætte drøftelserne om udmøntning af velfærdsaftalens to indsatsområder inden for denne aftales rammer:  

 

 

1.       Ansvar og redskaber til kommunerne.

2.       Fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

 

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

Kommunerne får med aftalen en vigtig opgave med at understøtte unges uddannelsesvalg.

Aftalepartierne er enige om at fortsætte drøftelserne om udmøntningen af de forslag, der sætter fokus på ansvar og redskaber i kommunerne. I velfærdsaftalen fremgår det bl.a., at ”kommunerne skal have en række redskaber som støtte til arbejdet med at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Disse redskaber skal medvirke til, at også unge med utilstrækkelige forudsætninger får faglige og personlige kvalifikationer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det drejer sig om 10. klasse, målrettede produktionsskoleforløb, mentorordninger, modernisering af egu mv.”

 

Endvidere fremgår det af velfærdsaftalen, at ”den tidlige indsats i folkeskolen skal styrkes og målrettes elever med de største behov. Der skal sættes tidligere ind over for elever, der står i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Allerede i 6. klasse, hvor arbejdet med uddannelsesbogen påbegyndes, skal der ske en identifikation af de elever, der har brug for en særlig indsats. Initiativerne skal understøtte, at de unge afklares i deres uddannelsesvalg tidligst muligt.”

 

2. Fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

For at sikre den fornødne rummelighed i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er det nødvendigt at forny både strukturen, tilrettelæggelsen og de pædagogiske metoder. I drøftelserne heraf skal rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne inddrages, herunder udvalgets anbefalinger om analyser og forsøg.

 

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Af velfærdsaftalen fremgår det bl.a., at ”de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal gøres mere attraktive for unge med forskellige forudsætninger. Det gælder bl.a., at eleverne skal møde praksis tidligt i uddannelsen – dvs. at der i grundforløbet skal udbydes særlige forløb for elever med svage forudsætninger, som har brug for mere stabile sociale rammer og elever, der har brug for undervisning i dansk og dansk kulturforståelse.

 

For at skabe klare uddannelsestilbud til unge med såvel stærke som svage forudsætninger for uddannelse samt for at sikre en tydelig adgang til videregående uddannelse skal erhvervsuddannelserne trindeles, og den enkelte elev skal have bedre mulighed for at vælge forskellige niveauer i fagene. Hvert trin skal afspejle en jobprofil, som har et modsvar på arbejdsmarkedet.

 

Der sker i dag ikke en hurtig nok uddannelsesdækning i forbindelse med brancheglidninger, og når nye brancher opstår. Det er i dag ca. 80 pct. af virksomhederne, der ikke er godkendt eller har ladet sig godkende som praktikvirksomheder. Muligheden for at tilrettelægge individuelle erhvervsuddannelser skal styrkes. Det vil medvirke til at aktivere de ikke udnyttede praktikpladsmuligheder, som er til stede både i den private og den offentlige sektor. Det vil desuden medvirke til at skabe flere erhvervskompetencegivende uddannelsesmuligheder for unge, der ikke i dag har mulighed for eller ønske om at gennemføre en af de eksisterende erhvervsuddannelser.

 

Trindeling må ikke medføre, at unge, der har de faglige forudsætninger, afskæres fra at gennemføre en faglært uddannelse indeholdende alle trin.”

 

Indsats mod frafald

Det fremgår bl.a. af velfærdsaftalen, at ”et centralt element for at mindske frafaldet vil være øget voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud. Kontaktlærerordningen er indført på mange – men ikke alle – erhvervsskoler. Der er gode erfaringer med, at ordningen kan sikre sammenhæng i uddannelsesforløbet og støtte udviklingen af elevens kompetencer. Mentorordninger på ungdomsuddannelsesinstitutionerne har også vist sig at være et effektivt redskab i forhold til at reducere frafaldet – især over for de to-sprogede elever i erhvervsuddannelserne.”

 

Praktikpladser

Af velfærdsaftalen fremgår det bl.a., at ”målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kræver, at der kan tilvejebringes et permanent højt niveau for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, der kan imødegå den demografiske udvikling, og som ikke er afhængig af konjunkturudsving.

 

Aftalepartierne vil derfor nøje følge udviklingen i antallet af praktikpladser og sammenholde den med udviklingen i antallet af unge, der reelt mangler en praktikplads. Der igangsættes en undersøgelse, som skal vurdere, om der er behov for ændringer af den eksisterende AER-ordning for at nå målet om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen skal være færdig i september 2007. Herefter vil aftalepartierne vurdere, om udviklingen i antallet af praktikpladser understøtter målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Hvis udviklingen ikke er tilstrækkelig, vil den enkelte virksomheds økonomiske incitament til at indgå elevaftaler blive styrket via AER-ordningen.

 

Arbejdsmarkedets samlede praktikpladskapacitet skal også udnyttes bedre. Nogle virksomheder har kortere planlægningshorisont end varigheden af en hel elevaftale. Andre er så specialiserede, at de ikke kan tilbyde nok bredde i oplæringen. Erfaringerne med forsøgene med flex-kombiaftaler – herunder aftaler med klynger af virksomheder - og korte uddannelsesaftaler drøftes i efteråret med aftalepartierne med henblik på mulighederne for permanentgørelse.”

 

Arbejdsmarkedets parter har et ansvar for, at der tilvejebringes det nødvendige antal praktikpladser. 

 

Forstærket uddannelsesgaranti

Af velfærdsaftalen fremgår det bl.a., at ”Den nuværende uddannelsesgaranti for alle unge, der starter på en erhvervsuddannelse skal udvides.” Endvidere fremgår det, at garantien skal udvides, ”så risikoen for at foretage forkert valg af uddannelse, hvor der ikke er udsigt til at få en praktikplads eller efterfølgende beskæftigelse, reduceres.”

 

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser^[1]/NREF/FN101// skal sammentænkes i én rammelov med en enkel og dynamisk mÃ¥l- og rammestyring. Uddannelser, der er partstyrede i dag, fortsætter hermed. Uddannelserne skal samles i 10–12 nye fællesindgange og sÃ¥ledes, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever fÃ¥r sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang, eleven er begyndt pÃ¥. Erhvervsgrunduddannelse og tilbud til unge med helt særlige behov skal tilsvarende være muligheder for unge, der ikke kan gennemføre et grundforløb med adgang til et hovedforløb, eventuelt med skolepraktik. Den reviderede struktur skal desuden styrke overblikket over uddannelserne for alle brugere af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

I dag møder eleverne adgangsbegrænsningen, når de i grundforløbet vælger de fag, som er særlige for det konkrete hovedforløb, dvs. den enkelte uddannelse. Når eleverne først møder begrænsningen langt inde i grundforløbet, medfører det imidlertid, at elever, der bliver omfattet af adgangsbegrænsningen, bliver skuffede, da de ofte ikke har medtænkt denne risiko. Der skal derfor etableres mulighed for at dimensionere og adgangsbegrænse de mest populære modeuddannelser allerede ved indgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Omlægningen af adgangsbegrænsning indebærer ikke i sig selv, at flere uddannelser omfattes heraf.

Den nye adgangsbegrænsning tænkes anvendt på uddannelser, hvor der er begrænsede beskæftigelsesmuligheder, fx indenfor de kreative mediefag.

Etablering af flere indgange og adgangsbegrænsning til enkelte modeprægede indgange vil samlet set bidrage til at mindske frafaldet i grundforløbet og øge elevernes faglige og geografiske mobilitet. Adgangsbegrænsningen skal som i dag ske under hensyn til forventninger om fremtidige beskæftigelsesmuligheder for de færdiguddannede. Adgangsbegrænsning skal som hidtil ikke omfatte elever med uddannelsesaftale.”

Aftalepartierne er enige om, at der med aftalen er skabt grundlag for en yderligere positiv udvikling i indgåelsen af antallet af uddannelsesaftaler og i forhold til at få reduceret frafaldet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Målet er, at 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

Aftalepartierne lægger vægt på, at aftalens initiativer understøtter en samlet udvikling af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, som kan bidrage til, at der både i en lavkonjunktur og i en højkonjunktur vil være tilstrækkelige uddannelsestilbud til alle elever og fleksibel og tidssvarende arbejdskraft til arbejdsmarkedet.

 

Økonomiske rammer for en ny flerårsaftale

Udover midler til kvalitetsløft til erhvervsuddannelserne videreføres midler og initiativer fra flerårsaftalen, der har været gældende i perioden 2003-2006, jf. tabel 4.0. Der videreføres i alt 116 mio. kr., hvilket bl.a. indebærer videreførelse af de eksisterende praktikpladstaxametertilskud. Hertil kommer en omprioritering og målretning af dele af erhvervsskolernes eksisterende kvalitetsudviklingsmidler til især en styrket efteruddannelsesindsats for lærerne.

 

Tabel 4.0
Økonomiske rammer for en ny flerÃ¥rsaftale for erhvervsuddannelserne mv. 2007-2009Â
Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
I alt	272	474	475	-	-	-
Kvalitetsudviklingstilskud fra globaliseringspuljen	150	300	300	-	-	-
Forlængelse af midler fra flerårsaftalen, 2003-2006	116	116	116	-	-	-
Omprioritering af eksisterende kvalitetsudviklingsmidler	6	58	59	-	-	-
Anm.: Flerårsaftaler er omfattet af generelle tekniske korrektioner og generelle tværgående effektiviseringsinitiativer i forbindelse med finanslovsprocesser mv.

 

Initiativerne i tabel 4.0 udgør de økonomiske rammer for en ny flerårsaftale for erhvervsuddannelserne mv. for 2007-2009.

 

Udmøntning af aftalens økonomiske ramme

Aftalepartierne ønsker at fastholde skolernes ansvar for selv at tilrettelægge en indsats på den enkelte skole, der svarer til de aktuelle, lokale udfordringer.

 

Hovedparten af både de nye og de eksisterende midler udmøntes derfor direkte til skolerne enten via taxametersystemet eller efter tilsvarende objektive fordelingsparametre. Således udmøntes ca. 230 mio. kr. i 2007 stigende til ca. 424 mio. kr. i 2008 og ca. 425 mio. kr. i 2009 efter objektive kriterier. Heraf udgør forhøjelsen af grundforløbstaksterne ca. 44 mio. kr. i 2007 og ca. 135 mio. kr. i 2008-2009. De resterende midler, der tilføres direkte til skolerne enten via taxametersystemet eller efter tilsvarende objektive kriterier, udmøntes bl.a. via praktikpladstaxametre, hovedforløbstakster, igangsættelses- og gennemførelsestakster samt kombinationstakster. Midlerne til styrkelse af lærernes kompetencer udmøntes via en pulje med centralt fastsatte kriterier. Skolerne får en trækningsret, som udregnes efter deres andel af det samlede antal lærerårsværk på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser på den pågældende skole. Initiativet indfases med fuld effekt i 2008, hvor der i alt er afsat 100 mio. kr. til initiativet årligt, hvoraf de 50 mio. kr. finansieres ved omprioritering af eksisterende kvalitetsudviklingsmidler.

 

Udover de midler der tilføres direkte til skolerne, er der i 2007 afsat ca. 43 mio. kr. og ca. 52 mio. kr. årligt i 2008 og 2009, som udmøntes ved centrale initiativer, herunder som forsøgs- og udviklingsmidler. Midlerne skal bl.a. medgå til finansiering af kvalitetssikring og -udvikling, kampagne for flere praktikpladser samt til handlingsplaner og indsatsaftaler for øget gennemførelse.

 

Forhøjelsen af grundforløbstaksterne skal finansiere skolernes indsats i form af en bedre vejledningsindsats for eleverne, særlige grundforløb, mere praksisnære grundforløb, etablering af bedre skolemiljø, styrket social og psykologisk vejledning samt etablering af kontaktlærer- og mentorordninger. I bilaget er angivet de beregningsmæssige forudsætninger fra aftalen. De afsatte beløb afspejler aftalepartiernes overordnede prioritering, men indeholder ingen normering af indsatsen på den enkelte skole.

 

Skolerne skal dokumentere indsatsen for at reducere frafaldet og bidrage til at nå 95 pct. målsætningen i deres handlingsplan for øget gennemførelse. Skolerne skal således opstille mål for anvendelsen af de forskellige initiativer/redskaber i indsatsen mod frafald, og deres faktiske indsats skal afrapporteres ved årets slutning.

 

Kvaliteten i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal løbende overvåges og vurderes bl.a. ved hjælp af faste indikatorer. Kvaliteten er af afgørende betydning for, at uddannelserne er attraktive både for elever og virksomheder.

