TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Trafikudvalget 2006-07
TRU Alm.del Bilag 553
Offentligt

Dansk C klist Forbund

Folketingets Trafikudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Trafikudvalget

TRU alm. del - Bilag 553

Offentligt

København, d. 10. august 2007

Kære medlem af trafikudvalget

Både på landsplan og i kommunerne gøres meget for at få flere til at bruge cyklen. Men

planlæggere glemmer ofte, at cyklen skal parkeres, når den ikke er i brug. Det kan gå, når

det drejer sig om relativt få cykler. Men mange uhensigtsmæssigt parkerede cykler er et

problem, der er meget synligt og som skæmmer byen og generer trafikken.

I den fremsendte håndbog om cykelparkering af Dansk Cyklist Forbund gøres rede for, at

vejen til den gode cykelparkering er forholdsvis ukompliceret. Men det kræver viden og

planlægning. Cyklistforbundet har samlet den nødvendige viden og beskrevet de

redskaber, der kan bruges i planlægningen.

Vi håber at alle, der har et ansvar og en opgave vedrørende cykelparkering, er parate til at

bruge håndbogens retningslinjer og anbefalinger, og at cykelparkeringsproblemet dermed

vil være løst i løbet af en kort årrække.

Dansk Cyklist Forbund ser frem til at arbejde med de initiativer som Transport- og

energiministeriet har beskrevet i regeringens cykelstrategi, herunder videreudvikling af

planlægningsværktøjer indenfor cykelparkering.

Vi stiller gerne vores viden og erfaring til rådighed, så har du spørgsmål er du altid

velkommen til at kontakte os.

Med venligt hilsen

--)r

Jens Loft Rasmussen

ansk Cyklist Forbund

Rømersgade 5 • DK-1362 København K • Telefon +45 33 32 31 21 • Fax +45 33 32 76 83 • [email protected] • www.dcf.dk

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Cykelparkeringshåndbog

/IC N

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Forord

Baggrund

Cykelpar ker ingshandbog

•Po

Pablo Celts • Colts Consult

Erik Bolling-tadegaard - Dansk Cyklist Forbund

Vejledning og anbefalinger

Pablo Celts • Cells Consult

Cykelparkering skridt for skridt

• Skab opmærksomhed

• Vælg den rigtige placering

• Skitser en løsning, der virker

• Sorg for, at der er pladser nok

• Væig de rigtige stativer

• Gor parkeringen tryg og sikker

• Indtænk drift og vedligeholdelse

• forkæl cyklisterne

5 77:1 9 144/12

Projektansvarlig Jens loft Rasmussen , Dansk Cyklist forbund

Projektleder Pablo Cells - Cells Consult

Prufektmedarbeider Erik Bolling-ladegaard - Dansk Cyklist when,'

Erik Bystrup.• Bystrop Arkitekter

tars Gemzoe - Gehl Arthitects

Niels Wellendort - 0513

Ole Sorensen • Grontmg I Carl Bro

Troels Andersen - Odense Kommune

Maria Helledi Streuli - Københavns Kommune

Niels Jensen - Kobenhavns Kommune

Håndbog

Dansk Cyklist forbund

Rørnersgade 5

1362 Kobenhavn K

T: 3332 3121

F: 3332 7683

M: 'Jr f,"vdct.dk

Principper for den gode cykelparkering

Indledning

Vælg den rigtige placering

Skitser en losning, der virker

Sorg for, at der er pladser nok

.Vælg de rigtige stativer

Gur parkeringen tryg og sikker

Indtænk drift og vedligeholdelse

Forkæl cyklisterne

Vejen til den gode cykelparkering

Indledning

Aktorer og processer

Redskaber og arbejdsmetoder

Fysisk indretning'

1Wei ‘rpr;frit.,*

Reatdania

Københavns Kommune

GI • Bedre Boliger

Nykredits Fond

H' i44 4 "9"'

Inspiration og gode eksempler 80

Cells Consult

1;6/4

laser tryk

Små parkeringsanlæg

MellemstOre parkeringsanlæg

storre parkeringsanlæg

Masseparkering

Stikordsregister

litteraturliste

&74

,744://i/v

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

1.500

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Hvor parkerer jeg min tykel?

Det er desværre ikke altid let at

finde en tilgængelig og betryg-

gende cykelparkeringsplads, •

Det skyldes, at den gode cykel-

parkering indtil nu har faet alt

for lidt opmærksomhed i plan-

lægningen af vores byer. og

de steder, hvor vi har tænkt på

cykelparkering, er det ofte gjort uden hensyn til cyk-

listernes behov og adfærdsmonstre. Resultatet er. ty-

pisk et cykelparkeringsanlæg, som ikke bliver brugt.

Prøv at kig jet omkring ved stationer, ide, nye bag--

områder og andre steder, hvor cyklister færdes; Det

er ikke noget kønt syn med hundredvis af cykler, som

står hulter til bulter - og ofte til gene forfodgænger-

ne. Sadan behøver det ikke at være. Gode cykelpar-

keringsanlæg kan tværtimod bidrage positivt til byens

ug byrummenes æstetik.

Vi har i Danmark generelt set et godt cykelstinet,

men nar det-gælder cykelparkering halter vi håbløst

efter i forhold til især hollænderne. De er i øjeblikket

ved at gøre deres gode cykelparkeringsanlæg endnu

bedre og større. I Haag, med knap 1 mio. indbyg-

gere, planlægges et nyt anlæg til 14.000 cykler ved

banegården!

Hvordan gør man s4?

Vi har samlet en gruppe forende eksperter og kigget

os omkring - også i andre lande. Vi har identificeret,

hvad der kendetegner den gOde cykelparkering. HviS ••••

man i planlægningen følger nogle enkle og basale

principper, kan det ikke gå helt galt. ,,• ,

Tiden er inde til at give cykelparkeringen et left. Hand-

bogen her er tænkt som en inspirationskilde:ved den

fremtidige planlægning og udformning af cykelparke-

- ringsanlæg. Og med den store forhanclsinteresse'er vi

sikre pa, at hindbogen vil blive brugt.

Vi glæder os til at følge udviklingen.

Vejen til god cykelparkering er kortere end man

skulle tro!

Nar vi kan hygge en Opera med verdens bedste aku-

stik, burde det også være muligt at forsyne Operaen

med et smukt og velfungerende cykelparkeringsan-

læg. Og selvom det ved stationer kan være svært at

• finde ud af, om ansvaret ligger hos kommunen, ejeren

af stationen eller hos trafikoperatoren, har alle parter

en interesse i ordentlig cykelparkering. Selvfølgelig •

kan det lade sig gøre. Og selvfølgelig kan cykelparke-

ringen i både nye og gamle boligkvarterer og på for-

retningsstrogene blive velfungerende i

≤mukt

med omgivelserne.

-.,•~vaktriff~"'"

Danmark er et cykelland, og det ma vi også vise, nar

det gælder cykelparkering. Heldigvis er der blandt

planlæggere og politikere egetfokus på emnet.

Cykelparkering kan blive en vindersag

For pendleren kan en god cykelparkering være afgø-

rende for valg af cyklen i kombination med offentlig

transport i stedet for bilen. Cykelparkering kan bidra-

ge til at løse det voksende trængselsproblem. Samti-

dig får sundhed og miljø også medvind, når vi gør det

mere tillokkende at tage cyklen i det daglige.

jens toft Rasmussen

Direktør

Dansk Cyklist Forbund

OM.

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Baggrund

Problemet er ikke uløseligt

Det voksende kaos og anarki omkring cykelparkerin-

gen får problemet til at fremstå som uløseligt - men

det er det selvfølgelig ikke.

Håndbogen som en guide - læsevejledning

Håndbogen er opbygget som et opslagsværk i

tre hovedafsnit:

• Vejledning og anbefalinger

• Håndbog

• Inspiration og gode eksempler

Start med vejledningen

1. del, "Vejledning og anbefalinger", sammen-

fatter i 8 trin de vigtigste pointer i håndbogen

omkring succesfuld planlægning og udforelse at

cykelparkering.

Først og fremmest skal cykelparkering inddrages i alle

relevante planlægnings- og beslutningsprocesser på

de relevante tidspunkter.

Ved alle bygge- og anlægsarbejder - ombygninger, re-

noveringer, vedligeholdelser og forbedringer, nybyg-

geri osv. - bor cykelparkering indtænkes fra proces-

sens begyndelse og fastholdes gennem hele forløbet.

Helt på lige fod med andre arealkrævende overve-

jelser.

Kommunerne bør stille krav

Da ikke alle bygherrer er bevidste om deres ansvar i

forhold til etablering af cykelparkering, må kommu-

nerne gå ind og stille konkrete krav.

Det er væsentligt, at løsningerne er i orden, og at de

opfylder nogle få, men centrale krav:

• løsningerne skal sikre det nødvendige areal og det

antal pladser, der er behov for.

• løsningerne skal sikre, at parkeringen placeres og

indrettes, så den bliver anvendt.

• løsningerne skal give udtryk for orden, overskuelig-

hed og overskud.

løsningerne skal med andre ord signalere, at byen og

kommunen, virksomheden og bygherren værdsætter,

at mange vælger cyklen som det daglige transport-

middel.

Cykeltrafikken er stigende i byerne og forventes at sti-

ge yderligere i de kommende år. Samtidig gøres der

på alle niveauer meget for at få flere til at bruge cyk-

len.

Men de færreste gør sig tanker om, hvor cyklerne skal

parkeres, når de ikke er i brug.

En del af problemet ligger i, at cykelparkering ikke har

haft den nødvendige bevågenhed i byarealernes for-

valtning og anvendelse.

Dertil kommer, at der ikke findes klare retningslinier

for, hvordan en god cykelparkering bør indrettes. Det

svækker beslutningsprocesserne, og kvaliteten af de

løsninger, der realiseres, er meget begrænset.

Anarkistiske cyklister eller dårlig cykelparkering?

Det er en generel antagelse, at cyklister opfører sig

anarkistisk, når de parkerer cyklen. Derfor opfattes

det af mange som en opdragelsesopgave at få ord-

nede forhold inden for dette område.

Fordyb dig i håndbogen

2. del, "Handbag", er erx grunchg gennemgang

at alle forhold omkring cykelparkeringens plan-

lægning, anlæg og drift. Håndbogen er illustre

ret med eksempler og fotos som forklaring på

de enkelte problemstillinger, processer og las-

ningei

Find yderligere inspiration

3. del, "Inspiration", er en samling eksempler

(fra ind- og udland) på gode parkeringslasnin-

ger, der kan underbygge en række at emnerne,

som er belyst i håndbogen.

Bagerst findes stikordsregister og en oversigt

over litteratur, der er anvendt i håndbogen.

Når cyklister opfører sig anarkistisk, er det imidlertid

først og fremmest fordi, der ikke er parkeringspladser

nok, og fordi mange af de pladser, der er, ikke er pla-

ceret hensigtsmæssigt. Samtidig er mange af de sta-

tiver, der tilbydes, ikke gode nok.

Når cykelparkeringsproblemet akut trænger sig på

i det offentlige rum, bliver det oftest afhjulpet med

nødtørftige løsninger. Det løser sjældent problemet,

men ender i stedet med at skæmme bybilledet.

Resultatet er, at parkeringsanarkiet fortsætter trods

gode intentioner og trods mange forgæves forsøg på

at fremskaffe tilstrækkeligt mange eller blot flere par-

keringspladser.

vil

•••,

Side 5

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

r7le-014~4,

a#P1.4../tife14,19e4,

Kapitlet sammenfatter i 8 trin hfindbogens vigtigste

pointer, som alle har betydning for en succesfuld plan-

lægning og udforelse at cykelparkering.

Ved særligt problematiske forhold kan det anbefales,

at håndbogen kigges igennem for alternative arbejds-

metoder og løsningsmuligheder.

Til hvert trin i vejledningen et ?der henvisninger til,

hvor der kan hentes yderligere information og inspi-

ration omemnet i håndbugen.

De 8 trin kan endvidere bruges som en checkliste,

nar man har besluttet sig for en specifik parkefingsr

løsning og vil sikre'sig, at der er taget højde lot" de

væsentligste aspekter tor tilvejebringelsen af en god

cykelparkering.

7,,t,0140

Cykelparkering skridt for skridt

• Skab opmærksomhed

• Vælg den rigtiQe placering

• Skitser en losning, der virker

• Sorg for, at der er pladser nok

• Vælg de rigtige stativer

• Gor parkeringen tryg og sikker

• lndtænk drift og vedligeholdelse

«.

• Forkæl cyklisterne

12,

18 ,

441441/.1 , 1141. -

/34,7"o 4:4

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

4•111••••

Cykelparkering skridt for skridt

hed set i forhold til cyklistens adfærd og destination.

• Skitsr en løsning, der virker

Vejledning om arealbehov og adgangsforhold. Hvad

fylder en given parkering? Og hvordan vælger man

den løsning, der tilgodeser de konkrete brugere?

• Indtænk drift og vedligeholdelse

Vejledning til, hvordan det sikres, at cykelparkeringen

bliver ved med at se godt ud.

• Forkæl cyklisterne

Vejledning om valg af design og andre faciliteter. Godt

design animerer til bedre cykelparkeringsadfærd.

• Sørg for, at der er stativer nok

Vejledning til, hvordan man sikrer sig, at der etableres

det antal stativer og faciliteter, der svarer til det fakti-

ske og fremtidige parkeringsbehov.

• Vælg de rigtige stativer

Vejledning om valg af gode stativer til forskellige for-

mal.

• Gør parkeringen tryg og sikker

vejledning til, hvordan man udformer en tryg og sik-

ker cykelparkering for både cyklisten og cyklen.

Følger man nogle enkle grundprincipper for planlæg-

ning og etablering af cykelparkering, er det muligt at

tilvejebringe gode og fremtidssikrede løsninger.

I denne vejledning gives en række anbefalinger til,

hvordan man skridt for skridt indtænker cykelparke-

ring i eksisterende byggeri, torve og pladser samt ved

nybyggeri og nye anlægsarbejder.

• Skab opmærksomhed

Vejledning til, hvordan der skabes den nødvendige,

positive opmærksomhed omkring cykelparkering.

• Vælg den rigtige placering

Vejledning om cykelparkeringens placering og synlig-

•

Der er mere end 4,5 millioner cykler i Danmark - og det stiller krav til gode cykelparkeringsforhold

I fl

1.44

•

—

•••.•

7‘).4*

X}44,

•

,<•••-"'

,;••••••••,

T.4

'4,

t•

f';$;•

e *I

—

ca••

^q,"

;04

Side

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Skab opmærksomhed

• Når flere vælger cyklen frem for bilen, bliver trængs-

len i byerne mindre.

• Befolkningens sundhed bliver bedre, og miljøet bli-

ver mindre belastet.

• Hvis cykelparkeringen etableres rigtigt, bliver byens

gader og pladser mere velfungerende.

1.500 - 2.000 kr. pr. cykelparkeringsplads.

• Overdækket cykelparkering:

3.000 - 3.500 kr. pr. cykelparkeringsplads.

• Toetagers stativ med overdækning:

3.500 - 4.000 kr. pr. cykelparkeringsplads.

• Fortovsudbygning inklusiv 10 cykelpladser - 100.000

kr./stk. svarende til:

10.000 kr. pr. cykelparkeringsplads.

Enhedspriser er baseret på erfaringstal fra Køben-

havns Kommune samt indhentede overslag fra en cy-

kelstativproducent.

Alle overslag er inklusiv montering.

• Ordnede cykelparkeringsforhold betyder bedre frem-

kommelighed for fodgængere og handicappede.

• Hvis cykelparkeringens indretning og udformning

udføres rigtigt, kan den bidrage positivt til byens og

byrummenes æstetik.

Set i disse sammenhænge er cykelparkering en op-

lagt vindersag.

De politikere, embedsmænd, trafikplanlæggere, ar-

kitekter m.fl., der tager denne opgave til sig, vil få

en goodwill, som rækker langt ud over selve "pro-

jektet".

De penge, der anvendes til cykeltrafik og cykelparke-

ring, vil komme igen mange gange som besparelser

på sundhedsområdet, anlægsområdet og miljøområ-

det.

• Fordele for virksomheder, butikker og lign.

For den enkelte virksomhed eller organisation er der

også fordele ved at etablere god cykelparkering:

• Gode og synlige cykelparkeringsforhold er med til at

profilere virksomheden som en tidssvarende organi-

sation, der tager cykling som et dagligt transportmid-

del alvorligt.

• Gode cykelparkeringsforhold kan animere flere med-

arbejdere til at cykle. Jo flere, der cykler til arbejde,

des flere sunde, energiske og positive medarbejdere

vil virksomheden råde over.

• Cykelstativ etableret på eksisterende underlag:

• Enhedspriser

Udgifterne til cykelparkering skal indregnes som en

del af anlægsbudgettet fra starten af ethvert projekt.

Og cykelparkering koster faktisk ikke så meget. Regn

med følgende grove overslag:

Vejen til den go e cy elparke-

ring er kortere end man umid-

delbart skulle tro.

Og der folger mange fordele med!

Parkerede cykler, der blokerer for fodgængere, bar-

nevogne og handikappede, er et voksende problem.

Overfyldte cykelstativer, hvor det er vanskeligt at fin-

de en plads og lige så vanskeligt at finde sin cykel

igen og få den ud, er også et voksende problem.

I de fleste større byer ser cykelparkeringsproblemet

generelt uoverskueligt ud.

Men løsningerne er forholdsvis enkle. Udover at følge

denne håndbogs anvisninger handler det om at reser-

vere de rigtige og tilstrækkelige arealer samt om at

afsætte de nødvendige økonomiske midler.

Men hvordan retfærdiggøres investeringer i cykelpar-

kering over for beslutningstagere, der har vanskeligt

ved at få øje på problemet, finder det irrelevant el-

ler uløseligt?

• Gør cykelparkering til en vindersag

Der kan flyttes meget på forudindtagede holdninger

ved at argumentere for cykelparkering i de rigtige

sammenhænge og ved at præsentere beslutningsta-

gerne for gode eksempler.

Yderligere information?

- se håndbogen side 80 - 93

Benyt eksemplerne i denne håndbog og gør brug af

inspirationsafsnittet til at skabe den nødvendige op-

mærksomhed omkring gode cykelparkeringsløsnin-

ger. Suppler med nedenstående argumenter.

• Fordele for byen, kommunen og samfundet

Set i en større sammenhæng er cykelparkering mere

end blot et funktionelt anlæg. Cykelparkering har en

lang række bymæssige, miljømæssige og sundheds-

mæssige konsekvenser:

• Hvis cykeltrafikkens infrastruktur er i orden, er der

flere, der vælger cyklen som transportmiddel.

Side 8

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

"Man får den cykeltrafik, man

har gjort sig fortjent til" - Troels

Andersen (Odense Cykelby)

Cykelparkering som byens status-

symbol - Odense Cykelby

kræftens Bekæmpelse - en tids-

organisation med fokus

på cykling

Trafikministeriet og Vejdirektoratet udpegede

1999 Odense som Danmarks Nationale Cykelby.

Der blev investeret'20 mio. kr. overgen 4-arig pe-

riode. Pa cykelparkeringssiden blev der bl.a. in-

•vesteret massivt i gode løsninger og supplerende

faciliteter for cyklister.

Kræftens Bekæmpelse har .fået udarbejdet en

samlet plan for cykelparkeringens indretning ved

hovedkoptoret i Kobenhavn. Planen inkluderer

bl.a. udskiftning af gammelt materiel og indret-

ning med nye, specialdesignedetosninger for at

home cyklens status som transportmiddel. se

hele planen pa wwwcykelparkering info

Importerende resultater

Odense Cykelby sluttede som projekt i 2002.

Evalueringen at detomfattende projekt lå klar i

l'''2004, og resultaterne var flotte. Evalueringen vi-

ste bl.a.;

• At cykeltrafikken er steget med 20 wri

,,t;j5.52/1G

3555sk 5C45,, ,:,57„4, ,41

55,

• At godt halvdelen af de nye cyklister kommer

fra en bil

44,

• At ulykkerne er faldet med 20 % -;..fordi cyklister

er blevet mere synlige

• At der er sparet 33 millioner på sundhedsom-

rådet

Se og•Iæs mere om Odense Cykelby på side 57

Cykelparkeringen markeres Tiere steder

monument i Oderie - Her et stativ model Ozone

fra TTS med indbygget "cykelnogle.

Medarbejderne forkæl s'

Nyetableret, overdækket og belyst parkering (tæt

på bagindgange4med gode adgangsforhold. Ved`

parkeringen er der fastmonteret luftpurnpe. Når

eftersporgslen stiger, er der reserveret areal til

en fordobling af parkeringen. Overdækning er fra

Veksø, og stativ er model NO fra Veksø.

Hele evalueringen af Odense Cykelby kan ses på

www.cykelkiarkenng • O.,

Y..

Frisk luft til cyklisterne ved"parkeringspladser flere

steder i byen. TTS,er leverandor af

pumper.,≥

Virksomheden profileres

Ifolge cykelparkeringsplanenskal en del af for-

pladsen omkring hovedindgangen prydes med en

række specialdesignede stativer med logo.

Side 9

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Vælg den rigtige placering

• Afstand til målet

Parkeringens varighed afgør, hvor lang afstand cykli-

sten accepterer mellem cykelparkering og turens en-

demål.

Ved korttidsparkering skal parke-

ringen ligge tæt på målet

Ved meget kort parkeringstid bør afstanden ligge

mellem 0 og 15 meter.

Vurder grundigt, hvor det er

mest sandsynligt, at cyklisterne

vil parkere.

Fremfor at vælge en placering, hvor parke-

ringen gemmes af vejen!

Time

‘4.

Hvis man ønsker en effektiv udnyttelse af den cykel-

parkering, der etableres, skal den først og fremmest

placeres rigtigt.

Ved nat- og døgnparkering kan det være vigtigere, at

cyklen kan fastlåses eller låses inde. Det vil sige, at

større afstand kan accepteres mod til gengæld at få

sikkerhed, tryghed og forbedret parkeringskomfort.

Ved længere tids parkering kan afstande op til 100

meter accepteres.

Cykelparkeringen skal placeres på cyklisternes natur-

lige vej til målet, være synlig med overskuelige ad-

gangsforhold og i en afstand til slutmålet, der er af-

passet til parkeringens formål og tidshorisont.

Yderligere information?

- se håndbogen side 27 - 31

• På vej til målet

For cyklisten er det helt afgørende, at parkeringen

sker som en del af en sammenhængende og fremad-

rettet bevægelse fra trafikområdet til målet.

Et hurtigt ærinde - kræver kort afstand fra parkering

til mal.

De parkeringsområder, der bedst opfylder denne be-

tingelse, vil altid blive taget i anvendelse først.

-s

Hvis man observerer parkerede cykler, der hober sig

op et bestemt sted, er det som regel fordi, placerin-

gen ligger som en naturlig del af ruten frem til må-

let. Det bor derfor overvejes, om en ny cykelparkering

kan etableres her.

Ved længere tids parkering kan

en øget afstand til målet kun ac-

cepteres - hvis der tilbydes lidt

bedre forhold

• Synlighed

Cykelparkeringen skal kunne ses af cyklisten på god

afstand. Jo nemmere, det er at få øje på cykelparke-

ringen, des større er sandsynligheden for, at cyklen

placeres inden for parkeringsområdet.

God skiltning og vejvisning er med til at forstærke cy-

kelparkeringens synlighed.

77.fir i•epy

Øe>

• Adgangsforhold i forhold til infrastruktur

Adgangen til cykelparkeringen bør etableres i direk-

te forlængelse af cyklisternes trafikarealer. Det skal

kunne aflæses tydeligt fra trafikarealet, hvordan man

kommer ind i parkeringsområdet, og alle visuelle bar-

rierer skal undgås.

Ved Nørreport Station i Kobenhavn et der etab-

leret parkering med gode stativer,eg plads i en

længere afstand fra stationen - men med håbløse

adgangsforhold i forhold til stinettet,

Side 10

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

God korttidsparkering - Hoved-

biblioteket i Kobenhavn

Synlig og stationsnær cykelpar-

kering ved Osterport Station - Ko-

benhavn

Overskuelig og stationsnær cy-

kelparkering ved lindevang Me-

trostation - Kobenhavn

Ved lindevang Metrostation kan ses et eksem-

pel på, at overskuelighed og rigtig placering kari

få cyklisterne til at parkere i stativerne. Når man

som cyklist kommer nordfra, kan man fra cyklen

overskue hele parkeringsanlægget og straks se,

hvor der er ',lack.'

Synlig og stationsnær parkering

Osterport Station i Kobenhavn har gennemgået

en omfattende renovering, ,der blev færdig

2007. Ved renoveringen har Kommunen etable,

ret en god, synlig og stationsnær tykelparkering

med direkte adgang til perronerne gennem det

eksistereride tunnelsystem.

Tæt ved malet

Hovedbiblioteket i.københavn tiltrækker mange

besøgende -på cykel. 'Biblioteket ligger på en

smal (jade i det i'ndre Kobenhavn, hvor pladsen

er trone.

«Mt

p0-7;,;444

Som cyklist oplever man mange valgmuligheder

for at parkere. Der er stativer på begge sider af ,

cykelstien og flere nedgange til perronerne.

DeLkan ganske enkelt ses, at der ikke er plads

længere fremme, og det betyder at de fleste er

parat til at parkere op til 75 m fra stationsind-

gangen.

Parkeringsmuligheden ligger på „vejen til malet

og ofte er man alligevel stået af cyklen, eller er`:

nede i fart.

•

Kommer man imidlertid sydfra, er der ikke nogen

oplagte parkeringsmuligheder. De, der kommer

fra denne retning, stiller deres cykel under via-

dukten eller lige foran indgangen.

kt`

lidt om løsningen

Københavns Kommune har i umiddelbar4orbin-

delse med bibliotekets hovedindgang -3;algt at

inddrage et areal til cykelparkering, der tidligere

var reserveret til bilparkering. For hver bilparke-

ringsplads er der blevet plads til ca. 10,cykler.

...Alternativet til løsningen ville have været et utal

af cykler parkeret på støtteben eller op ad faca-

den til stor gene for forbipasserende.

.).Z"-~

Side 11

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Skits& en løsning, der virker

eksisterende arealanvendelse eller komprimering. Al-

ternativt må man søge efter nye arealer.

fjerneste områder suppleres med servicetilbud som

god plads, cykelpumpe, overdækning, tyverisikring,

drikkefontæne eller bagageopbevaring.

Yderligere information?

- se hindbogen side 32 - 37

• Ændret arealanvendelse

Først og fremmest bør man se på den samlede are-

alanvendelse for området. Selv om det ofte bliver

mødt med protester, kan det være en god ide at gen-

nemføre en omprioritering, som giver plads til den

nødvendige cykelparkering.

• Komprimering

Komprimering betyder, at man presser stativerne

sammen, så arealforbruget pr. parkeret cykel reduce-

res.

Der er grænser for, hvor meget en cykelparkering kan

komprimeres. Jo tættere stativerne står, des mindre

parkeringskomfort tilbydes cyklisterne. Risikoen er, at

de parkerer cyklen et andet sted.

