Vedrørende de nye prøveformer i folkeskolen

Godt inde i skoleåret og med en række forældremøder og elevsamtaler i ryggen finder vi det nød-vendigt med en henvendelse angående de nye prøver for vore nuværende 9. klasser.Vi er alle undervisere i 9. årgang på Vittenbergskolen i Ribe, som også omfatter en specialklasse-række. Disse klasser er af uransalige årsager nu også omfattet af prøvekravene.I lærergruppen omkring normal- og specialundervisningen er vi enige om at fremsætte følgende ud-talelse:

Den nye lov om obligatoriske prøver i 9. klasse er et stykke skrivebordsarbejde, som ved sin

forhastede gennemførelse og mængde af skriftlige prøver stiller en stor gruppe elever urime-

ligt dårligt.

Dispensationsmuligheden for ”funktionsnedsatte” elever skaber et nyt og helt overflødigt bureau-krati. Vi finder det undergravende for elevernes skrøbelige selvtillid, at deres utilstrækkeligedanskkundskaber udstilles og gøres til ”en sag”. Mere differentieret testning, som faglæreren selvskal opfinde, er heller ikke vejen frem.I løbet af efteråret har vi løbende modtaget vejledninger med eksempler på opgaver til de overve-jende skriftlige prøver. Ikke alle prøveformer er endnu eksemplificeret. Vi venter spændt. Med storinteresse og lige så stor undren har vi læst de udsendte eksempler på prøveopgaver. Vi må konstate-re, at din forestilling om, hvad eleverne kan præstere efter

én

ugentlig lektion i historie og

én

i kri-stendom, er helt urealistisk. Forholdet mellem prøvekrav og tildelt undervisningstid skriger til him-len. Samme problematik gør sig gældende i samfundsfag, selv om dette fag vel nærmest er ”privile-geret” med dobbelt så mange ugentlige undervisningstimer. Det er tankevækkende, at disse udpræ-gede dannelsesfag skal testes skriftligt.Vi fremsætter hermed et helt konkret ændringsforslag:

Bevar muligheden for regulær tilmelding

til de afsluttende prøver.

Det kan nås endnu.Angående den store humanistiske faggruppe, som er blevet en slags lodtrækningsfag, har vi følgen-de spørgsmål:Hvorfor gennemføre en halv prøve (= skriftlig prøve) i sprogfagene tysk og fransk, hvor man nor-malt vægter færdigheden i at kommunikere mundtligt meget højt. Den skriftlige frie formulering ervanskelig, med mindre den trænes intensivt. Det gør vi så nu - på bekostning af det mundtlige ar-

bejde. Den daglige undervisning afspejles af prøvekravene og ikke omvendt. Vi betragter dette somet grotesk tilbageskridt for disse sprog.De elever, som hverken har tysk eller fransk, skal ved udtræk af sprogfaget prøves i et andet huma-nistisk fag. Sker dette efter princippet om, at alle elever skal pines lige meget? Hvis formålet er atnedgøre vore usikre elever, vil dette lykkes i usædvanlig grad. Hvor gennemtænkt er konsekvensenaf denne bestemmelse??I øvrigt forstår vi ikke, hvorfor den mundtlige prøve i matematik udgår, når der netop har været stortilfredshed med denne prøveforms alsidighed.Ved den nye mundtlige prøve i engelsk skal eleverne vælge personligt tema ud af skoleårets emner.Dette er et spændende tiltag, men valget skal desværre foretages, længe inden alle temaer er gen-nemgået. Det er ikke hensigtsmæssigt.Vi vil ikke udelukke, at fremtidige justeringer og ændringer kan gøre den nye lov spiselig, men forvores nuværende elever i 9. årgang vil forårets prøve blive en ren PRØVELSE. Vil du være det be-kendt?Minus 3 er i den nye karakterskala udtryk for ”den helt uacceptable præstation”. Mere vil vi lærereikke give for første runde med de nye prøver.Med venlig hilsenlærerne i 9. årgangVittenbergskolenHaulundvej 36760 Ribe

Undervisningsminister

Bertel Haarder

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Åbent brev til undervisningsminister Bertel Haarder