 

Der foretages i 2009 en evaluering af den samlede effekt, herunder en evaluering af skolernes indsats overfor de svage elever. Evalueringen af alle nye initiativer sker efter en skabelon, som giver mulighed for at fortsætte indsatserne, foretage justeringer eller omprioritere indsatsen på baggrund af erfaringerne. 

 

De enkelte elementer i aftalen udmøntes ved lov og administrative forskrifter. Aftalepartierne inddrages i udmøntningen.

 

Den samlede overordnede prioritering af globaliseringspuljen til alle unge skal have en ungdomsuddannelse fremgår af tabel 4.0.a.

 

 

Tabel 4.0.a
Fordeling af midler fra globaliseringspuljen til initiativer på alle unge skal have en ungdomsuddannelse
Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
I alt	308	781	1.220	1.702	2.232	2.620
Kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne (flerårsaftale) i alt	150	300	300	-	-	-
4.1 De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, herunder efteruddannelsen af lærere mv.	41	73	70	-	-	-
4.2 Indsatsen for unge med svage forud-sætninger skal styrkes	59	164	164	-	-	-
4.3 Indsatsen for flere praktikpladser øges	40	40	40	-	-	-
4.4 Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges	10	23	27	-	-	-
Reserve til fornyelse af flerårsaftale for erhvervsuddannelserne mv.	-	-	-	300	300	300
4.5 Tidlig indsats overfor unge med  risiko for ikke at påbegynde en uddannelse	-	32	68	-	-	-
Reserve til senere udmøntning	-	-	-	60	100	50
4.6 Øget undervisningskapacitet	158	449	852	1.342	1.832	2.270

 

 

 De enkelte elementer i aftalen er beskrevet mere konkret i bilaget.

 

Bilag                                                                                                               

Elementer i aftale om at alle unge skal have en ungdomsuddannelse

4.1 De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, herunder efteruddannelsen af lærere mv. 

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, så frafaldet mindskes, og uddannelserne i højere grad kan rumme elever med forskellige forudsætninger.

 

Tabel 4.1
De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, herunder efteruddannelsen af lærere mv.Â
Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
I alt	41	73	70	-	-	-
4.1.1 Efteruddannelse af lærere 1)	25	50	50	-	-	-
4.1.2 Bedre skolemiljø	7	15	15	-	-	-
4.1.3 Styrkelse af kvalitetssikring og – udvikling	9	9	5	-	-	-
1) Hertil kommer yderligere 50 mio. kr. der finansieres af eksisterende kvalitetsudviklingsmidler i 2008 og 2009

 

 

Udover de afsatte midler fra globaliseringspuljen afsættes yderligere midler til styrkelse af uddannelsen af vejledere i ungdomsuddannelserne, herunder realkompetencevurdering, der skal sikre, at vejlederne har de nødvendige kvalifikationer. Initiativerne finansieres på FFL07 ved omprioritering af eksisterende midler på Undervisningsministeriets område.

 

4.1.1 Efteruddannelse af lærere

Der skal ske en styrkelse af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer. Aftalepartierne er derfor enige i, at der afsættes midler til en styrket efteruddannelsesindsats af de nuværende lærere på de erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner.

 

Endvidere er aftalepartierne enige i, at den erhvervspædagogiske læreruddannelse (pædagogikum) skal styrkes og gøres mere tidssvarende, således at lærernes faglige og pædagogiske forudsætninger ajourføres i forhold til nuværende krav og fremtidige udfordringer.

 

Med henblik på at sikre tilstrækkelig volumen i efteruddannelsesindsatsen målrettes en del af de eksisterende kvalitetsudviklingsmidler ligeledes til efteruddannelse.

 

I forbindelse med udmøntningen vil den pædagogiske opgradering af lærerne med henblik på at fastholde målgruppen i uddannelse – og dermed bidrage til en bedre gennemførelse - blive prioriteret højt.

 

4.1.2 Bedre skolemiljø 

Et godt socialt og fysisk undervisningsmiljø i de grundlæggende erhvervsrettede ungdomsuddannelser er vigtigt for, at eleverne kan fastholdes i uddannelserne. Der afsættes derfor midler til et bedre skolemiljø i form af blandt andet lektieværksteder og afvekslende undervisning.

 

4.1.3 Styrkelse af kvalitetssikring og -udvikling

Kvaliteten af undervisningen på de grundlæggende erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal generelt styrkes. Dette indebærer bl.a., at skolerne skal videreudvikle arbejdet med systematisk kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Skolerne skal endvidere offentliggøre en beskrivelse af den kvalitetssystematik, skolen anvender til evaluering og resultatopgørelse.

 

Skolerne skal sammen med de lokale uddannelsesudvalg og det lokale erhvervsliv bidrage til at udvikle undervisning og pædagogik lokalt med henblik på en mere praksisnær og differentieret undervisning. Endvidere skal der ske en styrket kvalitetsudvikling af den eksisterende skolepraktik.

 

4.2 Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkes

Når alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse kræver det mere rummelige erhvervsuddannelser, hvor der også er plads til elever med svage forudsætninger.

 

 

Tabel 4.2
Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkes
Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
I alt	59	164	164	-	-	-
4.2.1 Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb	8	59	59	-	-	-
4.2.2 Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning	29	63	63	-	-	-
4.2.3 Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen	3	3	3	-	-	-
4.2.4 Handlingsplan for øget gennemførelse samt indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemer	10	20	20	-	-	-
4.2.5 Bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder	2	5	5	-	-	-
4.2.6 Målretning af produktionsskoleforløb, så de som hovedregel indeholder meritgivende forløb til kompetencegivende uddannelse	7	15	15	-	-	-

 

4.2.1 Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb

Erhvervsskolerne skal udbyde særlige grundforløb for grupper af elever, der har brug for mere stabile sociale rammer om undervisningen, og elever som har brug for undervisning i det danske sprog og i dansk kultur- og samfundsforståelse. Dette forudsætter, at skolerne i fremtiden i langt højere grad skal kompetenceafklare den enkelte unge ved indgangen af grundforløbet, så de får tilbud om et grundforløb, der modsvarer behovet for erhvervelse af relevante kompetencer, og som dermed medvirker til, at den unge fuldfører det påbegyndte uddannelsesforløb.

 

Samtidig gøres grundforløbet mere fleksibelt og praksisnært, så eleverne møder fagligheden indenfor det valgte uddannelsesområde tidlig i uddannelsen. Dette indebærer bl.a. en ændret organisering, herunder færre elever pr. lærer, så lærerne kan undervise mere praksisnært.

 

4.2.2 Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning

Unge med svage forudsætninger kan have brug for ekstra støtte i form af enten voksenkontakt eller særlig hjælp til den løbende faglige udvikling. Nogle elever kan endvidere i perioder have brug for social og psykologisk rådgivning. Derfor afsættes midler til en mentorordning, der ligesom i folkeskolen, skal tilbydes særligt udsatte unge, der har brug for en opfølgning i hverdagen for eksempel på grund af sociale og familiemæssige problemer. Mentoren skal være bindeledet mellem familie, vejledere og lærere ved at hjælpe med de krav og tilbud den unge står overfor samt ved at etablere kontakt til relevante myndigheder og inddrage den unges familie i løsningen af problemerne.

 

Endvidere gøres kontaktlærerordningen obligatorisk. Kontaktlærerordningen skal støtte eleven i udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan og løbende følge elevens faglige udvikling. Unge med særligt behov kan få øget støtte fra kontaktlærerordningen.

 

Samtidig afsættes midler til en styrket psykologisk rådgivning. Ordningen skal tilbyde svært belastede elever med alvorlige sociale eller psykiske problemer professionel hjælp og dermed afværge et truende frafald. Endvidere igangsættes et udviklingsprojekt, der skal udvikle metoder til at hjælpe og fastholde frafaldstruede elever med psykiske problemer på erhvervsskolerne gennem forskellige former for rådgivning.

 

4.2.3 Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen

Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er et godt tilbud til de unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Kommunerne forpligtes til at udbyde egu, og der afsættes midler til en modernisering af egu med henblik på at skabe fleksible og tidssvarende uddannelsestilbud. Det betyder bl.a., at erhvervsskoler og produktionsskoler får mulighed for at udføre egu for kommunerne til hele målgruppen.

 

4.2.4 Handlingsplan for øget gennemførelse samt indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemer

De erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner skal forstærke og målrette indsatsen for at reducere frafaldet. Skolerne pålægges derfor at udarbejde handlingsplaner, der skal indeholde konkrete mål og strategier for øget gennemførelse. Planernes skal offentliggøres og evalueres årligt. Endvidere skal skolerne forbedre frafaldsregistreringen med henblik på at styrke mulighederne for en tidlig indsats overfor frafaldstruende elever. De skoler, der ikke har nedbragt frafaldet, kan Undervisningsministeriet indgå en individuel indsatsaftale med, som indeholder konkrete mål og initiativer.

 

4.2.5 Bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder

Erhvervsskolernes vejledning om uddannelsesmuligheder, praktik og erhvervsmuligheder skal styrkes i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det skal bl.a. ske ved korte praktikophold i virksomheder for elever, der begynder ad skoleadgangsvejen. Endvidere forpligtes skolerne til at gennemføre en styrket opsøgende indsats i forhold til elever med særlig behov og deres forældre.

 

4.2.6  Målretning af produktionsskoleforløb, så de som hovedregel indeholder meritgivende forløb til kompetencegivende uddannelse

Produktionsskolernes aktivitet skal i større udstrækning end i dag målrettes kompetencegivende uddannelser, herunder især erhvervsuddannelserne. Der skal som hovedregel indgå meritgivende brobygning til en kompetencegivende uddannelse i produktionsskoleforløbene.

 

Skolerne skal samarbejde med institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og produktionsskolerne skal kunne tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse og – efter aftale med en erhvervsskole – gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Kombinationsforløbene vil medføre, at produktionsskolernes målgruppe vil opleve en glidende overgang til erhvervsuddannelserne, hvilket vil modvirke frafald.

 

4.3 Indsatsen for flere praktikpladser skal øges

For at realisere målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en uddannelse, er det nødvendigt, at der er praktikpladser nok. Erfaringen viser, at det især er unge med dårlige forudsætninger og med indvandrerbaggrund, der har sværere ved at få en praktikplads. I forbindelse med velfærdsaftalen blev aftalepartierne enige om at igangsætte en undersøgelse af den eksisterende AER-ordning og herefter vurdere, om udviklingen i antallet af praktikpladser understøtter målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Samtidig vil staten inden udgangen af 2007 øge antallet af praktikpladser med 25 pct. og yderligere øge det samlede antal elever herefter. Endvidere vil et måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne blive drøftet med KL. 

 

 

Tabel 4.3
Indsatsen for flere praktikpladser skal øges
Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
I alt	40	40	40	-	-	-
4.3.1 Øget praktikpladsopsøgende indsats og vejledning	34	34	34	-	-	-
4.3.2 Kampagne for flere praktikpladser	5	5	5	-	-	-
4.3.3 Flex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler1	1	1	1	-	-	-
1) Hertil kommer 5 mio. kr. årligt, der finansieres af de forlængede flerårsaftalemidler.

 

4.3.1 Øget praktikpladsopsøgende indsats og vejledning

Der kræves en ekstraordinær indsats af skolerne for at skabe bedre praktikpladsmuligheder for indvandrere og efterkommere samt for elever med svage forudsætninger for uddannelse. Der afsættes derfor midler til en styrket praktikpladsopsøgende indsats og vejledning af elever på erhvervsskolerne. Forslaget betyder, at skolernes fremover skal give eleverne bedre vejledning, når eleverne slutter grundforløbet og i perioden efter afsluttet grundforløb, indtil eleven får en uddannelsesaftale eller går i gang med en anden uddannelse eller beskæftigelse. Den nuværende præmieringsmodel udvikles, så de erhvervsskoler, der bidrager til, at der indgås mange uddannelsesaftaler, bliver belønnet yderligere herfor. Dette skal skabe klare incitamenter for skolerne til at arbejde for flere praktikpladser – ikke mindst til gavn for elever med de dårligste forudsætninger.

 

4.3.2 Kampagne for flere praktikpladser

En stor del af de unge, som skal gennemføre en ungdomsuddannelse for at nå målsætningen om, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, vil være unge med dårlige forudsætninger og med indvandrerbaggrund. Erfaringen viser, at disse unge har sværere ved at få en praktikplads. Der iværksættes en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer med henblik på at øge antallet af praktikpladser. Kampagnen skal både rette sig mod virksomheder, der ikke har erhvervsuddannelseselever i praktik, og virksomheder der har mulighed for at tage flere erhvervsuddannelseselever i praktik.