Er komprimering uundgåeligt så er skråparkering den

bedste måde at reducere arealforbruget på.

Ved meget store parkeringsbehov kan en løsning med

parkering i to etager tages i anvendelse. Men brug en

stativtype, der kan anvendes af alle. Se håndbogens

afsnit om stativtyper på side 42.

• Udnyt spildarealer

Nogle byggerier og byområder har arealer, der ikke er

taget i brug pga. deres placering, form eller størrelse.

Disse arealer kan i visse tilfælde anvendes til cykel-

parkering. Hvis det drejer sig om arealer, der ikke op-

fylder lokaliseringskravene, skal der gøres noget for

at lokke cyklisterne til.

Godt design, overdækning eller ændring af trafiklin-

jerne kan være vejen frem.

• Særlige forhold ved store parkeringsanlæg

Ved store parkeringsanlæg kan det være vanskeligt

at få belagt de fjerneste pladser og der skal gøres en

indsats for at gøre disse pladser attraktive.

Man kan f.eks. opdele parkeringen i sektioner, hvor de

Tomme stativer kan være ud-

tryk for, at der er stativer nok.

Men det kan også være en melding fra bru-

gerne om, at cykelparkeringen ikke funge-

ret!

Når man har valgt det sted, hvor cykelparkeringen

skal indrettes, skal den udformes, så den fungerer.

Her skal der fokuseres på indgang og manøvreområ-

der samt på arealets størrelse og muligheder.

Generelt gælder det, at det skal være nemt at komme

frem med cyklen, placere den i stativet og komme vi-

dere til fods. Når man henter sin cykel igen, skal den

være nem at finde og det skal være nemt at komme

ud.

• Indgang til cykelparkeringen

Der skal være direkte adgang til parkeringsarealet.

Stejle ramper, trapper, døre og andre forhindringer

kan betyde, at parkeringen ikke anvendes.

Hvis der er tale om et egentligt indgangsparti til par-

keringsområdet, skal det være mindst 2,0 m bredt,

således at to cykler kan passere hinanden - også når

de trækkes.

• Manøvreforhold

De interne adgangsveje skal være friholdt og brede

nok til, at man kan passere andre brugere og få cyk-

len ind og ud af stativet.

Det anbefales, at stativerne placeres med 60 cm mel-

lemrum. Det giver plads til forskellige typer cykler og

cykler med forskellige bagageanordninger fastmonte-

ret.

• Arealbehov

I virkelighedens verden står man ofte i den situation,

at det areal, man har til rådighed, ikke slår til.

Især i de tætte bydele er arealknapheden et stort pro-

blem. Man må vælge mellem omprioritering af den

Side 12

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Der anbefales en afstand pa 60

cm mellem cykelstativer

God komprimering, nar arealerne

er knappe

God tilgængelighed til parkering

og stativ

k ,AWf

'74

jobcenter Århus - Syd

Ved jobcenter Arhus - Syd har cykelparkeringen

faet en fremtrædende plads loranbyggeriet med

god tilgængelighed til bade parkeringsareal og

stativer.'

-,t4pri,-JJ‘,.1(;ry

60 cm mellem stativerne giver en god udnyttelse

og der er samtidigt godsplads til alle. Stativerne

her er Ira Rambla.

Skraparkering er en god made at komprimere cy-,

kelparkering på. Stativerne her er model NO fra

Vekso.

God, komprimering ved stone an-

læg

50 cm mellem stativerne er for

snævert!

de,/~_

414«,

God manovreplads og adgang ved

Groningen station (Holland) med

plads til 4.500 cykler

Etableres stativerne kun ;ned Su cm afstand, er

der stor risiko for, at kun hvert 2. stativ bliver

brugt. Eksemplet er. fra Frihedens Butikscenter i

Hvidovre.

Parkering

2 etager, med sliske til at lette loftet

er en god løsning til storre anlæg. Stativet her er

fra Orion Bausysteme (Tyskland).

Side 13

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Sørg for, at der er pladser nok

• Ved eksisterende bebyggelser, torve og pladser

Når der skal etableres cykelparkeringspladser ved ek-

sisterende bebyggelser, eller på torve og pladser, kan

man gennem observationer få et direkte indtryk af,

hvor mange pladser der er behov for.

styre butikken med 1-2 cykelstativer i gadens møble-

ringszone.

• Ved arbejdspladser, institutioner mv.

Etablering af et tilstrækkeligt antal parkeringspladser

er en vigtig forudsætning for at få medarbejdere, ele-

ver/studerende og besøgende til at cykle.

For kontorer, institutioner og øvrige arbejdspladser

anbefales en norm svarende til 0,4 parkeringsplads

pr. ansat.

Hvis transportafstandene er store, bør der indrettes

bade- og garderobefaciliteter.

Som tommelfingerregel bør der etableres:

• 1 aflåst skab pr. 2 cykelparkeringspladser

• 1 bruser pr. 5 cykelparkeringspladser

• 1 omklædningsrum pr. bruser

• Ved kollektive trafikterminaler

Gode cykelparkeringsfaciliteter ved bus- og togtermi-

naler kan bidrage til en forøgelse af kombinationsrej-

ser med cykel og offentlig transport. Men det kræver

ordentlige parkeringsforhold i nærheden af termina-

len.

Anvend gerne overdækning og start med at etable-

re et antal stativer svarende til 100/0 af passagertal-

let i morgentimerne (kl. 6-9) ved busstoppesteder og

- terminaler.

Ved togstationer bør der reserveres et antal svarende

til mellem 100/0 og 300/0 af passagertallet (antal afrej-

sende pr. dag).

• Ved butikker og gågader

Handlende i byens butikker cykler ofte, og parkerin-

gen vil som regel ske lige foran butikken på støtte-

ben, op ad butiksvinduet eller op ad husmuren.

Sørg hellere for - med kommunens tilladelse - at ud-

Ved større butikker, supermarkeder og storcentre an-

befales generelt 1,0 plads pr. 100 m2 etageareal. I de

tætte bydele og især i Hovedstadens tætte bydele an-

befales 2,0 pladser pr. 100 m2 etageareal.

• I boligområder og etageejendomme

Ved de forskellige endemål afhænger behovet for cy-

kelparkering af, hvor mange der cykler til disse mål.

Ved boligområder drejer det sig om, hvor mange der

har cykel, og hvor mange cykler hver enkelt har. Der

bliver stadig flere, der har mere end en cykel.

For etageboliger i den tætte by anbefales en parke-

ringsnorm på 2-2,5 cykler pr. 100 m2 etageareal.

For kollegier anbefales en norm på 1,0 plads pr. kol-

legianer.

Yderligere information?

- se haridbogen side 38 - 41

Der skal være tilstrækkeligt

med stativer - hellere 10 for

meget end 10 for lidt.

Gode parkeringsforhold øger efterspørgslen.

indregn derfor 25 % ekstra stativer og plads

til senere udvidelse!

Hvor mange cykelparkeringspladser skal der etableres

i relation til forskellige bymæssige funktioner som bo-

lig- og butiksområder, institutioner mv.?

• Kommunale parkeringsnormer

Det anbefales, at alle kommuner udarbejder et norm-

sæt for cykelparkering med udgangspunkt i anbefa-

lingerne i denne håndbog.

Normerne vil sikre, at emnet kommer på dagsorde-

nen, og de danner et naturligt udgangspunkt for at

fastlægge parkeringsbehovene i ethvert projekt. Nor-

merne bør - hvor det er muligt - suppleres med tæl-

linger af parkerede cykler på stedet.

Antallet af parkerede cykler ved dårlige eller mang-

lende cykelparkeringsanlæg er ofte en hel del lavere

end det behov, der reelt viser sig når forholdene er

blevet forbedret.

Suppler gerne normerne med et sæt retningslinier for

etablering af cykelparkering i Kommunen - se hånd-

bogens afsnit "Aktører og processer" på side 64.

• Ved nybyggeri

Ved nybyggeri kan det være svært at beregne beho-

vet for cykelparkeringspladser. Byggeriets art og mål-

gruppe, placering i bystrukturen og i forhold til offent-

lige transportmuligheder har eksempelvis indflydelse

på medarbejderes og besøgendes transportvaner og

dermed også på, hvor mange cykel p-pladser der er

behov for.

I de fleste situationer vil man kunne tage udgangs-

punkt i de normer, der er angivet i denne håndbog -

men gør altid plads til senere udvidelse.

Side 14

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Gode og tilstrækkelige parke-

ringspladser ved busstoppested i

Odense

Gode og tilstrækkelige cykelpar-

keringsforhold ved en karrebe-

byggelse i Kobenhavn

Tilstrækkeligt med gode cykel-

stativer - Arhus Kommune som

eksempel

r4,

fi e

(V(

.*,1~

Vaftj•yst

?"oYO:

Det gar galt, hvis ikke der er ta-

get højde for omfanget af cykel-

parkering

Parkering - som de fleste kender

det - ved karrebebyggelser

trAlt4Vey:

Afdelingen for Planlægning og Byggeri

Ved Planlægning og Byggeri i Arhus Kommune

er der opstillet 80 gode, overdækkede parke-

ringspladser i nær tilknytning til indgangen og

adgangsvejene.

Sammenlagt betjener parkeringen ca. 150 med-

orbejdere,

svarende ttilgodt

0,5 plads pr. med-

,arbejder.

Den viste overdækning er fra Vekso, og stativerne

er model AN - designet af Stadsarkitektens Kontor

i Arhus.

Side 15

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Vælg de rigtige stativer

Anvend cykelstativer, der både fås i 90 og 45 graders

vinkel, samt både kan monteres i terræn og på væg.

Gode cykelstativer til korttidspar-

kering

• Specialcykler

I forbindelse med indretning af større cykelparkerin-

ger bør der som hovedregel afsættes og afmærkes et

parkeringsareal uden stativer.

Stativet ma ikke skade cyklen,

og det skal være nemt at bruge

- så enkelt er det.

Kombiner eventuelt stativtyperne for at op-

fylde flere behov!

Det enkelte stativ bør være udformet sådan, at cyk-

len støttes godt.

‹•:

Dette vil kunne anvendes af specialcykler (ladcykler

og cykler med anhængere) samt af almindelige cyk-

ler, der står på støtteben.

Stativet må ikke være udformet så det kan ekse cyk-

lens hjul eller på anden måde beskadige cyklen.

Yderligere information?

- se hindbogen side 42 - 47

Cyklen bør kunne parkeres med brug af kun en hånd,

og mindst et hjul eller stellet skal kunne fastlåses til

stativet.

PnA, 41.4-

Enkelt stativ med lodret forhjulsholder og fa for

- model NO fra Vekso.

Cykelstativet fås som enkeltsidet, dobbeltsidet,

vægmonteret og kamfas ieksempelvis 45 gra-

ders vinkel.

• Forhjulsholdere anbefales

Generelt anbefales stativer, der lodret holder cyklens

forhjul i en kileformet holder. Kilens vinkel skal sikre,

at der er plads til forskellige dæktykkelser.

Hjulets centrum og holderens midtpunkt skal være i

nogenlunde samme højde.

• Lænestativer anbefales i særlige tilfælde

I særlige tilfælde har stativer, som cyklen kan lænes

op af, en række fordele i forhold til forhjulsholdere.

Lænestativer kan f.eks. indgå som et strukturerende

element i gågadernes møbleringszoner uden at ud-

gøre den samme fysiske barriere som de traditionel-

le stativer.

Cykler kan endvidere forholdsvist nemt fastlåses med

stellet til de fleste typer af lænestativer.

Enkelt stativ med lodret forhjulsholder og t for-

ankringspunkter - model Solund fra TTS.

Cykelstativet fås som enkeltsidet, dobbeltsidet,

wcgrnontefet og kan fås i eksempelvis 45 graders

vinkel.

• Kombinationsmuligheder og tilpasning

Stativet skal kunne sammensættes og kombineres på

forskellige måder, uden at det kommer til at virke ro-

det. Stativet skal kunne anvendes til små og store par-

keringsområder, og det skal kunne opstilles, så det vi-

suelt fungerer i samspil med omgivelserne.

Side 16

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Gode cykelstativer til kort- og

langtidsparkering

"Cykelnoglen" i Odense - simpel

anordning med mange mulighe-

der

Uanvendelige stativer. Stativerne

holder ikke cyklen ordentligt, og

der er risiko for at beskadige cyk-

len

1 /4

• "'

;•

ti&-x,.•

4;4:

Lænestativ med fastlåsningsrnulighed - model

Signum fra inventarrum.

;,()

k,^4>kie:

Abf

•

'0*

Lodret forhjulsholder med supplerende stritte og

god fastlåsningsrriulighed - model tombi Publi-

cus fra Tejbrarit.

Systemet fra• ITS i Odense monteres i et hul, der

bores ned gennem underlaget,

Sikringen bestar i en wire, der i den ene ende er

forsynet med et oje, der kombineres med cyklens

las. I wirens anden ende er,monteret et lod, som

holder wiren nede, når den ikke er i brug.'

Systemet kan anvendes som supplement til bade

forhjulsholdere og lænestativer.

Lænestativ med fastlåsningsmulighed og træbe

klædning, der minimerer risikoen for, at cyklen

liver ridset - her model Ortho fra Inventarrum.

70 1;;; ,;(••.‘ 41-

Side 17

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Gør

parkeringen tryg og sikker

• Aflåst parkering

Aflåste parkeringsanlæg, hvor cyklisten eventuelt be-

taler et mindre beløb for en sikker og tryg opbevaring

af cyklen, kan i visse tilfælde være en god ide.

Aflåst og overvåget cykelparke-

ringsanlæg i Amsterdam

locker Zuid - WIC Station

Parkeringshuset tæt VI Amsterdam and - Wit

station har åbent 24 timer i dugnet og er altid be-

mandet af 2 vagter,

Fordelen er, at selve cykelparkeringsområdet er fri for

uvedkommende færdsel. Sørg for at indrette aflåste

parkeringsanlæg i lyse farver, med god belysning og

med mere end en adgang til anlægget.

Suppler eventuelt anlægget med synlige overvåg-

ningskameraer eller fast bemanding.

Parkeringen vil kun blive an-

vendt, hvis den er tryg for cykli-

sten og sikker for cyklen.

En sikker og tryg cykelparkering betyder, at cyklen

ikke bliver udsat for hærværk eller tyveri, og at man

kan færdes ved parkeringen på alle tidspunkter af

døgnet uden at føle sig utryg.

• Tryghed og placering

Den personlige tryghed er især betinget af cykelpar-

keringens placering. Der skal naturligt komme men-

nesker forbi, og parkeringen skal være indrettet på

en måde, så den er overskuelig - både set indefra og

udefra.

Yderligere information?

- se handbogen side 48 - 51

Tryghedsfornemmelsen kan forstærkes ved at etab-

lere flere adgangsveje til parkeringen.

• Adgang og belysning

Både cykelkældre og parkering på terræn bør indret-

tes med god belysning, gode adgangsforhold og korte

og overskuelige ganglinjer.

k‘.

Placer parkeringen i tilknytning til gaderummets be-

lysning og suppler evt. belysningen på selve cykel-

parkeringen.

Et stort og gennemsigtigt indgangsgparti gor par-

keringen tryg og indbydende - også i nattetimer-

ne. Op- og nedgang foregår pa rulletrapper.

.4ffinumm

• Fastlåsningsmuligheder

Fastlåsning af cyklens stel er ikke en udbredt praksis i

Danmark. Selv ved lænestativer, der er bygget til det-

te formål, bliver kun omkring 10 % af cyklerne fast-

låst. Men cyklen skal i visse tilfælde kunne låses fast.

Der findes mange stativer, der opfylder dette krav,

men nogle er nemmere at bruge end andre. Forhjuls-

holderen, som generelt anbefales, er uegnet, hvis

stellet skal fastlåses.

Men stativet kan suppleres med fastlåsningsmulighed

som f.eks. "cykelnøglen" vist på forrige side. Alterna-

tivt kan bruges lænestativ.

,4ele.e4 r

ft4;4;t

;1•642: 94M,f, 0~,"4'4

Til hejre ses vagternes kontor med cykekeperati

onsværksted samt cykeludlejning.

Side 18

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

utryg og dårlig cykelparkering -

Bruuns Galleri i Arhus

Tryg og sikker aflåst cykelparke-

ring

Tryg og sikker kælderparkering

Parkeringshuset

I forbindelse med Bruuns Galleri er der etableret

en række cykelparkeringsfaciliteter •- herunder et

parkeringshus.

Københavns Hovedbanegård

Ved Hovedbanegarden i København er der etable-

ret et overdækket og aflast cykelparkeringsanlæg

i to etager, som fremtræder brugervenligt,indby-

dende og lyst.

Den gamle banegård i Odense

'Ved den-garnle banegård i Odense er der etableret

en tryg og sikker kælderparkering i lyse farver og

. med god belysning.

Parkeringshuset er dårligt skiltet og ligger dårligt

forhold til adgangen til galleriet. klerudover er

parkeringshuset indrettet med kun en adgang i

, et ikke særligt åbent rum. Parkeringen opleves

utryg, og i tillæg har man valgt de dårlige styr-

holdere som cykelstativ.

•

Parkeringskælderen er etableret med flere ind- og

udgange og overskuelige ganglinier.

Det åbne rum med god belysning 'i en god place-

ring i forhold til malet gor cykelparkeringen yders

attraktiv og anvendelig - også om natten.

Kt,

Bemærk losningen, hvor "stueparkeringen" er

etableret under adgangsniveu. Dette reducere

det loft, der skal foretages for at sætte en cykel i

det ovre dæk

Det kan gøres bedre!

`Til trods for de darlige forhold bliver parkerings-

huset dog flittigt benyttet.

Men havde man fra start valgt at skabe en direkte

adgånglra parkeringshuset ind til Bruuns Galleri

- evt. via et stort glasparti med sigt ind til gal-

leriet ville parkeringen have været i særklasse.

-Stycholderne skal selvfølgelig udskiftes.

Side 19

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Indtænk drift og vedligeholdelse

Enkel og rengøringsvenlig los-

ning, der udstråler kvalitet

En vedligeholdt cykelparkering

- flot løsning, der forstærker

helhedsintrykket af pladsen

?",

Parkeringen skal fungere og se

ordentlig ud i hele sin anven-

delsesperiode og under alle

forhold.

• Rengøring

Parkeringen skal udformes og indrettes, så den er

nem at rengøre.

Der skal kunne fejes i og omkring stativerne uden de

store forhindringer. Stativer, der er forankret i jorden

i forholdsvis få punkter, vil generelt være nemme at

rengøre, og etableringsarbejdet vil være forholdsvis

overskueligt.

• Vedligeholdelse

Jo mere robust, stativet er, des mindre vedligeholdel-

se. Men der er også grænser. Det bør ikke se for klod-

set ud.

Dårligt og ikke-rengøringsvenligt

stativ, der ikke animerer til god

cykelparkeringsadfærd

• Forebyggelse

Sæt gerne ind med markering af afgrænsede områ-

der til parkering. Det begrænser dårlig parkeringsad-

færd. Men sørg først for, at der er tilstrækkeligt med

pladser.

• Oprydning

Herreløse og skødesløst parkerede cykler, der står el-

ler ligger omkring cykelparkeringen, ødelægger det

overordnede indtryk og underbygger en dårlig cykel-

parkeringsadfærd. Jævnlig oprydning kan hindre, at

uordenen breder sig.

En darligt vedligeholdt cykelpar-

kering - en ellers flot losning spo-

lerer totalt helhedsindtrykket af

pladsen

• Indfør faste rutiner

Indfør faste rutiner for oprydning, rengøring og ved-

ligehold med omgående udbedring af ødelagte sta-

•

tiver.

Yderligere information?

- se hindbogen side 52 - 53

Side 20

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Skilt med ordensbestemmelser og

sørg for oprydning

Afmærk, hvor cykelparkering er

tilladt - men husk at serge for til-

strækkeligt med pladser forst

Robust stativ, der kræver et mini-

mum af vedligeholdese - men om-

vendt måske lidt for "klodset"

Arhus Hovedbanegård

Ved Arhus llovedbanegard er der etableret af-

mærkede omrader, hvor parkering er tilladt - al

parkering uden for afmærkningen er ulovlig og

kan medfe(e fjernelse af cyklen - et tiltag, der

har ryddet betydeligt op i cykelparkeringen.

Roskilde og Viborg Kommuner arbejder pa lig-

nende vis.

sz.

,er

11'

Odense Cykelby

I Odense skiltes der med ordensbesternmelserne

bl.a. i den nyetablerede cykelparkeringskælder

tilknytning til Odense Banegardscenter.

I 4 -, td4,v

Htkf itappe,:)rrira,Jet tr, for (-?, kktr

trrr~åsiNma:

, (sysier. dc ikke star i siatwerne.

cyklen

enefes

Hittogodsr tant"t *ter varsel

for spinkle stativer medfører ofte

for meget vedligeholdelse. Der

skal ikke meget til at knække det

viste stativ

44 .

644~

M›: P

Brugerrie respekterende skiltede bestemmelser,

og der er generelt en god orden i kælderen,

dt,

centrum gennemføres jævnligt oprydningskam-

pagner. Oprydningen hjælper ikke kun visuelt - det

frigør en lang række pladser til andre cyklister.

‘,

..Pått4i7J

Side 21

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Forkæl cyklisterne

Luksus på den diskrete made

• Byinventar

En del producenter tilbyder byinventar i

samme de-

sign som stativet. Indrettes rummet til

cykelparkerin-

gen med bænke, pullerter og affaldsspande

designserie som stativet, opnås yderligere i samme

en højnel-

se af parkeringens standard.

Yderligere information?

- se håndbogen side 54 - 57

Godt design og kvalitet gar no-

get ved vores adfærd.

ogsa når det gælder cykelparkering!

Hvis man vil løse problemet med cykler, der plac

tilfældigt og uhensigtsmæssigt, kan betydnin eres

gen af

cykelparkeringens fremtoning ikke overvurdere

De signaler, parkeringens udformning og indretning

udsender, er betydende for, hvordan og hvor

meget

den bliver brugt.

• Vælg stativer af god kvalitet

Hvis materialerne er spinkle eller stativerne fork

ert

designede, vil cyklerne vælte i blæsevejr.

Det bør være en selvfølge, at både stativet og hele

kelparkeringen indrettes i en god kvalitet og robucy-

st-

hed, der tåler at blive brugt. Også i det lange

løb. Et

galvaniseret stativ fremstår - også efter flere

års brug

- pænere end det samme stativ udført i pulverla

har det med at krakelere og blive slidt af med tak

tiden.

• Design

Generelt og til daglige formål anbefales det enk

let genkendelige stativ i robuste og holdbare le og

mat

ler. Men derfor kan det godt være fancy alligeve eria-

Et smart design må dog ikke medføre, at det blive

vanskeligt eller uigennemskueligt at forstå, hvo r

rdan

stativet skal anvendes.

•

Christianshavn - Kobenhavn

Luksus behøver ikke at være prangende. På

stianshavn er der valgt nogle meget enk Chn-

stilrene stativer, der er i flot samspil med og

om-

givelseme,

Her nænner man næsten ikke at smide sin

cykel

op ad et træ eller andet.

Stativet er model Classic - Copenhagen fra

Urban

Reflection.

• Synlighed og orden

Cykelparkeringen skal ikke gemmes væk eller cam

fleres. Den skal kunne ses, og den skal se god ou-

t ud i

alle anvendelsesgrader - tom, halvfyldt og fyldt.

lykkes det at opnå en udformning, der signaler

er kva

litet, overskud og orden, vil de fleste cyklister væl -

at placere deres cykel netop der. Godt design påvirke

vores adfærd.

Side 22

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Cykelstativer, der kan kombineres med

matchende byinventar, forstærker det god

e image

omkring parkeringen

Overdesignede stativer er ikke al-

tid en fordel!

Indiakaj - Kobenhavn

Her er der valgt nogle stativer, der bad

e fungerer

som lænestativer og forhjulsholdere

med supple-

rende "overdækning" til sadlen.

Designet er for besværgeligt og der er ikke

man-

ge, der anvender stativet efter hensigten

lir

•

23p#c*,,-4*~-ti

Den Sorte Diamant i København

Ved Den Sorte Diamant i Kobenhavn er der valg

lænestativer at model SHt fra Veksø.

Udover, cykelstativerne er området udstyre

t med

bl.a, bænke, skraldespande og plinte -I samme

designserie.

Området omkring Den Sorte Diamant fremstar

meget stilrent og luksuriøs og er med til at

derbygge en god cykelparkeringskultur.

•

714: 45'4- 23,

Side 23

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Håndbogen er opdelt i 2 dele, der beskriver henholds-

vis:

t. Forhold af betydning for cykelparkeringens anlæg

og drift - det konkrete projekt.

2. Forhold al betydning for deri overordnede planlæg-

ning af cykelparkering - herunder en beskrivelse af

aktører og processer.

Det kan være vanskeligt at identificere alle relevante

aktører i de torskedige processer, som udgør den rig-

tige sagsgang for cykelparkeringens planlægning og

adførelse. Derfor indledes 2. del med en gennemgang

al disse:

•

En god cykelparkeringsplan er et godt udgangspunkt

for at sikre, atindiatsen bliver prioriteret de steder,

hvor den gor mestgavn, og hvor der reelt er et behov

afsnittet "Redskaber og arbejdsmetoder" gennem-

gås en række forslag til at udarbejde en cykelparke-

ringsplan.

•

IRS

Principper for den gode cykelparkering

handbogens 1. del gennemgås forhold af betydning

for den konkrete udformning og drift al cykelparkering

- herunder størrelser, dimensioner og andre fOrudsæt-

finger for gennemførelsen af en god cykelparkering.

En del byrum og gadeforlob har ens karakteristika, der

i princippet muliggør opstilling af en række standard-

losninger, I .afsnittet "Fysisk indretning" beskrives en

række af disse-karakteristika, og der anvisesen række

forskellige standardløsninger og betragtninger for cy-

kelparkering i typfske gadeforlob og byrum.

Gennemgangen er opbygget efter strukturen i 'Vej-

ledning og anbefalinger".

Vejen til den gode cykelparkering

I handbogens 2. del gennemgås en række redskaber

og metoder til at anskueliggøre og lose forskellige

problemstillinger vedrørende cykelparkering.

Principper for den gode cykelparkering

Indledning

Vælg den rigtige placering

Skitser en losning, der virker

Sørg for, at der er pladser nok

Vælg de rigtige stativer

Gør parkeringen tryg og sikker

Indtænk drift og vedligeholdelse

Forkæl cyklisterne

Vejen til den gode cykelparkering

Indledning

Aktorer og processer

Redskaber og arbejdsmetoder

Fysisk indretning

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Principper

for den gode cykelparkering

Indledning

Denne fremgangsmåde bliver dermed en del

af pro-

blemet. Der er stadig ikke pladser nok, og

det hele

virker uoverskueligt og rodet.

Konsekvensen af det mangeårige kaos på cyke

lpar-

keringsområdet er, at cyklisternes forventninge

r om

gode cykelparkeringsforhold er meget små.

