Projektskema til brug for udmøntning af satspuljen for 2007

1

Ansøger:

Landsforeningen Ligeværd

2

Adresse:

Vesterport 3, 4. t.v.

8000 Ã…rhus C

Telefon 86 20 85 70

Kontaktperson: Peter Gulstad ([email protected])

3

Projektets titel:

Helhedsorientering i uddannelsesgarantien for udviklingshæmmede og unge med særlige behov

4

Beskriv projektets målgruppe:

Hvem er målgruppen?:

I Danmark er der ca. 17% af en årgang, der af delvist uforklarlige årsager, senere i livet vil opleve, at de ikke kan klare sig på lige fod med deres jævnaldrende. Tidligere blev nogle benævnt sinker, andre sent udviklede, og i de senere år er betegnelsen unge med særlige behov blevet den mest almindelige betegnelse for den relativt store og uhomogene gruppe. Personer med særlige behov befinder sig i en gråzone, og risikoen for at denne målgruppe bliver udstødt og lever et liv uden for arbejdsmarkedet er stor. Disse unge har kvaliteter, som især bliver synlige, når de er i arbejde og føler sig i trygge rammer. Generelt skal de bruge uforholdsmæssigt lang tid på at indlære og opbygge nye rutiner og blive trygge i nye omgivelser. De kan være lette at aflede og kan have svært ved at koncentrere sig, når de udsættes for mange sansepåvirkninger samtidigt. De unge har brug for kompetencegivende uddannelser for at komme i job, og den nødvendige hjælp til at gennemføre individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Målgruppen for projektet er primært unge i alderen 16-30 år. Fælles for alle er, at de ikke har kunnet profitere at det traditionelle uddannelsessystem, som det er skruet sammen pt. De har på en eller anden måde ikke kunnet opnå samfundets ”blå stempel” i form af kompetencegivende uddannelse. Det drejer sig bl.a. om bogligt svage, socialt utilpassede unge, fysisk- og psykisk udviklingshæmmede, samt socialt utilpassede unge af anden etnisk herkomst end dansk.

Der er tale om unge fra hele Danmark. Konkret deltager ca.100 unge i projektet.

Hvor stor er projektets målgruppe? ca. 7.000 af en årgang

5

Beskriv projektets formål: (Hvilket problem skal løses?)

Uddannelsesgaranti – B-51 ( loven der udmøntes herfra)

Det forventes, at Folketinget som opfølgning på forårets vedtagelse af B-51 vedtager en uddannelsesgaranti for udviklingshæmmede og unge med særlige behov i samlingen 2006-2007.  For en betragtelig del af hver ungdomsårgang vil et helhedsorienteret tilbud være forudsætningen for at få gavn af den kommende og forventede uddannelsesgaranti. Men, hvordan implementerer og sikrer vi den nødvendige helhedsorienterede indsats i uddannelsesgarantien? Det vil dette projekt give nogle bud på.

Helhedsorienterede uddannelsestilbud er typisk forankret i 3 lovgivninger: beskæftigelses-, uddannelses- og sociallovgivning. Således er der brug for, når vi taler en helhedsorienteret indsats i uddannelsesgarantien, at sætte fokus på, hvordan sektoransvarlighedsprincippet kan integreres i uddannelsesgarantien, så tilbud forankret i såvel Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet kan komme i betragtning som en del af et treårigt uddannelsesforløb for unge med særlige læringsbehov. Som det forholder sig pt., oprettes helhedsorienterede uddannelsestilbud i henhold til sociallovgivning og beskæftigelseslovgivning. Tilbuddene hører ikke til Undervisningsministeriets ressortområde. Projektet skal derfor sætte fokus på sektoransvarlighedsprincippet og nødvendigheden af, at uddannelseslovgivningen, sociallovgivningen og beskæftigelseslovgivningen spiller sammen og ses som hinandens naturlige forudsætninger og nødvendigheder, når vi taler uddannelsesgaranti for unge med særlige behov.

