Jeg vil gerne indlede med at understrege, at der har været mange positive reaktioner på aftalen om færgebetjeningen af Bornholm. Jeg har især bemærket den positive respons fra formanden for Kontaktrådet – borgmester Bjarne Kristiansen.

Det er derfor en forkert opfattelse, at der generelt har rejst sig kraftige protester på Bornholm, efter alle partier i Folketinget – minus Enhedslisten – indgik færgeforlig.

Kontaktrådet har fået langt de fleste ønsker til kapacitet og betjeningsniveau opfyldt, og jeg vil gerne understrege, at der med det nye forlig sker mærkbare forbedringer – både for passagerer og gods.

Jeg er i dette samråd blevet bedt om at forklare forligets indhold med henblik på betjeningen mellem Rønne og Køge samt færgeforligets miljøprofil.

Jeg vil starte med at adressere spørgsmålet om færgeforligets miljøprofil.

Færgeforliget sikrer, at alle passagerer mellem Rønne og Ystad bliver betjent med hurtigfærger. Det betyder, at alle passagerer får et højere serviceniveau med en kortere overfartstid, hvilket var et klart ønske fra et flertal i Kontaktrådet.

Endvidere giver forliget også bornholmerne en 3. dobbelttur i lavsæsonen, hvilket øger serviceniveauet for den bornholmske befolkning året rundt.

Det er et faktum, at passagererne i langt højere grad efterspørger de hurtige afgange med Villum Clausen end de langsomme afgange med den konventionelle færge Povl Anker. Således er hurtigfærgens afgange i højsæson stort set udsolgte, mens der er væsentlig lavere belægning på den konventionelle færges afgange.

Ser man pÃ¥ CO₂-udslippet pr. passager pÃ¥ Rønne-Ystad i 2006, var udslippet fra hurtigfærgen i samme størrelsesorden som den konventionelle færges udslip. Det skyldes, at kapacitetsudnyttelsen pÃ¥ hurtigfærgen er langt større end pÃ¥ den konventionelle færge.

Man kan naturligvis sige, at man ud fra en idealistisk tilgang vil tvinge passagererne over på langsomme færger – og dermed underkende brugernes ønsker. Det vil muligvis passe godt til Enhedslistens politiske ståsted, men det er ikke en politik regeringen og et bredt flertal i Folketinget vil følge.

Yderligere giver aftalen operatøren et stort incitament til at løse betjeningen af Bornholm med et så lille brændstofforbrug som muligt.

Brændstofforbruget udgør en relativ stor del af operatørens omkostninger, og den vindende operatør vil skære sine omkostninger ved at begrænse brændstofforbruget.

Jeg mener derfor, at der er en god balance mellem hensynet til bedre betjening af passagererne og miljøhensynet.

Med hensyn til godsbetjeningen vil jeg indlede med at fastslå, at forliget indeholder en markant kapacitetsudvidelse på Rønne-Køge overfarten fra 1.235 LaneMeter til 1.500 LaneMeter.

Der sker dog en omlægning af betjeningen således, at der ikke længere vil blive stillet krav om natsejlads i begge retninger, men derimod en aften/natsejlads.

En sådan ændring vil isoleret have nogle ulemper, men samlet set endnu flere fordele. En mindre del af godset vil således – med den nuværende produktionsstruktur – skulle fragtes via Ystad i stedet for til Køge, men det åbner også mulighed for de forbedringer, som passagererne på Rønne – Ystad oplever.

Dele af det bornholmske erhvervsliv udtalte efter offentliggørelsen af færgeforliget kritik af godsbetjeningen.

Den største del af kritikken bygger dog på en fejlagtig antagelse om, at der i genudbuddet ikke vil være mulighed for at transportere gods til og fra Ystad.

Jeg vil derfor endnu engang slå fast, at der fortsat vil være godstransport på Rønne-Ystad overfarten. Detaljerne i denne godstransport vil blive fastlagt i samarbejde med Kontaktrådet.

Jeg mener de mindre ulemper skal ses i forhold til de markante fordele ved en omlægning, der muliggør kapacitetsudvidelserne for både passagerer og gods samt den markante serviceforbedring passagererne tilbydes på Rønne-Ystad.