Derfor vælger en del cyklister en skødesløs

sigtsmæssig parkeringsadfærd. Mange cykl uhen-

ister

slet og ret ud fra, at der ikke er plads i stativer går

ne og

vælger automatisk en alternativ parkering.

Disse forklaringer er selvfølgelig ikke nogen

undskyld-

ning for at parkere hensynsløst.

.3?

.33

3,1

Men der kan også være andre grunde til uhe

nsig

mæssig parkeringsadfærd. Det, der ser ud som ts-

keløshed fra cyklisternes side, bunder ofte i en tan-

række fejlslagne overvejelser ved planlægning lang

en af

cykelparkeringen. Ofte ses det at:

• cykelparkeringen er placeret forkert

• cykelparkeringen ikke er synlig nok

• cykelparkeringen har for besværlige adgang

sfor-

hold

• cykelparkeringen er uoverskuelig og rodet

• stativerne er uanvendelige

• det er utrygt at parkere og hente sin cykel

på visse

tidspunkter af døgnet.

Det er først og fremmest manglen på gode løsn

in-

ger, der er baggrund for cykelparkeringsprob

lemerne.

cykelparkering har de fleste steder været fors

ømt og

overset i årevis.

Nogle steder har man forsøgt at løse problem

- over en kortere eller længere periode - at sæt ved

te den

ene række stativer op efter den anden.

Men det er gjort uden tanke for helheden og

uden

for sammenhængen mellem cykelparkeri

ngens ind-

retning, og byrummets funktioner.

Uhensigtsmæssighederne skyldes ofte, at der ikke

plads nok til de parkerede cykler, og at der ikke er

er et

tilstrækkeligt antal cykelstativer.

Også omkring de lokaliteter, der er indrettet til

cykel-

parkering, er der tit fyldt op med cykler, så man

hver-

ken kan komme til eller fra stativerne.

De fleste større byer er præget af cykler, der

står

fældigt og uhensigtsmæssigt på fortove, plad til-

ser og

gadehjørner.

Indhold af kapitel

indledning

De grundlæggende principper

Vælg den rigtige placering

Placering i forhold til mål

Cykelparkeringens synlighed

Skitser en løsning, der virker

Adgangstorhold

Cyklens basismål

Atstand mellem stativer

tængdebehov

Cyklens manovrealeal

Arealbehov

Komprimering at cykelparkering

Sorg for, at der er pladser nok

Normer for forskellige funktioner

Vælg de rigtige stativer

Del gode stativ

Stativtyper

Eftersom et stort flertal blandt politikere og

fagf

ønsker og forventer, at der fremover kommer olk

flere

cyklister i de større byer, er det på høje tid, at

de myn-

digheder, der har ansvaret for cykelparkering,

får for-

bedret forholdene.

Gør parkeringen tryg og sikker

Overvågning

Aflast parkering

Cykelparkeringskældre

Fasllasning til stativ

Cykelparkeringsautomater

Supplerende foranstaltninger

indtænk drift og vedligeholdelse

Forebyggelse

,Oprydning

Renholdelse og vedligeholdelse

Skrotningsordning

Forkæl cyklisterne

Stativet

Matchende byinventar

t samspil med omgivelserne

Som byens varemærke

Side 25

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

grundlæggende principper

I det følgende gennemgås principperne for den gode

cykelparkering. De bestemmende faktorer er samlet

til en række grundlæggende principper for placering

og indretning af cykelparkering. Alle principper skal

indfries, hvis man vil sikre en god cykelparkering.

• Skitser en løsning, der virker

Der skal være gode adgangsforhold til cykelparkerin-

gen, og dimensioneringen af adgangs-, indgangs- og

pladsforholdene, skal gøre det nemt at komme til og

fra med cyklen.

sten skal føle sig tryg ved at anvende parkeringen på

alle tidspunkter af døgnet.

• Indtænk drift og vedligeholdelse

Cykelparkering bør i hele dens levetid udstråle orden.

God orden forstærker den gode parkeringsadfærd.

• Forkæl cyklisterne

Cykelparkeringen bør indrettes, så den udstråler over-

skud og kvalitet - dette vil have en positiv afsmitten-

de effekt på cyklisternes adfærd.

Efter en lang periode, hvor cykelparkeringen har væ-

ret overset og forsømt, kan det være rimeligt at gøre

en ekstra indsats på dette område for at få ryddet op

og for at få endnu flere til at bruge cyklen.

I det følgende gennemgås principperne, og hvordan

de kan indarbejdes i planlægning og realisering af cy-

kelparkering.

• Sørg for, at der er pladser nok

Der skal etableres et tilstækkeligt antal cykelparke-

ringspladser - også så parkeringen er tilstrækkelig i

perioder med spidsbelastning.

• Vælg de rigtige stativer

Cykelparkeringens grundelement er cykelstativet.

Stativet skal være nemt at bruge og skal kunne støtte

cyklen på en tilfredstillende måde. Valg af stativtype

afhænger primært af formålet med parkeringen.

• Gør parkeringen tryg og sikker

Cyklen skal sikres mod tyveri og hærværk, og cykli-

nde principper for den gode cykelparkering er alle opfyldt.

• Vælg den rigtige placering

Jo kortere tid der parkeres, jo tættere på målet skal

parkeringen foregå.

Parkeringen skal kunne foregå i en samlet, fremadret-

tet bevægelse, hvor man står af cyklen, parkerer og

går videre til fods frem mod målet.

Cykelparkeringen skal være synlig. Der skal ikke være

tvivl om stedets funktion og placering. Også parkerin-

gens adgangsveje og funktionalitet skal være synlige

og umiddelbart forståelige.

Tæt på, tilstrækkelig, tilgængelig, tryg og til at få eje på - de grundlægge

Side 26

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Som udgangspunkt er cyklen en transportform,

der

fungerer fra dør til dør.

I mange tilfælde vil adgangsveje og bevægelses

stre dog være så komplekse, at en egentlig møn-

ning bliver uaktuel. Cyklisterne kommer fra kortlæg-

alle

og bevæger sig videre til fods i alle retninger. sider

Og om-

vendt selvfølgelig, når cyklerne skal hentes.

/ Folketinget ved man, hvad det deejer sig om

- tæt ved

ogpå vejmodmålet.

Det gælder for nogle af de mest befærdede

stationer

og for mange lokaliteter i de tætte bydele.

I disse tilfælde må man udvikle en samlet cyke

lparke-

ringsplan for hele området. En plan, der både

ser parkeringsbehovet, den øvrige trafik og tilgode-

rummets

funktion og æstetik.

Cyklister bryder sig ikke om at kore for lang

t for

at parkere, og derefter at skulle ga tilba

ge hvor

de korn fra.

Vælg den rigtige placering

parkeringen bliver en integreret del af denne

bevæ-

gelse.

Cyklister bryder sig ikke om omveje eller om at

bevæ-

ge sig i modsat retning af deres mål. Hverken

når de

er på cyklen, eller når cyklen er parkeret.

Parkeringen skal kunne foregå i en sammenhæn

gen-

de, fremadrettet bevægelse.

Placering i forhold til mål

ved korte ophold skal afstanden mellem parkerin

g og

destination være få meter, mens afstanden

godt kan

være lidt længere, hvis der er tale om langtidspar-

kering

Den ideelle cykelparkering foregår således: Man

kører

mod målet; tæt ved dette ser man cykelparkeri

ngen

tydeligt markeret, let tilgængelig og med ledi

ge plad-

ser. Cyklen sættes ind i stativet og låses, og bev

ægel-

sen fortsætter til fods direkte mod målet.

Cykelparkering ved stationer kan illustrere prin

pet, idet cyklisternes bevægelsesmønstre i de cip-

flest

tilfælde er ret entydige fra de offentlige trafikare e

aler

til perronen. En velplaceret cykelparkering vil sikre

, at

Korrekt placering af cykelparkering i tot hold til mal

Mål

Hellere

end 11 r

(;74÷1

.P443

Nele /V 44;4:wt./a

Side 27

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Placering ved kort- og langtidsparkering

Den fysiske afstand mellem cykelparkering og trafi

mål afhænger til dels af parkeringstiden.

Hvis der

tale om korttidsparkering til indkøb

få minutter til max. et par timer - er en afstand fra

på

10 m acceptabel. I butiksgader skal det principie 5-

lt al-

tid være muligt at parkere cyklen umiddelbar

t uden

for butikken.

r.:>.

Er der tale om en trafikeret eller smal gågade, kan

det

blive nødvendigt at placere parkeringen i sidegader-

ne. Denne løsning kan suppleres med, at der i gad

opstilles enkelte stativer - evt. bøjler - som kan

vendes til de helt korte parkeringer. Cykler placeretan-

ad udstillingsvinduer kan hermed undgås eller i hve

fald begrænses.

(24-/,

I butiksgader og gågader bar det principie

old til funktion, tid og

ser vir eni ".W‹IU

lt altid være muligt at parkere umiddelbart ude

n for butikken.

lokdisc,irissprincip

for

cykelparkering - acce

ptable afstande i forh

24 timer

Cykelservice

I? timer

Overvågning

4 time'

timer

2 timer

Oveidækket

1 time

30 min

Tyverisikret

10 min

Butiksgade/Gågade

151n

20m

25m

30m

10m

35m

40m

45m

50m

55m

Rognparkering/natparkering

5 min

Stativer/boiler

60m

65m

70m

<100m

Afstand fra cykelparkering til mål

Side 28

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Placering ved dagparkering

Dagparkering er parkering ved f.eks. arbejdspladser,

stationer og skoler og har en varighed mellem to og

tolv timer.

Placering ved døgn- og natparkering

Døgnparkering og natparkering kan kombineres med

forskellige servicefunktioner som aflåselige rum,

overvågning og evt. cykelservice.

Generelle anbefalinger

• Placer generelt cykelparkeringen sa tæt ved

malet som muligt

Parkeringen skal udformes og indrettes sådan,

at man umiddelbart kan fortsætte sin retning

mod målet, nar cyklen er parkeret.

• Hvis

der er flere adgangsveje bor parkeringen

opdeles, sa den betjener de primære adgangs-

veje.

idealet er at indrette parkeringen så tæt ved målet

som muligt. Gangafstande på 30-50 m kan accepte-

res. Især hvis der er tale om en fortsættende bevæ-

gelse fra cykelparkeringen til målet - som beskrevet

på side 27. Eller hvis parkeringsfaciliteterne eksem-

pelvis kombineres med tilbud om tyverisikring og

overdækning.

Hvis parkeringsforholdene er gode kan gåafstande op

til 100 m accepteres. Det er samtidig en betingelse,

at parkeringen er synlig, ligger naturligt på ruten, er

placeret på gadeplan og er overskuelig - også i nat-

tetimerne.

oomq

WM.

441.1111~1.

444444444

Foto

~Mt

Mal

air

4—

444

(4 4 "'t

-N5.44v4»

1.X

Stiforbindelser

Metro

Gadeniveau

Perrondæk

Derfor virker cykelparkeringen ved flintholm Station.

Attraktiv cykelparkering tæt ved malet - parkelingen er placeret pa vel

til målet fra stierne i området og med direkte

adgang tilperronerne.

Side 29

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Cykelparkeringens synlighed

Hvis

man ikke ved, hvor cykelparkeringen er, og hvis

man ikke umiddelbart kan få øje på den, bliver den

ikke brugt.

adgangsvejene er udformet.

Det er samtidig et spørgsmål om, hvordan cykelpar-

keringen er indrettet og designet, og dermed hvor-

dan den tager sig ud visuelt. Der må ikke være tvivl

om, hvor cykelparkeringen er, og hvordan man kom-

mer frem til den.

Fremhæv parkeringen

Umiddelbart vil mange måske bestræbe sig på at

indrette og udforme cykelparkeringen, så den frem-

står diskret, ud fra den opfattelse at cykelparkering er

grim og skal gemmes væk.

Det anbefales i stedet at gøre den flot, indbydende

og synlig, så skiltning og andre former for vejvisning

er unødvendig.

Det er yderligere to grunde til, at stativerne skal pla-

ceres på vej til målet. Alt andet lige er der større mu-

lighed for, at man ser en parkering på vej til målet,

frem for en der ligger på en anden side af eller langt

fra målet.

Selv garvede og hensynsfulde cyklister kan komme

ud i det dilemma, at de ved afslutningen af turen ikke

kan få øje på en relevant cykelparkering. Ikke mange

har tålmodighed til at bruge længere tid på at lede.

En usynlig cykelparkering er ikke spor bedre end in-

gen parkering.

Men hvordan gør man cykelparkeringen synlig?

Synlighed er ikke nødvendigvis store iøjnefaldende

skilte, men i høj grad også et spørgsmål om, hvordan

Vejvisning

Parkeringsanlæg kan ligge dårligt i forhold til cykli-

sternes adgangsveje, og derfor kan det være nødven-

digt at skilte i god afstand på cykelruterne for at lede

cyklisterne frem til parkeringen.

timers overvågning.

Tydelig markering afnedgang til tykelparkeringskælder i Hollandmed 24

7--'44111

En usynlig parkering er ikke bedre endingen parkering

Suppkr eventuelt vejvisningen med servicetavler

med angivelse af cykelparkeringens særlige tilbud —

tyverisikring, overvågning, værksted, vandfontæne

eller cykelpumpe mm. I stil med rastepladsernes ser-

viceskiltning på motorveje.

Ved parkeringen skal tydelig skiltning efterfølgende

lede cyklisterne det sidste stykke vej ned eller ind til

stativerne.

;€4.44,.

•44,.

Side 30

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Underjordiske parkeringsanlæg

En underjordisk parkering kan i sagens natur ikke

fra de trafikarealer, cyklisten normalt bevæger ses

sig på.

læs mere om fordele og ulemper ved parkerin

gsh

og automatiserede parkeringsanlæg i afsnittet use

"kom-

primering i højden" på side 36.

Derfor bør der ofte gøres en ekstra indsats for at

syn-

liggøre underjordiske parkeringsanlæg med

god skilt-

ning og markante indgangspartier.

•

riddSlatiu.

J010;

G+46~CGfy

Parkeringshuse og automatiserede anlæ

som et alternativ til underjordiske parkeringkæ

ldre

kan det i nogle tilfælde anbefales at etablere

parke-

ringen i synlige parkeringshuse eller automatiser

ede

anlæg pa gadeplan med tydelig markering af sted

ets

funktion.

Knap så tydelig marketing af nedgang tilMetrost

ation i København - ikke en gang en rampe

er det blevet til. En oplagt

forbedring ville være at erstatte skriften på skilt

et til "Cykelkælder ogperron".

Et alternativ til underjordisk parkering i Brem

en - her er

ikke behov for megen supplerende skiltning.

Cykelparkering kan også markeres som et

monument -

her et bud fra tyske josta Gmbh.

;I,

iuø

—

Side 31

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Udformning af adgangsforhold og disponering

af are-

alerne har meget stor betydning for cykelpar

keringen

og vedrører alle faser af parkeringen - fra

trafikarea-

lerne til stativet og tilbage igen.

Læs mere om komprimering på side 34.

Cyklens mål - dvs. de fysiske dimensione

r, der gør sig

gældende for den enkelte cykel - varierer

selvfølgelig

fra den ene cykeltype til den anden.

Men bruges følgende basismål ved dim

ensionering

sikres det, at langt størstedelen af de gæn

gse cykel-

typer i landet vil kunne benytte cykelparkeri

ngen:

• En cykel er typisk 1,8 m lang.

• Styr er typisk 1,25 m over jorden, og sad

el er typisk

mellem 90 og 110 cm over jorden på en herr

ecykel.

• Styret er normalt 0,50-0,70 m bredt.

• Ved pedalerne er cyklen ca. 0,35 m bred

Kravet er, at to cykler skal kunne trækkes forb

i hinan-

den i indgangspartiet, som skal være åbent

og indby-

dende. Indgangsparti bør som minimum

være 2 me-

ter bredt.

Skitser en løsning, der virker

ringen med cyklen. Alt for ofte ser man indg

angspar-

tier, der virker som flaskehalse, hvor man

skal kante

sig igennem.

der skal være god komfort og albuerum, når

man skal

frem og tilbage med sin cykel.

Det skal være nemt at komme fra cykelstie

n til par-

keringsarealet. Adgangsforholdene skal

være enkle

og overskuelige og uden trafikale eller fysis

ke forhin-

dringer.

Det skal være nemt at sætte cyklen i stat

ivet og evt.

sikre den. Overskuelighed og enkelhed er nøg

leorde-

ne. Med et enkelt overblik skal man kunne

se, hvor

der er tomme pladser, og hvordan man kom

mer der-

hen. Stativ og en eventuel sikringsanordning

skal kun-

ne anvendes uden brugsanvisning.

Tilsvarende skal det være nemt at komme

ind, når

cyklen hentes.

Når man oplever at skulle flytte fire andre

cykler, før

man kan komme til sin egen, vil man næppe

parkere

samme sted en anden gang.

Adgangsforhold

Cyklens basismål

Tværgående trafik, visuelle barrierer elle

r ramper,

trapper, døre og porte kan være en forhindr

ing for, at

cykelparkeringen bliver brugt.

Cykelparkeringen skal i princippet indrettes

på gade-

plan. Hvis der er niveauforskelle, skal det tilstr

æbes,

at man kan cykle op og ned ad den. Hældnin

g på ram-

per bør ikke være mere end 50 promille.

Overkørsler fra tilkørselsveje til parkeringsan

læg skal

etableres, så eventuelle kantsten brydes af

ramper

med en hældning, der ikke overstiger 200 prom

ille.

til parke-

På lokaliteter, hvor der af pladshensyn er

behov for

komprimerede løsninger, er det altid en bala

ncegang

mellem ønsket om pladsbesparelse og hensyne

t til, at

Det skal ligeledes være nemt at komme ind

• Cyklens hjul varierer mellem 0,3 og 0,7

m i diame-

ter.

ens asismal

.5-0.7 meter

,-.14,,

-›1

f--0.35 me ter

le.

Hvis stativerne ikke har en god tilgængelighed

og nær-

hed tilmalet, bliver de ikke brugt.

1.80 meter

23 - 60 mm

Side 32

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

• Dækbredden varierer mellem 23 mm og 60 mm

hed, og på den anden side tager højde for,

mangel og afstanden til de fjerneste stativer at plads-

er et ge-

nerelt problem.

Cykelparkeringens basismal

t" 60 an

60 cm

60 un

60 cm 3l

kan være op til 3,5 meter lang.

Når der indrettes cykelparkering, skal man altid

veje at reservere plads til cykler, der fylder mer over-

e end

standardcyklen: ladcykler og cykler med anh

ængere.

• En

cykel med anhænger er op til 1,0 met

er bred, og

Afstand mellem stativer

Det anbefales, at cykelstativer etableres med en

ind-

byrdes afstand på 60 cm.

4._.

Almindelige og ensartede cykler kan nødtvungen

t stå

med 50 cm mellemrum. Tendensen ved

50 cm mel

lemrum er,

at kun hvert andet stativ benytte

•

Hvis afstanden forøges op til 70 cm, er der en tendens

til, at der placeres ekstra cykler mellem holderne, hvis

der ikke er stativer nok.

Ved parkering af specialcykler er det ikke nød

vendigt

at opstille stativer. Her kan man nøjes med at

afmær-

ke et område, der er reserveret til formålet.

Afmærk

området med skilte eller med særlig belæ

gning og

tilbyd i stedet for stativer supplerende låseano

rdnin-

ger. Se side

47.

60 cm må derfor anses for at være den standard, der

på den ene side tager hensyn til cyklernes forskellig-

Længdebehov

Det samlede længdebehov til cykelparkering

alt efter hvilken type parkering, man vælg varierer

er,

ret eller skråparkering), og med hvilken afst (vinkel-

and man

vælger at etablere stativerne.

figuren til venstre kan man aflæse

længdebehovet

Længdebehov for forskellige parker

ingslosninger

ved forskellige typer af cykelparkeringsløsn

inger for

et givent antal cykler.

Man kan desuden udfra en given længde gå

ind og

aflæse, hvor mange cykler de forskellige

udformnin-

ger giver plads til.

-r

►

♦

,ykki

raqmkeling C.4m

I •

Voikelrei, rAeiln4 SO ror

•

vffikeliel par0ro.g 64cm ....— ,00Yatet vxrer

inq 70 cm.

Shrumkoing

Side 33

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Arealbehov ved vinkelret parkering

Cyklens manøvreareal

Når cyklen skal ind i og ud af stativet, kræver det

no-

get manøvreplads.

Fælles manøvreareal

Hvis to rækker cykler deler samme manøvrearea

l, re-

duceres arealbehovet, og man kan dermed

komme

ned på 1,70 m2 pr. cykel.

Skråparkering

Hvis cyklerne stilles på skrå i en 45 graders

vinkel,

kan der spares yderligere plads. Skråparkering

har en

række fordele:

• Cyklernes styr går nemmere fri af hinanden, selv

ved

kort afstand mellem cyklerne.

• Det er lettere at manøvrere cyklerne ind og

ud ved

skråparkering end ved vinkelret parkering.

• En skråt parkeret cykel fylder mindre i dyb

den og

kræver mindre manøvreplads.

Ulempen ved skråparkering er ofte, at adgang

en til

stativerne kun kan foregå fra &I retning.

Ved skråparkering er en afstand på 40-50 cm mel

cyklerne acceptabel, og parkeringsdybden kan lem

redu-

ceres til 1,40 m.

Med et manovreareal

på 1,0

meter kan arealbeh

Skråparkering som komprimering

30 cm 40.50 cm 40-50 cm 40-50 cm

3° " n 60 cm

60 cm t 60

Cykelparkeringens samlede længde - dvs. cyke

tiv - beregnes som regel til at være 2,0 m. Et sta-

nøvreareal på yderligere 1,75 m anses for at vær ma-

strækkeligt, selv når der er tale om stor trafi til-

k forbi

cykelparkeringen og i selve cykelparkeringsomr

ådet.

Arealbehov

Hvor meget fylder en cykelparkering til f.eks. 10,

200

eller 3000 cykler?

Det findes der ikke et entydigt svar på, idet der

indgår

mange variable størrelser i pladsberegningen og

bindelse med opstillingen af parkerede cykler. i for-

Dobbeltudnyttelse af manovreareal

60 cm

64/ cm

Tages der udgangspunkt i de opstillede basisma

cykel, stativ og manøvreareal kan nedenståen l for

de for-

mel beskrive den samlede cykelparkerings

pladsbe-

hov - altså den plads der skal reserveres for at

sikre

de fornødne fysiske rammer for en acceptabel

cykel-

parkering.

• antallet af cykler x 0,6 m x 3,75 m = arealbeh

Som udgangspunkt beregnes 2,25 rn, pr. parkeret

kel. Se endvidere figuren omkring arealbehov for cy-

for-

skellige løsninger på side 36 og beregningseksem

plet

på side 69.

‹'

ovet

ft1

Komprimering af cykelparkering

Ofte står man over for en opgave med plad

smangel,

hvor komprimering af cykelparkeringen er en

nød-

vendighed.

•

1.20 meter

' S

•

Der er mange muligheder for at komprimere

ringen, og i det følgende nævnes et par gode parke-

meto-

der til at reducere arealbehovet for cykelparkeringe

uden at det går nævneværdigt ud over cykelpar n,

kerin-

gens anvendelighed.

Sivle 34

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Tommelfingerregler - arealbehov

dermed reduceres til 1,0 m2 pr. parkeret cyke

Dobbeltparkering med fælles manøvreareal med

rer, at man med skråparkering kan komme ned fø-

på ca.

0,75 m2 pr. parkeret cykel.

Hvis skråparkeringen placeres på et fortov

husmur, bliver manøvrearealet en del af forto ad en

vet,

det skal således ikke nødvendigvis medregnes og

keringsarealet. Med et mellemrum på 45 cm melpar-

lem

cyklerne kommer man her ned på 0,5 m2 pr.

cykel.

F.eks. kan de placeres naturligt på ruten til mål

et med

tydelig skiltning fra vejen eller cykelstien,

eller der

kan placeres særlige servicetilbud til cyklister

i yder-

kanten af parkeringsområderne som f.eks.

luftpum-

per, tyverisikring og overdækning.

I hvert eneste tilfælde må man forsøge at

find

balance mellem arealmæssig udbredelse og e en

kompri-

mering og dermed mellem komfort og risiko

for dårlig

parkeringsadfærd.

Der kan i de fleste tilfælde gøres en særlig inds

ats for,

at de yderste pladser bliver attraktive.

• Udgangspunktet er, at en parkeret cykel

med manøyreareal fylder 2,25

• Ved dobbeltrakket parkering med fælles

manovreareal, reduceres arealet nied 25 0/0

til et samlet arealbehov på 1,70 at' pr. par-

keret cykel.

• Arealbesparelse på yderligere 50 % ved

vinkelret parkering kan opnås ved parkering

i to etager.

Komprimering af større parkeringsanlæg

Komprimering kan også være en god id@ i de tilfæ

lde,

hvor mange cykler skal parkeres på samme

sted

mere plads, der anvendes pr. parkeret cykel, jo . jo

større

bliver afstanden til de fjerneste stativer.

Mange parkerede cykler på samme sted gor

det van

skeligt at få belagt yderpladserne, når afstand -

mellem disse og destinationerne bliver for stor ene

• Ved skråparkering kan arealbehovet redu-

ceres til et sarnlet arealbehov på 1,0 m' pr.

parkeret cykel.

- Ved skråparkering med dobbelt udnyttelse

af manøvrearealet kan arealbehovet reduce-

res Ill et samlet arealbehov på 0,75 a , pr.

parkeret cykel

• Endelig kan en skråparkering, hvor ma-

nøvrearealet kan arivergies som almindeligt

gangareal reducere arealbehovet helt ned

på Vi af udgangspunktet, nemlig 0,5 m= pr

parkeret cykel.

(, y4=4,,, =

Odense gøres de yderste cykelparkeringspladser

tilgågaden attraktive med gode stativer, luftpump

varing.

e og bagageopbe-

• Hvis man står over for en parkeringsopga-

ve, hvor komprimering er nødvendig, anbe-

tales skråparkering frem for parkering i to

etager

.111111 ..

Side 35

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Komprimering i højden

Principielt er forudsætningen for en velfungerend

cykelparkering, at den etableres på gadeplan.

mæssigt for cyklisterne som overhovedet mul

igt.

hejs kan anbefales. Disse er beskrevet i afsn

ittet om

cykelstativer på side 45.

Fleretagers cykelstativer

Der udvikles stadig nye teknikker i to- og flere

løsninger, men indtil videre virker de fleste tagers

kon

tioner besværlige og indviklede. Overetagen struk-

ker mange. Kun få typer etagestativer medafskræk-

hjælpe-

I nogle tilfælde vil man dog stå over for en opgave

der ikke lader sig løse på gadeplan. Her er det meg

vigtigt, at parkeringsanlæggene indrettes så hensigts

Principielt arealbehov for forskellige

parkeringslosninger

120

100

<1, 60

1 2

10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21 2.2 d's

24 25 28

b. 211 dt, .31

Antal cykler

Vinkelret parkering - fælles manovreareal

33 >4 35 d›. 3i d5 3'd 40 4' 42 4>

41 a!, 1 47 48 44 50

Vinkeli et cykelparkering

SI«apai kering x Skraparkering - taalles manovre

areal

Side 36

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Kælderparkering

Underjordisk parkering er en mulighed, når der skal

findes plads til rigtigt mange cykler i f.eks. byområder.