 

4.3.3 Flex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler

Arbejdsmarkedets samlede praktikpladskapacitet skal udnyttes bedre. Nogle virksomheder har en kortere planlægningshorisont end varigheden af en hel elevaftale. Andre er så specialiserede, at de ikke kan tilbyde tilstrækkelig bredde i oplæringen. Her kan flex-kombinationsaftaler, som kan anvendes indenfor uddannelser, hvor der udbydes skolepraktik, være en god mulighed for virksomheder, da det giver mere fleksibilitet. Den nuværende forsøgsordning fra 2003-2007 evalueres i 2006. Erfaringerne med forsøgene med flex-kombinationsaftaler, herunder aftaler med klynger af virksomheder og korte uddannelsesaftaler, drøftes i efteråret med aftalepartierne med henblik på permanentgørelse. Der er i forbindelse med forlængelsen af flerårsaftalen afsat 5,4 mio. kr. årligt til formålet.

 

4.4 Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges

Bredden i erhvervsuddannelserne skal forbedres ved at styrke muligheden for oprettelse af nye, individuelle uddannelser samt ved at give tilbud til unge med stærke forudsætninger. Endvidere skal der foretages en bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder.

 

 

Tabel 4.4
Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges
Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
I alt	10	23	27	-	-	-
4.4.1 Individuelle erhvervsuddannelser	3	9	13	-	-	-
4.4.2 Trin og niveaudeling	3	9	9	-	-	-
4.4.3 Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder1	5	5	5	-	-	-
1) Hertil kommer 7 mio. kr. årligt der finansieres af de forlængede flerårsaftalemidler.

 

 

Udover de afsatte midler fra globaliseringspuljen afsættes midler til en øget internationalisering af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, som er finansieret på FFL07 af bl.a. eksisterende kvalitetsudviklingsmidler. Den øgede internationalisering skal bidrage til at styrke elevernes tekniske, sproglige og kulturelle kompetencer til at agere i en globaliseret hverdag. Bl.a. skal skolerne udbyde fremmedsprog som valgfag udover engelsk og gennemføre mere undervisning i engelsk. Endvidere skal skolerne i højere grad etablere samarbejde med skoler i andre lande og øge anvendelsen af udenlandske gæstelærere med relevante fremmedsprog.

 

4.4.1 Individuelle erhvervsuddannelser

Muligheden for at tilrettelægge individuelle erhvervsuddannelser skal styrkes, herunder tilrettelæggelse af forløb der går på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområder. Det kan fx ske ved, at der i samarbejde med en virksomhed sammensættes et individuelt uddannelsesforløb af dele af en eller flere erhvervsuddannelser eller anden undervisning. Det vil medvirke til at skabe flere erhvervskompetencegivende uddannelsesmuligheder for unge, der ikke i dag har mulighed for eller ønske om at gennemføre en af de eksisterende erhvervsuddannelser. Samtidig vil det medvirke til at aktivere de ikke udnyttede praktikpladsmuligheder, som er til stede både i den private og offentlige sektor.

 

4.4.2 Trin og niveaudeling

For at skabe klare uddannelsestilbud til unge med såvel stærke som svage forudsætninger, trindeles erhvervsuddannelserne. Hvert trin skal afspejle en jobprofil, som har et modsvar på arbejdsmarkedet. Samtidig skal den enkelte elev få bedre mulighed for at vælge forskellige niveauer i fagene. Dette skal styrke påbygningsmulighederne i erhvervsuddannelserne således, at elever kan tage en forlængelse af hovedforløbet på to uger med henblik på at opnå adgangsgivende niveau til korte videregående uddannelser.

 

4.4.3 Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder

Uddannelsesdækningen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er ikke hurtig nok. Når der sker brancheglidninger, og når nye brancher opstår, skal der sikres en hurtig og løbende tilpasning, og behovet for nye og tværgående uddannelser skal systematisk identificeres. Der etableres derfor en central prognose- og analysevirksomhed, som systematisk skal identificere behovet for nye og tværgående uddannelser. Hvis de eksisterende faglige udvalg ikke reelt påtager sig at dække behovet, skal behovet dækkes ved at nedsætte særlige udviklingsudvalg til at løse opgaven.

 

4.5. Tidlig indsats over for unge med risiko for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse

For at realisere målsætningen om, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og 95 pct. gennemføre en ungdomsuddannelse, kræver det en ekstra indsats allerede i folkeskolen og i forhold til de unge, der ikke umiddelbart starter på en ungdomsuddannelse.

 

 

Tabel 4.5
Tidlig indsats over for unge med risiko for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse
Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
I alt	-	32	68	-	-	-
4.5.1 Tidlig og differentieret vejledning	-	19	38	-	-	-
4.5.2 Mentorordning for særlig udsatte	-	6	15	-	-	-
4.5.3 Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen	-	6	15	-	-	-

 

4.5.1 Tidlig og differentieret vejledning

Der skal allerede fra 6. klasse sættes ind over for unge, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

 

Med initiativet tilrettelægges en særlig indsats, der forebygger fravær, kriminalitet mv. og bidrager til, at den unge erhverver de kompetencer, der er nødvendige med henblik på at gennemføre en ungdomsuddannelse. Praksisnære undervisningsforløb for skoletrætte elever skal bidrage hertil.

 

Samtidig indføres en systematisk introduktion til ungdomsuddannelserne, som skal bidrage til, at uddannelsesvalget i forlængelse af 9. klasse fremrykkes og kvalificeres. Dette gøres ved et obligatorisk introduktionsforløb på 1 uge på en eller flere ungdomsuddannelser, som skal lede op til en forhåndstilkendegivelse af uddannelsesvalget i 8. klasse. For stadig uafklarede elever skal der igen være mulighed for i 9. klasse at deltage i et kortere brobygningsforløb.

 

4.5.2 Mentorordning for særlig udsatte

Alt for mange unge falder fra i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det kan bl.a. skyldes, at der er unge, som ikke har tilstrækkelig voksenkontakt og derfor har brug for opfølgning i hverdagen. Der skal derfor være mulighed for at få tilknyttet en mentor allerede fra 9. klasse. Mentoren kan fx være fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

 

En mentor allerede fra 9. klasse skal sikre, at udsatte unge i højere grad oplever, at der løbende stilles krav til og følges op på indsatsen i skolen og samtidig hjælper den unge med de tilbud, der er til stede.

 

Eleven skal, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, kunne fortsætte med den samme mentor i erhvervsuddannelserne.

 

4.5.3 Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen

Kommunerne skal forpligtes til at etablere en sammenhængende og målrettet indsats over for den enkelte unge, der ikke er påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.

 

Unge mellem 19 og 25 år kan i dag få tilbud om vejledning. Med forslaget skal unge mellem 19 og 25 år, der ikke er i uddannelse, løbende opsøges. Kommunerne forpligtes til en indsats, der skal være systematisk, opsøgende og opfølgende. Indsatsen tilrettelægges, så unge under 25 år opsøges løbende, indtil de er i ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der bringer dem i ordinær uddannelse. Denne opsøgende forpligtelse kan være skriftlig, telefonisk eller, hvis det ikke på anden vis er muligt at komme i kontakt med den unge, gennem personligt fremmøde på den unges bopæl/opholdssted.

 

4.6 Øget undervisningskapacitet

I en global økonomi, hvor der stilles store krav til omskiftelighed og høje kvalifikationer i arbejdsstyrken, er det en central opgave at sikre, at uddannelsesniveauet er helt i top. Kun ved at sikre, at alle unge som udgangspunkt får mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, kan det undgås, at der kommer en gruppe med utilstrækkelige kvalifikationer, som derved udsættes for en voksende ledighedsrisiko.

 

I dag gennemfører 80 pct. af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse. Målsætningen er, at 95 pct. i 2015 skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Som anført i velfærdsaftalen bliver denne udfordring ikke mindre af, at ungdomsårgangene vokser i de kommende år.

 

For at realisere målsætningen er aftalepartierne enige i, at der udover en styrkelse af kvaliteten i ungdomsuddannelserne, fra globaliseringspuljen afsættes ressourcer til at øge kapaciteten til en øget uddannelsesaktivitet i ungdomsuddannelserne.

 

 

Tabel 4.6
Øget undervisningskapacitet
Mio. kr. 2007 pl.		2007	2008	2009	2010	2011	2012
4.6 Øget undervisningskapacitet	158		449	852	1.342	1.832	2.270

 

 

Der afsættes således ressourcer til at imødekomme fremadrettet stigende uddannelsesaktivitet på ungdomsuddannelserne efter 2006. Konkret afsættes midler til undervisningskapacitet, stigende SU- og godtgørelsesudgifter mv., som skyldes øget tilgang af elever, forbedret fastholdelse af elever i ungdomsuddannelserne, samt øget studieaktivitet pr. elev.

 

 

Alle unge skal have en ungdomsuddannelse
Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
I alt	308	781	1.220	1.702	2.232	2.620
4.1 De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, herunder efterud-dannelsen af lærere mv.	41	73	70	-	-	-
4.1.1 Efteruddannelse af lærere1	25	50	50	-	-	-
4.1.2 Bedre skolemiljø	7	15	15	-	-	-
4.1.3 Styrkelse af kvalitetssikring og –udvikling	9	9	5	-	-	-
4.2 Indsatsen for unge med svage forud-sætninger skal styrkes	59	164	164	-	-	-
4.2.1 Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb	8	59	59	-	-	-
4.2.2 Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning	29	63	63	-	-	-
4.2.3 Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen	3	3	3	-	-	-
4.2.4 Handlingsplan for øget gennemførelse samt indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemer	10	20	20	-	-	-
4.2.5 Bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder	2	5	5	-	-	-
4.2.6 Målretning af produktionsskoleforløb	7	15	15	-	-	-
4.3. Indsatsen for flere praktikpladser øges	40	40	40	-	-	-
4.3.1 Øget praktikpladsopsøgende indsats og vejledning	34	34	34	-	-	-
4.3.2 Kampagne for flere praktikpladser	5	5	5	-	-	-
4.3.3 Flex-kombinationsaftaler og korte ud-dannelsesaftaler2	1	1	1	-	-	-
4.4 Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges	10	23	27	-	-	-
4.4.1 Individuelle erhvervsuddannelser	3	9	13	-	-	-
4.4.2 Trin og niveaudeling	3	9	9	-	-	-
4.4.3 Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder3	5	5	5	-	-	-
Kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne (flerårsaftale) i alt	150	300	300	-	-	-
Reserve til fornyelse af flerårsaftale	-	-	-	300	300	300
4.5. Tidlig indsats overfor unge med risiko for ikke at påbegynde en uddannelse	-	32	68	-	-	-
4.5.1 Tidlig og differentieret vejledning	-	19	38	-	-	-
4.5.2 Mentorordning for særlig udsatte	-	6	15	-	-	-
4.5.3 Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen	-	6	15	-	-	-
Reserve til senere udmøntning	-	-	-	60	100	50
4.6. Øget undervisningskapacitet	158	449	852	1.342	1.832	2.270
1) Hertil kommer yderligere 50 mio. kr., der finansieres af eksisterende kvalitetsudviklingsmidler i 2008 og 2009. 2) Hertil kommer 5 mio. kr. årligt, der finansieres af de forlængede flerårsaftalemidler. 3) Hertil kommer 7 mio. kr. årligt, der finansieres af de forlængede flerårsaftalemidler.

 

 

+++NOTER+++

/NPKT/FN101// Der sigtes her til erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne.