Helhedstænkning i uddannelsesgarantien og brobygning til bl.a. erhvervsuddannelser

Gennem 37 år har Landsforeningen Ligeværd (tidl. Landsforeningen til støtte for sent udviklede) arbejdet med indslusning og rummelighed på erhvervsuddannelserne for de sent udviklede og andre med særlige undervisningsbehov. Vores erfaring er følgende: For en stor del af målgruppen er den sociale og pædagogiske kontekst altafgørende for læringssituationen. Disse unge ”lukker af” i læringssituationen og gennemfører aldrig en ungdomsuddannelse, hvis ikke der tænkes helhedsorienteret i uddannelsestilbuddet. Konsekvensen af ikke at kunne komme igennem en ungdomsuddannelse har i mange år været, at vores unge ender på permanent passiv forsørgelse i deres tidlige tyvere, hvis der ikke tages særlige hensyn til deres særlige behov for særlig indlæring. Dette har været klart i mange år, og som en konsekvens af dette, begynder skoler med tilknytning til Landsforeningen Ligeværd omkring 1990 at eksperimentere med det helhedsorienterede, udvidede uddannelsesbegreb i forhold til de unges læring. Med begrebet helhedsorienteret indsats forstås, at uddannelse, arbejde, botræning, fritid og udvikling af sociale kompetencer sammentænkes i den unges uddannelsesplan.

Det er med udgangspunkt i disse erfaringer med uddannelse af unge med særlige behov, at vi nu ansøger om midler til dette udviklingsprojekt med fokus på en helhedsorienteret uddannelsesgaranti.

Skal vores unge kunne profitere af en uddannelsesgaranti og gennemføre eksempelvis en erhvervsuddannelse, er det bydende nødvendigt, at tænke helhedsorienteret i bl.a. erhvervsuddannelserne, og at den erfaring, som de ca. 90 skoler og uddannelsessteder, der er tilknyttet Landsforeningen Ligeværd, sidder med i forhold til unge med særlige behov, uddannelse og arbejdsmarked implementeres på erhvervsuddannelserne og i det etablerede uddannelsessystem. At der etableres et tæt og formelt samarbejde mellem Ligeværd-uddannelsesstederne og erhvervsskolerne omkring den unge, hans/hendes fremtid på arbejdsmarkedet og i samfundet. Et samarbejde, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Kort sagt: En vidensdeling og samarbejde mellem Ligeværd-uddannelsesteder og det ordinære uddannelsessystem er helt essentiel for at skabe reel rummelighed i f.eks. erhvervsuddannelserne. Hvordan dette gøres, vil dette udviklingsprojekt give nogle konkrete bud på. Det er oplagt at kombinere forskellige typer af helhedsorienterede uddannelsestilbud med dele af erhvervsuddannelserne – at få kortlagt, hvordan der bedst skabes bro mellem de to skoleformer. Mange unge med særlige behov vil i udslusningen fra de helhedsorienterede tilbud, kunne profitere af rummelige erhvervsuddannelser, men vi mangler viden om hvor og hvordan vi bedst skaber brobygningen. Mange Ligeværd-skoler benytter allerede i dag muligheden for at kombinere de helhedsorienterede tilbud (omfattende arbejdstræning, botræning, træning i etablering og vedligeholdelse af sociale relationer, fastholdelse i fritids- og kulturtilbud m.m.), med AMU-kurser og moduler på erhvervsuddannelserne, men der er brug for at beskrive samarbejdet og sætte fokus på, hvordan et sådant samarbejde kan implementeres i uddannelsesgarantien.

Finansiering af uddannelsesgarantien

Vi kan se, at situationen i dag er den, at de økonomiske ressourcer, der skal til for at skabe et arbejdsmarkedsrettet og konstruktivt tilbud til de unge, er til stede, men de skal tilvejebringes via mange forskellige lovgivninger: LAB-loven, sociallovning, lovgivninger inden for uddannelsesområdet m.v. Det er et krævende job for vejledere og rådgivere at finde rundt i den lovgivningsmæssige labyrint. Derfor er det oplagt i forbindelse med uddannelsesgarantien at give et bud på en finansieringsmodel, der er overskuelig og lettilgængelig. Dette vil vi forsøge med dette projekt.

Formål

Det overordnede formål med projektet er følgende:

-          At sikre, at unge med særlige behov kan profitere af uddannelsesgarantien, som udmøntes i den nærmeste fremtid, gennemfører en ungdomsuddannelse og blive selvforsørgende.

