|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            24. oktober 2006 J. nr.          514-000020  Â
|
|
./.
Til Trafikudvalgets orientering oversendes hermed seneste status
på Banedanmarks håndtering af hastighedsnedsættelserne på strækningen mellem København
og Ã…rhus.
Af vedlagte orientering fremgår det, at antallet af fejl og hastighedsnedsættelser har været faldende siden sidste målevognskørsel. Ved den seneste målevognskørsel blev der således konstateret 33 hastighedsnedsættelser imod 38 ved forrige kørsel, og der blev konstateret 217 lokaliteter med klasse 4 fejl imod 219 ved forrige kørsel. Antallet af klasse 4 fejl har siden målevognskørslen den 25. april 2006 været konstant faldende, og denne positive tendens skyldes den igangværende og planlagte sporjustering på strækningen. Det skal dog bemærkes, at seneste måling mangler oplysninger om 60 km spor mellem Fredericia og Odense. De manglende oplysninger skyldes nedbrud i måleudstyret.
Derudover fremgår det, at Banedanmark stort set har afsluttet den skinneudveksling, der afstedkom af ultralydsmålingerne fra maj måned, og som var årsag til en række nye hastighedsnedsættelser i juli.
Til sidst fremgår det, at næste målevognskørsel er planlagt til mandag den 23. oktober 2006.
Flemming Hansen