Men skal den være brugervenlig, så er der en række

hensyn, der skal tages højde for.

diske parkeringsautomater, er ventetiden ved ind- og

udlevering og driftssikkerheden ved anlægget de væ-

sentligste parametre, der skal fokuseres på.

Generelle anbefalinger

• Beregn som udgangspunkt, at der skal reserve-

areal pa 425 m2 pr. parkeret cykel - arbejd

herefter med flere komprimeringslosninger, hvis

arealetikke opfylder behovet.

res

Underjordisk parkering er i princippet usynlig for cykli-

ster, og der skal ofte mere end en god skiltning til, før

cyklisterne opdager den.

Fordelen ved parkeringshuse er, at de er synlige for

cyklisten, og indgang foregår som oftest på gade-

plan.

Ved etablering af parkeringshuse er det vigtigt, at der

er god plads til at manøvrere rundt med cyklen, og at

det er nemt at komme op og ned fra de forskellige

etager i parkeringshuset.

Trapper med slisker er en standardløsning, der anven-

des i mange parkeringshuse, men en luksus-løsning

kunne også være en rulletrappe eller en elevator med

plads til både cyklen og cyklisten. Se eventuelt ek-

sempel på side 93.

Parkeringshuse

Parkeringshuse kan anvendes, hvor der et et stort par-

keringsbehov, og hvor arealerne er begrænsede.

Forsog altid først at finde en løsning pa gade-

plan. Kælderparkering indebærer som, oftest ad-

gangs- og anvendelighedsproblemer.

• Anvend hellere underjordiske mi,eringsauto-

mater eller parkeringshuse som alternativ til kæl-

derparkering.

Placeringen i forhold til de generelle adgangsveje er

også essentiel. Læs eventuelt mere i afsnittet om pla-

cering af cykelparkeringen på side 27.

Hvis man vælger underjordisk parkering, bør man

kunne cykle op og ned. Det vil sige med en rampe

med maksimal hældning på 50 promille.

Underjordiske parkeringsautomater

Underjordiske anlæg, hvor man afleverer sin cykel til

et automatiseret system, har den fordel, at de betje-

nes fra gadeplan.

Hvis man begynder at eksperimentere med underjor-

at komprimere pa.

Bicel3erg i Spanien er et under/ordisk og automatiseret

system til cykelparkering.

Parkering i flere etager - udført pa den rigtige made - er en effektiv made

4,f Ak.

0.04

«0.

J01

;

wIli:?;$4:

230 .0 tut alt.

Side 37

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Det kan være vanskeligt at opstille eksakte norm

for, hvornår antallet af stativer er tilstrækkelig er

t, og

der kan derfor være behov for at supplere sine bere

ninger med tællinger og behovsundersøgelser.

De vil kunne bruges som udgangspunkt for en

debat,

og de vil sikre, at spørgsmålet bliver rejst i forbinde

med de relevante sager på de rigtige tidspunkter. lse

Kollektive trafikterminaler

Terminaler for kollektiv trafik dækker store rute

bil- og

togstationer i den ene ende af skalaen og

busstop-

pestedet i den anden ende. Fælles for disse

er, at de

repræsenterer de steder, hvor kombinationen

kollektiv trafik kan foregå. Og der vil generel cykel/

behov for at kunne parkere et antal cykler i nær være

heden

af disse steder.

Gode cykelparkeringsforhold pa stationer øger

efter-

spørgslen.

Det bedste metode er at basere antallet af

parkeringspladser pa tællinger og derefter tykel-

rigere for den storre efterspørgsel, som forb kor-

edre-

de forhold oftest [nedfører.

Sørg for, at der er pladser nok

Trods disse usikkerheder er der mange grun

forsøge at opstille vejledende normtal for de til at

mest al-

mindelige funktioner i byen.

Kommunerne bør stille krav

Så længe der ikke er lovfæstede normer at holde

sig

til, bør kommunen stille krav til de private byg

her-

rer om indretning af cykelparkering ud fra de norm

er,

kommunen anvender til egne projekter.

Trods den usikkerhed, der altid vil være omk

ring

normtal, kan det anbefales, at alle kommuner uda

bejder bindende normer for indretning af cykelpar

ke-

ring i forbindelse med alle relevante projekttype

Alene den kendsgerning, at der findes normer i

den

kommunale forvaltning, vil sikre, at spørgsmålet

kom-

mer på dagsordenen i forbindelse med disse projek-

ter.

4.e+ t 4

Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal stativer, blive

-cf€

•A.,,Criuttfrs.:9(4";*

:ffiO1«,<Paii.,

)

Normer for forskellige funktioner

Opstilling af normer for antallet af cykelparkeri

ngs-

pladser ved forskellige byfunktioner er en vanskel

øvelse.

r der hurtigt kaos. Og kaos breder sig.

blik på tidligere forsøg viser anbefalinger, der vari

rer flere 100 0/0 mellem laveste og højeste norm.

Med

så store variationer er det et spørgsmål, om der er

no-

gen form for hjælp og vejledning i tallene.

Et andet forhold, som vanskeliggør den konkrete brug

af normer, er, at de enkelte byfunktioner ikke kan ad-

skilles trafikalt fra hinanden i de tætte bydele.

I butiksgaderne kan der være enheder, som tiltrækker

mange cyklister, side om side med butikker, kontore

og andre byfunktioner, der kun besøges af fa.

Yderligere er det konkrete tal for cyklister til en give

byfunktion afhængigt af funktionens beliggenhed

bystrukturen og i relation til byens infrastruktur og i

of-

fentlige transportnet.

44, 4

1 ,1*

Ss 1

."^"-

Side 38

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Stationer

Der skelnes ofte mellem de busterminale

r, tog- og

metrostationer, der ligger i boligområder

- udpend-

lingsstationer - og de, der ligger i arbejdsp

ladsområ-

der - indpendlingsstationer.

Generelt anbefales der at etablere et anta

l stativer

svarende til 10-30% af passagertallet (antal

afrejsen-

de pr. dag). Tallet kan justeres, alt efte

r oplandsstør-

relser.

Generelle anbefalinger

• Gør gerne brug af manuelle tællinger; obs

erva-

honer og behovsanalyser som supplement

til de

foreslåede normer - se i ovrigl håndbogens

afsnit

Nedskaber og arbejdsmetoder" pa side

66.

Cykelparkeringen på udpendlingsstatione

rne bliver

belagt om morgenen og tømt i løbet af

eftermid-

dagen og aftenen. Der er således udpræg

et tale om

dagparkering. Omvendt med indpendlings

stationer,

hvor man cykler fra stationen til sit arbejde

om mor-

genen og tilbage efter arbejdstid. Her er natp

arkering

det fremherskende element.

Busstoppesteder og -terminaler

Almindelige busstoppesteder i de tætte

bydele udlø-

ser som regel ikke et behov for cykelparkeri

ng. Stop-

pestederne ligger så tæt, at der ikke er

mange, der

cykler til bussen. I forstæderne og de tyndt

befolkede

byområder er der forholdsvist længere mel

lem stop-

pestederne, og her vil det derfor i de aller

fleste til-

fælde være relevant at indrette et antal

cykelparke-

ringspladser.

Behovet vil variere fra sted til sted afhæ

ngigt af ru-

tens karakter og opland.

Start med at indrette et antal svarende til

10 % af pas-

sagerertallet i morgentimerne fra 06.00-09

.00, og re-

server et areal til senere udvidelse. Cyklerne

skal stå i

nærheden af stoppestedet, gerne med god

belysning

og overdækning.

Detailhandel

Yderpunkterne er den lille lokale butik på

hjørnet og

megacenteret i byens udkant. Mellem diss

e yder-

punkter ligger supermarkedet, butiksgaden

og stor-

magasinet.

Generelt må man se i øjnene, at forskellene

fra sted

til sted er så store, at normer ikke ser ud til

at være til

stor hjælp i praksis. En butiksgade i et brok

varter stil-

ler andre krav til cykelparkering end en

butiksgade i

midtbyen.

Generelt kan der dog - for de lidt større enh

eders ved-

kommende - opstilles nogle generelle anb

efalinger.

I de tætte bydele og især i Hovedstadens

tætte byde-

le anbefales 2 pladser pr. 100 rn2 etageare

al. Alle an-

dre steder anbefales 1 plads pr. 100 m'etage

areal.

DSB udfører regelmæssige tællinger af anta

l afrejsen -

de og antal parkerede cykler. Disse oply

sninger kan

rekvireres hos DSB.

Ved beregning af behovet for cykelparkeri

ngspladser

er udgangspunktet det samlede antal passager

er, der

anvender stationen.

Øvrige byerhverv

øvrige byerhverv omfatter liberalt erhv

erv, kontor

m.fl. Her ligger tidligere normer med en

variationen

på mellem 6-7 pladser pr. 1.000 m2 etageare

al og op

til 30 pladser pr. 1.000 m2 etageareal. Som

ved detail-

handel er der en tendens til, at tallene er

større mod

bymidten end i de ydre bydele.

Da byerhverv er en kategori, der indehold

er store va-

riationer i forholdet mellem antal ansatte

og antal m2,

vil det være rimeligt her at supplere med

nogle tal for

antal medarbejdere.

Generelt anbefales 0.3-0,4 pladser pr. 100

m2 eta-

geareal til byerhverv samt yderligere 0,4

parkerings-

plads pr. ansat.

Hvis mellem 10-30 % af disse anvender

cyklen fra

hjemmet til stationen, svarer det til, at der

skal indret-

tes mellem 10 og 30 cykelparkeringsplad

ser for hver

100 passagerer. Og tilsvarende i den anden

ende: den

procentdel af det samlede passagerantal,

der cykler

fra stationen til arbejdet, modsvarer antallet af

cykel-

parkeringspladser, der er behov for.

Generelt er det sådan, at forbedrede parkerin

gsfor-

hold skaber større efterspørgsel. Og den rege

l må i

særlig høj grad forventes at gælde for statione

Når forholdene ændres fra uoverskueligt kaos

eller

bare almindelig trængsel og pladsmange

l til gode

parkeringsfaciliteter, vil flere benytte sig

af denne

mulighed. Procentdelen af pendlere, der brug

er cyk-

len vil stige, og det vil skabe behov for yderlige

re par-

keringspladser.

Der findes naturligvis også stationer, hvor der

både er

en del udpendling og en del indpendling. Her

er der

således tale om både dag- og natparkering.

Men man kan ikke på forhånd gå ud fra, at

det "går

op" således at den ene type parkering aflø

ser den

anden tidsmæssigt. Hvis der er tidsmæssigt

overlap,

kræver det ekstra parkeringspladser.

Side 39

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

at cykelanhængere og andre specialcykler.

Rekreative områder

Ved dimensionering af cykelparkering ved

rekreative

områder anbefales det, at normen baseres

på konkre-

te tællinger af parkerede cykler inden for

sæsonen.

Besøgene er i sagens natur sæsonbeste

mte, og en

del af tiden vil parkeringsanlæggene stå

ubenyttede

hen.

Benyt eventuelt nogle stativtyper, der kan

opsættes

midlertidigt, hvis omfanget af tomme stat

iver uden

for sæsonen skæmmer oplevelsen af sted

et.

Generelt anbefales 1-4 stativer pr. 10 gæster.

Boliger og etageejendomme

I parcelhus- og rækkehusområder parkeres

der nor-

malt på egen grund.

Ved boligområder afhænger behovet af, hvo

r mange,

der har cykel, og hvor mange cykler, hver enk

elt har.

Der bliver stadig flere, der har mere end &I

cykel.

For etageboliger i den tætte by anbefales

en parke-

ringsnorm på 2-2,5 cykler pr. 100 m2 etag

eareal. For

kollegier anbefales en norm på 1,0 plad

s pr. kolle-

gianer.

Biografer og teatre

I biografer og teatre anbefales en norm

svarende til

0,25 parkeringsplads pr. normeret sæde sam

t 0,4 par-

keringsplads pr. ansat.

Hotel og restauranter

Antallet af cyklende gæster til hoteller afhæ

nger me-

get af hotellets belliggenhed og karakter.

Er det et fi-

nere hotel i centrum, kommer der formentl

ig ikke ret

mange gæster på cykel.

Er det et vandrehjem i udkanten af bye

n, kan det for-

ventes, at en større andel af gæster ank

ommer på

cykel.

Samme forhold gør sig gældende for rest

auranter.

Amager Strandpark i højsæsonen - antallet

af cykler er

overvældende.

Der anbefales en norm svarende til 1,0

parkerings-

plads pr. 15 gæster samt 0,4 parkeringspl

ads pr. an-

sat.

Da behovet kan variere utroligt meget for

denne ka-

tegori anbefales det, at supplere normerne

med tæl-

linger og behovsanalyser.

Idrætsanlæg og sportshaller

Idrætsanlæg og sportshaller er kendetegne

t ved at en

stor andel af de idrætsudøvende cykler til

træning.

Andelen er størst blandt unge, mens de

voksne "at-

leter", oftere vælger at tage bilen, når de

skal dyrke

motion.

Der anbefales en norm svarende til 0,6

parkerings-

plads pr. idrætsudøvende samt 0,4 parkerin

gsplads pr.

gæst/tilskuer.

Behovet for cykelparkering ved etageeje

ndomme af-

hænger især af faktorer som boligområde

ts lokalise-

ring i bystrukturen, boligstørrelse, beb

oernes alders-

sammensætning og sociale status.

Undervisning

Skillelinjerne i denne kategori bestemmes af,

hvilke

aldersgrupper undervisningen henvender sig

til. Ung-

domsuddannelser, gymnasier og højere

uddannelser

ser ud til at ligge i toppen, med normer for cyke

lpar-

kering helt oppe omkring 80 % af elevtallet,

medens

folkeskoler/grundskoler i visse tilfælde

kan komme

ned omkring 30-40 %.

Generelt anbefales 0,4-0,8 pladser pr. elev +

ansat

til uddannelsesinstitutioner og 1,0 parkeringsplads

pr.

elev fra og med 4. klasse på folkeskoler. Hertil skal

lægges yderligere 0,4 plads pr. ansat.

Børneinstitutioner

Ved børneinstitutioner gælder specielle forhold.

Ud-

over de ansattes cykelparkering er der en stor and

af forældre, der cykler deres børn til institution i ente

ladcykler eller anhængere.

Mange vil sikkert gerne kunne stille f.eks. anhæng

ren i institutionen, og derfor bør der reserver

es sær-

lige arealer til dette formål.

Generelt anbefales 0,4 parkeringspladser pr. ans

at,

samt at der yderligere etableres et areal til parkerin

Amager Strandpark uden for sæsonen - godplads til

cyk-

ler

Side 40

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Kontor og industri

Antallet af cyklende medarbejdere og gæster

er som

oftest meget konstant. Derfor kan det konkret

e behov

ofte opgøres pa en almindelig arbejdsdag.

Anbefalede normer for cykelparkering

i forhold til funktion

Funktion

Cykelparkeringsnorm

2-2,5 parkeringspladser pr. 10am/ bolig

areal for etageboliger.

1,0 parkeringsplads pr. kollegianer for kolle

gier.

Børneinstitutioner ' "

Boliger og etageejendomme-

For kontor, industri og øvrige arbejdspladser

anbefa-

les en norm svarende til 0,4 parkeringsplads pr.

ansat

- gæster er indeholdt

denne norm.

0,4"parkeringsplads pr. ansat saml et areal

reserveret til anhæn-

gere.og specialcykler.

1,0 parkeringsplads pr: elev fra. og med 4.

klassetrin

og 0,4 parkeringsplads pr. ansat.

2,4 (),8 parkeringsplads pr. elevtog

0,4 park

.‹ .

eringsp

lads pr.

ansat .

Skoler

Uddannelsesinstitotioner

Detailhandel/Butikker' .

"2,0 parkeringspladser pr,100 m'i,hoveds

taden og

1,0 parkerings-

plads pr. 100 m7 i provinsen. "

•

m.fl.)

Stationer

øvrige byerliverv (læge,

tandlæge 0,3-0,4

pr. 100 m' etageareal + 0,4 parkeringsp

lads pr. ansat.

- "

Busstoppesteder og -terminaler, .

Biografer og teatre

Hotel og restaurant

dag)

•

1,0 parkeringsplads pr. 10 passagerer

i spidstimerne 0(40-

09:00.

- " •

0,25 parkeringsplads pr. normeret plad

s + 0,4 parkeringsplads pr.

ansat.

__.

1,0

parkeringsplads pi. 15 gæster +

......‹...—..

10-30 oio

af passagertaflet (antal afrejsen

de pr.

sat.

Idrætsanlæg og sportshaller

Kontor og

industri'

Rekreative

Områder

•

0,4 parkeringsplads pr. an -

0,6 parkeringsplads pr. idi,r1su

clrivende (på

dagsbasis), +

0,4 pr.

. . .

tilskuer.

0, ,i

parkeringsplads pr. ansat.

1-1 parkeringsplads pr. 10 g..k'ster

Del et

anvendt normer som foreslået i båg

grundsnotalet "Analyse åf behov for cykelpark

ering i Kobenhavn ',

udarbejdet af Kjærgaard Virksomhedskonsulente

r & Thomas Krag Mobility Advice - augu

st 2006. Notater er

udarbejdet som et input til Kobenhavns Kom

munes cykelparkeringsstrategi.

Side 41

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Vælg de rigtige stativer

Det er overraskende, at der findes mange typer stati-

ver, som i praksis er uanvendelige til cykelparkering.

Selv ved nyindrettede cykelparkeringer sker det, at

hovedparten af de parkerede cykler er placeret uden

for stativerne og ved siden af cykelparkeringsarea-

let. Eller inden for cykelparkeringens rammer men på

støtteben.

Årsagen er næsten altid, at cykelparkeringen er ind-

rettet forkert, og at der er valgt de forkerte cykelsta-

tiver.

Det gode stativ

Det enkelte stativ bør være udformet sådan, at cyklen

støttes godt. Stativet må ikke kunne ekse cyklens hjul

eller på anden måde beskadige cyklen.

Cyklen bør kunne parkeres med brug af kun en hånd,

og mindst et hjul og stellet skal i visse situationer kun-

Udseende og genkendelighed

Der findes efterhånden en del forskellige designud-

tryk på stativområdet. Der udfoldes stor opfindsom-

hed og kreativitet, men generelt og til daglige formål

anbefales det enkle og let genkendelige design.

Kvalitet og beskaffenhed

Det er vigtigt, at en cykelparkering i hele sin levetid

sender et signal om orden og anvendelighed.

Når man vælger sit fabrikat, skal man sikre sig, at sta-

tivet er robust, at der ikke er unødig vedligehold for-

bundet med det, og at det er nemt at holde stativet

- og området omkring det - rent.

Stativer, der er forankret i jorden i forholdsvis få punk-

ter, vil generelt være nemme at rengøre, og etable-

ringsarbejdet vil være forholdsvist overskueligt.

ne fastlåses til stativet.

Kombinationsmuligheder

Stativet skal kunne sammensættes og kombineres på

forskellige måder, f.eks. med mulighed for både ensi-

dig og dobbeltsidig parkering samt vinkelret og skrå-

parkering.

Stativet skal kunne anvendes til små og store cykel-

parkeringer, og del skal kunne opstilles i samspil med

omgivelserne.

Stativet må gerne på samme tid være markant og

anonymt, forstået sådan at det er tydeligt, hvad ste-

det skal bruges til, men at det ikke er meningen, at

cykelparkeringen skal tage opmærksomheden fra den

omgivende arkitektur.

Danmark og kan anbefales til en lang række forskel-

Den lodrette kileformede forhjulsholder er det mest gængse stativ i graders vinkel.

lige formal. vælg gerne stativer, der bade udformes med 90 og 45

Forhjulsholderen skal være kileformet - ellers passer den

ikke til alle dækstørrelser.

41.1ded

gr-ro.

Side 42

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Stativtyper

Cykelstativer findes i et væld af forskellige udformnin-

ger. Men overordnet set kan de kategoriseres i fem

hovedtyper:

Fww

-4

„4 e„,, N —

• Lodrette forhjulsholdere

• Lærkestativer

• Styrholdere

• Vandrette forhjulsholdere

• To-etagers stativer

Kun de to tørste typer al cykelstativer kan generelt

anbefales.

Lodrette forhjulsholdere

I Danmark har vi den erfaring, at det forhjulsholdende

stativ med lodret kileformet holder er anvendeligt til

de allerfleste formål.

Samtidig er det forholdsvist billigt, fleksibelt og nemt

at ren- og vedligeholde. Denne type bliver da også

mere og mere udbredt. Monteret korrekt opfylder sta-

tivet de fleste cyklisters grundlæggende parkerings-

behov, hvis følgende krav opfyldes:

• Hjulets centrum og holderens midtpunkt skal være i

nogenlunde samme højde. Kilens vinkel skal sikre, at

der er plads til forskellige dæktykkelser.

• Anvendes løsningen primært til børn (skoler og lign.)

skal holderens midtpunkt monteres lavere.

• Terræn skal skråne svagt ind mod stativet, således at

cyklen ikke "triller" bagud og ud af stativet.

Lænestativer

særlige tilfælde har stativer, som cyklen kan lænes

op ad, en række fordele i forhold til forhjulsholdere.

lænestativer kan f.eks. indgå i gågadernes møble-

ringszoner som et strukturerende element uden at

udgøre den samme fysiske barriere som andre sta-

tivtyper.

Cyklens stel kan endvidere forholdsvist nemt fastlåses

til de fleste typer af lænestativer.

Godt, højt lænestativ med "sadelstøtte" og gode mulig

heder for fastlisning i hele højden alstativet.

75.

forhjulsholder med stelstøtte anbefales af cyklistlorbun

det i Tyskland - stativ er fra tyskelosta.

Stativ med indbygget lastMsningsmulighed i form al en

"cykelnøgle" - model Ozone fra TTS.

e.„:er„rt ;1'"/„"§tae:et.„,e„

"r17,4e.'

OcIrligt stativ der ikke "griber" tilstrækkeligt om forhjulet

Stativet er model 51 GE fra Veksø.

Ikke kileformet forhjulsholder - dur kun til brede dæk, og

almindelige cykler vælter nemt.

AIM

ea fret — ewe,

Godt lænestativ, udført med træbeklædning pa siden,

som minimerer risikoen for at ridse cyklen.

Side 43

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Højere lænestativer har den fordel, at sadlen kan an-

vendes som støttepunkt. Sadlen på en stor herrecykel

er typisk placeret 1 meter over jorden.

Ved mindre lænestativer er det stellet, der kommer i

kontakt med stativet, og dette kan i nogle tilfælde be-

tyde risiko for at cyklens stel ridses.

Nogle producenter tilbyder lænestativer med f.eks.

træbeklædning i siden, der mindsker risikoen for at

ridse stellet.

Det anbefales, at der anvendes lænestativer udført

med et hul eller med 2 bøjler. Hullet eller bøjlerne gi-

ver god mulighed for at fastlåse cyklen til stativet.

Anvend gerne stativer, der støtter forhjulet mod at

dreje - se side 17 øverst til venstre.

Ulempen ved det stelholdende stativ er en meget va-

dårlig

Alle former for vandrette forhjulsholdere frarådes. Stativtypen holder

cyklen enten tipper eller vælter og beskadiger forhjulet.

t omkring hjulet og der er stor risiko for at

1,01

rieret og uensartet parkeringspraksis, der betyder, at

kapaciteten ofte udnyttes dårligt.

Det er sjældent, at to cykler benytter samme stativ

samtidigt.

Styrholdere

Styrholdere - beregnet til at gribe om cyklernes styr

med en klo - kan ikke anbefales.

Styrholdere skal betjenes med to hænder, og de støt-

ter ikke cyklen særligt godt. Når &I cykel vælter, er

der stor risiko for, at resten af rækken vælter med.

Stativet passer ikke til børnecykler, og kloen kan end-

videre gribe fat i kabler eller lignende, når cyklen ta-

ges ud.

Hverken hjul eller stel kan låses fast til stativet.

Stativtypen er på grund af pris og montering desvær-

re meget populær hos danske bygherrer.

Vandrette forhjulsholdere

Den vandrette - eller liggende - forhjulsholder har

otte en mellemrumsbredde, som får de fleste cykler

til at hælde kraftigt.

Dette kan skade cyklens forhjul - især hvis cyklen bli-

ver skubbet, eller hvis der er monteret bagage på cyk-

len.

Alle varianter af vandrette forhjulsholdere (uden an-

den supplerende stelstøtte) må på det kraftigste fra-

rådes.

Styrholderen anvendes sjældent efter hensigten og kan

ikke anbefales.

;

• .,,Wr'7,'"'"'"

,g•

•

4*,

¥"$ire

1181~.~

I .._

.11$1

Side 44

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

To-etagers stativer

behov

To-etagers stativer anvendes ofte, hvor der er set

for at parkere et stort antal cykler på et begræn

areal.

-i€,

vær

61 af ulemperne ved systemet er, at det kan

vanskeligt at løfte cyklen på plads i overetagen

r med

En del producenter tilbyder imidlertid løsninge en-

hjælpeanordninger i form af enten en suppler

en op

de sliske eller en gascylinder til at hjælpe cykl

reelt

med. Disse hjælpeanordninger gør overetagen

anvendelig.

eni-

Yderligere kan stueetagen monteres under gad r-

ove

veau, hvilket reducerer højden og løftet op til

etagen.

går an

To-etagers stativer er ikke kønne i byrum, men

rs stati-

ved overdækning og i lukkede rum. To-etage

løsnin-

ver bør kun tages i anvendelse, hvor alle andre

ger på gadeplan er undersøgt og udelukket.

g4›: '1;1‘.A. c

Tysk toetagers stativ fra Orion med slidskesystem,

der letter parkering alcyklen på de høje niveauer.

4t*

•

;

er udstyret med en slidske,

lparkering fra TTS. Adgangen til de øverste pladser

Acceptabel stativløsning til to-etagers cykeløftet samtidig med, at underetagen er sænket lidt.

der hjælper cyklen på plads og minimerer

Side 45

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Stativløs parkering

Det er ikke i alle tilfælde hensigtsmæssigt at opstille

et maksimalt antal stativer.

Erfaringsmæssigt stiller cyklister deres cykler pænt i

rækker, hvis blot der i udgangspunktet er cykler, der

står sådan.

Stativløs parkering anvendes i stigende grad i bl.a. Kø-

benhavn og er relevant ved stærkt svingende behov,

og hvor behovet for parkering er moderat, og pladsen

Stativløs parkering kan fungere godt, når pladsen er til-

strækkelig, men kan omvendt også hurtigt gro til med

cykler, der parkeres

Det er vigtigt, at den stativløse parkering indrettes

med nogle fysisk afgrænsende elementer - ellers ri-

sikerer området omkring parkeringen hurtigt at blive

plastret til med cykler.

Derudover kan det være en god ide at afskærme med

læskærme, således at cyklerne ikke vælter ved stærk

blæst.

