Fra: Torben Breyen [mailto:[email protected]]
Sendt: 26. september 2007 18:58
Emne: DSB elendigheder

Jeg har skrevet nedenstående under flere af mine ture med DSB. Jeg håber der i det mindst er et par stykker der gider læse det. I bedste fald kan det måske skabe lidt debat. Om ikke andet så er jeg da på en eller anden måde kommet af med lidt af mine aggressioner.

Jeg har send til alle dem jeg kan komme på der har bare lidt indflydelse på situationen, det er jo så let med E-mail.

 

 

Ja så sidder jeg endnu en gang i hvad der nok må betegnes som Danmarks største tidsrøver. Et tog fra DSB afgang Østerport 16.17, eller det burde det være.

Jeg er pendler kører hver dag fra Nyborg til Hellerup, og gud hvor er jeg dog træt af det, træt af at være afhængig af sådan en amatør forretning. Ja træt er vel ikke en gang dækkende, afmagt er måske bedre. Jeg har det bedste job man kan tænke sig og alligevel tænker jeg på at kvitte det da jeg snart ikke orker at stå model til den amatøragtige måde DSB formidler min fritid på.

Når jeg skal hjem tager jeg normalt intercity toget fra Østerport, men det er jo stort set en daglig forseelse at ”mit” tog bliver nedprioriteret for at gøre plads for DSB’s prestige projekt, nemlig togene mod Kastrup og videre. Det er altså træls at se et tog der i forvejen er forsinket skal have forkørselsret, også selvom der lige er kørt et andet tog mod Kastrup. 10 minutters driften må holdes i gang. Og resultatet: Man har to og ikke et forsinket tog.

Det er så en ting, jeg og masser af andre må så bare stå og vente mens man på skærmen kan se toget blive 3-6–9 osv minutter forsinket, disse meldinger bliver så opdateret med ca 5 minutters forsinkelse, så 3 minutter betyder 8 minutter osv. Nå vi venter som vi jo er vandt til. Toget kommer jo også ind, som det plejer til spor 3 akkompagneret til lyden af en højtalerstemme der forkynder at toget mod Esbjerg kører til spor 4 om 2 minutter. Informationsniveauet er simpelt hen langt under lavmålet, ja man kan næsten kalde det ikke eksisterende, for man kan ikke regne med det man hører!

Nå men problemerne er jo så langt fra slut endnu. Man skal jo ind i toget, og som pendler ved man jo at der er størst chance for at kunne beholde sin plads over Sjælland i den bagerste ende af toget. Så der har de fleste taget opstilling. Det er bare ikke altid man kan komme ind for ofte er dørene ikke mulige at åbne, fordi der er en eller anden der har glemt at frigive dem. Ja så må vi jo alle styrte fremad mod togets forende mod en åben dør i håb om at toget ikke når at køre inden vi når frem, for der er vel ingen der lægger mærke til problemet, ud over selvfølgelig passagererne.

Så skal vi lige over Hovedbanen, og den gentagne seance med at der kaldes over højtalerne at der skal frigives døre til catering.

Så går turen ellers der ud af, selvfølgelig i moderat tempo. Vi skal jo holde tilbage for regionaltoget der kører foran nu vi er forsinket. Togets personale er da heldigvis holdt op med at sig at de vil gøre alt for at indhente forsinkelsen, de har vel lært ligesom os hårdt prøvede passagerer at det er en umulighed, når forsinkelsen ud af hovedbanen er mere end ca. 5 minutter er det ikke muligt at hente forsinkelser, pga det forankørende regionaltog.

Hvis så ellers alle døre vil lukke fortsætter turen der ud af. Dog skal vi lige have lyntoget med afgang 20 minutter senere fra hovedbanen forbi, så der skal vi også lige vente på en af de Sjællandske stationer. Jeg er dog ikke klar over om de får lov til at komme forbi regionaltogene.

Så nærmer vi os Storebælt, og hvis ellers det interne kommunikationsanlæg i toget fungerer, kommer vi også over bæltet. Hvis ikke, ja så må vi jo også lige vente på at det bliver fixet, i slowmotion selvfølgelig.

Well ankommet Nyborg styrter man ned i sin bil, der er da i det mindste en mulighed for at indhente noget af det tabte, selvfølgelig med det resultat at man bryder adskillige færdselsregler. Beklager men jeg tror ikke man er en særlig god bilist efter en behandling hos DSB, det kan man så sige ikke er DSB’s skyld, men sådan er vi mennesker bare, vi kører alle som galninge.

Det var så hjemturen der her er beskrevet. Turen på arbejde går som regel bedre, dog har jeg ikke rigtigt forståelse for at vi altid skal parkere ved IC3 klargørings center. Jo der holder nok et tog ved den perron vi skal ind til, men hvorfor holder det der altid? Nå ankomst hovedbanen 07.35 nås sjældent, så S-toget mod Holte 07.37 er kørt. Det er måske kun en gang ud af 20 det lykkes. Men arbejdet nås for det meste med under 10 minutters forsinkelse.

Så er det at man kan begynde at spørge sig selv hvorfor er det dog sådan? Tja, set fra  mit sæde er det sådan at hele DSB er gennemsyret af ligegyldighed, der er simpelt hen ingen ”faglig stolthed” Det kan man f. eks. se når der er noget uforudset, jeg har aldrig set en DSB ansat have travlt, man slasker bare af sted når der er et problem der skal løses. Indianerne er sjældent anderledes end høvdingene, det er min erfaring.

Det er ikke så længe side at man ændrede køreplanen, man ”indbyggede” forsinkelser så der var bedre mulighed for at overholde køreplanen. Sagde de. Men hvad nytte det, når man ikke en gang evner af få et tog til perronen på den første station på turen inden det egentlig skulle have kørt. Så det hele er tabt inden man i det hele taget er startet.

Jeg kan også blive en del harm over at se den ene reklame kampagne efter den anden, der nærmest forherliger foretagendet. Der er vel ingen brugere der hopper på den. Man skulle hellere bruge pengene på at passe det der betyder noget, nemlig at få os af sted til tiden. Og hvis man vil reklamere kan man jo bare koble sig på Faktas reklame kampagne: ”Vi så gerne have de bliver lidt længere” 

Hvis man ønsker at være pendler ved DSB, så må man bare indse at skal man lave aftaler efter arbejde så skal der indbygges ekstra tid til forsinkelser. Ja man kan næsten sige at man ikke har fuld råderet over sin fritid. Og så kommer vi til en ting mere. Man har indført en garantiordning. Men den viser jo bare hvor ligegyldig man vurderer passagernes fritid, det er jo simpelt hen latterlige småpenge i sammenligning med den gene man bliver påført.

Ja og så er vi tilbage ved mit arbejde. Jeg er jo glad for det, så det ender nok med at jeg giver DSB fingere og tager bilen, selvfølgelig med et rigtigt dårligt resultat, både for min egen og samfundsøkonomien. Men viljen er simpelt hen ikke til stede i DSB til at løse den opgave man har fået i at drive togdrift til tiden i Danmark.

 

Torben Breyen

Herman Nielsensvej 33

5700 Svendborg