TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg – UDU alm. del, spørgsmål D - F |
|
Titel |
Spørgsmål D. Vil ministeren ved en detaljeret gennemgang give sin vurdering af hvert af de punkter vedrørende besparelser, som Gymnasieskolernes Lærerforening har fremlagt på sin hjemmeside med titlen »Færre midler til gymnasierne end aftalt«?
Spørgsmål E Vil ministeren give en dokumenteret beregning af, hvilke besparelser og/eller forbedringer af gymnasiernes økonomi ministeren mener, der er tale om i 2007 og de følgende år, og vil ministeren redegøre for, hvad ministeren agter at gøre for at leve op til løfterne givet i forbindelse med strukturreformen og gymnasiereformen?
Spørgsmål F Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 21 redegøre for, om der er tale om en acceptabel udvikling, der understøtter målsætningen om, at et stigende antal unge skal have en ungdomsuddannelse?
|
|
MÃ¥lgruppe |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
(5 minutter) |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Indledning
2. Besvarelse af spørgsmål D
3. Besvarelse af spørgsmål E
4. Besvarelse af spørgsmål F
5. Afslutning
Tak for, at jeg får lejlighed til kaste lys over økonomien på gymnasierne ved overgangen fra amterne til selvejet. Der har været mange tal fremme, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert.
GL opregner på sin hjemmeside forskellige forhold. GL har beregnet en besparelse på 350 mio. kr. på gymnasiet i 2007. Det tal er sammensat af:
· Forkert beregningsgrundlag: 120 mio. kr.
· Flere elever i 2007: 100 mio. kr.
· Mangelfuld fordeling af amternes centrale administration: 55 mio. kr.
· Nye administrationsudgifter: 75 mio. kr.
Om det forkerte beregningsgrundlag kan jeg oplyse følgende:
· GL mener, at skolernes bevilling i 2007 er beregnet på grundlag af udgifterne i 2005. Det giver en besparelse på 120 mio. kr., da bevillingen burde være fastsat på grundlag af den gennemsnitlige udgift i 2003.
Det ikke er korrekt, at skolernes bevilling tager udgangspunkt i udgifterne i 2005. Det fremgÃ¥r af aftale- og lovkomplekset bag kommunalreformen som generelt princip, at â€amternes hidtidige udgiftsniveau†skal videreføres. I bemærkningerne til lovforslaget om gymnasiernes nye status stÃ¥r der, at tilskuddet for 2007 vil blive fastsat og udmeldt til de enkelte institutioner med udgangspunkt i institutionernes udgiftsniveau pÃ¥ overtagelsestidspunktet.
Derfor er gymnasiernes bevillinger i 2007 baseret på amternes budgetter for 2006 og med en korrektion, hvis amterne har haft højere udgifter end budgetteret. Dette er den bedste tilnærmelse, vi kan komme udgiftsniveauet på overtagelsestidspunktet.
Om flere elever i 2007
GL mener, at udgiften pr. ekstra elev i 2007 skal dækkes med 74.000 kr. Da gymnasierne får 49.000 pr. ekstra elev mener GL, at der er sparet 100 mio. kr., da der forventes ca. 4.000 nye elever.
Det giver ingen mening at sammenligne disse to tal.
De 74.000 kr. er nemlig en bruttoudgift pr. elev, der indeholder alle udgifter (undervisning, lokal administration, bygningsudgifter mv.), og den er vistnok baseret på amternes samlede gennemsnitlige udgift i 2003
De 49.000 kr. dækker de marginale udgifter ved en ekstra elev, nemlig de rene undervisningsudgifter, d.v.s. lærerløn inkl. opgaveretning og vejledning, samt materialeudgifter. Når det kun er marginaludgiften vi dækker, skyldes det, at 2007 et særligt overgangsår, hvor vi fortsat har et rammebevillingssystem. Gymnasierne er dermed på forhånd sikret tilskud til den elevbestand, der allerede findes på skolen. Det samme gælder for administration og bygninger. Først i 2008 får vi et taxametersystem, hvor alle elever udløser det samme tilskud.
Ud over de 49.000 kr. er der adgang til at få dækket særlige udgifter, f.eks. bygningsdrift til nye arealer, ekstra studieretninger og administration m.v. til nye gymnasier, der er under opbygning.
Det betyder, at hver ny elev ud over elevtallet for 2006 i gennemsnit på landsplan vil være finansieret med ca. 55.000 kr.
Mangelfuld fordeling af amternes centrale administration
GL mener, at gymnasierne skulle have haft 55 mio. kr. mere fra amternes hovedkonto 6, dvs. den centrale administration på amtsgårdene.
Fordelingen af amternes centrale administrative midler er metodisk meget vanskelig.