- men ikke økonomien - er tilstrækkelig.

Midlertidige cykelstativer

Midlertidige cykelstativer kan anvendes ved f.eks.

større arrangementer, koncerter mm., hvor der i en

kortere periode opstår et behov for cykelparkering.

Indtil videre findes der kun få producenter i Danmark,

der producerer midlertidige cykelparkeringsstativer.

Midlertidige cykelstativer, hvor der i korte perioder opstår

et behov for cykelparkering. Det viste stativ er fra ITS og

er suppleret med fastlåsningsmulighed.

Øverst: En god overdækning suppleret med belysning Ira

Odense. Nederst: En overdækning suppleret med glas-

sider beskytter mod stærk blæst.

•k

4'1

.•

•

,•.•• • •

44Aztr..

175' .

nTo:

•

0014,4•11,

¥ 181W

7.14:

Side 46

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Overdækning

Som et supplement til de fleste cykelstativer kan der

etableres overdækning.

Overdækningen beskytter cyklen mod vejr og vind og

anbefales især, hvor der er tale om længere tids par-

kering.

Overdækninger med lukkede sider beskytter endvide-

re mod, at cykler vælter i stærk blæst, men kan om-

vendt virke lidt bastante i bybilledet. Overdækninger

med sider af glas kan gøre overdækningen mere let

og gennemsigtig, men kan desværre også virke som

en magnet på hærværksfolk.

Valg af overdækning må i hvert enkelt tilfælde bero

på en vurdering af de specifikke parkeringsbehov og

tilpasningen til byrummet.

Supplerende fastlåsningsmulighed

I Danmark er det generelle billede, at kun de dyreste

cykler fastlåses regelmæssigt.

Selv ved stativer, hvor det er nemt at lænke stellet

fast, bliver det faktisk kun gjort i ganske få tilfælde.

En forklaring kan være, at det er for besværligt at

medbringe en ekstra wirelås til cyklen.

De fleste cykler har imidlertid en baglås og derfor an-

befales det, at der etableres supplerende foranstalt-

ninger til fastlåsning af cyklen i form af fastmonterede

kæder eller wirer i eller omkring cykelparkeringssta-

tivet.

Supplerende fastlasningsmulighed - Cykelnoglen

et. Nogle af disse bygger pa, at man anven-

Der lindes en række muligheder for fastlåsning at cykler til stativ

s almindelige, fastmonterede las. Blandt an-

der en ekstra los las, mens andre fungerer sammen med cyklen

hjælp af cyklens fastmonterede lås. Systemet

dre tilbyder•irs et system til fastlåsning af cykler tit stativet ved

overfladen.

består af et ror, som bores ned i jorden og tæslnes grundigt til

mange steder i Odense

løsningen er udviklet til Odense Cykelby og kan ses anvendt

Nar cykelnaglen ikke er i hrug, holdes den nede i

cylinderen ved hjælp af et lod.

(ykelnoglen kan eksempelvis kombineres med de

traditionelle forhjulsholdende stativer.

Nar cykelneglen skal anvendes, justerer loddet

længden at wiren, og holder den stram.

(ykelnoglen sættes

den eksisterende baglås pa

cyklen og overflødiggør derfor en ekstra wirelis til

cyklen.

Side 47

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Gør parkeringen tryg og sikker

Cykeltyverier er et velkendt problem for mange. I Dan-

mark bliver der stjålet cirka 75.000 cykler om året.

Med så mange tyverier er det vigtigt, at der tilbydes

sikre parkeringsforhold, således at cyklen som trans-

portform ikke fravælges af denne grund.

Cykelparkeringen skal indrettes, så cyklen kan fastlå-

ses til stativerne, eller kan opbevares i aflåste rum.

Vigtigheden af tyverisikring øges med varigheden af

cykelparkeringen.

Udover tyverisikring handler det også om personlig

tryghed. Man skal kunne færdes ved parkeringen på

alle tidspunkter af døgnet uden at føle sig utryg.

Opfylder cykelparkeringen ikke disse grundlæggende

krav, er der stor sandsynlighed for, at parkeringen ikke

bliver anvendt.

Overvågning

Overvågning af cykelparkeringen øger både tryghe-

den og sikkerheden. Overvågning kan ske indirekte

ved, at cykelparkeringen placeres synligt ved befær-

dede områder. Denne form for overvågning er den

mest betydningsfulde og samtidig den billigste måde

at sikre tryghed for cyklisten og sikkerhed mod tyveri

af cyklen.

Parkeringen skal derfor være indrettet på en sådan

måde, at den er overskuelig. Der bør altid være fle-

re ind- og udgange til en cykelparkering samt korte

ganglinjer.

Bemandet cykelparkering er en anden type af over-

vågning. Denne form anvendes typisk i parkerings-

huse og -kældre.

Fast bemanding ved cykelparkeringsanlæg er ikke et

udbredt fænomen herhjemme, men i udlandet, bl.a. i

Tyskland, Schweiz og Holland, er denne praksis mere

udbredt. Her suppleres bemandingsopgaven bl.a.

med eksempelvis cykelværksted og kiosk.

Opstilling af overvågningskameraer er en tredje mu-

lighed. Videoovervågning er efterhånden en udbredt,

accepteret og effektiv forebyggelse mod tyveri, hær-

værk og overfald.

Tryg parkering i dagtimerne - men utryg i nattetimerne.

nter - parkeringsanlægget er desuden udstyret med

Tryg, sikker og åben cykelparkering under Odense Banegårdsce

musikanlæg, der spiller musik alle døgnets 24 timer

<:‘; 4.1re, 770,

7e.a..

'.0:

"Y01

t7t4rui.e,

114(:‘

.PC.‘10

Ce114.

7'Oro:

Kom

Side 48

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

En fuldstændig sikring mod tyveri kan i princippet kun

opnås ved at lukke cyklen inde i en cykelboks eller et

rum, hvortil kun ejeren har adgang.

Her vil ikke blot cyklen som sådan være sikret mod

tyveri. Cykeldele og andet tilbehør sikres også på cyk-

len.

En fordel ved denne opbevaringsform er, at man også

roligt kan efterlade f.eks. overtøj og cykelhjelm på el-

ler ved cyklen.

I et anlæg, hvortil kun betalende brugere har adgang,

vil risikoen for tyveri ligeledes blive stærkt begræn-

set. Man kan desuden ved aflåste parkeringshuse og

-kældre indføre adgang med automatisk registrering

af sygesikringsbevis.

På denne måde identificeres cyklisten, og alene dette

forhold vil formodentligt afskrække tyven, hærværks-

manden eller overfaldsmanden fra at gå ind i anlæg-

get.

Aflåst parkering

Cykelparkeringskældre

Cykelparkeringskældre udgør et særligt trygheds- og

sikkerhedsproblem for cyklister.

Cykelkældre skal være indbydende allerede ved ind-

gangen med god belysning, gode adgangsforhold og

korte, overskuelige ganglinjer - ellers vil parkeringen

ikke blive anvendt.

Cykelkældre er et oplagt sted for cykeltyven. Her kan

tyven uforstyrret bryde en lås op på cyklen og fjerne

den fra kælderen. Derfor bør cykelkældre være aflå-

ste, og der bør kun være adgang for brugerne. Enten

med en nøgle eller med et magnetkort.

Ved Metrostationerne er de underjordiske cykelparke-

ringer samtidig gennemgang til Metroen og er der-

med i kombination med videoovervågning tilstrække-

ligt befærdede til, at folk generelt føler sig trygge.

Men cykelkældre og underjordiske parkeringer kan in-

debære et tryghedsproblem. Der er set eksempler på

boligbebyggelser, hvor cyklerne i de kældre, der har

Åbent og trygt parkeringshus i Næstved med lamelbe

klædning, der lukker lys ind.

Tryg og gennemsigtig cykelparkering på dækket over banegraven ved Århus Hovedbanegård - også om natten.

Indbydende nedgang til cykelkælder med godt lysindfald

og lyse farver.

Dziriza`r,vet

Pe=t,to

En aflåst cykelboks er den mest effektive tyverisikring af

cyklen.

Side 49

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

to indgange, oftere hærges, end cyklerne i de kældre,

hvor der kun er en indgang.

Ifølge de lokalkendte er forklaringen, at hærværks-

folkene bevidst vælger todørs-kældrene, fordi de kan

nå at stikke af gennem bagdøren, mens folk er på vej

ind ad fordøren.

Men den personlige tryghed er naturligvis vigtigere

end den materielle. Derfor er det vigtigste, at cykli-

sten kan komme hurtigt ud,.

Cykelparkeringskældre bør derfor altid sikres med fle-

re indgange.

Fastlåsning til stativ

Risikoen for tyveri kan begrænses, hvis stativet er ud-

formet, så cyklens stel let kan låses fast til stativet.

Både cyklens stel og mindst et hjul skal kunne låses

fast til stativet.

Man kan her ikke sikre mod tyveri af dele på cyklen,

men man kan nedbringe risikoen for at hele cyklen

stjæles.

Mange lænestativer er gode til dette formål, men der

findes efterhånden også en lang række andre stativer

og ordninger, der tilbyder supplerende fastlåsnings-

muligheder, jf. side 47.

Cykelparkeringsautomater

Cykelparkeringsautomater er et godt alternativ til de -

ofte utrygge - underjordiske parkeringskældre.

Princippet ved cykelparkeringsautomater er, at cyklen

- mod betaling - overlades til en maskine, der auto-

matisk parkerer cyklen underjordisk.

Denne form for parkering giver i princippet en 100

% tyverisikring af cyklen. Ofte kan man også placere

hjelm og overtøj i disse automater.

Adgang til parkeringsautomater sker på gadeplan, og

man kan ved udformningen af anlægget sikre sig god

og synlig placering med god belysning til nattetimer-

ne.

Cykelparkeringen tæt på perronerne ved Bickenback Station i Tyskland sikrer en naturlig overvågning i form af liv"

omkring pladsen med mange togpassagerer

Der tilbydes bade stativer med god fastlåsningsmulighed

og tyverisikrede cykelbokse til de togrejsende.

.Yfrrr, .

.3o,:tivt-iPt

Side 50

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Man kan gøre brug af mange forskellige virkemidler

til at gøre cykelparkeringen mere tryg og sikker;

• I Odense Banegårdscenter spiller man f.eks. musik i

parkeringskælderen alle døgnets 24 timer.

• Man kan udnytte eksisterende belysning omkring

pladser til at gøre cykelparkeringen mere tryg

• Man kan supplere parkeringen med en lang ræk-

ke andre funktioner såsom værksted, døgnkiosk og

snackbar for at sikre liv i og omkring anlægget.

Supplerende foranstaltninger

• Man kan udstyre parkeringskældre- og huse med

overfaldsalarmer, placeret med kort indbyrdes af-

stand.

• Indgangspartier kan udformes med separate indgan-

ge for cykel og cyklist, således at man skal have haft

en cykel med ind for at kunne tage en cykel med ud

igen.

Dette forhindrer selvfølgelig ikke, at den erfarne tyv

kan tage en gammel cykel med ind og en ny ud, men

det vil sætte en begrænsning på de mere spontane

cykeltyverier. Se i øvrigt eksempel fra NS Fiets - Schie-

dam (Holland) på side 90 og 91.

Udnyt eksisterende belysning til at gøre cykelparkeringen

mere tryg.

Alternativ måde at sikre cyklen mod tyveri! - her en løs-

ning fra BikeTree.

vCe.

1~„lehts.

2.4:4) 6e4.>

Side 51

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Indtænk drift og vedligeholdelse

Cykelparkeringen skal i hele sin levetid udstråle kvali-

tet og orden - den må med andre ord ikke bære præg

af forfald. Manglende rengøring og fejning, grafitti og

herreløse cykler, giver et indtryk af forfald omkring

cykelparkeringen.

Erfaringerne med det, der startede som et forsøg,

er gode. De afmærkede områder påvirker cyklister-

nes parkeringsadfærd positivt. Materielgården fjerner

meget få cykler.

gen, men er ellers ikke involveret.

Der anbefales generelt en varslingsperiode på mel-

lem to og fire uger til fjernelse af mærkatet.

En forudsætning for at gennemføre oprydningen er, at

der foreligger en aftale mellem den pågældene kom-

mune og Politiet omkring fjernelse af cykler.

Når en cykelparkering er blevet etableret, går der ofte

ikke lang tid, før herreløse cykler begynder at fylde

stativerne. Det skal der gøres noget ved, for ellers vil

cykelkaoset langsomt begynde at indfinde sig.

I disse tilfælde kan der sættes ind på to områder, hen-

holdsvis;

• Forebyggelse

• Oprydning

Oprydning

Skal der ryddes op i cykelparkeringen, kan der vælges

en metode, hvor man mærker de parkerede cykler.

Mærkatet, der informerer om oprydningskampagnen,

skal fjernes af ejeren inden for en given tidsperiode,

ellers bliver cyklen fjernet.

Cykelgribben i København

I Københavns Kommune gennemfører man den årligt

tilbagevendende cykeloprydningskampagne "Cykel-

gribben".

Alle cykler på en given lokalitet mærkes, og efter en

periode på fem uger fjernes alle cykler, som fortsat

områder

I Viborg midtby el" der indført en cykelparkeringsordning, hvor cykler kun må parkere ide afmærkede

gen har ryddet betydeligt op bybilledet.

Ordnin-

Forebyggelse

Den bedste metode til at sikre ordnede cykelparke-

ringsforhold er forebyggelse. Eksempelvis gennem

parkeringsordninger, hvor det ikke er tilladt at parke-

re sin cykel uden for en afmærkning.

Ordningen kan indføres på en afgrænset lokalitet el-

ler udvides til at omfatte et større geografisk afgræn-

set område. Overtrædelse kan medføre overdragelse

af cyklen til Politiet. En sådan ordning bør dog kun

anvendes, når der er etableret et tilstrækkeligt antal

parkeringspladser.

bl.a. Roskilde, Odense og Århus har man indført så-

danne parkeringsordninger omkring byens banegår-

de. Andre byer har udvidet denne ordning til at om-

fatte bl.a, gågader og rutebilsstationer.

Parkeringsordning i Viborg

I Viborg var man så besværet af cyklisternes parke-

ringsadfærd, at Kommunen i samarbejde med Dansk

Cyklist Forbund valgte at indføre en geografisk af-

grænset parkeringsordning.

Cyklister i midtbyen skal parkere i afgrænsede felter,

der er malet op med hvidt og markeret med cykel-

symboler. Cykler uden for disse områder fjernes af

folk fra materielgården. Politiet har godkendt ordnin-

Side 52

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

har et ubrudt mærke.

Cykler i nogenlunde stand afleveres til Hittegodskon-

toret, mens cykellig skrottes.

kampagne til forbedring af cyklisternes parkeringsva-

ner.

Renholdelse og vedligeholdelse

I 2005 blev godt 3.500 cykler på Vesterbro mærket

med "Cykelgribben". 1.500 blev fjernet, 120 var meldt

stjålet, 500 blev sat til salg og resten blev skrottet.

Ikke en eneste henvendte sig til hittegodskontoret for

at få sin cykel tilbage i forbindelse med kampagnen.

Oprydningen skete samtidig med, at det daværende

Vej Fr Park (nu Center for Trafik) etablerede 300 nye

cykelparkeringspladser, som igen blev fulgt op af en

oprydningskampagnen "Cykelgribben" i Kobenhavn.

Er der valgt stativtyper med få forankringspunkter, er

det nemt at holde orden og gøre rent omkring stati-

verne. I særlige tilfælde, hvor cykelstativerne altid er

fyldt op, eller hvor stativtypen eller andre forhold va-

skeliggør fejning, kan der anvendes løvsuger/-blæser

til at klare opgaven.

Der bør indføres en fast oprydningsrutine i kommu-

nen.

Vedligehold bør omfatte eftersyn af knækkede/bøje-

de stativer, og der bør indføres en fast rutine for tjek

og øjeblikkelig udbedring af fejl og mangler. Stativer-

nes forankringspunkter skal også efterses og vedlige-

holdes.

Skrotningsordning

En af grundene til, at mange cykelstativer og cykel-

parkeringsområder fyldes op med efterladte cykler er,

at der ofte ikke er et nærliggende tilbud, hvor man

kan aflevere sin udtjente cykel.

Slår man op under skrothandel på internettes gule si-

der og søger under Storkøbenhavn, findes den nær-

meste af slagsen i Bylderup-Bov!

~t -

id,

"'Iv"

Istandsatte cykler kan gøre gavn i Senegal.

ordning, der eksempelvis udløser 100 kr. i skrotnings-

præmie til ejeren pr. afleveret cykel.

F( KLCEN

CYKE

De bedste cykler kan evt. sættes i stand og viderefor-

midles som u-landshjælp.

Når man ikke har bil, er det upraktisk at skulle afle-

vere sin gamle cykel hos en af landets få skrothand-

lere. En del - men ikke alle - genbrugsstationer tager

imod cykler.

Kommunerne - eller i hvert fald de større kommu-

ner - bruger hvert år mange penge på oprydning og

kampagner rettet mod herreløse cykler. En del af dis-

se midler kunne i stedet bruges til at etablere afle-

veringssteder for udtjente cykler på centrale steder

i byen, så man legalt kan komme af med også den

slags affald.

Som et supplement - og som en ikke uvæsentlig, mo-

tiverende faktor - kunne der oprettes en skrotnings-

Side 53

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Forkæl cyklisterne

Hvis håndbogens grundprincipper omkring cykelpar-

keringens placering og indretning efterleves vil vi

være kommet langt i forhold til dagens situation.

Stativet

Stativet er cykelparkeringens grundelement, og som

sådan skal det primært være funktionsmæssigt i or-

den. Se de grundlæggende krav til det gode stativ på

side 42.

Uanset valg af design skal stativet kunne gentages og

kombineres, og det skal være velegnet til forskellige

komprimeringsgrader.

Standard eller specialdesign?

Valget kan stå mellem standardløsninger, der genta-

ges fra sted til sted, og specialdesignede løsninger,

der udvikles specifikt til det særlige sted.

Der kan være fordele og ulemper ved begge løsnin-

ger.

Standardlosningen vil som regel være billigere, og

fordelen er desuden genkendeligheden. Man genken-

der udseendet, og man ved hvordan man anvender

den gentagede stativtype.

Omvendt kan der være byrum, hvor det er helt oplagt

at specialdesigne en løsning til stedet og derved til-

føre byrummet et særligt udtryk.

Men vi mangler toppen af kransekagen - de sidste de-

taljer, der signalerer overskud og kvalitet.

Overskud er et signal fra bygherre eller kommune om,

at cykling som transportform er værdsat og ønskes

fremmet.

Kvalitet er godt design kombineret med god funktio-

nalitet.

De signaler, parkeringens udformning og indretning

udsender, vil have en positiv indflydelse på, hvordan

og hvor meget den bliver brugt.

Godt design påvirker vores adfærd.

Heldigvis findes der en lang række gode standardsta-

tiver fra danske og udenlandske producenter, der de-

signmæssigt vil kunne klare de fleste byrumsopgaver.

Og der kan findes inspiration til valg af stativ og de-

sign i hele denne håndbog.

Risikoen ved at specialdesigne et stativ kan være, at

stativet bliver "overdesignet" og i praksis bliver uan-

vendeligt.

Skal der specialdesignes stativer, kan der tages ud-

gangspunkt i de grundtyper af cykelstativer, der an-

befales i denne håndbog. Derfra arbejdes videre med

design - uden at funktionaliteten reduceres. Se ek-

sempel fra Kræftens Bekæmpelse på modstående

side.

Et spændende og utraditionelt stativ, der signalerer kvalitet og stillingtagen til samspil med omgivelserne.

Det ubestemmelige ekstra, der gør hele forskellen.

tc.i;.•

)(

Side 54

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Stativet bør testes og lokalafdelingerne af Cyklistfor-

bundet kan inddrages i udviklingen af stativet.

Matchende byinventar

En del producenter tilbyder byinventar i samme de-

sign som stativet.

Indrettes rummet til cykelparkeringen med bænke,

pullerter og affaldsspande i samme designserie som

stativet, opnås der yderligere en højnelse af parkerin-

gens standard.

Nogle producenter laver f.eks. kombinerede cykelsta-

tiver med bænke - en god løsning, hvor parkerings-

behovet er lille, og hvor det ikke ønskes, at tomme

stativer skal give indtryk af et uudnyttet areal uden

formål.

God kvalitet og specialdesign lofter cykelparkeringen og animerer til bedre cykelparkeringsadfærd

Kræftens Bekæmpelse - Specialdesignede stativer med god funktionalitet

Kræftens Bekæmpelse har i forbindelse med en cykelparkeringsplan for virksomheden fået udarbejdet et

forslag tit et specialdesignet stativ med logo. ved udforMningeRer der forst og fremmesttaget udgangspunkt

i stativtypekmed god funktionalitet. Bet ene lænestativ er et modificeret 5Ht stativ fra Vekse med pafort

logo, mens det andet er designet. med bagrrund i en traditionel kileformet forhjulsholder,, udformet som

foreningens logo.

•

`3,..›

4..r1..

• P e.•4)

Smukt og klassisk stativ fra Urban Reflection

CyclePod stativet

Et skulpturelt og opsigtsvækkende stativ, der bl.a.

ogsa er pladsbesparende. Fås ogsa til butikker

med reklame på paraplyen.

le=

~N.

TTS - Triangel/Falco stativ

Rigtig godt design er både god funktionalitet og

noget ubestemmeligt ekstra, som gor, at man fo-

ler sig værdsat, når man bruger cyklen.

Jim

apt NIP

NMINO'

NIP

MINI [MN,'

,MOW

;Ilia Mira

IwVu

(%1T.,

;74 , ..C1

art

(;7.c4 .1.11',61

NEI

MINN

"1 MI

Side 55

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

I samspil med omgivelserne

Som alternativ til at specialdesigne et cykelstativ kan

man i stedet gøre brug af omgivelserne til at give cy-

kelparkeringen et eksklusivt udtryk.

Copenhagen Buisness School som eksempel

Ved CBS på Frederiksberg er der på begge side af en af

skolens markante bygninger indrettet cykelparkering.

Til den ene side ligger cykelparkeringen i forbindelse

med skolens campusområde i en lund af rødeg og ny-

plantede hække. Til den anden side indgår cykelpar-

keringen i et belægningssystem med store indlagte

bede af lavendel.

•

- 7-

Begge parkeringsanlæg fremstår integrerede og sam-

menhængende med deres omgivelser, og det er ty-

deligt, at de er planlagt som en del af den samlede

landskabsplan for området.

Dertil kommer, at der er kælet for detaljen, og at fini-

shen er i orden.

Man ser tydeligt, at cykelparkeringerne er en del af

et samlet prestigeprojekt. Der er god plads, og der er

ikke gået på kompromis med hensyn til kvaliteten.

Landskabsarkitekt er firmaet Marianne Levinsen, se

www.mariannelevinsen.dk.

Skolens adresse er CBS, Solbjerg Plads 3, 2000 Fre-

deriksberg.

Cykelparkeringerne kan beses fra Howitzvej og P. An-

dersens vej, samt fra den grønne cykelrute, der er an-

lagt gennem campusområdet.

Cykelparkering, etableret som en samlet helhed, på forpladsen ved Copenhagen Buisness School.

Ilt-

Stehnlrc

Cykelparkering, indrettet i samspil med lavendelbede og bænke, en gennemtænkt løsning ved Copenhagen Buisness

School.

Side 56

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Som byens varemærke

Som et effektivt virkemiddel til at højne cykelparke-

ringens status kan det anbefales, at der udarbejdes

en kommunal designpolitik. Udover valg af stativer

bør designpolitikken også omfatte valg af materialer

for supplerende cyklistfaciliteter. Dette giver en god

synergieffekt.

Odense Cykelby som eksempel

I Odense har man en designpolitik på cykelområdet,

der omfatter valg af stativer og design af supplerende

foranstaltninger.

Udover gode cykelstativer i standardmodeller er der

også blevet specialudviklet en række cykelstativer og

supplerende anordninger.

Skilte, vejvisere, luftpumper og andre faciliteter for

cyklister er holdt i samme farve og designlinie, og

resultatet er en by med et klart signal om overskud

til cyklisterne - og rigtigt mange odenseanere cykler

dagligt.

„: Z'S;1

5 "

1 65

(4719

,c k..;

Skt. Knuds 1

Dom kirke

1.:It...y

[

Fraugde

Vollsmose 3

T.tgan

ia.

arieri~

Et cykelbarometer er med til at højne standarden på

pladsen og skabe lokus på cyklisme.

God skiltning i (lot design højner standarden omkring cy

kelparkeringen.

Bagageopbevaring

•

tN~

iiil

INN;

immik

øl

Illi l

41111111111

Parkering for enden af Odense Gågade, hvor cykelparke

ringen bl.a gøres attraktiv med cykelpumpe.

Skal man parkere sin cykel for enden af gågaden, er det også rart, at man kan komme af med evt. bagage, cykelhjelm

og andet - så har man hænderne fri til at foretage indkøb og ose i butikkerne.

Side 57

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Vejen til den gode cykelparkering

Indhold af kapitel

Indledning

Aktorer og processer

Aktørerne

Hvornår stilles der krav, oni cykelparkering?

Processer med krav Id cykelparkering

Kan der stifles kråv funktionalitet?

letningslinter for cykelparkering

edskaber og arbejdsmetoder

Cykelparkeringsplaner

Detailplaner

Fysisk indretning

udretning i byrum

iske gadeforløb

Indledning

Vejen til den gode cykelparkering er to-sporet. Det

ene spor drejer sig om de principper, der er beskrevet

i forrige afsnit. Det andet spor handler om processer

og arbejdsredskaber til udvikling og realisering af cy-

kelparkering.

I de følgende 3 afsnit søges nedenstående spørgsmål

besvaret:

• Hvordan er processerne omkring realisering af cykel-

parkering - og hvem er aktørerne?

• Hvordan sikrer man sig et sammenhængende plan-

lægningsgrundlag for den videre udbygning af cykel-

parkeringen? Og hvordan får man taget hul på det

konkrete cykelparkeringsprojekt?

• Hvordan kan man - med udgangspunkt i typiske ga-

deforløb og byrum - indrette cykelparkeringen mest

hensigtsmæssigt?

optimalt - tværtimod - det er katastrofalt.

De dårlige løsninger skaber dårlige parkeringsforhold

og forstærker det anarki og den parkeringsadfærd,

der bidrager til at give cyklister et dårligt ry. Situati-

onen bidrager samtidig til, at cykelparkeringsproble-

met fremstår som uløseligt. Og mange giver op.

Aktørerne

En forudsætning for at kunne gennemføre en vellyk-

ket proces er selvfølgelig, at alle aktører er bevidste

om, at de faktisk er aktører. Og at de dernæst er klar

over spillereglerne.

Etablering af gode og tilstrækkelige cykelparkerings-

pladser i ethvert byggeri starter med et godt planlæg-

ningsgrundlag.

Planlægningsgrundlaget bør — udover de mere tradi-

tionelle fysiske krav til cykelparkeringen - indeholde

et sæt klart formulerede spilleregler for de involve-

rede aktører.