Delmål:

-          For at uddannelsesgarantien bliver et reelt tilbud til unge med særlige behov, er der brug for at udvikle modeller for, hvordan helhedsorienterede, individuelle/fleksible uddannelsestilbud kan integreres i uddannelsesgarantien - hvordan helhedsorienterede uddannelsestilbud kan indgÃ¥ i et samlet uddannelsesforløb for unge med særlige behov. Der tages udgangspunkt i den enkeltes potentiale, ressourceprofil og kompetencer.

-          At give nogle bud pÃ¥, hvordan sektoransvarlighedsprincippet kan integreres i uddannelsessystemet.

-          Udvikle modeller for brobygning mellem specialskoler, erhvervsuddannelser eller det etablerede uddannelsessystem og det rummelige arbejdsmarked. Hvordan kan uddannelsesinstitutioner inden for det formelle og mere uformelle uddannelsessystem arbejde sammen omkring et helhedsorienteret tilbud for unge med særlige behov, der i sidste ende sikrer, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

-          Udvikle et forslag til finansiering af en helhedsorienteret uddannelsesgaranti for unge med særlige behov. Hvilke midler er der brug for fra henholdsvis social-, beskæftigelses- og uddannelsessektoren for at kunne iværksætte en helhedsorienteret uddannelsesgaranti, der sikrer beskæftigelse? Hvordan kan man skrue garantien sammen finansieringsmæssigt pÃ¥ en let og overskuelig mÃ¥de?

Punktet skal udfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen.

6

Hvordan skal projektets resultater nås? (Hvordan kommer projektet fra A ­til B?)

Hvordan når projektet de ønskede forandringer?

De ønskede forandringer opnås via en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov for bl.a. social og faglig støtte. Udgangspunktet for, at projektets mål kan nås, er, at der samarbejdes på tværs af uddannelsesinstitutioner og sektorer. Således ligger fokus i arbejdet med de unge på et tæt samarbejde mellem det uformelle uddannelsessystem (Ligeværds uddannelsessteder, der arbejder helhedsorienteret) og det etablerede uddannelsessystem. Det er vigtigt at samarbejdet og rollefordeling mellem institutionerne defineres klart og tydeligt. Det nyskabende ved projektet er netop det tætte samarbejde mellem det etablerede uddannelsessystem og Ligeværds uddannelsessteder om udmøntning af uddannelsesgarantien i et helhedsorienteret perspektiv. Hvis den viden, som Ligeværds uddannelsessteder har oparbejdet, ikke implementeres i uddannelsesgarantien (jf. en helhedsorienteret indsats), vil mange unge blive tabt på gulvet i processen med at udmønte garantien. Hvis Ligeværds skoler ikke medtages som reelle tilbud og samarbejdspartnere, når uddannelsesplaner for de unge udarbejdes i forbindelse med uddannelsesgarantien, vil megen brugbar og vigtig viden ligge ubenyttet hen, og eksempelvis erhvervsskoler, som ikke har erfaring med vores målgruppe, må starte helt fra bunden af.

Al erfaring viser, at hvis det skal lykkes unge med særlige behov i sidste ende at komme i beskæftigelse, så skal der tages udgangspunkt i og hånd om det sociale og interpersonelle handicap, som målgruppen typisk kæmper med. Vejen frem er at tænke helhedsorienteret (uddannelse, fritid, arbejde). Det lykkes ikke, hvis man tænker i rent faglige kompetencer, når man taler uddannelse for målgruppen. Uddannelsesbegrebet skal tænkes bredt og omfatte både sociale/personlige (jf. støtteforanstaltninger) og faglige kompetencer. Derudover er fleksibilitet, individualitet og bredde nøgleordene, når vi taler uddannelse for målgruppen.

Hvilken indsats virker bedst for målgruppen?

Tidligere udviklingsarbejde i regi af Ligeværd har vist, at især følgende virker bedst for unge med særlige behov:

1. Helhedsorientering med tæt kontakt og opdækning ( mentorordninger).
2. Den nødvendige indsats skal varieres efter den enkeltes behov. Nogle skal motiveres, andre (eller de samme i et andet stadium) skal fastholdes. Ofte skal flere forskellige tilgange til den unge afprøves.
3. Indsatsen over for unge med særlige behov kræver, at der opbygges en tillidsfuld og bæredygtig relation mellem unge og voksne. Relationen står dog ikke isoleret, men retter sig mod ”det fælles tredje”, som kan variere fra fælles dagligdag på en institution over forskellige oplevelser i uddannelsesforløbene til en arbejdsproces på uddannelsessted og på en praktikplads/virksomhed.
4. Det er vigtigt at fastholde en kontinuitet fra at ”få den unge i gang”, over læreprocesser på uddannelsessteder til indslusning og læreprocesser i uddannelses- eller arbejdslivet, således at der f.eks. gribes hurtigt ind i tilfælde af kriser og tilbagefald.
5. Et optimistisk menneskesyn, som ikke alene tager udgangspunkt i, at alle mennesker har noget at byde ind med, så længe kravene tilpasses den enkeltes aktuelle muligheder, men også i praksis omsættes til undertiden meget individualiserede forløb. Det bemærkelsesværdige er, at denne øgede individualisering synes at kunne indeholde såvel et personligt aspekt (den enkelte unges aktuelle udviklingsniveau), et socialt aspekt (den vedkommende og engagerede fælles undervisning) og et fagligt aspekt (hver enkelt skal alene og sammen med andre lære alt det, de overhovedet magter – alene og i fællesskab).
6. Det er vitalt, at der dannes brobygning fra mangelfuld folkeskoleafslutning og ind i de ordinære ungdomsuddannelser og andre uddannelsestilbud med særlige støtte til målgruppen.
7. Det er blevet klart, at støtten til unge med særlige behov ikke blot og ikke altid handler om at få dem ind i de ordinære ungdomsuddannelser med henblik på at få en studenterhue eller et svendebrev. Der har været en voksende erkendelse af, at opgaven i forhold til unge med særlige behov må differentieres og rettes mod den enkeltes behov.
8. Praktik i erhvervslivet kan med fordel fungere som en god mellemstation og sikre, at den unge får bedre indblik i arbejdslivets krav, inden hun eller han går videre i uddannelse.

Ovenstående punkter er erfaringer, som Landsforeningen Ligeværd og de tilknyttet uddannelsesinstitutioner har oparbejdet gennem adskillige år, og som udgør en del af en helhedsorienteret indsats for målgruppen. Vi vil i dette projekt forsøge at implementere bl.a. disse erfaringer i det etablerede uddannelsessystem, så vi sikrer en helhedsorienteret indsats i uddannelsesgarantien. Derudover arbejdes der ud fra principper om læring som social praksis, situeret læring, peer learning og mesterlære, som har vist sig at fungere fint for de unge.

Punktet skal udfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen.

7

Beskriv de centrale aktiviteter i projektet (Hvilke aktiviteter vil man udføre for at formålet opnås?)

Hvilke centrale aktiviteter består projektet af

Fase 1: Indledende aktiviteter

q     Etablering af et netværk af interessenter pÃ¥ tværs af sektorer og uddannelseskulturer, der vil indgÃ¥ i et forpligtende samarbejde.

q     Udarbejdelse af konkret masterplan for projektet, herunder udvikling af rammer for metodeudviklingen.

q     Generel projektforberedelse og planlægning.

Fase 2: Ungdommens Uddannelsesvejledning

q     Visiterer de unge i samarbejde med Ligeværd-uddannelsessteder.

Fase 3: Ligeværd-uddannelsessteder (helhedsorienterede tilbud)

q     Afklaring af de unge i forhold til uddannelse og arbejdsmarked med udgangspunkt i den enkeltes særlige behov. Afklaringen sker pÃ¥ uddannelsesstedet og via praktik i virksomheder. Der arbejdes med den unges personlige/sociale og faglige kompetencer. Der tænkes helhedsorienteret (uddannelse, arbejde og fritid). Der udarbejdes en udviklings- og uddannelsesplan som udgangspunkt for uddannelsesgarantien. Uddannelsesplanen definerer mÃ¥l for den enkelte bÃ¥de socialt og fagligt.

q     Brobygning til det ordinære uddannelsessystem (EGU, EUC/CEU-institutioner, ASV’er, amtsspecialskoler, produktionsskoler, AMU, VUC, efterskoler , 10.-klasser m.v.). Et samarbejde om et helhedsorienteret tilbud til den unge træder i kraft. Samarbejde med de enkelte uddannelsesinstitutioner om udmøntningen af de individuelle planer. Hvordan kan de helhedsorienterede tilbud i form af uddannelsessteder i Ligeværd regi samarbejde med det mere formelle uddannelsessystem omkring den unge og skabe rummelighed, helhedsorienteret pædagogik og individuelle forløb i det ordinære ungdomsuddannelsessystem. Fastsættelse af og aftaler om gennemførelsen af de individuelle uddannelsesplaner iværksættes. Vidensdeling mellem de helhedsorienterede tilbud uden for det formelle uddannelsessystem og uddannelsesstederne inden for det etablerede uddannelsessystem. I den forbindelse opkvalificering af undervisningspersonale i det etablerede undervisningssystem.

