Ejby tirsdag d. 28. november 2006Til medlemmerne af Folketingets UddannelsesudvalgHvad er det, der bliver gjort ved den danske folkeskole, og dermed ved devilkår, jeg som lærer, skal arbejde under ???Jeg har i eftermiddag været til møde - igen - igen .Denne gang om arbejdsvilkår, om overenskomst, om arbejdstidsregler og omvilkårene, der skal arbejdes under efter kommunesammenlægningen.Jeg må sige, at jeg nærmer mig med hastige skridt grænsen for, hvad jeg vilvære med til, og nu er jeg på sin vis lidt sur over, at jeg ikke er tre – fire årældre. For så havde jeg ganske enkelt sagt stop, og ladet den synkendeskude sejle sin egen sø.Så er det, jeg tænker på alle de mange år - 30 år den 1. februar 2007 –hvor jeg har elsket at undervise.Hvor jeg har lagt mit hjerteblod i den danske folkeskole. Hvor jeg har brugtRIGTIG MEGET tid på at udvikle og finde på nye måder, at komme ind til ogløfte de kære unger, der har været givet i min varetægt, både fagligt men såsandelig også socialt.I al beskedenhed tør jeg godt vove pelsen og påstå, at jeg har gjort det rigtigrigtig godt.Altid været med på ideer, som jeg har kunnet se effekten af, fordi jeg hartroet, at det nyttede at kaste sig ud i nye tiltag.Afleveret rigtig mange velformulerede og studieparate unge menneskervidere i uddannelsessystemet. Sørget for, at de unge, der ikke kunne ellerville læse videre, også fandt deres ståsted, lige der hvor de kunne finde sig tilrette.Nu har jeg jo så også efterhånden set en del af de unge, jeg mødte i startenaf min lærergerning, kommende med deres små pogeder, og aflevere dem tilskolestart og videre skolekarriere.I alle årene har jeg haft et glimrende samarbejde med forældregrupperne oghar siden 1992 systematisk evalueret alle aktiviteter i klassen sammen medbørnene og deres forældre. Jeg har siden 1981 arbejdet i team med 2 til 3kollegaer, hvor vi har planlagt undervisningen sammen, således at vi kunnefå alle faglige kompetencer dækket til undervisningen af de unger, vi havde iklassen.1

For øjeblikket sidder vi så på skolen og bruger megen tid på at finde ud afhvordan - og ikke mindst HVORFOR – vi skal til at bruge oceaner af tid på atlave elevplaner, der skal beskrive alle aspekter af alle fag 2 gange årligt omalle elever i de klasser vi underviser.Her er vi virkelig ude, hvor det føles som fuldstændig håbløst spild af tid.Alle skoler i Danmark finder deres egen lokale måde at gøre dette tåbeligearbejder på. Det er blevet pålagt os fra oven.Vi har ikke på noget tidspunkt haft det behov selv. Det er utilsløret etkontrolsystem, der formodentlig skal og kan bruges til at sammenligne, hvorgodden ene skole er i forhold til den anden ? !!I den organisering, vi har på min arbejdsplads, er det fuldstændigunødvendigt. Vi har tæt samarbejde med forældrene. Vi laver mangeskriftlige informationer om det arbejde, vi skal til at lave og om det arbejde vihar gennemført. Vi har flot opbakning til vores arrangementer og møder,både klasseforældremøder og skole-hjem samtaler.De få forældre, det nogle gange kniber med at få til klasseforældremøder,kan heller ikke bruge en skriftlig redegørelse på flere sider i ”voressprogkode” til noget som helst. I deres tilfælde skal der oftest andre ting til.Men det skal komme fra ”udenomsværket” omkring skolen – psykologer,sagsbehandlere m.v. og der skal man, i al fald herude på landet, virkeligruste sig med tålmodighed, hvis man skal have nogen som helst hjælp hentetder.Før man fandt på alt det, der nu vælter ind over os, var netop denmanglende hjælp fra det jeg kalder ”udenomsværket” virkelig min allerstørstefrustration i lærerarbejdet.Men nu hober frustrationerne sig op:- Der snakkes fra politisk hold nedsættende om den indsats, der bliverydet i folkeskolen – jeg har som sagt leveret