Aktører og processer

Cykelparkering skal ind i processen fra begyndelsen

ved alle projekter, hvor det er relevant. Både når det

drejer sig om funktionsændring og regulering, og når

det drejer sig om nybyggeri og ombygning.

Mange af de problemer, vi står med i dag, udspringer

af, at cykelparkeringen har været overset, glemt og

lukket ude fra de fleste udviklings- og beslutningspro-

cesser i bygge- og anlægsarbejderne.

Manglen på opmærksomhed medfører, at der ikke bli-

ver afsat midler til cykelparkering i budgettet, og at

der ikke er blevet afsat arealer til formålet i arealdis-

poneringen.

Langt henne i et projektforløb - måske først helt til

slut ved projektets færdiggørelse eller endnu senere

når det er taget i brug - opdager man måske, at man

har glemt at sætte midler og areal af til den nødven-

dige cykelparkering. Man bliver så nødt til at finde

nogle midler i byggeriets driftsbudget og nogle til-

oversblevne arealer et eller andet sted. Det er ikke

En slags hvem gør hvad og hvornår? Og helt konkret,

hvor ligger beslutningen om etablering og ansvaret

for gennemførelsen af cykelparkeringen?

Aktørerne kan meget firkantet deles op i et byråd, en

myndighed (teknisk forvaltning), en bygherre og en

projekterende.

I nogle tilfælde er bygherren også den projekterende

instans. Myndigheden er i alle tilfælde kommunen.

Den projekterende er det firma, den sektion eller den

afdeling, som varetager projekteringen af det pågæl-

dende projekt.

Side 58

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Operaen - et eksempel når det går galt!

Københavns nye Opera er et eksempel på, hvad

der sker, når cykelparkenngen glemmes.

Der er her er en så tydelig kontrast mellem byg-

herrens landskendte rettidige omhu og de meget

lemfældige cykelparkeringsløsninger, der blev

etableret lige inden overdragelseri af gaven til

det danske folk og Det Kongelige Teater.

På et tidspunkt umiddelbart for Teatrets indflyt-

rung blev man opmærksom på, at der ikke var

nogen cykelstativer Bygherren nåede lige at

etablere en sidste ojebliks losning. Den bærer

præg af, at der ikke er sat penge af til cykelpar-

kering i projektet og at det ikke'er overvejet, hvor

cyklerne skal stå.

•

Byrådet bestemmer

Byrådet er den instans, der vedtager lokalplaner, cy-

kelhandlingsplaner, parkeringsnormer osv. ud fra de

til enhver tid gældende budgetter. Derfor har byrådet

et stort ansvar for, at cykelparkering kommer på den

politiske dagsorden.

Pa offentlige arealer har politikerne direkte indflydel-

se på udformningen af cykelparkeringen, mens de på

private arealer kan regulere parkeringsstandarden ud

fra et sæt vedtagne retningslinier for anlæg af parke-

ringsarealer i kommunen.

Teknisk forvaltning er myndighed

Det er kommunernes tekniske forvaltninger, som er

sagsbehandlere på lokalplaner, byggesager og andre

planer, der indeholder eventuelle krav om etablering

af cykelparkering.

Bygherre og projekterende udfører

Bygherre og projekterende er ofte kommunen selv,

men kan også for begges vedkommende være en pri-

vat bygherre.

Foreligger der ikke kommunale parkeringsnormer for

cykelparkeringen er det alene den projekterende og

bygherre, der i samråd bestemmer antallet og ud-

formningen af cykelparkeringen, ud fra de til enhver

tid gældende regler.

Aktorerne og deres relative indflydelse på planprocessen omkring etablering af cykelparkering

Myndighed (Teknisk Forvaltning)

„7'

- "

Bygherre

(Kommunal eller

privat investor)

Bytdet,›

70-4:

Ved operaen ma man leve med kontrasten met-

lem et til mindste detaije gennemført bygnings-

projekt og en meget tilfældig og mangelfuld cy-

kelparkering.

Projekterende

(ekstern rådgiver

eller bygherre selv)

Side 59

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Hvornår stilles der krav om cykelparke-

ring?

Der kan kun stilles krav til cykelparkeringsforhold ved

byggerier, der er omfattet af bygningsreglementet.

Bygningsreglementet

Formålet med bygningsreglementet er bl.a. at sikre

kvaliteten af bygninger og ubebyggede arealer, her-

under at sikre, at der er et tilfredsstillende antal par-

keringspladser.

Bygningsreglementet 1995 stiller kun et generelt krav

om indretningen og et passende antal af parkerings-

arealer på grunden ved nybyggeri og større ombyg-

ninger af bl.a. etage- og erhvervsbyggeri.

Fortolkningen af et passende antal parkeringspladser

fastsættes typisk af kommunalbestyrelsen ud fra an-

befalinger fra kommunens tekniske forvaltning. An-

befalingerne bliver ofte udarbejdet i et samarbej-

de mellem Bygningsinspektoratet og vejafdelingens

planlægningskontor og varierer meget fra kommune

til kommune.

Nogle kommuner har imidlertid omsat "et passende

antal" til vejledende eller bindende normer for, hvor

mange cykelparkeringspladser, der bør indrettes ved

f.eks. boliger, erhvervsbyggeri og institutioner.

Andre kommuner arbejder på at udvikle sådanne nor-

mer. Men langt fra alle kommuner har egentlige ret-

ningslinier for antallet af cykelparkeringspladser ved

de forskellige typer af byfunktioner.

Men det kan på det stærkeste anbefales, at alle kom-

muner udarbejder et sådan sæt regler.

Hvornar stilles der krav om cykelparkering?

Der kan kun stilles krav til cykelparkeringsfor-

hold ved byggerier, der er omfattet af bygnings-

reglementet

Bygningsreglementet 1995 stiller krav omkring

cykelparkering ved nybyg og storm ombygnin-

ger af bl.a. etage- og erhvervsbyggeri

Bygningsreglementet udgives af Bygge- og Bo-

ligstyrelsen.

Bygningsreglementet stiller kun krav til et passende antal cykelparkeringspladser - ved/ern og fix er kravet her omsat

til 4 dårlige stativer Det er vist ikke kun tiet, der er sparet væk!

I Bygningsreglementet står der bl.a.:

2.1.3 Bebyggelsens parkeringsarealer

Stk.

Der skal udlægges (reservews) tilstrække--

lige

tit, at bebyggelsens bebo-

ere, de beskæftigede i bebyggelsen, besogende,

kunder, leverandører mv. kan parkere biter, mo-

torcykler, knallerter, m.v. på ejendommens om-

råde.

del al grundens areal, der

Stk. .2. Hvor stor

skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og

kom-

hvornar det-skal anlægges, fastsættes

munalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilla-

delsen.

Side 60

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Processer med krav til cykelparkering

Kommuner kan kun stille krav til cykelparkering ved

byggeri på kommunale eller private arealer, der er

omfattet af plan- og myndighedsforhold.

organistation og aktorer

Myndighed (kommunen)

Kommunen har to adgange til at regulere cykelpar-

keringsforholdene på enten private eller kommunale

arealer, henholdsvis via:

• lokalplaner

• byggetilladelser.

Lokalplaner

Hvis et byggeri er lokalplanpligtigt, udløser det en ny

lokalplan og måske et tillæg til kommuneplanen. Og

så skal der stilles krav til cykelparkeringen i selve lo-

kalplanen.

De tekniske forvaltninger stiller kravene og er den

kontrollerende instans på projektet. Alt afhængigt af

parkeringens kompleksitet fordeles den kontrolleren-

de opgave mellem bygningsinspektoratet og den på-

gældende lokalplanansvarlige i kommunens vejafde-

ling.

I lokalplanen skal der både i redegørelses- og bestem-

melsesdelen indskrives den relevante tekst, der sikrer

antallet og evt. udformningen af cykelparkeringen.

Har kommunen et sæt retningslinier for antallet og

udformningen af cykelparkeringen, er det altid den

lokalplanansvarlige i kommunens vejafdeling, der

skal sikre, at antallet af parkeringspladser samt place-

ringen sikrer god tilgængelighed samt anvendelighed

af cykelparkeringen.

Lokalplaner - fra lokalplan til bebyggelsesplan

Bygherre (kommunal eller privat)

i) Projekterende (ekstern rådgiver der bygherre selv)

Byrådet

, Proces og aktorer

Igangsættelse at lokalplan - Formode

• Myndigheden stibier krav til bygherren omkring antal

og placering af cykelparkenngspladser - Kommunens vejafdeling

varetager myndighedsopgaven.

CpUdarbejdelse af lokalplan

0 Myndigheden kontrollerer, at kravene om cykelparkering

er indeholdt i lokalplanen.- herunder om parkeringen er indtegnet

i lokalplankortet og er nævnt som en § omkring de traffIcale forhold

Kommunens vejafdeling varetager myndighedsopgaven,

•

offentlighedsfase og endelig vedtagelse af lokalplan

• Inden lokalplanen kan-endeligt godkendes af Byrådet, skal den i offentlig høring.

Her har den brede befolkning mulighed for at komme med indsigelser til planen

og til eventuelt manglende hensyntagen til cykelparkering

O Bygherre og/eller projekterende udarbejder bebyggelsesplan/byggesag for lokalplanen,

som fremsendes til myndighedsgodkendelse

• Behandling at bebbyggelsesplan/byggesag

O Myndigheden kontrollerer, at alle krav fra lokalplaner; er indeholdt i

bebyggelsesplanen/byggesagen, samt at antallet og kvaliteten af cykelparkeringen

svarer til kravene. Kommunens bygningsinspektorat varetager

myndighedsopgaven

Ved særlige tvivlstilfælde omkring cykelparkeringens antal og indretning

fremsender bygningsinspektoratet planen ellersagen til Kommunens vejafdeling

for en nærmere afklaring af, om den optylder kravene

Endelig godkendelse af bebyggelsesplan/byggesag

Side 61

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

En typisk lokalplanproces i kommuner med manglende fokus på cykelparkering - Næstved Kommune som eksempel

I Næstved Kommune skulle der udarbejdes en ny

lokalplan i forbindelse med etableringen af en ny

Netto butik let erbvervsornrade.

Bygherre var en privat investor og den projekte-

rende og udførende var ligeledes en ekstern en-

treprenør betalt af bygherre

Hvemhavde ansvaret for cykelparkeringen?

I dette tilfælde var det Kommunen som myndig-

hed, der havde det fulde ansvar for, at cykelparke-

ringen blev tilgodeset ved byggeriet..-

Men cykelparkeringen blev ikke indtænkt fra star-

ten af projektet, fordi Kommunen ikke på det på-

gældende tidspunkt havde nogle retningslini-

er eller politik omkring anlæg af cykelpnrkering i

kommunen.

Er de ansvarlige, kommunale medarbejdere i den

tekniske forvaltning (vejafdelingen og bygningsin-

spektoratet) ikke vant til at arbejde med cykelfor-

hold, er der stor risiko for, at cykelparkeringen bli-

ver glemt, når der ikke foreligger vedtagne regler

og normer på området.'

Udover selve cykelparkeringen skulle Kommunen

selvfølgelig også have sørget for en ordentlig ad-

gang til området fra det overordnede vej- og sti-

net.

Forste forslag til lokalplan for opforelsen af en

Netto butik

Som det fremgår at lokalplankortet er der ikke

nogen steder reserveret plads til cykelparkering.

På Vordingborgvej er, der cykelsti, men Kommu-

nen har ikke med den pågældende lokalplan ta-

get hensyn til adgangen til området for cyklister

og gående.

Et typisk eksempel på en forglemmelse, der dog

blev rettet op pa,efter en kritisk revision of pla-

nen.

Lokalplan uden 17,..vi .viitagen til cykelparkering

Endeligt forslag til lokalplan for opførelsen af

en Netto butik.

Sorn det frentgår af det reviderede lokalplankort,

blev der efterfølgende indtegnet en adgangsvej til

området, direkte forbundet tit cykelstien på Vor-

dingborgvej.

Endvidere blev der reserveret et areal nær butik-

ken til cykelparkering. Dog blev der ikke i lokal-

planen medtaget krav til antallet af cykelparke-

ringspladser.

tokalplan efter tykelkritisk revision, med arealer re-

servet til cykelparkering og -adgang.

Eksisterend

cy e s

..lesst&erde

••••••

195fil •

Cykelparkerine

VEMNSI

Side 62

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Byggetilladelser

Man skal have en byggetilladelse, hvis man f.eks. skal

lave en ny bebyggelse, lave en tilbygning eller byg-

ge om.

Byggetilladelser - fra ansøgning til anlæg

• Organistation og aktører

(I) Myndighed (kommunen)

I forhold til krav om cykelparkering er det kun ved vis-

se større om- eller tilbygninger, at parkeringskravet -

og herunder cykelparkeringen skal revurderes.

Det er Kommunen, som behandler byggesagerne og

beslutter, om man kan få en byggetilladelse.

Bygherre (kommunal eller privat)

Projekterende (ekStern rådgiver eller bygherre selv)

Ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse af et

byggeri skal derfor indsendes til den tekniske forvalt-

ning i kommunen.

Ved byggeri omfattet af Bygningsreglementet kan det

kræves, at cykelparkering indarbejdes i projektet ef-

ter Kommunens anbefalinger og retningslinier.

Den kontrollerende instans er i denne sammenhæng

typisk en arkitekt, konstruktør eller ingeniør i byg-

ningsinspektoratet.

Proces og aktorer

O Ansøgning om byggetilladelse

O Bygherren bør indtænke, om byggeriet eventuelt skaber behov

for yderligere cykelparkering

O Godkendelse af byggetilladelsen

• Myrtdigheden kontrollerer, hvorvidt om- eller tilbygningen udløser nye

'krav til antal, placering samt adgang til eksisterende cykelparkering.

Kommunens bygningsinspektorat varetager myndighedsopgaven.

• Ved særlige tvivlstilfælde omkring cykelparkeringens antal ug,indretning

fremsenderbygnini7 inspektoratet byggetilladelsen til Kommunens vejafdeling

for en nærmere afklaring af, hvorvidt byggeriet udløser yderligere krav, til

cykelparkeringen.

Krav til justeringer af cykelparkenrigsforholdene fremsendes til bygherre som

et krav for ibrugtagning af byggeriet.

•

Bygherre igangsætter byggeri

Bygherre færdigmelder byggeri

O Tilsyn af det færdige byggeri

Myndigheden kontrollerer, at byggeriet er udfort efter betingelserne

fra byggetilladelsen. Kommunens bygningsinspektorat varetager

myndighedsopgaven

Side 63

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Kan der stilles krav til funktionalitet?

Der er grænser for, hvilke krav en kommune kan stille

til en privat bygherre om den konkrete udformning og

funktionalitet af cykelparkeringen.

Sådanne krav er imidlertid relevante, idet det ikke er

nok, at der principielt er et tilstrækkeligt antal parke-

ringspladser for cykler. Pladserne skal også være til-

gængelige og praktisk anvendelige.

Der kendes en del eksempler på, at bygherren har

opstillet et dårligt cykelstativ, der i praksis ikke giver

mulighed for parkering af det antal cykler, det princi-

pielt er indrettet til.

Angående funktionaliteten af cykelparkeringen er det

langt mere sparsomt, hvad der findes af egentlige

krav til bygherrerne.

Kun Hvidovre Kommune har vedtaget et sæt retnings-

linier for parkeringen, der omhandler en stillingtagen

til funktionalitet.

Men det kan generelt anbefales at stille krav til byg-

herrer både til antallet af cykelparkeringspladser og til

parkeringens funktionalitet.

Anvend eksemplet og anbefalingerne til højre og sup-

pkr og juster alt efter lokale behov og problemstillin-

ger i kommunen.

Inddrag så vidt muligt altid Dansk Cyklist Forbunds

lokalafdelinger i arbejdet med udarbejdelsen af ret-

ningslinierne for cykelparkering.

Anbefaling til indhold i retnings-

linier for cykelparkering

Normer

retningslinierne for cykelparkering bor det

fremgå, hvilke normer Kommunen vil anvende

ved nybyggeri.

Anvend normerne på side 41 i denne håndbog

sum udgangspunkt. Norrner bor altid i de kon-

krete projekter folges op af konkrete tællinger.

Normerne bor. være bindende, og kan eventuelt

opdeles i forskellige normer for forskellige ioner

i kommunen (midtby, forstadsby og opland).

Eksempel på retningslinier for anlæg al cykelparkerings-

pladser i Arhus Kommune 2006.

Cykelparkering - Anlagte p-pladser

Zone 1

Zone 2

Udover normerne foreslås følgende tekst ind-

skrevet i retningslinierne for cykelparkering:

Udenornsrurn 4) Udenomsrurn 4'

til bLa. cylder

diKa. oAder

Etage

Kollegier, ungdomsboliger, klub-

værelser o.lign. (enkeltværelser

med fælles funktioner)

Fabriks-, lager- og værksteds-

bygninger

-7, --_

. —

2 pr. 100

Kontorbygninger samt liberale

erhverv (herunder lægehuse, pri- 3 pr. 100 m2

vatklinikker, motlonscentre)

Butikker, resturanter, forenings-

og forsamlingslokaler

Vuggestuer/børnehaver, fritids-

hjem/-klubber

100

§1. Formål

Stk. 1. Retningslinierne indeholder,bestemmel-

ser for administration af de gældende bygnings-

reglementers krav vedrørende bebyggelsers cy-

kelparkeringsarealer i [ Kommune.

Retningslinier for cykelparkering

Det anbefales at alle kommuner udarbejder et sæt

retningslinier for cykelparkeringens antal og indret-

ning.

Et sæt kommunale retningslinier for cykelparkering

bor som minimum indeholde følgende:

• Normer vedrørende antallet af parkeringspladser

• Et sæt formulerede bestemmelser til indsættelse i

lokalplaner og byggetilladelser

• Et sæt retningslinier vedrørende cykelparkeringens

indretning.

• Et sæt retningslinier for den fysiske udformning af

stativer.

Stk. 2. Disse bestemmelser er retningsgivende

i forhold til fastsættelse af cykelparkeringskrav

bygge- ug lokalpiansager.

1 pr. 100 m2

2 pr. 100 m2

3 pr. 100 m2

§2. Anvendelsesområde

Stk. 1. Retningshmerne bringes i anvendelse ved

planlægning af eller ansøgning om opførelse al

ny bebyggelse og tilbygninger, ved ombygnin-

ger og ved ændret anvendelse al eksisterende

byggers.

3 pr. 10

2 pr. 10

norm. pladser norm. pladser

Folkeskoler

75 pr. 100

elever

75 pr. 100

elever

50 pr. 100

Ungdomsuddannelser, voksen-

studerende

og videregående uddannelser

rkpoolor....,fa

- Ai, lin

Der anlægges parkering efter Mag stratens 2. Afdelings skøn

Side 64

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Anbefaling til indhold i retnings-

linier for cykelparkering

- Bestemmelser til lokalplaner

og byggetilladelser

• Byggetilladelser

Ved udsendelse af byggetilladelser til stone byg-

ger 'foreslås vedlagt et notat;:der rummer ne-

denstående anbefalinger for cykelparkering, in-

klusiv retningslinierne i de to sidestående bokse

samt .et idekatalog med eksempler på ,anbefa-

lelsesværdige.Stativtyper. Anvend gerne eksem-

pierne i denne håndbog på side 42 • 47.

• lokalplaner

t lokalplanernes bestemmelser foreslås indskre-

vet følgende tekst:

Der skat e

etabletes cykelparkering i henhold til

i Kommunes retningslinier for anlæg af cykel-

. parkeringspladser Cykelstativer skal være af god

materiale- og brugsmæssig kvalitet, og skal ud- -

formes pa en sådan made, at der ikke kan ske

skade pa cyklen.

Anbefaling til indhold i retnings-

linier for cykelparkering

- Cykelparkeringens indretning

Anbefaling til indhold i retnings-

linier for cykelparkering

- Stativernes udformning

Omkring cykelparkeringens indretning foreslas

indskrevet folgende tekst i retningslinierne for

cykelparkering:

• Parkering bør etableres så tæt som muligt på

cyklisternes'endemal

• Parkering skal placeres et synligt sted, gerne

belyst og`evt. overvåget

• Parkering ma gerne være overdækket

• Parkering bor helst etableres på gadeniveatu

• Langtidsparkering bor indrettes i skure/parke-

ringshuse med mulighed for aflåsning

• Langtidsparkering bør tilbyde mulighed for op-

bevating af hjetrnjudstyr

•

tangtidsparketing kan evt. kombineres med

supplerende facildeter,- sasorn cykelværksted,

drikkefontæne, toilet og luftpumpe

Omkring cykelstativernes udformning foreslås

indskrevet følgende tekst retningslinierne for

cykelparkering:

<..-,

• Stativer, der støtter cyklens hjul, skal bestå al

lodrette forhjulsholdere.

Vinklen mellem klemineparret skal haveen slør.

ielse der giver mulighed for parkering al cykler

,med alle gængse dæktyper. Stativerne ma ger-

ne være' kratsfillet, idet det giver bedre plads

omkring cyklen.

• Stativer, der støtter cyklens stet, skal være sta-

bile. Afstanden mellem støttebollerne bor være

mindst . 1 meter; således at to cykler kan stilles

ved bejlen - en på hver side.

• Enhver form for stativ, der holder fast i styret,

frarådes.

• Vandrette forhjulsholdere, som kun stotter den

nederste del af hjulet frarådes.

Alle former for cykelstativer skal give mulighed

for al låse cyklen fast.

Side 65

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Redskaber og arbejdsmetoder

I det følgende skitseres nogle redskaber, metoder og

fremgangsmåder, der kan tages i anvendelse, når

man som kommunal planlægger eller teknikker vil

etablere grundlaget for en god cykelparkering.

Cykelparkeringsplaner

Ideelt set bør man starte med at udarbejde en over-

ordnet cykelparkeringsplan i stil med andre traditio-

nelle trafikplaner. En cykelparkeringsplan sikrer det

faglige grundlag for at foretage en langsigtet priorite-

ring af indsatsen på cykelparkeringsområdet.

En cykelparkeringsplan kan f.eks udarbejdes på bag-

grund af en kortlægning af kommunens infrastruktur

(hovedruter for cyklister, kollektive trafikterminaler

mm.) og væsentlige trafikale endemål for cykeltra-

fikken.

En cykelparkeringsplan bør som minimum indeholde

følgende tre elementer;

1. Status for cykelparkeringen - herunder kortlægning

af stativer og kendte behov for cykelparkering.

2. Kortlægning af eksisterende og fremtidige infra-

trukturelle forhold af betydning for cykelparkeringen

(cykelruter, vigitige mål mm.).

3. Udpegning af fremtidig cykelparkeringsstruktur

Yderligere kan cykelparkeringsplanen eksempelvis

suppleres med følgende;

• en designmanual for cykelparkeringen

• en strategi for oprydning og vedligeholdelse

• en strategi for skiltning og vejvisning til større cykel-

parkeringsanlæg

• en informationsstrategi for formidling af kommu-

nens tilbud omkring cykelparkering

• en udbygningstakt for realiseringen af planen

Status for cykelparkeringen

Kortlægning af den eksisterende cykelparkering og al-

lerede kendte behov kan give et overblik og en indi-

kation af hvor cykelparkeringen enten er tilstrækkelig

eller mangelfuld.

Eller hvor der - i forhold til vigtige byfunktioner el-

ler andre trafikale knudepunkter - helt mangler cy-

kelparkering.

En status for cykelparkeringen handler desuden også

om registrering af øvrige forhold, der kan være med-

virkende til en problematisk parkering. Eksempelvis:

• uanvendelige stativtyper

• dårlig indretning af cykelparkeringen

Kortlægning af behov

Behovet for cykelparkering kan delvist aflæses på an-

tallet af parkerede cykler.

Belægningen i dagtimerne registreres bedst mellem

kl. 10-12, mens belægningen i nattetimerne kan regi-

streres mellem kl. 21-06.

Når der skal tælles, kan det anbefales, at der arbejdes

med fortrykte kort over området - eventuelt suppleret

med angivelse af parkeringens formål (butik, station

etc.) og varighed (kort- og/eller langtidsparkering).

Registreringen bør både omfatte en optælling af par-

kerede cykler og stativer. Brug eventuelt en GPS til

registreringen.

Det kan anbefales, at der inden optællingen gennem-

føres en oprydning, så alle herreløse cykler er fjer-

net.

Ligeledes kan det anbefales, at der tælles på forskelli-

ge tidspunkter af ugen og året for at få det mest præ-

cise billede af cykelparkeringssituationen.

Belægningsprocent

Når optællingen af parkerede cykler og stativer er

gennemført, kan belægningsprocenten for cykelpar-

keringen opgøres som:

(antal cykler/antal stativer) x 100 %

Belægningsprocenten er et udtryk for det umiddelba-

re over- eller underskud af cykelstativer.

Belægningsfordeling

Hvis der er tydelige forskelle i anvendelsen af de cen-

trale og de perifere pladser, bør det med i registre-

ringen.

Belægningsfordeling giver en pejling af, hvor god el-

ler hvor dårlig indretningen af cykelparkeringsanlæg-

get er.

Ved mange af de større stationer i København kan

man f.eks. se en belægning på 250 0/0 nærmest ned-

gangen til perronerne og på 10 % ved de fjerneste

pladser.

Disse registreringer er vigtige i forhold til at overveje,

hvordan anvendelsesgraden af de til rådighed væren-

de pladser kan udjævnes gennem ændrede og for-

bedrede adgangsforhold, skiltning og andre former

for synliggørelse.

Eller for at overveje om de fjerneste pladser skal fjer-

nes, omlokaliseres eller gøres mere attraktive med

eksempelvis overdækning.

Side 66

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

%daring behowa for cylugpe

• LillebellDr -»

134%

IdetIentrIort

fo.

tul

Ringesand

~44

Godånd

filar,

bob.

•

`Eksiaterende cykelparkering

..wrlibevIdnkiet

og.41

Gdd

typo. (»TØ

t-orelainifremtidig cykeiparkering.

erkalstattrel

]er

vcai I.Nres

CyRs&r:aliverderskli. :fies

.25

•

erker.d., der km le-n.

tU tal anciver arld

qri

Proal

ffl

Tr:5 U3 7 ,

Et eksempel på en metode til kortlægning og registrering af behov samt forslag til fremtidig cykelparkering for Vejle Kommune. Parkeringsanalysen er udarbejdet af Thomas Krag

Mobility Advice - oktober 2004.

Registrering af parkeringens standard

Udover antallet af parkerede cykler og stativer bør ty-

pen og stativernes stand registreres. Er de i en ordent-

lig brugsmæssig stand? Og er det de rigtige stativer til

den givne parkering?

Ofte ses der opstillet et antal håbløse stativtyper,

der reelt gør cykelparkeringen uanvendelig og der-

for mangelfuld.

Registreringen er således en oplagt måde til systema-

tisk at få udskiftet dårlige stativtyper (især vandrette

forhjulsholdere og styrholdere) og defekte stativer.

Brugerundersagelser

Mangelfuld cykelparkering kan også skyldes dårlig

adfærd og vaner hos brugerne.