Fase 4: Uddannelsesgarantien træder i kraft

q     Det konkrete samarbejde mellem UU, det ordinære uddannelsessystem og de helhedsorienterede uddannelsestilbud i Ligeværd regi omkring den unge gÃ¥r i gang.

q     Den unge modtager undervisning pÃ¥ eksempelvis en erhvervsskole. De helhedsorienterede tilbud i Ligeværd regi følger den unge, og arbejder videre med at nedbryde de personlige og sociale barrierer, der mÃ¥tte eksistere for, at den unge gennemfører en 3-Ã¥rig ungdomsuddannelse (bÃ¥de pÃ¥ skolen og i praktikperioder). Der kan etableres ekstra støtte i forhold til den enkeltes behov for at blive styrket inden for specielle kompetenceomrÃ¥der (bo-støtte, IKT, læsefærdigheder, mentor etc.). Der arbejdes tæt sammen med eksempelvis erhvervsskoler. Hvilken rolle henholdsvis erhvervsskolerne og Ligeværd-uddannelsesstederne har afhænger helt af den enkelte ungs behov. Det kan f.eks. være, at den unge sideløbende med undervisning pÃ¥ en erhvervsskole har brug for botræning pÃ¥ en af Ligeværd-uddannelsesstederne, hjælp til at komme op til tiden og  passe sin uddannelse m.v. Vellykkede pædagogiske metoder i forhold til unge med særlige behov som f.eks. mesterlære, læring som social praksis, peer learning og situeret læring afprøves pÃ¥ eksempelvis erhvervsskoler. Der tages udgangspunkt i den enkeltes behov. Der arbejdes med et udvidet uddannelsesbegreb, idet der udover det rent faglige omrÃ¥de ogsÃ¥ arbejdes pÃ¥ det sociale og mere private felt for den enkelte (bolig, fritid m.v.). Med baggrund i resultater og erfaringer revurderes de individuelle uddannelsesplaner løbende, sÃ¥ledes at sigtet fastholdes i forhold til at nÃ¥ de ønskede uddannelsesmÃ¥l og i sidste ende beskæftigelse.

Fase 5: Arbejdsmarkedet

q     Den unge er i beskæftigelse.

Fase 6: Opfølgning, evaluering og formidling

Med udgangspunkt i ovenstående punkter vil vi samle op på den løbende evaluering og afslutningsvis beskrive modeller for helhedsorienterede, individuelle og fleksible uddannelsesplaner, der kan bruges som eksempler på helhedstænkning i uddannelsesgarantien. Vi vil beskrive de udviklede modeller for brobygning mellem helhedsorienterede tilbud og tilbud i det ordinære uddannelsessystem. Med udgangspunkt i dette vil vi igen give nogle konkrete forslag til finansiering af helhedsorienterede uddannelsestilbud for unge med særlige behov.

Tidsplan

Projektets starttidspunkt: Jan. 2007

Projektets sluttidspunkt: Dec. 2009

Varighed: 3 år

Hvem står for at gennemføre projektet?

Det er Landsforeningen Ligeværd, der er ansvarlig for, at projektet gennemføres som beskrevet.

Følgende instanser deltager i projektet: Landsforeningen Ligeværd sammen med en række helhedsorienterede uddannelsessteder med tilknytning til Landsforeningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, EUC/CEU-institutioner, ASV’er, amtsspecialskoler, EGU, produktionsskoler, AMU, VUC, efterskoler, m.v. Kort sagt. Et bredt udsnit af uddannelsessystemet i Danmark.

Projektet er landsdækkende.

Punktet skal udfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen.

8

Hvilke resultater skal projektet opnå for, at det er en succes? (Hvilke forandringer skal målgruppen opleve, hvor mange fra målgruppen skal projektet nå ect.?)