---NOTER---

 

+++Bilag+++Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1
§ 1. - - -  Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges sÃ¥ledes, at det i videst muligt omfang er egnet til at 1)   - - - 2)   give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, 3)   - - - 4)   imødekommer arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og		I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. > af > 2006 foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 2, indsættes i nr. 2, efter »arbejdsliv,« »herunder etablering af egen virksomhed,« og i nr. 4, indsættes efter »teknologi,« »samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke,« Â
5)   give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse. Stk. 3. - - -		2. I § 1, stk. 2, nr. 4, udgÃ¥r sidste ord »og«, og efter nr. 4 indsættes som nyt nr.: »5)  give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet, og« Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
§ 2. - - - Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregÃ¥r i en virksomhed pÃ¥ grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.		3. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregÃ¥ i udlandet efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 1.«
§ 4.  - - - Stk. 2. - - - Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol og om lærerkvalifikationer.		4. I § 4 indsættes i stk. 3, efter »og -kontrol«: », herunder om skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse,« og som stk. 4: »Stk. 4. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 38.  Undervisningsministeren fastsætter regler om form og indhold i uddannelsesordningerne samt om høring af skoler, jf. stk. 1.«
§ 5. - - - Stk. 2 – 5. - - -		5. I § 5 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse ud over de elever, der er optaget af uddannelsesinstitutionen, i et antal svarende til højst halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrÃ¥det henholdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rÃ¥dighed for institutionerne i regionen, jf. § 43, stk. 4.«
§ 6. - - - Stk. 2. - - -		6. I § 6 indsættes som stk. 3: Stk. 3. »Institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse, fordeler de elever, der er optaget i medfør af stk. 1, mellem de arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rÃ¥dighed, jf. § 43, stk. 4, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiveren kommer i stand. De offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rÃ¥dighed, har, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, pligt til at ansætte de af institutionen henviste elever.«
§ 7. Ved optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk bestÃ¥et inden optagelsen.		7. § 7 affattes sÃ¥ledes: »Undervisningsministeren kan fastsætte krav til ansøgernes danskkundskaber ved optagelse til skoleundervisning.«
   § 8. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse pÃ¥ skole, herunder om den prøve, der er nævnt i § 7.		8. I § 8 ændres »den prøve« til: »de krav«.
§ 13. Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen pÃ¥ skoleundervisning og praktikuddannelse, samt regler om de krav, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til skoleundervisning i hovedforløbet. Stk. 2 – 4 - - -		9. I § 13, stk. 1, udgÃ¥r: », samt regler om de krav, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til skoleundervisning i hovedforløbet«
§ 14. Uddannelsernes grundforløb grupperes i indtil 7 erhvervsfaglige fællesindgange af undervisningsministeren efter indstilling fra RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Stk. 2. - - -		10. I § 14 ændres i stk. 1 »7« til »12« og efter stk. 2 indsættes: »Stk. 3. Uddannelsernes gruppering skal foretages ud fra, at uddannelserne i en fællesindgang 1)   i videst muligt omfang har et funktions- og kompetencefællesskab, 2)   tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud til elever om uddannelse pÃ¥ forskellige niveauer og trin og 3)   samlet kan tilgodese, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever fÃ¥r sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang, den enkelte elev er begyndt pÃ¥.«
§ 15. - - - Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse sÃ¥ vidt muligt sÃ¥ledes, at eleverne kan afslutte forløbet pÃ¥ et eller flere kompetencegivende trin med en uddannelse, som indeholder pÃ¥ forhÃ¥nd fastsatte dele af den samlede uddannelse.		11. I § 15, stk. 2, udgÃ¥r »sÃ¥ vidt muligt« og efter »den samlede uddannelse« tilføjes: », og som har et modsvar pÃ¥ arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 5«.
Stk. 3. Skolen kan med godkendelse fra det faglige udvalg tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser. Forløbet beskrives i elevens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet bestÃ¥r af skoleundervisning og praktikuddannelse. Stk. 4. - - -		12. I § 15, stk. 3, affattes 1. pkt.: »Skolen kan tilrettelægge forløb, der skal omfatte dele af en eller flere erhvervsuddannelser, og som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer.«
		13. I § 15 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling efter stk. 2 og om forløb efter stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne trindeles.«
§ 19. - - - Stk. 2. – 7. - - -		14. I § 19 indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af Ã¥rselever, samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.«
§ 19 b. Skolen modtager tilskud inklusive tilskud til udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms til skolepraktik, jf. § 66 d, eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4, pÃ¥ grundlag af det antal Ã¥rselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. I antallet af Ã¥rselever indgÃ¥r elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre mÃ¥neder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Det gennemsnitlige tilskud pr. Ã¥rselev fastsættes i de Ã¥rlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 og refusion af skolernes udgifter til skolepraktikydelse, jf. § 66 k, stk. 1, afholdes af staten. Stk. 3. For den del af institutionens udgifter til betaling af ikkefradragsberettiget købsmoms, som ikke dækkes af Arbejdsgivernes Elevrefusion i medfør af stk. 2, modtager institutionen kompensation fra Undervisningsministeriet. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3.		15. § 19 b affattes sÃ¥ledes: Ȥ 19 b. Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf. § 66 d, eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4, pÃ¥ grundlag af det antal Ã¥rselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. I antallet af Ã¥rselever indgÃ¥r elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre mÃ¥neder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Tilskud til skolepraktik ydes pÃ¥ grundlag af takster pr. Ã¥rselev, som fastsættes pÃ¥ de Ã¥rlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1.«
§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet pÃ¥ en helhedsorienteret mÃ¥de omfatte bÃ¥de praktisk og teoretisk undervisning med henblik pÃ¥ at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at 1) - 3) - - - 4) give eleverne forstÃ¥else af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold.		16. I § 22, nr. 4, indsættes efter »arbejdspladsforhold«: », herunder kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed, samt fremmedsprog og kulturforstÃ¥else«
§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed sÃ¥ledes, at grundforløbet omfatter emner, der er fælles for flere uddannelser, og sÃ¥ledes at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig specialisering.		17. I § 23 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter de kompetencemÃ¥l, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, i reglerne om de enkelte uddannelser efter de faglige udvalgs bestemmelse inden for rammer, som ministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1.«
§ 25. - - - Stk. 2. - - - Stk. 3. RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver efter samrÃ¥d med de pÃ¥gældende faglige udvalg indstilling til undervisningsministeren om de omrÃ¥defag, som skal være fælles for flere uddannelser, jf. § 24, stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses øvrige omrÃ¥defag og specialefag samt vælger grundfagene i hovedforløbet, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2. Stk. 4 og 5 .- - -		18. I § 25, stk. 3, 1. pkt., ændres »omrÃ¥defag« til: »kompetencemÃ¥l« og i 3. pkt. ændres »den enkelte uddannelses øvrige omrÃ¥defag samt vælger grundfagene i hovedforløbet« til: »kompetencemÃ¥lene for hovedforløbet«.
§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregÃ¥ende uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik pÃ¥ kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalomrÃ¥de.		19. I § 27 indsættes efter 2. pkt.: »Skolerne skal tilbyde eleverne mindst et fremmedsprog ud over engelsk.«
§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.		20. I § 28 indsættes som 2. pkt.: »Eleverne skal kunne vælge undervisning pÃ¥ højere niveau end de obligatoriske i de enkelte fag.«Â
§ 30. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.		21. I § 30, 1. pkt., indsættes efter »uddannelsen«: »og stille kontaktpersoner til rÃ¥dighed for eleverne samt formidle social, personlig eller psykologisk rÃ¥dgivning til elever, der har behov herfor.«
§ 33. - - - Stk. 2. - - - Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den enkelte uddannelse pÃ¥ grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af undervisningsministeren, for omrÃ¥defags og specialefags vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse. Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de krav til eleverne, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pÃ¥gældende hovedforløb, jf. § 13, stk. 1. Det faglige udvalgs retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgÃ¥r i bedømmelsesplanen. Stk. 4. - - -		22. I § 33, stk. 3, ændres Ȥ 13, stk. 1« til: Ȥ 23, stk. 2«.
§ 34. - - - Stk.2 og 3. - - - Stk. 4. Formanden for RÃ¥det for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rÃ¥dets arbejde uden stemmeret. Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, RÃ¥det om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse samt foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser kan deltage i rÃ¥dets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret. Stk. 5 – 9. - - -		23. I § 34, stk. 4, 2. pkt., udgÃ¥r: »Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser,«.
    § 35. RÃ¥det for de Erhvervsrettede Uddannelser rÃ¥dgiver pÃ¥ overordnet niveau undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser pÃ¥ undervisningsministerens omrÃ¥de. PÃ¥ erhvervsuddannelsesomrÃ¥det afgiver rÃ¥det indstilling om: 1)   - - - 2)   Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelseaf uddannelser, jf. § 1, stk. 3, og om indstillinger fra ad hoc-udvalg, jf. § 37, stk. 2. 3)   Nedsættelse af midlertidige faglige udvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2. 4)   24) - - - Stk. 2.- 6.  - - -		24. I § 35, stk. 1, nr. 2, ændres »ad hoc-udvalg« til »udviklingsudvalg«.     25. § 35, stk. 1, nr. 3, affattes sÃ¥ledes: »3)  Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2 og 3, og om fravigelse af § 37, stk. 1, jf. stk. 8.«
§ 37. - - - Stk. 2. I forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan undervisningsministeren efter indstilling fra RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nedsætte midlertidige faglige udvalg. Undervisningsministeren kan endvidere nedsætte ad hoc-udvalg til dette formÃ¥l. Ministeren kan pÃ¥lægge RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser at afgive indstilling om nedsættelse af et midlertidigt fagligt udvalg inden en nærmere fastsat tidsfrist. Ministeren kan endvidere bemyndige et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et midlertidigt fagligt udvalg efter denne lov.		26. § 37, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: »Stk. 2. For at sikre fornøden faglig fornyelse og uddannelsesdækning inden for erhvervsuddannelserne kan undervisningsministeren nedsætte udviklingsudvalg. RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om nedsættelse og sammensætning af et udviklingsudvalg inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Ministeren kan endvidere bemyndige et udviklingsudvalg eller et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et fagligt udvalg efter denne lov.«
Stk. 3. Ad hoc-udvalg samt efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan efter undervisningsministerens bestemmelse varetage de opgaver og funktioner, som varetages af faglige udvalg og midlertidige faglige udvalg i henhold til lovgivningen om erhvervsuddannelser. Stk. 4. - - -		27. I § 37, stk. 3, ændres: »Ad hoc-udvalg« til »Udviklingsudvalg« og ordene »og midlertidige faglige udvalg« udgÃ¥r og som 2. pkt. indsættes: »Udviklingsudvalg kan i særlige tilfælde nedsættes for at udføre opgaver i stedet for et eller flere faglige udvalg, der er nedsat efter stk. 1.«
Stk. 5. Undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rÃ¥dighed for midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg. Stk. 6 og 7. - - -		28. I § 37, stk. 5, erstattes: »midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg« med »udviklingsudvalg«.
§ 38. - - - Stk. 2 og 3 - - -		39. I § 38 indsættes efter stk. 2 som nyt stk.: »Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 4.« Stk. 3 – 8 bliver herefter stk. 4 – 9.
Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets omrÃ¥de og tilgrænsende omrÃ¥der og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Stk. 5- 8. - - -		30. I § 38, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Det faglige udvalg skal en gang om Ã¥ret til Undervisningsministeriet indsende en redegørelse herom.«
§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder. Stk. 2. - - -		31. I § 40, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg.«
Stk. 3. Skolen kan fravige bestemmelsen i stk. 2 om udvalgets sammensætning, nÃ¥r det faglige udvalgs opgaver i henhold til § 37, stk. 2, varetages af et ad hoc-udvalg. Stk. 4 - 6. - - -		32. I § 40, stk. 3, ændres »ad hoc-udvalg« til »udviklingsudvalg«.
§ 43. - - - Stk. 2 og 3. - - -		33. I § 43 indsættes som stk. 4 og 5: »Stk. 4. RegionsrÃ¥det og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rÃ¥dighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen. Stk. 5. Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4, ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. § 37, pÃ¥lægge regionsrÃ¥det og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et Ã¥rligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen til rÃ¥dighed for institutionerne.«
§ 47. - - - Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisningsministeren. Formanden skal være dommer. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer beskikkes for 4 Ã¥r. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.		34. I § 47, stk. 2, erstattes 3. og 4. pkt. af: »1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Der beskikkes tillige 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark i fællesskab, samt 1 medlem efter indstilling fra Finansministeriet. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 Ã¥r. For medlemmerne kan beskikkes stedfortrædere.«
Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede, udpeget af regionsrÃ¥dene i forening, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening, og 1 tilforordnet udpeget af undervisningsministeren. Stk. 4. - - -		35. § 47, stk. 3, affattes sÃ¥ledes: »Stk. 3. I behandlingen af en klagesag deltager formanden, repræsentanten for Landsorganisationen i Danmark og en arbejdsgiverrepræsentant. Er klageren en privat virksomhed deltager repræsentanten for Dansk Arbejdsgiverforening. Er klageren en kommunal myndighed eller virksomhed deltager repræsentanten udpeget fra Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark. Er klageren en statslig myndighed eller virksomhed deltager repræsentanten for Finansministeriet. «