Nogle folk stiller deres cykel lige foran indgangen til

en butik, så den tydeligt står i vejen for kunder, der

skal ind og ud af butikken. Andre placerer deres cy-

kel, så den blokerer for de 4-5 cykler, der står rigtigt

i stativet.

Men mange kan ses samvittighedsfuldt forsøge at

bakse deres cykel ind eller ud af et stativ, der i praksis

er meget vanskeligt at komme til eller at anvende.

Brugerne er med andre ord forskellige, men er også

påvirkelige, hvis man gennem brugerundersøgelser

er i stand til at indkredse deres adfærd og udlede de-

res behov.

Gennem spørgeskemaundersøgelser kan man belyse,

hvorfor cyklister parkerer, hvor de gør.

De adspurgte vil blive nødt til at forholde sig til de-

res parkeringsvaner, og en offentliggørelse af under-

søgelsen kan få brugerne til at se kritisk på egen ad-

færd.

Kortlægning af trafikale knudepunkter

Som oftest færdes langt hovedparten af cyklister

langs det kommunale stinet. Anvend derfor som ud-

gangspunkt de kommunale hovedruter til at lokalise-

re de væsentligste trafikale destinationer i kommu-

nen - både de eksisterende og de fremtidige.

Herved kan der dannes et førstehåndsindtryk over de

steder, hvor det kan forventes, at en betydelig andel

cyklister vil have behov for at parkere deres cykel.

Mange hovedmål vil imidlertid ligge uden forbindelse

til kommunens stinet, og her må de lokale behov un-

dersøges nærmere. Gør gerne brug af Dansk Cyklist

Forbunds lokalafdelinger til at afdække parkeringsbe-

hovene.

Side 67

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Udpegning af fremtidig cykelparkeringsstruktur

En plan for den fremtidige cykelparkeringsstruktur

med stillingtagen til serviceniveau og størrelse af de

enkelte parkeringsanlæg er en god måde at få for-

midlet visionerne omkring cykelparkering i kommu-

nen til borgerne og politikkerne.

Planen for den fremtidige cykelparkeringsstruktur

skal tage udgangspunkt i status for cykelparkeringen

samt den geografiske kortlægning af eksisterende og

fremtidige vigtige rejsemål.

Indenfor disse rammer kan der udpeges en række

standarder for cykelparkeringen, som fordeles ud på

de vigtige rejsemål.

Benyt cykelparkeringsnormerne i denne håndbog til

at skønne den forventede efterspørgsel på parke-

ringspladser og dermed størrelsen af de enkelte par-

keringsanlæg.

Ved udpegning af standarder bør følgende forhold

som minimum overvejes:

•

valg af stativtyper

behov for overdækning

behov for aflåsning

behov for bemanding

behov for supplerende foranstaltninger

Ofte vil langtidsparkering kræve større sikkerhed og

tryghed, mens korttidsparkering stiller krav om hur-

tighed og nærhed.

Et eksempel på en cykelparkeringsplan med stillingtagen til vigtige trafikale knudepunkter, antal og serviceniveau af

cykelparkeringer

Cykelparkeringsplan

Parkering omkring byfunktioner

Cykelcenter >200 pladser

Stor cykelparkering < 200 pladser

• Mindre cykelparkering > 50 pladser

e Lille cykelparkering < 20 pladser

Parkering ved kollektiv trafik

Cykelcenter >200 pladser

Detailplaner

Når planen for udbygning af cykelparkeringen er på

plads, er næste skridt at lave detailplaner for de en-

kelte cykelparkeringsanlæg.

Er der plads nok?

En detailplan skal sikre, at et område kan rumme den

mængde parkerede cykler, der er fastlagt ud fra cykel-

parkeringsplanen eller fra et specifikt målt eller vur-

deret behov.

Mindre terminal > 50 pladser

Lille terminal .s 20 pladser

Serviceniveau

A (50% aflåst og 25 % overdækket,

overvågning, bemanding og cykelværksted)

B (1000/0 overdækket og luftpumpe)

C (50% overdækket)

Planen skal desuden sikre, at de enkelte parkerings-

anlæg placeres og indrettes, så de bliver brugt.

Volumenstudier

Når der er tale om store parkeringsanlæg - dvs. par-

keringer med mange hundrede cykelparkeringsplad-

ser - vil volumenstudier være et redskab, der kan af-

dække de arealmæssige problemer og muligheder.

Målet med volumenstudier er at få et overblik over,

hvad en given funktion fylder og at relatere dette are-

albehov til de eksisterende forhold. Herunder den ek-

sisterende arealanvendelse, dvs. de arealer, der alle-

rede er beslaglagt til andre formål.

Hvis man f.eks. har behov for at etablere parkering til

400 cykler og kun disponerer over 100 m°, har man

umiddelbart et uløseligt problem. 0,25 m° pr. parkeret

cykel er ikke realistisk.

Volumenstudierne giver mulighed for at tage hul på

arealanvendelsesdiskussionen ud fra forskellige, men

Side 68

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

realistiske forudsætninger.

Man kan som øvelse bevæge sig frem og tilbage mel-

lem forudsætninger og arealbehov.

Hver gang forudsætningerne ændres, bør der tages

højde for, at forskellige grader af komprimering inde-

bærer fordele og ulemper. Fordele i form af pladsbe-

sparelser og ulemper i relation til anvendelsen.

Volumenstudierne bor - udover at sikre plads til det

egentlige anlæg - også indeholde reservation til se-

nere udvidelsesmuligheder for cykelparkeringen.

I håndbogens afsnit omhandlende adgangsforhold og

arealbehov på side 32, findes de grundlæggende for-

udsætninger for at foretage volumenstudier.

Århus Hovedbanegård - en ovelse

Lad os antage, at forholdene omkring cykelparkerin-

gen ved Arhus Hovedbanegård ønskes forbedret.

Foran indgangen til Århus Hovedbanegård er der

etableret 170 cykelstativer. En optælling foretaget i

2005 viste et behov for 500 cykelparkeringspladser.

Indregnes der f.eks. yderligere 20 % ekstra plads, som

forbedrede forhold ofte vil udløse, vil der samlet set

være behov for at tilbyde 600 parkeringspladser foran

hovedindgangen.

Ved at bruge forudsætningerne, beskrevet på side 32,

kan man hurtigt visualisere, hvilke løsningsmulighe-

der, der vil være realistiske for en eventuel udvidelse

af cykelparkeringen ved Hovedbanegården

Tages der udgangspunkt i, at en parkeret cykel fyl-

der 2,25 m2 inkl. manøvreareal, bliver der behov for

at reservere et areal på ca. 1.350 m2 for at tilgodese

parkeringen.

Som det fremgår af nedenstående skitse, er der -

med en ukomprimeret løsning - tale om en forholds-

vis umulig opgave med mindre hele ankomstarealet

benyttes til cykelparkering.

Vælges der istedet en komprimeret løsning med skrå-

parkering, begynder det at se lidt mere realistisk ud.

Dog inddrages alle eksisterende fortovsarealer til for-

målet, og der må i givet fald omdisponeres i arealan-

vendelsen.

øvelsen anskueliggører arealbehovet for cykelparke-

ring, og i det konkrete tilfælde kommer man nok ikke

uden om at skulle arbejde videre med flere kompri-

meringsløsninger eller med ændring i arealanvendel-

sen.

Underjordiske, automatiserede parkeringsanlæg eller

et parkeringshus kunne eksempelvis anvendes som

en løsning til en stor del af parkeringen på Banegårds-

pladsen i Arhus. Se eksemplerne på side 81 og 87.

Arhus Hovedbanegard - så meget vil en tilstrækkelig cykelparkering fylde

uden komprimering

Arhus Hovedbanegård - komprimeres der med skraparkering, kan arealbe-

hovet mere end halveres

ganc9,8sP'adscn

, swo ffil 9P‘a4s

•

tmAmt‘‘,9 "

s••••-• ''

••

,.<

O.414 10.80

gaf,

saw»

ase0

.•

ffrO!'

rks-'1"

•t:+,» \

(„, 60O . ,t,etitt9

ai.betkes wws,V"

‘,1e.r 54et‘ 50 5" )

(„1- -

9\sv

093`

i \

ces

skt

aba‘`eg`d

‘c‘ei

M‘' sW)

e4bal eØ(4

Side 69

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Fysisk indretning

Meget ofte vil man stå over for at skulle indrette en

cykelparkering i et eksisterende byrum eller langs en

eksisterende gade. I andre situationer vil man stå over

for at skulle ændre et vejprofil eller ændre indretnin-

gen af et eksisterende byrum.

I alle tilfælde vil der være nogle generelle princip-

per og måder, hvorpå man fysisk bør indrette cykel-

parkeringen.

I det følgende gennemgås en række tips og idéer til,

hvordan cykelparkeringen kan indrettes i både eksi-

sterende og nye byrum og langs eksisterende og nye

gadeforlob.

Indretning i byrum

Cykelparkeringens placering i byrummet er et emne,

der ikke er specielt opdyrket i dansk byplanlægning.

Placeringen er ofte præget af tilfældigheder og af,

hvor man lige har kunnet finde plads til en række sta-

tiver.

Der er som regel ikke taget stilling til graden af syn-

lighed, eller til om cykelparkeringen kunne anvendes

som et aktivt element i rummets møblering.

Cykelparkering har indtil nu været noget, der skulle

overstås hurtigst muligt og helst skubbes et andet

sted hen - både fysisk og ansvarsmæssigt.

Det formodes, at der fremover vil blive taget anderle-

I stedet for at se cykelparkeringens pla-

cering som et uoverstigeligt problem,

bor det ses som en mulighed for til-

fore rummet nye kvaliteter

des seriøst fat på cykelparkeringens indretning og fy-

siske indpasning i byens gader og pladser.

Når man har besluttet sig til, at der skal etableres cy-

kelparkering, er det næste spørgsmål, hvordan parke-

ringen placeres i et givet byrum.

Skal den skjules og placeres diskret, eller skal den

frem i lyset og kunne ses fra alle sider?

Cyklerne star langs Kultorvets side, hele vejen rundt bag pullerter og bænke, men de ses stort set ikke fra torvets op-

holdsarealer.

Udgangspunktet er, at der ikke bør være tale om et

enten-eller men om et både-og. Desuden bør graden

af synlighed, og måden den indpasses på, afhænge af

det konkrete sted og dermed af nogle rumlige, æste-

tiske og funktionelle parametre.

Disse forhold bliver nærmere forklaret i det følgende.

- 44v<kffirin-

• ;rip.

•••••••

4.4

Side 70

, -"le"

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Synlighed og diskretion

Hvis cyklisten skal lede efter en cykelparkering, ender

det ofte med, at cyklen bliver stillet tilfældigt.

Cykelparkeringen skal være synlig for cyklisten. Men

den behøver ikke at springe i øjnene på de andre tra-

fikanter.

Skiltning er godt og kan være nødvendigt visse steder.

Men det er bedre, at cykelparkeringen er umiddel-

bart synlig set fra de adgangsveje, cyklisterne kom-

mer fra.

Kultorvet i Kobenhavn er et godt eksempel på denne

dobbelthed af synlighed og diskretion.

Når man som cyklist kommer fra de gader, der støder

op til Kultorvet, ser man cykelparkering langs torvets

sider. Når man som fodgænger går tværs over plad-

sen, lægger man ikke mærke til de parkerede cykler,

der er skjult bag bænke og andre former for møble-

ring.

Dette er tæt på den optimale balance mellem en di-

skret placering og synlighed set fra cyklisternes ad-

gangsveje. Se endvidere beskrivelsen af Kultorvet på

side 82.

De rumlige parametre

I stedet for at se cykelparkering som et element, der

er vanskeligt at indpasse i byrummet, kan det overve-

jes, om den kan tilføres nogle rumskabende og rum-

delende funktioner.

Måske kan den oven i købet tilføre rummet nogle nye

kvaliteter?

Det kan gøres enkelt. F.eks. med en lav mur med bæn-

ke på den ene side og cykelstativer på den anden.

Bispetorvet i København. Rummet er opdelt af en mur. Pa ydersiden langsom trafik og cykelparkering. Pa indersiden bænke og opholdsareal

•

• .#

•

/4.1-1111.

•

MS,

`2,

.5•J me-7;7

•

414; 4;4

4,/1,;.,4„,“4/4",..,,,,„ti

Side 71

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

De æstetiske parametre

Der er mange måder, hvorpå man kan indpasse en

cykelparkering, så den virker som en naturlig del af

byrummet.

Under alle omstændigheder er det en god ide at mar-

kere grænsen for cykelparkeringens område. Det kan

gøres ved, at man bruger en anden belægning end

Krystalgade-Fiolstræde-krydset i København. fliserne afløses at brosten, hvor cyklerne star parkeret.

Afgrænsningen af cykelparkeringens areal er et sig-

nal om, at her må du parkere - men ikke udenfor. jo

klarere dette budskab formuleres, des bedre vil cykel-

parkeringen fungere. Og en velfungerende cykelpar-

kering er i sig selv et æstetisk plus til byrummet. Det

den omkringliggende; ved en lav kantsten, en stribe,

pullerter, et stakit eller en mur.

anbefales, at man accepterer og placerer cykelparke-

ring overalt, hvor der kommer cykler, også i byens hi-

storiske rum.

Man bør her sigte på det enkle, gennemarbejdede og

tidløse design, som opfylder cykelparkeringens funk-

tion, men ikke tager opmærksomheden fra arkitektu-

ren og stedets historie.

fre f

„

4.7.1";

4W ii4ori

Side 72

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

•

4-ti

-✓ ;,.."1„P'r

•

'9"

1;•;••,.4

Rådhuspladsen i København. Stativerne placeres pa en helle, som adskiller den langsomme trafik fra den hurtige. Teglg‘irdsstræde i København. Kantsten og belægning

markerer, hvor

der skal parkeres.

De funktionelle parametre

Hvis det er vanskeligt at gøre cykelparkeringen attrak-

tiv, fordi den f.eks. må placeres i en forholdsvis stor

afstand fra cyklisternes destinationer, kan det overve-

jes, om den kan tilføres nogle cykeirelaterede funk-

tioner.

Det kan f.eks. dreje sig om luftpumpe, om særlig god

beskyttelse af cyklen mod hærværk og tyveri eller om

overdækning.

Et bredere sigte med at etablere cykelparkering som

et flerfunktionelt område er at skabe grundlag for et

positivt syn på cykelparkering som byfunktion, cy-

kelparkering skal ikke ses som et nødvendigt onde,

men som et element, der signalerer sundhed, mil-

jøbevidsthed og en by, der er indrettet på bæredyg-

tig trafik.

Ekstraudstyr som gratis luftpumpe og fastlåsningsanordning kan gøre de yderste pladser mere attraktive.

.4!

•-•

alG7 tslwr•

; .444

29p="4, 441

tatt

..tra•e. •

Side 73

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Indretning i typiske gadeforløb

I det følgende gennemgås en række ider og anbefa-

linger til nogle standardløsninger for indretning af cy-

kelparkering langs nogle typiske gadeforløb.

Det skyldes, at der af sikkerhedsmæssige årsager skal

friholdes et areal på 50 cm mod vejbanen, hvor der

ikke må være faste genstande.

Mod eventuel cykelsti skal der tilsvarende friholdes

en afstand på 30 cm mellem cykelparkeringen og cy-

kelstien.

Anlæg af cykelparkering på alkgader kræver derfor

som minimum et 1,20 meter bredt beplantningsareal.

Dette muliggør længdeparkering i en række.

Er beplantningsarealet minimum 1,90 meter, kan der

etableres skråparkering, hvis der ikke er cykelsti langs

alkgaden.

Er der cykelsti langs alkgaden, skal beplatningsarea-

let minimum være 2,20 meter, for at der kan etable-

res skråparkering.

Skraparkenng pa allegade

Vælges vinkelretparkering langs alkgader skal alle

minimumsbredder i de viste eksempler forhøjes med

60 cm.

Løsningerne kan både indarbejdes i eksisterende og

nye indretninger af gadeforløb.

Alkgade

Alkgader er kendetegnet ved et vejprofil med el

bredt beplantningsareal.

Bredden af beplantningsarealet varierer imidlertid en

del, og de smalleste kan være helt ned til 1,0 me-

ter brede.

Med blot 1 meter er det ikke muligt at etablere cy-

kelparkering.

Længdeparkering pa allegade

Skråparkering pa allegade med cykelsti

Hiss,

e_ _

c E

liner

•

1 1

1!(

xi/

><Ii•>ti•>(

Sgryl

DOM

,z,)V7,›s

Bus læskærm

p° fi&lihdiffi$W

Inn

um ",

Side 74

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Karregade

Langt hovedparten af cykelparkeringen langs eksi-

sterende karregader foregår på støtteben eller op ad

husmuren. Begge metoder optager meget af pladsen

langs husmuren, og arealet omkring karreerne kom-

mer ofte til at virke rodet.

Skråparkering langs husmur

De fleste karregader har dog plads til, at der kan etab-

leres skråparkering på et stativ, monteret på muren.

Fordelen ved løsningen er en langt højere grad af ud-

nyttelse af arealet til parkering og en mere ordentlig

og overskuelig anvendelse af gaden.

Udnyt 10 meter reglen

Ifølge Færdselsloven må koretøjer af hensyn til over-

sigtsforholdene ikke parkere nærmere end 10 meter

fra et vejkryds. Disse 10 meter kan med fordel inddra-

ges til cykelparkering.

Anvendes der vinkelret parkering, kan løsningen

uden problemer rumme stativer til 10 cykler. Løsnin-

gen kræver dog, at kantstenen/fortovsarealet udvi-

des på de sidste 10 meter mod den krydsende vej.

Udnyt eksisterende parkeringspladser

De fleste karregader har bilparkering i længderetnin-

gen af vejen. Et antal af disse parkeringspladser kan

med fordel inddrages til cykelparkering. Vælges der

skråparkering, kan der etableres 8 cykelparkerings-

pladser pr. bilparkeringsplads.

Indrages der to bilparkeringspladser i forlængelse af

hinanden, kan antallet øges til 20 pladser, idet der fri-

gives yderligere 2,0 meter fra bilernes manøvreareal.

Principielle parkeringslosninger på karregader

c 01

IMO

?».>`'..9 Mill Ilea

72 .`,

'NS74. Y)(y,

YU4)Z

-C E

r s'2

Side 75

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Miljøgade

Miljøprioriterede gader er fællesbetegnelsen for et

vejforløb, hvor bl.a gennemfartstrafik og høj hastig-

hed er uønsket, og hvor hensynet til gademiljø og

fodgængere prioriteres højt.

gadeforløb og randbebyggelsens funktioner langs

veje kan variere meget.

Der findes dog en del miljoprioriterede omfartsgader i

tætte byområder, hvor randbebyggelsen har karakter

af blandet bolig og erhverv, og hvor der er et udpræ-

get behov for at parkere cykler.

På sådanne strækninger er det oplagt at indtænke cy-

kelparkering som en del af trafiksaneringsopgaven.

Man kan eksempelvis udnytte en enkeltsidet vejsind-

snævring til cykelparkering, ligesom en dobbeltsidet

Miljoprioriterede gader udformes ofte med en række

forskellige hastighedsdæmpende foranstaltninger så-

som bump, vejindsnævringer og hævede flader.

Miljoprioriterede gader kan ikke direkte relateres til

en særlig problematik omkring cykelparkering, idet

Principielle parkeringslosninger pa miljoprioriterede gader

vejindsnævring på en hævet flade kan anvendes til

samme formål.

Mulighederne for at indtænke cykelparkering ved tra-

fiksaneringsopgaver er mangfoldige, og i de fleste til-

fælde er det kun fantasien, der sætter grænsen.

11.1

F II

111,11,

IlfT1Illyiir

11[11_

■

In!

I 11.11.11

Side

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Gågade

Cykelparkering på gågader er mange steder et pro-

blem. Undlades det at stille cykelparkeringsfaciliteter

til rådighed, vil cyklerne mere eller mindre tilfældigt

blive placeret op ad butiksvinduer eller på støtteben.

Resultatet er ofte et meget rodet billede af parkerede

cykler. De tilfældigt placerede cykler er endvidere til

stor gene for fodgængere.

Er parkering uønsket på gågader, må man kompense-

re med gode cykelparkeringsforhold på de tilstøden-

Principielle parkeringslosninger pa gågader

de gader, eventuelt kombineret med aflåselige skabe

til bagage og andet.

Ideelt set bør der dog etableres cykelparkering på gå-

gader, og dette kan ofte gøres uden at det ødelægger

helhedsindtrykket af gågadeforlobet.

Det anbefales, at der opstilles en række enkle læne-

stativer i gågadens møbleringszone. Lænestativer har

den fordel, at de kan få cyklister til at parkere de-

res cykler i forlængelse af stativrækken, når det sid-

ste stativ er taget i anvendelse. Og stativerne har ikke

den samme barrierevirkning som almindelige stati-

ver, når de ikke er i brug.

Alternativt kan Kommunen eller handelsstandsfor-

eningen få designet et særligt reklamestativ. Butik-

kerne kan udstyre stativet med deres logo og profilere

sig med kundeparkering til cyklister.

Stativet kan endvidere anvendes af butikken som et

afgrænsende element i møbleringszonen.

•

‹,;

Side 77

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Parkeringsgade

Typisk etableres bilparkerng som skråparkering i en-

ten en 60, 45 eller 30 graders vinkel.

Denne disponering af arealet muliggør etablering af

to cykelparkeringspladser, udformet med en 45 gra-

ders vinkel ud for hver parkeringsbås.

Tilsvarende øvelser kan gøres ved andre typer af skrå-

parkeringer, men generelt kan det ikke anbefales at

etablere cykelparkering ved skråparkeringer meget

mindre end 45 grader.

Manøvreringen af en cykel ind og ud vil i givet fald

Ved skråparkering dannes der nogle "spildarealer",

der med fordel kan inddrages til cykelparkering.

I den viste løsning er der - udover det normale plads-

krav til parkeringsbåsen - afsat yderligere 1,0 meter

for enden af parkeringsbåsen.

blive for besværlig.

Udnyttelse af restarealer ved 45 graders skråparkering

ewe

Side 78

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Butiksgade

Cykelparkering ved butiksgader er kendetegnet ved,

at cyklen søges placeret tæt på indgangen som muligt

til den butik, man har ærinde i. Cyklen parkeres ofte

på støtteben eller op ad butiksfacaden.

Ofte vil der langs fortovet være den fornødne plads til

at placere et cykelstativ med plads til to cykler, parke-

ret i længderetningen. To pladser vil i de fleste tilfæl-

de kunne opfylde de små butikkers cykelparkerings-

behov med mange kortvarige kundebesøg.

Etablering af en samlet cykelparkering på kørebanen

vil med al sandsynlighed ikke blive brugt af de besø-

gende til butikerne og kan derfor ikke anbefales som

en løsning til butiksparkering.

Ty SVC

Butiksparkering

Flytbart logostativ til butiksparkering.

Traditionelt butiksstativ.

11.

Enkelt stativ tilbutiksparkering fylder ikke meget.

2+2 stativ til butiksparkering, nar der er lidt mere plads.

Side 79

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

ofri1,O*.1,,() r ote, e,44e.,iva_ge4,

Indledning

Hvor skal man tage hen for at hente inspiration, nar

cykelparkeringen skal planlægges og udformes?

Eksemplerne er kort beskrevet, suppleret med oplys-

ninger omkring hvor,de kan ses, og om hvor yderlige-

re information om projekterne kan indhentes.

God

tur!

I forbindelse med arbejdet med denne håndbog er vi

stødt på en lang række gode løsninger og eksempler

på forskellige cykelparkeringsproblematikker. Proble-

matikker, der alle på hver deres måde i løsningen il-

lustrerer brugen af de grundlæggende principper for

god cykelparkering, vi har angivet i håndbogen.

Håndbogen er en god hjælp, når man sidder ved skri-

vebordet og arbejder med cykelparkering, men ofte

kan det være en stor hjælp at rejse sig fra stolen og

komme ud og se på virkeligheden.

Derfor har vi i den afsluttende del af håndbogen valgt

at samle en række gode danske ;og udenlandske ek-

sempler på cykelparkering.

Sma parkeringsanlæg

Barcelona - (Spanien)

Mellemstore parkeringsanlæg

Kultorvet - Kobenhavn

Egå Gymnasium - Arhus

Større parkeringsanlæg

Odense Banegårdscenter

Næstved Cykelparkeringshus

Hojbro Plads"- Kobenhavn

Bremen - (Tyskland)

masseparkering

Cykelparkeringhus - Amsterdam (Holland)

Cykelbyen Lund - Sverige

Malmo Station - Sverige

NS Acts - Schiedam (Holland)

Banegården - Basel (Schweiz)

locker Zuid - Amsterdam (Holland)

94',;':;

,kji•

.HLEX

GERMANY

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Små parkeringsanlæg

Barcelona - (Spanien)

ligesom i andre sydeuropæiske lande er antallet af

cykler i gadebilledet i Spanien begrænset. Motorcyk-

len og knallerten dominerer, og cyklister har helt klart

den laveste prioritet i trafikken.

For hver 10 cykelstandere findes der ca. 50 standplad-

ser for motorcykler og knallerter.

Alligevel er der flere steder i Barcelona kræset om

cykelparkeringen med etablering af automatiserede,

underjordiske parkeringsanlæg, der både er pladsbe-

sparende og yder maksimal sikkerhed for cyklen. Par-

keringsautomaten gemmer uden problemer mellem

26 og 96 cykler væk under jorden.

Ved et studiebesøg i forbindelse med udarbejdelsen

af denne håndbog kunne det konstateres, at anlæg-

get er gennemtænkt og virker upåklageligt.

En nærmere beskrivelse af anlægget fra studierejsen

fremgår i øvrigt af et bilag til håndbogen.

Bilagsrapporten kan findes på www.cykelparkering.

info.

løsning.

h ~.lømnl

lllllllhp

,„

Flere oplysninger om anlægget kan fås ved henven-

delse til producenten på adressen:

ma-515TEMAS,

Carretera Nacional 330

Pollgono Char14 Calle 2a

22700 Jaca (Huesca)

E-mail: [email protected]

Biceberg i Spanien medplads tilmellem 26 og 96 cykler er en god losning - Kebenhavns Kommune overvejer bra. at afprøve denne

101,

Af•kc,r,lertik •

.•

.4./t.,c.

Side 81

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Mellemstore parkeringsanlæg

Kultorvet - København

Kultorvet i København er en del af byens gågadesy-

stem. Det er en kvadratisk plads, som man passerer

diagonalt.

I sommerhalvåret er på pladsens midte indrettet for-

tovsrestauranter, der er møbleret således, at den dia-

gonale passage understreges.

Trods den intense aktivitet og de mange trafikmål er

pladsen forholdsvis afbalanceret, og de parkerede

cykler springer ikke i øjnene, og står ikke i vejen.

Antallet af parkerede cykler matcher normalt antal-

let af stativer.

Omkring pladsen er der undervisningsinstitution, bu-

tikker, kontorer og restauranter. Pladsens form er un-

derstreget af bænke, pullerter og affaldskurve langs

de fire sider. Bag denne møblering står cykelstativer-

ne forholdsvis anonymt.