Derfor er der taget udgangspunkt i amternes egen fordeling af personale til gymnasierne i de delingsaftaler, der blev indgået i foråret. Det gav ca. 200 årsværk til gymnasierne svarende til 90,7 mio. kr.
Der er opmærksomhed omkring, at der kan være nogle overgangsproblemer – især for gymnasier, der ikke har modtaget noget konkret personale.
Derfor har regeringen øremærket ekstra 50 mio. kr. til gymnasierne i 2007, der kan dække overgangsproblemer på det administrative område. Det sikres hermed, at ingen gymnasier står med nye administrative opgaver uden nye tilskud til disse opgaver – både til medarbejdere og til køb af serviceydelser.
Nye administrationsudgifter
GL mener, at selve overgangen til selveje vil koste 75 mio. kr. i ekstra omkostninger, nemlig ekstra omkostninger ved decentralisering på 35 mio. kr. og etableringsomkostninger på 40 mio. kr.
Disse oplysninger baserer sig på skøn fra sektorens side. Der foreligger ikke nogen dokumentation for tallene.
Jeg vil hertil sige, at jeg mener, at de 50 mio. kr. ekstra til de nye administrative opgaver vil række langt. Og der er mulighed for at søge penge i puljen til uafviselige behov, hvis enkelte institutioner skulle komme i en særligt presset situation.
Jeg vil gerne endnu engang fastslå, at regeringen fuldt ud lever op til sine løfter.
Vi har holdt kommunalreformaftalen.
Institutionerne får som minimum den bevilling, som de havde i 2006. Da der er amter, der giver tillægsbevillinger, så vil der på finansloven være afsat 200 mio. kr., der skal sikre, at de bevillinger, som institutionerne foreløbig har fået udmeldt for 2007, kan reguleres med de efterfølgende tillægsbevillinger, som institutionerne i 2006 får af amterne.
Hermed sikres, at de som udgangspunkt har de midler til rådighed på samme niveau, som de havde i 2006.
Der er også penge til ekstra aktivitet i 2007. Nemlig 228,8 mio. kr. til 4.106 årselever. Hovedparten af pengene er som nævnt udmeldt med en sats på 49.000 kr. pr. elev. Det sikrer, at institutionerne kan ansætte to lærere på gennemsnitsløn til at undervise et hold med 25 elever. Vælger de at ansætte en lærer med lavere anciennitet, er der råd til en lavere holdstørrelse eller penge i overskud.
Resten af de 228,8 mio. kr. bruges til at betale bygningsudgifter for institutioner, der har fået flere m2 og flere elever og til at videreføre ordningen med ekstra studieretningshold på udkantsgymnasier. Endelig har de to gymnasier, der er under opbygning, fået midler til nye elever med højere sats pr. ekstra årselev, så de kan få opbygget deres materiale- og apparatursamlinger.
Det betyder, at hver ny elev ud over elevtallet for 2006 i gennemsnit på landsplan vil være finansieret med ca. 55.000 kr.
Der er derfor ingen besparelser på de gymnasier, der får ekstra elever eller fastholder deres elevtal i 2007
Vi har også overholdt løftet om udgiftsneutralitet i forbindelse med gymnasiereformen. Forståelsen bag gymnasiereformen var, at reformen samlet set i sig selv ikke måtte føre til stigende eller faldende udgifter pr. elev. Denne forståelse indebærer ikke, at gymnasierne ved stigende elevtilgang altid skal modtage den på daværende tidspunkt gældende enhedsudgift pr. elev.
Ved stigende elevtal vil enhedsudgiften normalt falde, da udgifter til ledelse og administration, opvarmning, husleje mv. stort set er faste. Derfor har amterne heller ikke givet den fulde enhedsudgift til ekstra elever i de seneste år.
Jeg har i svaret på alm. del spørgsmål 21 kun svaret på årene 2003 og 2007, Og jeg har understreget, at for 2007 er der tale om foreløbige skøn, da vi jo regulerer i forhold til de faktiske udgifter i 2006.
Der er tale om en acceptabel udvikling i økonomien i 2007. En ekstra elev koster ikke det samme som en gennemsnitselev, og når der kommer flere elever, falder prisen pr. elev selvfølgelig også. Det er ganske logisk, da nogle typer udgifter er faste og ikke afhængige af antal elever.
I 2008 vil gymnasierne få bevilling efter taxameterprincippet, og man vil få det samme tilskud til første som til sidste elev. Det tror jeg bestemt vil være fremmende for regeringens målsætning om, at et stigende antal unge skal have en ungdomsuddannelse.
Jeg håber, at vi efter dette samråd kan afslutte diskussionen om gymnasiernes økonomi og komme videre med andre og vigtigere opgaver.