Uddannelsesudvalget 2006-07
UDU Alm.del Bilag 12
Offentligt
310777_0001.png
310777_0002.png
310777_0003.png
den 5.10.2006Til Folketingets Uddannelsesudvalg.Jeg henvender mig på vegne af Gymsprog (forum for sproglærerforeninger i de gymnasialeuddannelser) for at bede om foretræde for udvalget.Flere af medlemmerne i Gymsprog har tidligere som enkeltforeninger henvendt sig til udvalget.Grunden til vores ønske om at få foretræde nu er, at hvis der skal ændringer i gymnasiereformenmed virkning fra næste skoleår, skal disse formentlig snarest sættes i værk.Det er ingen hemmelighed at vi som sproglærere er bekymrede for om eleverne vil opnå dennødvendige sproglige kompetence som er en forudsætning for en reel studiekompetence. Vi finderat der sker en udhuling af det sprogligt-kulturelle sigte som ethvert sprogfag indeholder, og som erafgørende for både almendannelse, evne til præcis kommunikation samt for opnåelse afinterkulturel kompetence.Vi er desuden bekymrede over den sparsomme elevtid (elevernes hjemmetid til at skrive stile mm)der tildeles fagene, især på B-niveau (40/50 elevtimer).Vi finder at det er fagligt og pædagogisk modproduktivt at give skolerne mulighed for at udsættestart på 2. fremmedsprog til forårssemesteret i 1.g/1.år. Det ødelægger hensigten med dennødvendige synergi mellem almen sprogforståelse i grundforløbet og den øvrige sprogundervisning.Det gælder uanset om det drejer sig om begyndersprog eller fortsættersprog.For at eleverne reelt kan vælge mellem de sprog som skolen kan tilbyde, bør det efter voresopfattelse sikres at den garanti som fhv. undervisningsminister Ulla Tørnæs gav udvalget om at derogså fremover skal udløses det samme antal ”ekstra sproghold” (ift antallet af klasser), somminimum fastholdes og også overføres til skolerne under statsligt selveje, således at der kommer tilat gælde et særligt taxameter for sproghold der sikrer holdenes oprettelse.Det bør efter vores opfattelse sikres at elever der ønsker sprog der i danskundervisningssammenhæng kan anses for ’små’, også har reel adgang til at lære disse sprog. Vioplever imidlertid meget store problemer ift manglende holdoprettelse. Det bevirker også ateleverne i forskellige dele af landet stilles ulige. Det er vores klare opfattelse at Danmark som etlille sprogområde ubetinget har behov for at vore ungdomsårgange lærer en flerhed af sprog. Detteer til gavn for Danmarks handel, for de unges almendannelse og studiekompetence, det er desudenafgørende for at få en bedre kommunikation med de dele af verden der ikke er engelsktalende ellerhvor andre sprog end engelsk er enten modersmål eller 1. fremmedsprog. Her skal bemærkes at detbåde drejer sig om sproglig og om kulturel kompetence. Det bør derfor efter vores opfattelseovervejes om ikke der bør stilles krav til alle skoler eller til bestemte skoler efter nærmere fastsattekriterier at de skal udbyde studieretninger med 3 sprog, og at der skal gælde samme regler foroprettelse af sproghold som for oprettelse af valgfag (7/10-reglen).Vi finder at et af de største problemer ved reformen mht sprogenes stilling og dermed elevernesstudiekompetence og generelle udsyn er de facto-afskaffelsen af 3. fremmedsprog (på HF også af 2.fremmedsprog).
Dermed følger Danmark fsv angår HF ikke engang Europarådets anbefaling af mindst 2fremmedsprog og kendskab til nabosprog, og fsv angår stx følges kun anbefalingens minimum.Men bør der ikke gives adgang for en langt større del af en ungdomsårgang til at have 3fremmedsprog?Også for de i dansk undervisningssammenhæng nærmere angivne obligatoriske sprog (dansk ogengelsk) er det af stor betydning at have en flerhed af andre sprogfag at samarbejde med - bådehvad angår de sproglige, de kulturelle og de historiske dimensioner.Reformen tilgodeser i sin nuværende udformning ikke de sprogligt orienterede elever. Og sprog erstudiekompetence, udsyn, kommunikation, kulturforståelse. Disse bærende aspekter har desværre -og helt paradoksalt i globaliseringens tidsalder - fået ringere muligheder i reformen. Globaliseringindeholder andet og mere end engelsksproget informations- og kulturformidling, hvor central denend er. Hvis man afskærer sig fra informationer der ikke foreligger på engelsk, indebærer det enforarmelse af hele samfundet. En reel åbenhed mod hele verden kræver at eleverne gives adgang tilen sproglig og kulturel diversitet. Desværre sker det modsatte. Det har næppe væretUddannelsesudvalgets hensigt. Vi opfordrer udvalget til at tage skridt der kan standse den sprogligederoute i de gymnasiale uddannelser.
Med venlig hilsenpå Gymsprogs vegneFrank Østergaardformand for FransklærerforeningenGymsprog består af:DansklærerforeningenEngelsklærerforeningenFransklærerforeningenItaliensklærerforeningenJapansklærerforeningenKlassikerforeningenRussisklærerforeningenSpansklærerforeningenTysklærerforeningen
BilagTal fra Undervisningsministeriet:http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=27932487Antal elever i en række fremmedsprog på 1. år i det almene gymnasium i perioden 2002-05. Detsamlede antal elever svarer nogenlunde til tallet for engelsk. Tallene for engelsk svarer omtrent tildet samlede antal elever.Stx 1. år2002200320042005Engelsk19.53619.41820.78822.482Fransk6.0745.7336.0603.964Italiensk652596701367Japansk162634Latin8.2617.9688.71257Russisk16117819383Spansk7.9118.0968.9566.371Tysk13.05012.92413.70812.123Mht japansk oplyser Japansklærerforeningen at ingen af de skoler, der siden slutningen af 80ernehar haft japansk, har tilbudt sproget til stx-elever efter ny ordning.