§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgÃ¥et en uddannelsesaftale, jf. dog § 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66 l. Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Stk. 2 - 6. - - -		36. I § 48, stk.1, indsættes efter 2. pkt.: »Der kan dog indgÃ¥s en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode af uddannelsens hovedforløb. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at bestemmelsen i 3. punktum ikke finder anvendelse i bestemte uddannelser.«
§ 64. - - - Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pÃ¥gældende uddannelsesomrÃ¥de. Stk. 3 og 4. - - -		37. I § 64 indsættes i stk. 2 efter 1. pkt.:   »En part, som ikke er tilknyttet en af de i stk. 1 nævnte organisationer, kan kræve at sagen behandles under medvirken af et af parten udpeget medlem af nævnet.«
§ 66 a. - - - Stk. 2. Skolepraktik skal desuden tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven ikke optages til skolepraktik, før der er truffet afgørelse eller indgÃ¥et forlig om afslutning pÃ¥ tvistigheden. Stk. 3. - - -		38. I § 66 a, stk. 2,1. pkt., indsættes efter: »erhvervsuddannelse«: », eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. punktum.«
§ 66 c. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som praktikpladssøgende, herunder med hensyn til overgang til uddannelser efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. I reglerne kan det fastsættes, at eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet. Reglerne fastsættes efter indstilling fra RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Stk. 2. - - -		39. I § 66 c, stk. 1, udgÃ¥r: », herunder med hensyn til overgang til uddannelser efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«
§ 66 l. Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et særligt afslutningsforløb i erhvervsuddannelserne. Eud+ kan gennemføres af skoler og institutioner m.fl., der er godkendt til at udbyde det pÃ¥gældende hovedforløb, jf. § 18. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale.		40. I § 66 l, stk. 1,1. pkt., erstattes »erhvervsuddannelserne« med: »erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1«
§ 66 m. Adgang til eud+ er betinget af, at eleven 1)   og 2) - - - 3)   har været i lønnet beskæftigelse i mindst 6 mÃ¥neder efter afslutningen af trin 1 med arbejdsopgaver, der falder inden for uddannelsesomrÃ¥det.		41. I § 66 m, stk. 1,nr. 3, erstattes »falder inden for uddannelsesomrÃ¥det« med: »er centrale for det uddannelsestrin, eleven ønsker at gennemføre som eud+«
		42. Efter § 69 indsættes: Ȥ 69 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser pÃ¥ bistands-, pleje-, og omsorgsomrÃ¥det, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.«
		§ 3   I lov om korte videregÃ¥ende uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), jf. lov nr. 1115 af 29. december 1997, som ændret ved lov nr. 1080 af 17. december 2002 § 8, lov nr. 1083 af 17. december 2002 § 6, lov nr. 299 af 30. april 2003, lov nr. 334 af 18. maj 2005 § 4, lov nr. 591 af 24. juni 2005 § 3 og lov nr. 380 af 3. maj 2006 § 1, foretages følgende ændring:
§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), der bygger på erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.		1. I § 1 udgår: », landbrugsuddannelserne«.
§ 23. For følgende elementer, der indgÃ¥r i en uddannelsesplan for en grunduddannelse for voksne, modtager skolen eller institutionen tilskud efter § 6 i lov om Ã¥ben uddannelse: 1) Enkeltfag fra en erhvervsuddannelse, en landbrugsuddannelse eller en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse. 2) - - - Stk. 2. - - - Stk. 3. - - -		§ 4 I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregÃ¥ende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lov nr. 488 af 31. maj 2000, som ændret ved lov nr. 343 af 16. maj 2001, lov nr. 297 af 30. april 2003 § 6, lov nr. 401 af 28. maj 2003 § 2, lov nr. 447 af 10. juni 2003, lov nr. 593 af 24. juni 2005 § 6, foretages følgende ændring:   1. I § 23, stk. 1, nr. 1, udgÃ¥r: », en landbrugsuddannelse eller en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse
		§ 5 I lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003, foretages følgende ændring:
§ 2 a. Pligt til at fÃ¥ foretaget en vurdering har   1) - - - 2) faglige udvalg, henholdsvis LandbrugsuddannelsesrÃ¥det, der træffer afgørelser om afkortning af uddannelsestid.       Stk. 2.- - -     Stk. 3.- - -     Stk. . - - -     Stk. 5. ---     Stk. 6.- - -		1. I § 2a, stk. 1, nr. 2, udgÃ¥r: », henholdsvis LandbrugsuddannelsesrÃ¥det«.
§ 3. - - -     Stk. 2.- - -     Stk. 3.- - -     Stk. 4. Vurderingen skal lægges til grund for følgende afgørelser: 1) En offentligt anerkendt uddannelsesinstitutions afgørelse om optagelse. 2) En arbejdsløshedskasses afgørelse om optagelse. 3) En myndigheds afgørelse om ansættelse. 4) En myndigheds afgørelse om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv, jf. dog stk. 5. 5) Et fagligt udvalgs henholdsvis Landbrugsuddannelsesrådets afgørelse om afkortning af uddannelsestid.     Stk. 5. - - -     Stk. 6. - - -     Stk. 7. - - -.		2. I § 3, stk. 4, nr. 5, udgår: »henholdsvis Landbrugsuddannelsesrådets«.
		§ 6 I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lov nr. 446 af 10. juni 2003, som ændret ved lov nr. 1228 af 27. december 2003, lov nr. 523 af 24. juni 2005 § 19, lov nr. 593 af 24. juni 2005 § 5, foretages følgende ændring:
§ 1. Loven skal fremme et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bestÃ¥r af arbejdsmarkedsuddannelser efter denne lov og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter lov om Ã¥ben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med henblik pÃ¥ den private og den offentlige sektors beskæftigelsesomrÃ¥der. Uddannelsesindsatsen har til formÃ¥l i kombination med beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning at dække samfundets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.   Stk. 2. - - -		1. I § 1, stk. 1, udgÃ¥r: », landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser«
§ 20. Uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde uddannelse efter §§ 10 og 15 modtager tilskud til uddannelserne efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver eventuel betaling for deltagelse i disse efter samme lov.
 Stk. 2. Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra, deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne og enkeltfag herfra, enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen, merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) samt individuel kompetenceafklaring og kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets udtalelse kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning.		2. I § 20, stk. 2, udgår: », landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser« og  », deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelser og enkeltfag herfra« og », merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen)«.
§ 37. Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner under Undervisningsministeriet eller social- og sundhedsskoler, og som den 1. maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, kan godkendes til at udbyde: 1)   Bestemte arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte. 2)   Bestemte enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 2.  - - -		3. I § 37, stk. 1, udgår: »eller social- og sundhedsskoler« og foran »Bestemte« indsættes »1)«.
		§ 7 I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, som ændret ved lov nr. 334 af 18. maj 2005 § 7, lov nr. 593 af 24. juni 2005 § 4 og lov nr. 380 af 3. maj 2006 § 1, foretages følgende ændring:
§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf. dog stk. 2, 7 og 8 samt § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, jf. dog § 8, stk. 3, ved følgende uddannelser og uddannelsesaktiviteter: 1)   Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). 2)   Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter denne lov. 3)   Deltidsuddannelser efter denne lov på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra. 4)   Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter denne lov. 5)   Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter denne lov. 6)   Enkeltfag på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter denne lov. 7)   Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter denne lov og enkeltfag herfra. 8)   Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse efter denne lov. 9)   Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. som led i grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Stk. 3.  - - -		1. I § 6, stk.  2, udgår nr. 4, nr. 6, nr. 7 og nr. 8. Nr. 5 bliver herefter nr. 4 og nr. 9 bliver nr. 5.
		§ 8 I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni 2004, som ændret ved lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
§ 21. »Folkeoplysningsudvalget anviser i prioriteret rækkefølge til den frie folkeoplysende virksomhed følgende til formålet egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne: 1) Kommunale lokaler m.v. 2) Lokaler m.v., der benyttes til udbud af uddannelse med godkendelse efter lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen (stx), lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, samt lokaler, der benyttes til udbud af uddannelserne til sygeplejerske og radiograf og til aktiviteter efter lov om centre for undervisningsmidler m.v. Dette gælder dog ikke lokaler m.v., der tilhører private gymnasier og studenter- og hf-kurser. 3) Regionale lokaler m.v. 4) Statslige lokaler m.v. Stk. 2. - - -		1. I § 21, stk. 1, nr. 2 udgår: »lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, samt« og foran: »sygeplejerske« indsættes: »social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent« og efter: »radiograf« indsættes: »til den pædagogiske grunduddannelse«.
		§ 9 I lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28. september 2004, foretages følgende ændring:
§ 5. Ved introduktionsforløb, jf. § 4, nr. 3, forstås særligt tilrettelagt vejlednings- og undervisningsforløb, der skal give den unge en orientering om en eller flere af nedenstående godkendte ungdomsuddannelser: 1) Erhvervsuddannelser. 2) Erhvervsgymnasiale uddannelser. 3) Gymnasium- og hf-uddannelsen. 4) De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. 5) Landbrugets grunduddannelse. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om introduktionskurser.		1. I § 5, stk. 1, udgår nr. 4 og 5.
§ 8. Følgende skoler kan udbyde elementer af brobygningsforløb i form af 10. klasse, dele af allerede eksisterende uddannelser på skolen eller særligt tilrettelagt introduktionskurser til den eller de ungdomsuddannelser, skolen i forvejen udbyder, jf. § 4, nr. 3: 1) Folkeskoler. 2) Frie grundskoler. 3) Efterskoler. 4) Kommunale ungdomsskoler. 5) Offentlige og private gymnasier, hf-kurser og studenterkurser. 6) Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 7) Social- og sundhedsskoler. Stk. 2. Endvidere kan elementer af brobygningsforløb gennemføres på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, på produktionsskoler samt på voksenuddannelsescentre, for så vidt angår hf-enkeltfag, hvis tilrettelæggelsen sker i samarbejde med en eller flere af de skoler, der er nævnt i stk. 1, nr. 5-7. Stk. 3. Et eller flere elementer i et brobygningsforløb skal foregå på en ungdomsuddannelsesinstitution, jf. stk. 1, nr. 5-7.		2. I § 8, stk. 1, udgår nr. 7, og i  stk. 2 og stk. 3 ændres: »5-7« til »5-6«.
Bilag 1   - - - 6) Lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser med senere ændringer ….. 30) Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser		§ 10 I af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som ændret ved lov nr. 593 af 24. juni 2005 § 3, foretages følgende ændring: 1. I Bilag 1 ophæves nr. 6 og nr. 30.
§ 3. Der kan opnÃ¥s ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om Ã¥ben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.: 1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). 2) Enkeltfag pÃ¥ erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om Ã¥ben uddannelse. 3) Deltidsuddannelser efter lov om Ã¥ben uddannelse pÃ¥ niveau med erhvervsuddannelse (EUD) og enkeltfag herfra. 4) Enkeltfag pÃ¥ landbrugsuddannelserne efter lov om Ã¥ben uddannelse. 5) Enkeltfag pÃ¥ fodterapeutuddannelsen efter lov om Ã¥ben uddannelse. 6) Enkeltfag pÃ¥ social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelse ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om Ã¥ben uddannelse, og enkeltfag herfra. 7) Merituddannelsen pÃ¥ pædagogisk grunduddannelse ( PGU-merit-uddannelsen ) under lov om Ã¥ben uddannelse. 8) Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregÃ¥ende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. 9) Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.   Stk. 2. - - -		§ 11 I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, som ændret ved lov nr. 523 af 24. juni 2005 § 16, foretages følgende ændring: 1. I § 3, stk. 1, udgÃ¥r nr. 4, nr. 6 og nr. 7. Nr. 5 bliver herefter nr. 4 og nr. 8 og 9 bliver nr. 6 og 7.
		§ 12 I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret ved lov nr. 380 af 3. maj 2006 § 1, lov nr. 576 af 9. juni 2006 § 2 og lov nr. 578 af 9. juni 2006 § 18, foretages følgende ændring:
§ 18 a. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende, der efter lov om erhvervsuddannelser, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser, lov om uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og efter lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal have tilbud om specialpædagogisk bistand. Stk. 2. …..		1. I § 18a, stk. 1 udgår: », lov om de grundlægende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser«.
§ 34 a. RegionsrÃ¥det koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, - - -   Stk. 2. - - - Stk. 3. - - - Stk. 4. - - - Stk. 5. Koordineringen omfatter: 1) Uddannelsen til studentereksamen. 2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen. 3) Uddannelsen til højere handelseksamen. 4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen. 5) Grundforløbende i erhvervsuddannelserne. 6) Grunduddannelsen til landmand. 7) De grundlæggende sociale- og sundhedsuddannelser		2. I § 34a, stk. 5, udgÃ¥r nr. 6 og nr. 7.
		§ 13 I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. , jf. lov nr. 575 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:
§ 44. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter gymnasieloven, hf-loven, lov om erhvervsuddannelser, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) skal have tilbud om specialpædagogisk bistand. Stk. 2……		1. I § 44, stk. 1, udgår: », lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser«.
§ 2. Uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af 1) lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), 2) lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), 3) lov om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), 4) lov om erhvervsuddannelser, 5) lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, 6) lov om landbrugsuddannelser, 7) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., 8) lov om fodterapeuter, 9) lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, 10) lov om produktionsskoler, 11) lov om almen voksenuddannelse eller 12) lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Stk. 2. - - -		§ 14 I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lov nr. 578 af 9. juni 2006, som ændret ved lov nr. 1224 af 6. december 2006, foretages følgende ændring: 1. I § 2, stk. 1, udgår nr. 5 og nr. 6. Nr. 7-12 bliver nr. 5 til 10