mit hjerteblod

og rigtigmeget tid ( spørg bare mine egne børn) der i hele 30 år !!- Ja - den allerhøjeste myndighed indenfor området er ærlig talt en sletskjult folkeskolelærerhader.- Man tillader sig fra statsministerens side at snakke om”rundkredspædagogik” – ”og nu må vi snart til at lære børnene noget”- der hældes den ene efter den anden opgave i hovedet på os. Hvergang, der bliver nævnt et problem, skal skolen klare det- Forældrene synes mere og mere at have den mening, at skolen er der,hvor deres barn skal være, hvis der ikke er noget andet mereinteressant eller morsomt tilbud, man kan benytte- nogle forældre har fået det indtryk, at lærere kan man tale til og om inedværdigende eller uforskammede vendinger – på den anden side,det er jo præcis det, de oplever fra myndighedernes og mediernes side- så ærlig talt hvorfor ikke ?2

- Alle mulige tiltag, uden nogen som helst videnskabelig dokumentation,kun ideologi. Der skal vi bruge vores tid - som man så i øvrigt ogsåskærer ned i – for vores kommune er en af dem, der ikke lige får nogengod økonomi ud af sammenlægningen.Da jeg var ung lærer, var jeg vældig indigneret over lærere i slutningen af50erne, der ikke ville være med på alle de nye og sprudlende ideer, jegselv syntes jeg havde.Ikke i min vildeste fantasi troede jeg, at jeg ville blive bragt der hen, hvorden gerning, som jeg virkelig har valgt med omhu i en ret tidlig alder,skulle gå hen og blive en pestilens, hvor det, der virkelig vinker positivt ihorisonten, er efterlønsalderen.Faktisk elsker jeg at lærer børn en masse !Jeg er rigtig god til at få børn til at lære sig at læse og skrive.Jeg er rigtig god til at lave spændende undervisningsmaterialer.Jeg er rigtig god til at organisere gode læringsmiljøer.Jeg er rigtig god til at dele og formidle ideer med kollegaer.Jeg er alt i alt rigtig god til at være lærer, men jeg er også ved at værerigtig godt træt af at blive :desavoueretnedgjortpålagt urimelige opgaverfå forringet mine muligheder for det væsentlige ved arbejdetfå forringet mit økonomiske råderum for mit undervisningsarbejdeJeg er jo en repræsentant for en gruppe af rigtig mange lærer, der indenfor en overskuelig fremtid går på pension. Hvis det skal kunne lade siggøre at fylde de huller, der opstår, når vi rigtig mange overlader stafettentil nye lærere, så skal der gøres noget meget snart ved holdningen tillærere og det arbejde vi udfører. Før i tiden var det meget almindeligt atlæreres børn, læste til lærere. Det har man virkelig forstået at sætte enstopper for. Med sikkerhed vil mine børn aldrig nogensinde gå ind i densektor. Og helt ærligt er det ikke så lidt synd for fremtidens børn, for deville nemlig have været blevet helt fantastiske til det begge to. Sønnen gik1 år på seminariet, men bedyrede så, at han altså ikke ville behandlessådan, som vi hans forældre, bliver behandlet. Så han har valgt en heltanden retning.Hvis det skal være sådan, at man nærmest skal fange unge mennesker,der måske helst slet ikke ville læse, ind, for at få nogen til at uddanne sigtil så vigtig en opgave som undervisningen af de kommende generationer,så skal vi da bare se, hvordan folkeskolen er hurtigt på vej ud ikatastrofer, der langt overgår de meget omtalte Pisa undersøgelser, sombliver brugt til fuldstændigt at ”kaste barnet ud med badevandet”.3