Når projektet efter 3 år afsluttes, har vi opnået følgende:

1. Målgruppen får via et samarbejde og brobygning mellem de deltagende uddannelsesinstitutioner i projektet og en helhedsorienteret indsats i det ordinære uddannelsessystem kompetencer til at blive integreret og fastholdt på arbejdsmarkedet.
2. 2/3 af de deltagende unge opnår fodfæste på arbejdsmarkedet via projektet.
3. At der, når projektet er tilendebragt, er udviklet modeller for, hvordan man kan skrue en konstruktiv og effektiv uddannelsesgaranti sammen til glæde for unge med særlige behov og samfundet. Modeller, som Folketinget og ministerierne vil kunne bruge, når de skal udmønte uddannelsesgarantien.
4. At der, når projektet er tilendebragt foreligger et konkret forslag til en finansieringsmodel på tværs af sektorer.
5. At der er etableret et konstruktivt og velfungerende samarbejde mellem Ligeværd-uddannelsessteder og uddannelsessteder i det etablerede system omkring udvikling af helhedsorienterede og kompetencegivende tilbud til unge med særlige behov.
6. At det vurderes, at der er skabt rummelighed i forhold til unge med særlige behov i det etablerede uddannelsessystem, herunder på erhvervsskoler.
7. At der er sket vidensdeling mellem helhedsorienterede uddannelsestilbud og det ”almindelige” uddannelsessystem, og at undervisere i det etablerede system er blevet opkvalificeret i forhold til at løse opgaven ”unge med særlige behov”.

Punktet skal udfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen.

9

Hvordan vil projektet måle, om målsætningerne er opfyldt? (Hvordan måler man om succeskriterierne er opfyldt?)

Evalueringen skal give svar på:

·        OpnÃ¥r 2/3 dele af de unge fodfæste pÃ¥ arbejdsmarkedet? Hvorfor? Hvorfor ikke?

·        Hvor mange af de unge gennemfører uddannelsesforløbet? Hvorfor? Hvorfor ikke?

·        Kan brobygningen og samarbejdet mellem Ligeværd-uddannelsessteder, UU og det etablerede uddannelsessystem siges at være vellykket? Hvorfor? Hvorfor ikke?

·        Er der udviklet brugbare modeller for, hvordan man kan skrue en helhedsorienteret uddannelsesgaranti sammen, der virker for unge med særlige behov? Hvorfor? Hvorfor ikke?

·        Foreligger der en brugbar finansieringsmodel? Hvorfor? Hvorfor ikke?

·        Er der skabt rummelighed overfor unge med særlige behov i det etablerede system? Hvorfor? Hvorfor ikke?

·        Er der sket en opkvalificering af medarbejdere i det etablerede uddannelsessystem? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Evalueringen vil tage udgangspunkt i følgende:

-          Feltobservationer v. evaluator.

-          Interviews – individuelt og/eller fokusgruppe med de deltagende parter.

-          Spørgeskemaer.

-          Video.

-          Logbøger til løbende opsamling af medarbejdernes/borgernes refleksioner, oplevelser og iagttagelser.

-          Evalueringsmøder.

Der vil blive foretaget både kvantitative undersøgelser og kvalitative interviews. De enkelte deltagere forpligtiges til løbende at deltage i procesevaluering. Der vil blive udarbejdet midtvejsevalueringer (er vi på rette vej?) og en afsluttende evaluering. Evalueringen vil blive foretaget af en ekstern evaluator.

Der sker en løbende formidling af resultater og erfaringer via nettet og ved artikler i dagspressen og i tidsskrifter.

Der planlægges tre konferencer – én for hver tredjedel af projektet. Evaluator medvirker ved disse konferencer med oplæg og delrapporter. Med baggrund i projekterfaringer og evalueringsopsamlinger udarbejdes en endelig rapport og en manual med de gode forslag til konkrete og kompetenceudviklende uddannelsesplaner til brug for alle interesserede. Manualen og rapporten fremlægges på en afsluttende konference primo 2009.

Punktet skal udfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen.

10

Budgetforslag (Samlede budget for de enkelte år oplyses i mio kr. med 1 decimal, fx 0,1, 1,1, 2,2, 3,3)

(se bilag 1.)

Punktet skal udfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen.

11