 

 

+++NOTER+++

---NOTER---

 

 

Bilag 3

Bekendtgørelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

 

Herved bekendtgøres lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004, med de ændringer der følger af § 40 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 6 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, lov nr. 119 af 27. februar 2006 og § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006.

Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2007, jf. § 6 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 14 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr. 119 af 27. februar 2006 og § 17 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, der gengives i bekendtgørelsens slutning.1)/NREF/SN501/1)/

Kapitel 1

Formål

§ 1. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal give de færdiguddannede kompetence til beskæftigelse inden for bistands-, pleje- og omsorgsomrÃ¥det samt inden for det pædagogiske omrÃ¥de. Uddannelserne skal endvidere give eleverne mulighed for at erhverve almene uddannelseskvalifikationer som grundlag for videreuddannelse samt bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Stk. 2. Uddannelsessystemet består af uddannelsen til social- og sundhedshjælper med overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent samt af den pædagogiske grunduddannelse, der indgår i et trinvist opbygget uddannelsessystem, og tilrettelægges i overensstemmelse med de social-, sundheds- og personalepolitiske mål, henholdsvis de pædagogiske mål inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og områdernes kvalifikationsbehov.

Kapitel 2

De enkelte uddannelsers struktur, varighed m.v.

§ 2. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indledes med et grundforløb, jf. dog § 11, nr. 2, 3 og 4, der bestÃ¥r af 20 ugers skoleundervisning. Grundforløbet kan forlænges med indtil 20 uger for den enkelte elev.

Stk. 2. Grundforløbet tilrettelægges for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der efter institutionens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb.

Stk. 3. Grundforløbet skal give eleven mulighed for at orientere sig om andre uddannelsesmuligheder med henblik på at skabe den størst mulige afklaring af den enkeltes forudsætninger, behov og ønsker.

Stk. 4. Institutionen kan tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen skal ske i samarbejde med elevens bopælskommune.

§ 3. Uddannelserne efter grundforløbet tilrettelægges som vekseluddannelser, sÃ¥ledes at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen til social- og sundhedsassistent kan endvidere tilrettelægges som et sammenhængende forløb, der består af uddannelsen til social- og sundhedshjælper og uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

§ 4. Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 Ã¥r og 2 mÃ¥neder med 24 ugers skoleundervisning. Institutionen kan for den enkelte elev afkorte eller forlænge skoleundervisningen med indtil 6 uger med tilsvarende regulering af uddannelsens samlede varighed. Skoleundervisningens gennemsnitlige varighed skal udgøre mindst 24 uger for institutionens elever som helhed.

Stk. 2. Uddannelsen har til formål at kvalificere eleverne til selvstændigt at udføre brede, elementære bistands-, pleje- og omsorgsopgaver.

Stk. 3. Uddannelsen har endvidere til formål at kvalificere eleverne til at fortsætte på social- og sundhedsassistentuddannelsen.

§ 5. Social- og sundhedsassistentuddannelsen, der bygger pÃ¥ social- og sundhedshjælperuddannelsen, varer 1 Ã¥r og 8 mÃ¥neder med mindst 32 ugers skoleundervisning.

Stk. 2. Uddannelsen har til formål at kvalificere eleverne til selvstændigt at varetage og tilrettelægge sammensatte aktivitets- og omsorgsopgaver, herunder koordinerende og undervisende funktioner, samt til selvstændigt at varetage og tilrettelægge grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver.

Stk. 3. Når uddannelsen er tilrettelagt som et sammenhængende forløb, jf. § 3, stk. 2, varer uddannelsen 2 år og 10 måneder med mindst 56 ugers skoleundervisning.

§ 6. Den pædagogiske grunduddannelse varer efter grundforløbet 1 Ã¥r og 7½ mÃ¥ned med mindst 50 ugers skoleundervisning.

Stk. 2. Uddannelsen har til formål at kvalificere eleverne til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne gennem samarbejde med forældre og kolleger.

§ 7. Til elever, der har behov for det, tilbyder institutionen specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 8. Undervisningsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, jf. § 16, nærmere regler om grundforløbet og uddannelserne, herunder om prøver, bedømmelse, uddannelsesbeviser og uddannelsesordninger. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangskrav til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse, herunder om krav til ansøgerens danskkundskaber og om de i § 11, nr. 3 og 4, omhandlede krav.

Stk. 2. Reglerne fastsættes efter forhandling med socialministeren. For social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen fastsættes reglerne tillige efter forhandling med sundhedsministeren.

§ 9. Undervisningsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Udvalget for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, jf. § 16, regler om, at personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelserne.

§ 10. Den nærmere tilrettelæggelse af uddannelserne fastsættes i uddannelsesordninger, som udarbejdes af den enkelte institution.2)/NREF/SN502/2)/ Uddannelsesordningerne for social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse skal rumme mulighed for, at en elev med tilslutning fra sin arbejdsgiver kan vælge imellem at begynde uddannelsen med et praktikforløb eller med skoleundervisning.

Stk. 2. Praktikuddannelsen fastlægges i uddannelsesordningen, således at der opnås tæt sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. Praktikstedet og institutionen samarbejder med henblik på at opfylde målet for praktikuddannelsen. Praktikstedet har ansvaret for praktikuddannelsen, herunder for vejledning af eleverne.

Stk. 3. 3)/NREF/SN503/3)/ Institutionens bestyrelse godkender institutionens grundforløbs- og uddannelsesordninger og de praktiksteder, hvortil institutionen henviser elever. Godkendelse sker efter indstilling fra det lokale uddannelsesudvalg, jf. § 20, stk. 2, hvis et sÃ¥dan udvalg er nedsat.

Stk. 4. 4)/NREF/SN504/4)/ Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af praktikpladser.

 

Kapitel 3

Adgang, optagelse og vejledning

§ 11. Adgang til social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse er betinget af

1)   gennemført grundforløb,

2)   mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven,

3)   anden relevant erfaring, der svarer til de kvalifikationer, der er nævnt i nr. 2, herunder grundforløb i erhvervsuddannelserne, eller

4)   kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til de i nr. 1, 2 eller 3 nævnte.

§ 12. Adgang til social- og sundhedsassistentuddannelsen er betinget af

1)   gennemført social- og sundhedshjælperuddannelse,

2)   tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring eller en kombination heraf af mindst 1 år og 2 måneders varighed eller

3)   kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til de i nr. 1 eller 2 nævnte.

§ 13. 5)/NREF/SN505/5)/ Institutioner, der udbyder grundforløbet og uddannelserne, optager elever efter ansøgning.

Stk. 2. Ansøgere til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse, der opfylder kravene i § 11, og som har indgået en ansættelsesaftale med et regionsråd, en kommunalbestyrelse eller en privat arbejdsgiver, jf. § 14, har krav på at blive optaget, jf. dog § 13 b.

 Stk. 3. Institutionernes optagelse af ansøgere uden ansættelsesaftale er betinget af, at ansøgerne ud over adgangsbetingelserne samt krav fastsat i medfør af § 8, stk. 1, opfylder de fastsatte supplerende personlige kvalifikationskriterier, jf. stk. 4.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter generelle supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til grundforløbet og til social- og sundhedshjælperuddannelsen for ansøgere uden ansættelsesaftale.

§ 13 a. 6)/NREF/SN506/6)/ Hver institution eller virksomhed, der er godkendt efter § 23 a, fordeler de optagne elever mellem de offentlige og private arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rÃ¥dighed, jf. § 22 b, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiveren kommer i stand. De offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rÃ¥dighed, har, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, pligt til at ansætte de af institutionen henviste elever.

§ 13 b. 7)/NREF/SN507/7)/ Offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse ud over de elever, der er optaget af uddannelsesinstitutionen, jf. § 13 a, i et antal svarende til højst halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrÃ¥det henholdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rÃ¥dighed for institutionerne i regionen, jf. § 22 b, stk. 1.

§ 14. Uddannelserne gennemføres pÃ¥ grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og et regionsrÃ¥d eller en kommunalbestyrelse. Ansættelsesaftalen skal være indgÃ¥et, inden eleven begynder pÃ¥ uddannelsen, og omfatte bÃ¥de skoleundervisning og praktikuddannelse. Uddannelsen til social- og sundhedshjælper kan endvidere gennemføres pÃ¥ grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. Er eleven under 18 Ã¥r, kræves der samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

§ 15. Institutionen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 4

RÃ¥dgivning m.v.

§ 16. RegionsrÃ¥dene og kommunalbestyrelserne i forening kan sammen med Landsorganisationen i Danmark nedsætte et udvalg for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser med henblik pÃ¥ at varetage de opgaver, der er nævnt i § 17. Udvalget skal bestÃ¥ af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere inden for de beskæftigelsesomrÃ¥der, som udannelserne efter denne lov tager sigte pÃ¥. Eleverne og lærerne skal tilbydes repræsentation i udvalget.

Stk. 2. Udvalget vælger formanden, fastsætter selv sin forretningsorden og kan nedsætte underudvalg. Udvalgets sammensætning skal fremgå af forretningsordenen, som indsendes til undervisningsministeren sammen med en fortegnelse over udvalgets medlemmer. Forretningsordenen bekendtgøres af undervisningsministeren.

Stk. 3. Sekretariatsbistand til udvalget tilvejebringes af de organisationer m.fl., som er repræsenteret i udvalget.

§ 17. Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser rÃ¥dgiver ministeren om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og kan pÃ¥ eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmÃ¥l, der vedrører uddannelserne.

Stk. 2. Udvalget følger den samlede årlige optagelse ved uddannelserne og udtaler sig til undervisningsministeren om:

1)   Regler om grundforløbet, jf. § 2.

2)   Regler om uddannelser, jf. §§ 4, 5 og 6.

3)   Regler om vejledning, jf. § 15.

4)   Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 9.

5)   Forpligtelserne efter §§ 22 b, stk. 2, og 23.

6)   Forsøg, jf. § 40.

Stk. 3. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver undervisningsministeren på et overordnet niveau om uddannelserne efter denne lov.

§ 18. (Ophævet)

§ 19. (Ophævet)

§ 20. 8)/NREF/SN508/8)/ Hver institution med godkendelse efter § 23 a, stk. 1, kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen dækker de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som institutionen udbyder.

Stk. 2. Uddannelsesudvalgene

1)   afgiver indstilling til bestyrelsen om godkendelse af de grundforløbs- og uddannelsesordninger, der hører til det enkelte udvalgs uddannelsesområde,

2)   afgiver indstilling til bestyrelsen om godkendelse af praktiksteder, hvortil institutionen henviser elever,

3)   rådgiver institutionen om de uddannelser, der er omfattet af udvalgets uddannelsesområde, samt

4)   virker for samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3. Uddannelsesudvalgene sammensættes med repræsentation for lokale arbejdsgivere og arbejdstagere. Eventuelle øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret og tilsammen udgøre et flertal i uddannelsesudvalget. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker.

Stk. 4. En repræsentant for institutionens ledelse, en repræsentant for institutionens lærere og en repræsentant for institutionens elever tilforordnes udvalget.

Stk. 5. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 6. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 21. (Ophævet)

§ 22. (Ophævet)

§ 22 a. (Ophævet)

Kapitel 5

Uddannelseskapacitet

§ 22 b. 9)/NREF/SN509/9)/ RegionsrÃ¥det og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rÃ¥dighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter og fordeler et årligt antal uddannelsespladser til grundforløbet og uddannelserne i overensstemmelse med behovet for færdiguddannede, jf. stk. 1.

§ 23. 10)/NREF/SN510/10)/ Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter § 22 b, stk. 1, ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, eller, hvis udvalget ikke er nedsat, fra regionsrÃ¥dene og kommunalbestyrelserne i forening samt fra Landsorganisationen i Danmark, pÃ¥lægge regionsrÃ¥det og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et Ã¥rligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen til rÃ¥dighed for institutionerne.

§ 23 a. 11)/NREF/SN511/11)/ Undervisningsministeren godkender de institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde de enkelte grundforløb og uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan endvidere godkende, at andre institutioner og virksomheder kan udbyde de enkelte grundforløb og uddannelser.

 

§ 24. (Ophævet).12)/NREF/SN512/12)/ 

§ 25. Et regionsrÃ¥d, en kommunalbestyrelse eller en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. kan indgÃ¥ aftale med et andet regionsrÃ¥d, en kommunalbestyrelse eller privat leverandør om gennemførelse af praktik.13)/NREF/SN513/13)/ 

§ 26. (Ophævet).14)/NREF/SN514/14)/ 

§ 27. (Ophævet).15)/NREF/SN515/15)/

Kapitel 6

(Ophævet)16)/NREF/SN516/16)/ 

Kapitel 7

Eleverne

§ 32. Institutionen udarbejder sammen med eleven en personlig uddannelsesplan for eleven. I den personlige uddannelsesplan beskrives elevens mÃ¥l for uddannelsesforløbet og det samlede uddannelsesforløb.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner.

