Kære medlemmer af Folketingets Trafikudvalg.
Jeg henvender mig til jer, da jeg er ked af, at det er så besværligt at få
cyklen med toget. Jeg og min familie har ikke bil, og det er en bevidst prioritering ud fra en såvel økonomisk som miljømæssig vurdering. I dagligdagen bruger vi cykler til transport til og fra arbejde og institutioner, mens vi normalt tager toget på de længere ture - til stor tilfredshed i øvrigt. Af og til er det rart for os at kunne kombinere mulighederne f.eks. i forbindelse med længere ferier, hvor vi gerne vil have mere bagage med, og hvor vi derfor gerne vil have vores cykeltrailer med toget.
Det er bare ikke en mulighed, og selvom der fra politisk hold ofte bliver talt om samspil mellem transportformerne, er det svært at se samspillet mellem tog og cykel, når det ikke kan lade sig gøre.
En cykeltrailer betyder for os, at vi rent faktisk kan undvære
en bil. Men det bliver problematisk, når vi ikke kan få den med toget. Ja,
vi har oplevet at stÃ¥ pÃ¥ en banegÃ¥rd, hvor togføreren bare sagde: “Desværreâ€
og nægtede at tage os med toget. Så er det, at vi begynder at overveje at få en bil.
Det burde være muligt at lave et system, så det bliver endnu mere attraktivt
for folk at tage cyklen med og også give mulighed for at få traileren med.
Det er altså ikke logisk, at det er helt i orden af have en barnevogn eller
rollator med toget, men står du med cykeltrailer, kører toget for næsen af
dig.
Ved skriftlig henvendelse til DSB om problemet, fik vi fra Charlotte Kaltoft i kundecenteret følgende svar:
“I følge gældende regler for medtagelse af cykelanhængere, skal cykelanhængere
klappes sammen for at kunne medtages pÃ¥ rejsen...â€, og for at være ærlig er det ikke særligt praktisk at fylde sin anhænger med bagage for efterfølgende at skulle tage det hele ud pÃ¥ perronen og bære det ind i toget. Og reglen virker, som om den er lavet for at sikre, at det kun er anhængere til børn, der kommer med toget og ikke anhængere til bagage.
Jeg forventer selvfølgelig ikke, at det bliver muligt at have uanede mængder af bagage og anhængere med toget, men det burde være muligt at lave et system, så der i hver vogn kan bookes plads til en enkelt anhænger, ligesom vi kan booke til cykler og barnevogne. Og i regionaltog uden pladsbestilling kan man vel bare fylde op, til der ikke er mere plads.
Jeg håber, at I har mulighed for at gøre noget ved problemet, så det bliver lettere at rejse kollektivt og miljøvenligt rundt i landet.
Med venlig hilsen
Henriette Sø
Dortheavej 99
2400 Kbh. NV
Mail: [email protected]