Kultorvet i København - anonym og attraktiv cykelparkering.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til:

Københavns Kommune

Center for Trafik

Njalsgade 13

2300 København S.

•

•*

tfy.11

ft;;;

ÆlsvotiX

side

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Egå Gymnasium - Arhus

Egå Gymnasium i Arhus er designet med en banebry-

dende arkitektur - og her har cykelparkeringens ind-

retning fulgt resten af byggeriets grundighed i design.

Århus Amt var bygherre på projektet, og byggeriet er

tegnet af CUBO arkitekter

Cykelparkering i "kælder".

Cykelparkeringen er indrettet i bygningens kælder.

Adgangen sker dog i niveau direkte fra adgangsvejen,

hvor man fra det lokale stinet via en rampe ledes ind

til en port, der automatisk lukker op og giver adgang

til cykelparkeringen. Via kælderen er der direkte ad-

gang til gymnasiets foyer.

Ingen cykler uden for stativ

Cykelparkeringens indretning er enkel, men er ind-

tænkt fra starten af byggeriet. Små skilte ved hoved-

indgangen med parkeringsforbud for cyklister er med

til at fastholde den gode cykelparkeringskultur.

Yderligere information om byggeriet kan fås ved hen-

vendelse til:

CUBO arkitekterne - www.cubo.dk.

Gymnasiet kan ses på adressen Mejlbyvej 4, 8250 Egå

- Arhus.

P.;iro; ??.dh

Indgangen til cykelparkeringen er tydeligt markeret.

/?,4,„ (

Egå Gymnasium er et meget flot og gennemtænkt byggen, hvor cykelparkeringens indretning også følger med.

Ved et tryk på indgangsknappen åbner porten til cykel

parkeringen automatisk.

"ow,

ar.

H..,imp&

Cykekli

Indgang til cykelparkering sker direkte fra det overord

nede stinet med en rampe.

Parkeringen i kælderen er indrettet lyst og venligt med

godplads og gode stativer.

forpladsen til gymnasiet friholdes for cykler med enkel

skiltning - og det virker:

Side 83

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Større parkeringsanlæg

Odense Banegårdscenter

ved Odense Banegårdscenter er der mulighed for at

parkere sin cykel i en aflåst og videoovervåget cykel-

kælder mod et mindre gebyr. Der er plads til 250 cyk-

ler.

Cykelkælderen er etableret lyst og venligt med åbne

passager. Musik hele døgnet sorger for, at kælderen

ikke kommer til at fremstå utryg, og i nattetimerne er

kælderen velbelyst.

Udover de flotte rammer indeholder centret bl.a. ba-

gage-opbevaring i aflåste bokse, vandfontæne og et

toiltet, der udelukkende kan benyttes af brugerne af

den aflåste cykelparkering.

Der er adgang til den aflåste cykelparkering ved at

leje et elektronisk nøglekort.

For yderligere information, kontakt:

Odense Cykelby

Natur, Miljo og Trafik

Nørregade 36-38

5000 Odense C

E-mail: [email protected]

41»

elfrrt..)L.

-?1

6ro: 4(.4 ai.44.44,,,

ilben og tryg adgang til parkeringskælderen - med overvågning, belysning i gulv og væg samt drikkefontæne tit de

tørstige cyklister

s`,

04,

0.4

Gennemsigtige bure med mulighed for at fa aflåst sin

rykel

Side 84

1.~

•

God plads mellem stativerne sikrer god anvende/se og

undnyttelse. Her er 60 cm mellem stativerne.

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Det har gennem årene været et stort ønske for de

ca. 9.000 indbyggere i den stimæssigt isolerede bydel

Markkvarteret at få bedre adgangsforhold til bymid-

ten og til Stationen i Næstved.

Næstved Kommune etablerede derfor en flot stibro til

at forbinde den afskårne bydel og supplerede anlæg-

get med et cykelparkeringshus.

Cykelhuset er opført i tre etager. I gadeplan er der

indrettet aflåst cykelparkering samt et lille værksted.

I mellemste etage er der aflåst parkering, og på tag-

etagen er der fri parkering. I alt er der 336 aflåste cy-

kelparkeringspladser og 78 frie pladser på taget.

"Det lille værksted" er forpagtet ud til en af byens cy-

kelsmede. Forpagterens opgave er at tilbyde reparati-

oner, som pendlerne ellers har svært ved at få ordnet,

hjælpe med parkering af cykler, administrere udlej-

ning af pladser samt udleje cykler.

Herudover er der planer om at starte en firmacykel-

ordning, hvor firmaer beliggende i Næstved kan have

en cykel stående i cykelhuset til de medarbejdere, der

er bosiddende udenbys, og som vælger at benytte tog

eller bus til byen. Cyklen kan så overnatte trygt og sik-

kert og passes af cykelhusets forpagter.

Cykelparkeringen koster:

1 måned - 30 kroner

1/2 år - 100 kroner

Depositum for nøgle - 50 kroner

Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved hen-

vendelse til:

Næstved Kommune

Teknik- og Miljøforvaltning.

Brogade 2

4700 Næstved

•

14-irpr.1_97/45

14/".4.-",

Næstved Cykelparkeringshus

•Axr•ai.,

.//,,)-(;,

? ,71;;..

:.,„4

4/.;"4,

Næstved Stibro, der forbinder et helt bykvarters cyklende medjernbanen. I tilknytning til stibroen er der etableret aflåst

parkering med serviceværksted.

„,„

74,...t•ed.974c,

fØ•

i7?mit/644...tb.

På taget er der etableret en traditionel cykelparkerings

løsning med stativer fra Veksø - model NO.

Der er indrettet 2-etagers parkering i stueplan med sta

liver fra Steelco, Præstø. Lamelbeklædning i siderne af

huset sørger for et godt lysindfald.

Side 85

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Københavns Kommune forbedrede i 2007 cykelparke-

ringen på Højbro Plads.

Disponeringen af arealerne omkring Amagertorv og

Højbro Plads blev ændret for at skabe plads til cykler-

ne, og projektet omfattede opsætning af nye cykel-

stativer på arealerne mellem Højbro Plads og Ama-

gertorv. Samtidig blev antallet af stativer på pladsens

vestlige side forøget.

••• • ••±-•

•

Højbro Plads - København

•

'•

Før ombygningen blev stort set hele pladsen brugt til

cykelparkering, til trods for at der var afmærket en

passage gennem brostensbelægningen. Nu er der

etableret en dobbeltrettet sti i asfalt istedet for bro-

stensbelægningen, og det har virket meget struktu-

rende for pladsen.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til:

Københavns Kommune

Center for Trafik

Njalsgade 13

2300 København 5.

PK,

Cykelparkering på Højbro Plads efter ombygning med ny, dobbeltrettet tykelstipassage

r4,1

gr II

•

.4;

-1

4: 7'7 ,

N.N

ss,

4.^

• **,

•••,r,

• ;r'p's

yv'

4,"

••••

717:4! , ,J

t7 ••••459,

:91.4

Højbro plads mednye cykelstativer - flot etableret i sam

spilmed omgivelserne.

Cykelparkering på Højbro Plads med brostenspassage før ombygning - her er det ikke nemt at komme forbipå cykel.

Ycle 36

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Bremen - (Tyskland)

Bremen anses for at være en af de mest cykelvenli-

ge byer i Tyskland, og det første cykelstianlæg i byen

blev etableret i 1897.

•

Bremen var den første by i Tyskland til at etablere

et bemandet cykelparkeringshus ved banegården i

1982.

Bremen har også en cykelparkeringsplan. Siden udgi-

velsen af planen i 1993 har byen arbejdet målrettet

med at indrette gode parkeringsforhold i byen - især

hvad angår cykelparkeringsforhold i forbindelse med

den kollektive trafik.

/€1;e3t;t4.

•4.

MadStat

iiima

' 4.

IiitanCim

,Il

.;;,,,,,44,;yee44C4.t.n7J/34r

?0 1;".

, 1.•

1 .

Herudover har man i Bremen blandt andet også ind-

draget en række bilparkeringshuse og erstattet dem

med cykelparkering istedet.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til:

lænestativet - The Sheffield Stand - anvendes mange

steder i byen.

Ved banegården er der etableret et stort parkeringshus

med værksted og cykeludlejning.

• ?'":".

111.1

fnfi "i

Der bliver også inddraget bilparkeringspladser i Bremen

til fordel for cykelparkering.

Parkeringshuset er i flere etager; som nås via trapper

med sliske til cyklen.

•

,$";

t.r7r, 1

t'w) '

;

Ved en af byens større svømmehaller er der sørget for

tilstrækkeligt med cykelparkeringspladser.

Parkering i forbindelse med den kollektive trafik er i høj

klasse i Bremen.

&it

1parkeringshuset anvendes der bl a. et godt to-etager

system fra den tyske producentlosta.

•

Freie Hansestadt Bremen

Der senator (Or Bau, Umwelt und Verkerhr

Michael Froemming

E-mail: [email protected]

•

u: •

Side 87

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Masseparkering

Cykelparkeringhus - Amsterdam (Holland)

Dette anlæg må anses for at være en turistattrakti-

on i Amsterdam. Synet af tusinder af cykler parkeret

på flere etager dominerer landskabet ved Amsterdam

Central Station.

Anlægget, som er ejet af Amsterdam Kommune, blev

i bygget i 2001 som en nødløsning og med en bereg-

net levetid på fem år, mens planer for et nyt parke-

ringshus inden for selve stationen skulle realiseres.

Nødløsningsanlægget resulterede oprindeligt i en

protest fra Hotel Ibis, der anså det som en forhindring

for udsynet over havnefronten for de af hotellets gæ-

ster, der har værelse på denne side. Men holdningen

Et monument, en turistattraktion og en rigtig god cykelparkering.

har ændret sig, fordi anlægget tiltrækker meget op-

mærksomhed omkring hotellet - og byen.

Anlægget blev designet til at kunne rumme 2.500

cykler, men det vides ikke, hvor mange der egentlig

er, da cyklerne er så godt pakket sammen, at det ta-

ger flere minutter at få en cykel ud.

Det er tilladt at parkere cyklen i 'Fietsflat' i 28 dage.

Cyklen skal være påført en sticker, der viser den dato,

parkeringen er begyndt.

. ••• • '

- -

P &'" 1,

•" ,CO

tigikte ."••-•

•9

Det er ikke tilladt at cykle pa ramperne.

•«'•

e'rilier\;•,•,,

•••:'

Man kan trække cyklen op ad trappen.

P,4

.A4

•

www.

j • • .

•

• •

•

)

•

Cyklerne parkeres utroligt tæt.

SKI(' 88

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Cykelbyen Lund - Sverige

I universitetsbyen Lund i Sverige cykler mere end

halvdelen af indbyggerne på ture under 2 km. Dette

medfører en stor efterspørgsel på gode cykelparke-

ringsforhold.

k w

Cykel-

or kerings -

f&bud

por.r.WWWW

Lund Kommune har løbende udbygget cykelparke-

ringstilbuddet i kommunen, og enkelte steder er der

etableret store cykelcentre. Bl.a. ved Lund Station,

hvor behovet for cykelparkeringspladser er enormt.

Her er der bl.a. etableret et stort, overvåget parke-

ringshus i to etager inde i terminalen, med direkte

adgang til stisystemet.

Generelt er der mange interessante løsninger på

overdækket cykelparkering i tilknytning til den kol-

lektive trafik - også når det gælder de mindre bus-

stoppesteder.

Yderligere information omkring cykelbyen Lund kan

las ved henvendelse til;

Lund Kommune

Tekniska Forvaltningen

Gatuchef Håkan Lockby

Byggmestaregatan 4,

222 37 Lund

E-mail: [email protected]

yv21,14,1111,

el2

Lund er der pa udvalgte pladser indført parkeringsfor-

bud.

Nederste etage al cykelparkingshuset med to-etagers

parkering.

F3evakad cyketpar,e

fahnds;4-e.,

118.45• 21 12,

Nr"

; +2-ro ;

PR-14.

Overvågning i et samarbejde mellem kommunen og

politiet.

Øvre etage i banegården udnyttes til cykelparkering.

INK,J2 ~ON

11001110116.1.01

Illailqt

14,4414 tmlikimn >kri,

..»

6:214../nt2).2•1

,(g

Ove

-wc.,e7rpa-44.44.4,4?

Parkeringsforbud på udvalgte lokaliteter følges tæt op

med cykeloprydningskampagner i Lund

Nedkørsel til godt overvåget, underjordisk cykelparke-

ring ved Lund Station.

Side 89

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Malmo Station - Sverige

tykelover' Malmo foretages 29 % af alle turene

på cykel

nen valgt at etablere en meget utraditionel løsning

i form af en flydepram Id at opfylde parkenngsbe-

hovet.

Flydeprammen har god forbindelse til det omkiing-

liggende stinet via tamper og har direkte adgang ul

perronerne på stationen.

Yderligere oplysninger om anlægget kan fås ved

henvendelse til:

Malmo Kommune

6aiukontoret

Leif jonsson

e-mail: legjonssowojmalmo..se

FOr

arbejdstedturenes vedkommende er det hele

40 Wu at turene, der foretages på cykel.

NS Fiets - Schiedam (Holland)

NS Fiets er et datterselskab af NS (svarende til Bane-

styrelsen i Danmark) og har ansvaret for alle cykelpar-

keringsanlæg ved stationer i Holland.

En stor del af artiejdsstedsturene foregar som kom

bination med den kollektive trafik, og Malmø er

der en meget stor eitersporgsel efter gode og til-

strækkelige cykelparkeringspladser ved kollektive

trafikterminater.

Efterspørgslen efter cykelparkeringspladser ved

Malmo Station er særligt stor, og her har Kommu-

NS Fiets' overordnede tankegang er, at parkeringshu-

sene skal fungere som indgang til stationerne - ikke

som tillæg til stationen.

Princippet er fundamentalt for NS Fiets filosofi. Pend-

lere, der er kendt af butiksindehaveren, kan bare

trække deres cykel gennem cykelbutikken og ind til

et parkeringsområde, der er reserveret til dem. Om

nødvendigt kan de samtidig aftale med butiksinde-

haveren om evt. reparationer eller foretage indkøb af

cykelrelaterede rekvisitter.

Vedmalmo Station el den store eftersporgselpa parkering lost ved at etablere en pram, tæt på

perwrieme.

Andre abonnenter og dagkunder skal stille cyklen på

en skinne ved en af to adgangskontrolkanaler, identi-

ficere sig med et abonnementskort eller et chipkort,

og først når lågerne åbner, kan de gå ind til den del af

parkeringsområdet, der er reserveret til dem.

Kortet skal igen bruges for at komme ud af parke-

ringsområdet — med eller uden cyklen.

Fordelene ved betjeningsformen er:

• ,

•

• cyklerne er opbevaret trygt i et hovedsageligt tyve-

risikret område

;;.>

•

MO%

• pendlere kan parkere uden brug af identifikation

•

• ingen kontanter er involveret, og automatikken kan

betjene mindst 2 abonnenter og/eller brugere sam-

tidigt.

Yderligere oplysninger om anlægget kan fås ved hen-

vendelse til:

NS Fiefs

Jan Van de Kraats

e-mail: [email protected]

Web: wwwns.n1

Side 90

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

mite Fitt swistalling

Isal

•

-70"4;ødte,

adgangsparti med to hoveddøre - en til den bemandede parkering samt en til den gratis og ubemandede parkering

Abonnementskort aflæses af anlægget, når kortet har

passeret en føler.

i+11 ik,tv

1 _

•

, „,„ • ,

•Y#

\,,,

/,);(,) -

PP/4.

o,pih

,fro:

t124,

Der er to lager vedindgangen til cykelparkeringen - en haj til at gå igennem og en lav til cyklen.

Parkeringen klares med to-etagers stativer med hejse

mekanisme.

Side 91

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Banegården - Basel (Schweiz)

I 90'erne havde Basel et problem. Banegårdspladsen

var en stor trafikterminal, med stoppesteder til flere

buslinier samt hele seks perroner for forskellige spor-

vognslinier. Og så myldrede det med folk - og des-

uden fandtes der cykler parkeret alle steder.

ser og et betalingsområde med 650 pladser og med

døgnvagt.

Udover disse 1.400 parkeringspladser findes der 25

store bokse, der kan rumme to cykler hver samt 288

små bokse til udstyr, som kan lejes ved indsætning af

en mønt i lågen.

Desuden er der specielle pladser til cykler med an-

hængere, liggecykler og tandemcykler, en række stik-

dåser til opladning af el-cykler — og cykeludlejning,

cafeer, toiletter m.m.

Området bruges også af gående og skateboardere,

som passerer under banegårdspladsen.

Men nu skal der investeres igen - de 1.400 cykelplad-

ser er ikke nok.

Abonnementskortene til betalingsområdet, både må-

neds- og årskort, er for længst udsolgt.

Kommunen besluttede, at alle parkerede cykler skulle

fjernes fra pladsen, men det krævede, at der blev til-

budt et godt alternativ til cyklisterne.

Ved stort politisk mod og til trods for de tunge spor-

vogne og deres perroner m.m. blev der taget en be-

slutning om, at der skulle investeres i et stort cykel-

parkeringsanlæg lige under banegårdspladsen.

Det tunge undergrundsanlæg gav mange designpro-

blemer, men disse blev efterhånden løst, og en ar-

kitekt blev inddraget for at skabe et indeklima, der

skulle fremtræde venligt og lyst og give en følelse

af tryghed.

Anlægget til 1.400 cykler åbnede i 2001 og kostede

CHF 11 millioner.

Parkeringshuset består af to områder, begge med vi-

deoovervågning - et gratis område med 750 plad-

Yderligere oplysninger om anlægget kan fås ved hen-

vendelse til:

Baudepartment des Kantons Basel-Stadt

Hochbau- und Planungsamt

Att. Barbara Auer

Rittergasse 4

4001 Basel

Europas bedste cykelparkering i Schweiz?

Fast elforsyning til el-cykler findes også i parkeringsan-

lægget

Side 92

De store cykler er der også blevet plads til.

De to ramper fra Bangårdspladsen giver direkte adgang

til cykelparkeringsanlægget.

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Locker Zuid - Amsterdam (Holland)

Cykelparkeringsanlægget tæt på Amsterdam Zuid-

WTC station er et godt eksempel på Amsterdams Lock-

er-system af bevogtede cykelparkeringsanlæg.

Parkeringshuset har åbent 24 timer i døgnet, alle

ugens dage og er altid bemandet af to mand.

Anlægget fremtræder venligt og lyst, og udover de

2.500 parkeringspladser tilbyder parkeringshuset:

• cykelreparationer

• cykeludlejning

• et kaffehjørne

• toiletter

Adgang til dette underjordiske parkeringshus sker

henholdsvis ad rulletrapper og almindelige trapper.

Disse er godt markeret på gadeniveauet. Når man er

kommet ned ad indgangsrampen, stiller man selv sin

cykel i et ledigt stativ.

Hvis ikke man har et abonnementskort udstedt af

Amsterdam Kommune, samt en godkendt sticker på

cyklen, skal man betale kontant for parkering til vag-

ten. Det samme gælder for andre tjenester, såsom to-

iletbesøg og cykelreparation.

Alle cykelstativer er 'OPTIMA' Model 155, dobbelt-

sidede, to-etagers stativer fabrikeret af Jan Kuipers

Nunspeet. Denne type stativ er meget let at bruge,

da de øverste stativer har en gas-cylinder, der hjælper

brugeren med at løfte skinnen med cyklen på.

Yderligere oplysninger om parkeringen kan fås ved

henvendelse til:

Gemeente Amsterdam

Dienst Infrastruktur Verkeer en Vervoer

Att. Ronald Henriks

Nieuwevaart 5-9

1018 Amsterdam

Adgangen sker via rulletrapper - det kan ikke anbefales

at cykle på dem!

Indgangspartiet er lyst og venligt og virker meget indby

dende - bemærk tagkonstruktion af glas.

I kælderen er der fast bemanding samt cykelværksted

som ses tilhøjre.

Hovedparten afparkeringen klares med to-etagers stati

ver, og udnyttelsen er god.

Side 93

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Stikordsregister

Symboler

10 meter reglen

Dagparkering

Den Sorte Diamant

Designmanual

Design

Detailplaner

Adgangsforhold

Aflast parkering

Afstand til målet

Aktører

Allegade

Arbejdsmetoder

Arealbehov

10, 18, 32

18, 49

Kortlægning af behovet

Kræftens Bekæmpelse

Kultorvet

Kvalitet

Københavns Hovedbanegård

9, 55

22, 42

Egå Gymnasium

Enhedspriser

Bebyggelsesplan

Belysning

Belægningsprocent

Bemanding

Boligområder

Brugerundersøgelser

Butikker

Butiksgade

Byggetilladelse

Bygningsmyndighed

Bygningsreglementet

Byinventar

Byrådet

22, 55

Fastlåsningsmulighed

Fejning

Fleretagers stativer

Flytbare cykelstativer

Forhjulsholdere

Fortovsudbygning

Funktionelle parametre

Fysisk indretning

18,47,50

16,43

Lindevang Metrostation

Locker Zuid

Logostativ

Lokalplaner

Lænestativer

Længdebehov

61,65

16,43

Malmø Station

Manøvreareal

Miljøgade

18, 33

Gronningen station

Gågader

Christianshavn

Cykelboks

Cykelbyen Lund

Cykelgribben

Cykelneglen

Cykelparkeringens indretning

Cykelparkeringhus

Cykelparkeringsautomater

Cykelparkeringskældre

Cykelparkeringsplan

Cykelstativ

Cykeludlejning

Cyklens basismål

17, 47

51, 81

9, 55, 66

16, 42, 54, 65

Højbro Plads

Nat- og døgnparkering

Normer

NS Fiets

Nybyggeri

Næstved Stibro

Nørreport Station

38, 64

Indgang til cykelparkeringen

indretning i byrum

Karrebebyggelse

Karregade

Kollektive trafikterminaler

Kombinationsmuligheder

Kommunale arealer

Kommunale normer

Komprimering

Kort- og langtidsparkering

14,39

16,42

12,34

Odense Banegårdscenter

Odense Cykelby

Operaen

Oprydning

Overdækning

Overvågning

9, 21, 57

20, 52

8,47

18, 48

Parkeringshuse

Parkeringsordning

Parkeringstid

Placering

Processer

10, 27

Side 94

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Registrering af stativer

Rengøring

Retningslinier for cykelparkering

Rumlige parametre

20, 52

østerport Station

Århus Hovedbanegård

21, 69

Skiltning

Skrotningsordning

Skråparkering

Specialcykler

Specialdesign

Spidsbelastninger

Spildarealer

Stativløs parkering

Store parkeringsanlæg

Styrholdere

Synlighed

10, 30, 70

Teknisk forvaltning

Toetagers stativ

Trafikale knudepunkter

Tryghed

Typiske gadeforløb

Tællinger

18, 26

Uanvendelige stativer

Udpegning af standarder

Underjordiske parkeringsanlæg

31, 81

Vandrette forhjulsholdere

Vedligeholdelse

Vejvisning

Volumenstudier

30, 66

Ændret arealanvendelse

Æstetiske parametre

Side 95

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

Litteraturliste

Titelalfabetisk rækkefølge

Data: Titel, udgiver, forfatter og årstal

Analyse af behov for cykelparkering

Et input til Københavns Kommunes cykelparkerings-

strategi, Kjærgaard Virksomhedskonsulenter Er Tho-

mas Krag Mobility Advice, 2006.

Cycle Parking Standards

Tfl Proposed Guidelines, Transport for London, Street

management, 2005.

Cykel Parker og Rejs

Hovedstadens Udviklingsråd, Eyvind Lindboe m.fl,

2002.

www.cykelby.dk

Odense Kommune, diverse netbaserede oplysninger

om Odense Cykelby.

Forslag til cykelhandlingsplan

Arhus Kommune, Teknik og Miljø, 2006.

Cykelhantering vid jam vågsstationer

Banverket, Petra Halvarsson, 2005.

Cykelparkering Frederiksberg Bymidte

Frederiksberg Kommune, Bikewise, 2003.

Cykelparkering i Hvidovre Kommune

Teknisk Forvaltning, Miljø- og Forsyningsafdelingen,

Nina Thune, 2006

Cykelparkering i Hvidovre Kommune

Anbefalinger og retningslinier, Notat - Teknisk Forvalt-

ning, 2006.

Cykelparkering i Vejle

Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning, Thomas Krag

Mobility Advice, 2004.

Cykelparkering og Cykelcentre

Et idekatalog, DSB, 1990.

Cykelparkering på stationer

Erfaringsopsamling, DSB, Kristoffer Kejser m.fl., 2003.

Side 96

www.kk.dk

Bilag og baggrundsmateriale fra Københavns Kommu-

ne, efteråret 2006.

Cykelparkering ved Metrostationerne

Artikel i Cyklister 6, Erik Bølling-Ladegaard, 2006

Cykelparkering

Rapport om en studierejse til fem europæiske lande,

Dansk Cyklist Forbund, Mike Bosworth, 2006.

Cykelparkering

Stockholms Stad, Gatu- och Fastighetskontoret

Cykelparkeringshandbok (Or Malmø

Malmø Stad, Gatukontoret, NovaPlan AB, 2001.

Cykelpolitik 2002-2012

Københavns Kommune, Vej Er Park, 2002.

Cykelregnskab for Københavns Kommune

Københavns Kommune, diverse år.

Cykler i Amsterdam

Teknik- og Miljoudvalgets studietur til Amsterdam, Kø-

benhavns Kommune, 2006.

Cyklistplan

Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning, 2001

Dispositionsplanforslag til cykelparkering i Schifters

Kvarter - Holmen

Landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersen, 2006.

Forprojekt vedr. en handlingsplan for cykelparkering

(København)

Bikewise, Vibeke Forsting og Thomas Krag, 2004.

Idekatalog for cykeltrafik

Vejdirektoratet, Soren Underlien Jensen m.fl., 2002.

Notat om sykkelparkering

Statens Vegvesen, Vegdirektoratet, Thomas Krag Mo-

bility Advice, 2005.

Retningslinier for anlæg af parkeringspladser

Århus Kommune, Vejkontoret, 2005.

The bicycle parking handbook

Bicycle Victoria, www.bv.com.au, 2004.

Vejregler - Byernes trafikarealer

Anlæg for parkering og standsning, Vejdirektoratet,

2000.

Vejregler - Byernes trafikarealer

Cykelparkeringsanlæg, Vejdirektoratet, 2005.

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

•

r•

•

•r

•••

I'a

•

Z.j

TRU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 553: Henvendelse af 10/8-07 fra Dansk Cyklist Forbund, håndbog cykelparkering

•

Nærmere oplysninger om håndbogen kan fås ved henvendelse

til:

Dansk Cyklist Forbund

Sekretariatet

Rømersgade 5

1362 Kobenhavn K

Mad: dcf dcf.dk

Telefon: 3332 3121

Fax: 3332 7683

Håndbogen kan rekvireres gratis hos sekretariatet, så længe lader haves.

Håndbogen kan endvidere downloades på www.cykelparkering.inf

Hindbogen er udgivet med støtte fra

Realdania