§ 33. 17)/NREF/SN517/17)/ Ved hver institution, der er godkendt i henhold til § 23 a, stk. 1, har eleverne ret til at danne et elevrÃ¥d. ElevrÃ¥det udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmÃ¥l af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevrÃ¥d, om elevrÃ¥denes virksomhed og om institutionernes forpligtelse over for elevrÃ¥dene.

§ 34. Undervisningen ved uddannelser efter denne lov er vederlagsfri, jf. dog stk. 2.18)/NREF/SN518/18)/ 

Stk. 2. En institution eller virksomhed, der udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i medfør af § 23 a, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 kræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis institutionen ikke modtager samme tilskud fra staten som institutioner godkendt efter § 23 a, stk. 1.

Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at der kan opkræves betaling fra elever for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

Stk. 4. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 5. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og institutionen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager.

Stk. 6. Det i stk. 4 og 5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.

Stk. 7. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Institutionen kan bestemme, at eleverne selv anskaffer lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske fag og i begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Institutionen kan endvidere bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug. Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for institutionens elever eller for grupper af elever på skolen.

§ 35. (Ophævet).19)/NREF/SN519/19)/ 

§ 36. (Ophævet).20)/NREF/SN520/20)/ 

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 37. 21)/NREF/SN521/21)/ Undervisningsministeren kan til brug for den overordnede styring af uddannelserne og udarbejdelse af statistik indhente alle oplysninger fra regionsrÃ¥d, kommunalbestyrelser og institutioner m.v. godkendt i henhold til § 23 a, herunder oplysninger om uddannelserne, praktikpladser og elever. Undervisningsministeren kan bestemme, at sÃ¥danne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske.

§ 38. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser pÃ¥ bistands-, pleje- og omsorgsomrÃ¥det, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.

§ 39. 22)/NREF/SN522/22)/ De afgørelser, som institutionen eller praktikstedet træffer efter reglerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, kan indbringes for statsforvaltningen i den region, hvor institutionen er beliggende, nÃ¥r klagen vedrører retlige spørgsmÃ¥l.

Stk. 2. Klagen indgives til den institution eller det praktiksted, som har truffet afgørelsen, senest 14 dage efter, at afgørelsen er modtaget. Såfremt institutionen eller praktikstedet fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen senest 14 dage efter modtagelsen til statsforvaltningen vedlagt institutionens eller praktikstedets begrundelse og genvurdering.

Stk. 3. Statsforvaltningen træffer normalt sin afgørelse senest 14 dage efter, at klagen er modtaget, eller efter, at de til sagen nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen foreligger. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning.

Stk. 4. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 40. Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Udvalget for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser eller fra regionsrÃ¥dene i forening, Kommunernes Landsforening og Landsorganisationen i Danmark, hvis udvalget ikke er nedsat, fravige lovens bestemmelser som led i uddannelsesforsøg.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 41. Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Stk. 2. Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 12. september 2000, ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Den lov, der er nævnt i stk. 2, og regler, der er udstedt med hjemmel heri, finder dog anvendelse for elever, der inden den 1. januar 2002 er begyndt på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller på den pædagogiske grunduddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsordninger, hvorefter disse elever kan afslutte deres uddannelse efter denne lov.

Stk. 4. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.23)/NREF/SN523/23)/ 

§ 42. (Ophævet)

§ 43. (Ophævet)

§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 45. (Udeladt)

§ 46. (Udeladt)

§ 47. (Udeladt)

 

Lov nr. 542 af 24. juni 2005, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.24)/NREF/SN524/24)/

 

Lov nr. 590 af 24. juni 2005, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.25)/NREF/SN525/25)/

 

Lov nr. 119. af 27. februar 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5 og 6, har virkning fra den 1. januar 2007.

 

Lov nr. 578 af 9. juni 2006, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Loven træder i kraft den 1. juli 2006 og finder anvendelse for rabat, der gives fra den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 18 og 19 træder i kraft den 1. januar 2007.

 

 

--NOTER---

--NOTER---

--NOTER---

--NOTER---

--NOTER---

--NOTER---

 

+++NOTER+++

/NPKT/SN501/1)/ Til de ændringer af loven, der først træder i kraft den 1. januar 2007, og som ikke alene er udtryk for sproglige konsekvensrettelser i kraft af, at social- og sundhedsskolerne overgår til at være statsligt selvejende institutioner på baggrund af kommunalreformen, er der i slutnoterne gengivet den ordlyd, som de enkelte bestemmelser har indtil den 1. januar 2007.

/NPKT/SN502/2)/ Den angivne ordlyd af § 10, stk. 1, 1. pkt., træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14, i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Bestemmelsen har indtil da følgende ordlyd: »Den nærmere tilrettelæggelse af uddannelserne fastsættes i uddannelsesordninger, som udarbejdes af de enkelte skoleledere og godkendes af fællesbestyrelsen, jf. §§ 19 og 22.«

/NPKT/SN503/3)/ Bestemmelsen i § 10, stk. 3, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14 i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

/NPKT/SN504/4)/ Bestemmelsen i § 10, stk. 4, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14 i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

/NPKT/SN505/5)/ Den angivne ordlyd af § 13, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 2, i lov nr. 119 af 27. februar 2006. Bestemmelsen har indtil da følgende ordlyd: »Optagelse til grundforløbet og uddannelserne efter grundforløbet sker efter ansøgning til en skole, der udbyder det enkelte grundforløb eller den enkelte uddannelse. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren ud over adgangsbetingelserne samt eventuelle sprogkrav fastsat i medfør af § 8, stk. 1, opfylder de fastsatte supplerende personlige kvalifikationskriterier, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter generelle supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til grundforløbet og til social- og sundhedshjælperuddannelsen. Stk. 3. De ansættende myndigheder, jf. § 14, fastsætter inden for det enkelte amt, henholdsvis uddannelsesregionen, der består af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab, yderligere supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne i amtet henholdsvis uddannelsesregionen. Inden for Bornholms Kommune fastsætter de ansættende myndigheder, jf. § 14, supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne i kommunen. Der indhentes forinden en udtalelse fra fællesbestyrelsen, jf. § 19, nr. 11.«

/NPKT/SN506/6)/ Bestemmelsen i § 13 a, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14 i lov i lov nr. 590 af 24. januar 2005.

/NPKT/SN507/7)/ Bestemmelsen i § 13 b, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 2 i lov i lov nr. 119 af 27. februar 2006.

/NPKT/SN508/8)/ Den angivne ordlyd af § 20, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14 i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Bestemmelsen har indtil da følgende ordlyd: »Fællesbestyrelsen nedsætter to uddannelsesråd. Uddannelsesrådene sammensættes sådan, at der er ligelig repræsentation fra de ansættende kommunale myndigheder og fra de lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever tilforordnes rådene. En eller flere repræsentanter for de private leverandører tilforordnes det råd, der rådgiver om uddannelserne i henhold til §§ 4 og 5, jf. stk. 3.«

/NPKT/SN509/9)/ Bestemmelsen i § 22 b, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14 i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

/NPKT/SN510/10)/ Den angivne ordlyd af § 23, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14 i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Bestemmelsen har indtil da følgende ordlyd: »Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal dimensionere uddannelsespladserne i grundforløbet og praktikpladserne i uddannelserne i overensstemmelse med dels egne behov, dels det samlede behov for færdiguddannede i amtet. Stk. 2. Hvis undervisningsministeren finder, at forpligtelsen efter stk. 1 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra Udvalget for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser eller Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Landsorganisationen i Danmark, hvis udvalget ikke er nedsat, pålægge amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet at dimensionere et årligt mindste antal praktikpladser til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Stk. 3. Har undervisningsministeren fastsat et mindste antal praktikpladser i henhold til stk. 2, fordeler fællesbestyrelsen pladserne mellem de kommunale myndigheder efter aftale med disse. Undervisningsministeren kan fastsætte en frist for fordelingen. Stk. 4. Såfremt fællesbestyrelsen ikke kan fordele praktikpladserne inden fristens udløb, foretager undervisningsministeren fordelingen mellem de kommunale myndigheder. Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening fastsætte bestemmelser for fordelingen af praktikpladserne.«

/NPKT/SN511/11)/ Bestemmelsen i § 23 a, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14 i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

/NPKT/SN512/12)/ Ved § 6, nr. 19, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, ophæves § 24 med virkning fra den 1. januar 2007.

/NPKT/SN513/13)/ Ved § 6, nr. 20, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, ophæves § 25, stk. 1, og stk. 2 bliver stk. 1 med virkning fra den 1. januar 2007.

/NPKT/SN514/14)/ Ved § 6, nr. 19, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, ophæves § 26 med virkning fra den 1. januar 2007.

/NPKT/SN515/15)/ Ved § 6, nr. 19, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, ophæves § 27 med virkning fra den 1. januar 2007.

/NPKT/SN516/16)/ Ved § 6, nr. 19, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, ophæves kap. 6 med virkning fra den 1. januar 2007.

/NPKT/SN517/17)/ Den angivne ordlyd af § 33, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14 i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Bestemmelsen har indtil da følgende ordlyd: »Ved hver skole har eleverne ret til at danne elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om amtsrådets forpligtelse over for elevrådene.«

/NPKT/SN518/18)/ Den angivne ordlyd af § 34, stk. 1, ny indsættelse af tekst som stk. 2, samt at stk. 2-8 herefter bliver stk. 3-9, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14 i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Bestemmelsen i stk. 1, har indtil da følgende ordlyd: »Undervisningen ved offentlige skoler ved uddannelser efter denne lov er vederlagsfri.«

/NPKT/SN519/19)/ Ved § 18, nr. 6, i lov nr. 578 af 9. juni 2006, ophæves § 35 med virkning fra den 1. januar 2007.

/NPKT/SN520/20)/ Ved § 6, nr. 29, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, ophæves § 36 med virkning fra den 1. januar 2007.

/NPKT/SN521/21)/ Den angivne ordlyd af § 37, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 14 i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Bestemmelsen har indtil da følgende ordlyd: »Undervisningsministeren kan til brug for den overordnede styring af uddannelserne og udarbejdelse af statistik inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet indhente alle oplysninger, herunder oplysninger om eleverne, fra amtsrådene, kommunalbestyrelserne, bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, fællesbestyrelserne og skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.«

/NPKT/SN522/22)/ Den angivne ordlyd af § 39, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 6 i lov nr. 542 af 24. juni 2005. Bestemmelsen har indtil da følgende ordlyd: »De afgørelser, som skolen eller praktikstedet træffer efter denne lov, kan af eleven indbringes for klageudvalget, jf. § 21 og § 22, stk. 3, og § 22 a, stk. 3. Stk. 2. Klagen indgives til den skole eller det praktiksted, som har truffet afgørelsen, senest 14 dage efter, at afgørelsen er modtaget. Såfremt skolen eller praktikstedet fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen senest 14 dage efter modtagelsen til klageudvalget vedlagt skolens eller praktikstedets begrundelse og genvurdering. Stk. 3. Klageudvalget træffer normalt sin afgørelse senest 14 dage efter, at klagen er modtaget, eller efter, at de til sagen nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelsen i sagen foreligger. Stk. 4. Klageudvalget træffer sine afgørelser efter almindeligt stemmeflertal. Stk. 5. Klageudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

/NPKT/SN523/23)/ Ved § 6, nr. 32, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, ophæves § 41, stk. 4 og stk. 5 bliver stk. 4 med virkning fra den 1. januar 2007.

/NPKT/SN524/24)/ Henvisningen har ikke betydning for denne lovbekendtgørelse.

/NPKT/SN525/25)/ Henvisningen har ikke betydning for denne lovbekendtgørelse.

+++NOTER+++

---NOTER---

---NOTER---

 

Bilag 4

Bekendtgørelse af
lov om landbrugsuddannelser

 

Herved bekendtgøres lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelser nr. 871 af 23. oktober 2002, med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 1080 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1082 af 17. december 2002, § 5 i lov nr. 1083 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 297 af 30. april 2003, § 9 i lov nr. 299 af 30. april 2003 og § 6 i lov nr. 334 af 18. maj 2005.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger landbrugsuddannelser, der bestÃ¥r af en grunduddannelse og overbygningsuddannelser.

Stk. 2. Grunduddannelsen har til formål at give eleverne grundlag for erhvervsudøvelse samt for videreuddannelse og videregående uddannelse. Grunduddannelsen skal tillige bidrage til de unges personlige udvikling og forståelse af omverdenen.

Stk. 3. Overbygningsuddannelserne har til formål at give eleverne grundlag for erhvervsudøvelse som selvstændig landmand eller erhvervsudøvelse på et videregående niveau samt for videreuddannelse og videregående uddannelse.

Stk. 4. Uddannelserne skal bidrage til at udvikle elevens interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til elevens personlige udvikling.

§ 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesudvalget, jf. § 21, regler om landbrugsuddannelserne med angivelse af uddannelsernes struktur og varighed, herunder skoleundervisningens varighed, uddannelsernes mÃ¥l, herunder skoleundervisningens mÃ¥l, rammer for undervisningens indhold, krav til praktikuddannelse og krav til bedømmelse, herunder bedømmelsesplaner.

§ 3. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner, som er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde de enkelte uddannelser eller dele af uddannelser. Landbrugsuddannelsesudvalget afgiver indstilling til undervisningsministeren om godkendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesudvalget godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder udbyder bestemte uddannelser eller dele heraf.

Stk. 3. En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesudvalget tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller pÃ¥bud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Kapitel 2

Uddannelsernes struktur m.v.

§ 4. Grunduddannelsen til landmand tilrettelægges sÃ¥ledes, at den giver de unge faglige og almene kvalifikationer til at varetage funktioner inden for landbrugserhvervet. Uddannelsen varer i almindelighed 42 mÃ¥neder tilrettelagt som en vekseluddannelse, sÃ¥ledes at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i flere landbrugsbedrifter.

Stk. 2. Uddannelsens varighed, jf. stk. 1, kan forlænges med indtil 2 måneder for elever, som begynder på uddannelsen uden forudgående kendskab til landbrugserhvervet. Undervisningsministeren fastsætter efter den fremgangsmåde, der er nævnt i § 2, nærmere regler herom, jf. § 2.

§ 5. Grunduddannelsen indledes af den enkelte elev enten pÃ¥ skole eller i en landbrugsbedrift pÃ¥ grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev indleder uddannelsen på skole eller i en landbrugsbedrift.

§ 6. Overbygningsuddannelserne tilrettelægges som teoriundervisning i forlængelse af grunduddannelsen, eventuelt efter gennemført praktikuddannelse. Uddannelserne kan føre frem til driftsleder, udvidet driftsleder, agrarøkonom eller lignende.

§ 7. Skolerne kan efter godkendelse af undervisningsministeren tilrettelægge supplerende kurser, herunder deltidskurser med henblik pÃ¥ efter- og videreuddannelse.

§ 8. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesudvalget regler, hvorefter elever med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelserne, herunder regler om elevers fritagelse for undervisning ved overgang fra en erhvervsuddannelse til en landbrugsuddannelse.

Kapitel 3

Adgang til uddannelserne

§ 9. Adgang til grunduddannelsen har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven.

Stk. 2. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, hvis der er plads, og hvis de efter skolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Ved optagelse af fremmedsprogede ansøgere kan skolen forlange en prøve i dansk bestået inden optagelsen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om skolernes optagelse af elever i uddannelserne.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesudvalget fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

§ 10. Indholdet af grunduddannelsen skal tilrettelægges under hensyntagen til de formÃ¥l, der er nævnt i § 1, stk. 2, og sÃ¥ledes, at skoleundervisningen og praktikuddannelsen supplerer hinanden pÃ¥ en hensigtsmæssig mÃ¥de inden for et sammenhængende forløb.

Stk. 2. Undervisningen omfatter obligatoriske fag og valgfag.

§ 11. Skoleundervisningens obligatoriske fagrække skal være egnet til sammen med praktikuddannelsen at give eleven en generel og specifik kompetence inden for landbrugserhvervet samt fremme den personlige udvikling, bidrage til efter- og videreuddannelse og give forstÃ¥else af samfundet og dets udvikling.

§ 12. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregÃ¥ende uddannelser.

§ 13. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 14. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 15. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der fastsættes af undervisningsministeren i overensstemmelse med Landbrugsuddannelsesudvalgets bestemmelse om indholdet af reglerne, nÃ¥r disse lovligt kan fastsættes.

Kapitel 5

Tilskud

§ 16. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved uddannelserne fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal Ã¥rselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. Ã¥rselev for de enkelte uddannelser fastlagt i de Ã¥rlige finanslove.

Stk. 2. Udenlandske elever pÃ¥ landbrugets overbygningsuddannelser kan kun indgÃ¥ i beregningen efter stk. 1 og § 16 a, hvis de 

1)   er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2)   er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

3)   efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Stk. 3. Institutionens udbud af overbygningsuddannelser, jf. § 1, stk. 3, til andre udenlandske elever end dem, der er nævnt i stk. 2, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 4. Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., ydes tilskud efter denne lov ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 5. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 5 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.

Stk.7. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesudvalget yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og kurser og til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser og kurser, der er omfattet af loven.

§ 16 a. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Taksten fastsættes pÃ¥ de Ã¥rlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Kapitel 6

Kost og logi under skoleophold

§ 17. Skolerne tilbyder eleverne kost og logi under skoleophold, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

§ 18. Det er en betingelse for at begynde pÃ¥ en praktikperiode i grunduddannelsen, at der mellem eleven og en eller flere landbrugsbedrifter er indgÃ¥et en uddannelsesaftale, der mindst omfatter praktikperioden og det efterfølgende skoleophold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesudvalget fastsætte regler om elevernes retlige forhold, i det omfang ansættelsesforholdet ikke er omfattet af anden lovgivning.

§ 19. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

§ 20. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesudvalget fastsætte regler om tilskud til befordring for elever i grunduddannelsen. Skolernes afgørelser om befordringstilskud kan ikke pÃ¥klages til højere administrativ myndighed.

Kapitel 8

RÃ¥dgivning m.v.

§ 21. Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug1)/NREF/SN501/1)/ nedsætter et Landbrugsuddannelsesudvalg. I udvalget skal der endvidere tilbydes repræsentation for eleverne, lærerne og de institutioner, der har uddannelser efter denne lov.

Stk. 2. Udvalget vælger formanden, fastsætter selv sin forretningsorden og kan nedsætte underudvalg. Udvalgets sammensætning skal fremgÃ¥ af forretningsordenen, som indsendes til undervisningsministeren sammen med en fortegnelse over udvalgets medlemmer. Forretningsordenen bekendtgøres af undervisningsministeren.

Stk. 3. Sekretariatsbistand til udvalget tilvejebringes af de organisationer m.fl., som er repræsenteret i udvalget.

§ 22. Landbrugsuddannelsesudvalget afgiver indstilling til undervisningsministeren om regler om uddannelserne, jf. § 2, om godkendelse, jf. § 3, stk. 2, om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 8, om regler om optagelse pÃ¥ skole og om regler, der begrænser adgangen til uddannelserne i henhold til denne lov, jf. § 9, stk. 4 og 5, om tilskud til iværksættelse af nye uddannelser og kurser samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 16, stk. 7, om regler om elevernes retlige forhold, jf. § 18, stk. 2, om regler om befordringstilskud, jf. § 20, og om overgangsordninger, jf. § 24, stk. 3.

Stk. 2. Landbrugsuddannelsesudvalget træffer afgørelse med hensyn til:

1)   Godkendelse af praktikvirksomheder.

2)   Afkortning eller forlængelse af den normale uddannelsestid.

3)   Indholdet af praktikregler.

Stk. 3. Udvalget kan overlade en eller flere af de opgaver, der er nævnt i stk. 2, til arbejdsudvalg.

Stk. 4. Landbrugsuddannelsesudvalget virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne og for tilvejebringelse af praktikpladser samt søger at tilvejebringe forlig i tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder.

Stk. 5. Hvis der ikke kan opnÃ¥s forlig efter stk. 4, kan tvistigheden indbringes for domstolene.

Stk. 6. Udvalget rÃ¥dgiver i øvrigt undervisningsministeren og kan pÃ¥ eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmÃ¥l, der vedrører uddannelserne.

Stk. 7. RÃ¥det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rÃ¥dgiver undervisningsministeren pÃ¥ overordnet niveau om uddannelserne.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 23. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ klager over LandbrugsuddannelsesrÃ¥dets2)/NREF/SN502/2)/ afgørelser i henhold til § 22, stk. 2.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser3)/NREF/SN503/3)/

§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. §§ 21 og 22 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesudvalget regler om, i hvilket omfang loven finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse, fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der påhviler de rådgivende organer efter de hidtidige regler, til Landbrugsuddannelsesudvalget.

§ 25. (Udeladt)4)/NREF/SN504/4)/

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 1080 af 17. december 2002, hvis § 7 indsatte stk. 2-4 i § 16, hvorved stk. 2 blev nr. 5, indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden:

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Der ydes ikke kompensation for institutionernes udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms ved køb af varer og tjenesteydelser, der forfalder til betaling før den 1. januar 2003, selv om betaling først sker efter denne dato.

Stk. 3. For institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Centre for VideregÃ¥ende Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregÃ¥ende uddannelser m.v., kan undervisningsministeren efter drøftelse med et institutionsomrÃ¥des skoleorganisation(er) beslutte, at der for det pÃ¥gældende institutionsomrÃ¥de i en periode pÃ¥ højst 10 Ã¥r etableres en særlig udligningsordning, efter hvilken der ydes tillæg eller fradrag i momskompensationen for ikkefradragsberettiget købsmoms i forbindelse med udgifter til bygningsinvesteringer. Den særlige udligningsordning kan være forskellig for institutionsomrÃ¥derne. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den særlige udligningsordning og om periodens længde.

Stk. 4. For institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Centre for VideregÃ¥ende Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregÃ¥ende uddannelser m.v. kan undervisningsministeren efter drøftelse med et institutionsomrÃ¥des skoleorganisation(er) beslutte, at momskompensationsordningen, for sÃ¥ vidt angÃ¥r tilskud til bygningsudgifter, først indføres for det pÃ¥gældende institutionsomrÃ¥de med virkning fra den 1. januar 2004.

Stk. 5. For institutioner, der først fra den 1. januar 2004 bliver omfattet af momskompensationsordningen for bygningsudgifter, jf. stk. 4, ydes der ikke kompensation for disse institutioners udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms ved køb af varer og tjenesteydelser, der forfalder til betaling før den 1. januar 2004, selv om betaling først sker efter denne dato.

Stk. 6. (Udeladt).5)/NREF/SN505/5)/

 

Lov nr. 1082 af 17. december 2002, der indsatte stk. 2 i § 4, trådte i kraft den 1. januar 2003.

 

Lov nr. 1083 af 17. december 2002, hvis § 5 ændrede § 16, stk. 2 og 3, og indsatte ny § 16 a, trÃ¥dte i kraft den 1. januar 2003.

 

Lov nr. 297 af 30. april 2003, hvis § 2 ændrede §§ 2, 3og 8, § 9, stk. 4 og 5, § 15, § 16, stk. 5, § 18, stk. 2, § 20, § 21, § 22 og § 24, stk. 3, indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. De godkendelser, der var i kraft ved lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed, indtil de tilbagekaldes, jf. § 2, nr. 2.6)/NREF/SN506/6)/

Stk. 3. (Udeladt)

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med de berørte organisationer og formænd eventuelle overgangsordninger, der senest ophører ved udgangen af de beskikkelsesperioder, som er påbegyndt ved lovens ikrafttræden.

 

Lov nr. 299 af 30. april 2003, hvis § 9 ændrede § 14, trÃ¥dte i kraft den 1. august 2004.

 

Lov nr. 334 af 18. maj 2005, hvis § 6 indsatte nyt stk. 2 og nyt stk. 3 i § 16, hvorved stk. 2 – 5 blev stk. 4 – 7, ændrede § 16, stk. 4, der blev stk. 6, og ændrede § 22, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. august 2006 og gælder for udenlandske studerende, deltagere og elever, der optages med henblik på at påbegynde en uddannelse i efterårssemestret 2006 eller senere.

 

 

+++NOTER+++

/NPKT/SN501/1)/ Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug er sammenlagt til Dansk Landbrug.

/NPKT/SN502/2)/ Skal rettelig være Landbrugsuddannelsesudvalgets.

/NPKT/SN503/3)/ For tidligere ændringer henvises til lovbekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 2002.

/NPKT/SN504/4)/ Angår ændringer i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, der er ophævet ved lov nr. 510 af 30. juni 1993.

/NPKT/SN505/5)/ Stk. 6 blev ophævet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 380 af 3. maj 2006.

/NPKT/SN506/6)/ Henvisningen til § 2, nr. 2, vedrører lovbekendtgørelsens § 3.

---NOTER---