|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            30 . maj 2007 J. nr.          534-000001  Â
|
|
Som lovet i min orientering til Trafikudvalget af 14. maj 2007 fremsendes hermed en opdateret status for IC4 pr. 24. maj 2007.
For så vidt angår rollefordelingen mellem parterne AnsaldoBreda, DSB og Trafikstyrelsen i forbindelse med godkendelsen af IC4 togene, skal jeg henvise til min orientering af 7. december 2006.
Vedr. status for sikkerhedsgodkendelsen af IC4 togene
Â
Som nævnt i mine forrige statusorienteringer til udvalget er grundlaget for status for sikkerhedsgodkendelsen af IC4 togene, at toget vil opnå individuelle stadier af godkendelse, hvilket skyldes, at IC4 togene skal testes i forskellige sammenhænge.
De pt. planlagte stadier i sikkerhedsgodkendelsesprocessen fremgår af figur 1 nedenfor. På figuren er indsat en søjle der viser den højeste færdiggørelsesgrad for de kørende togsæt. Således kan flere togsæt godt have individuelle færdiggørelsesgrader. Det bemærkes, at rækkefølgen af stadierne ikke er endeligt fastlagt.
Figur 1: Sikkerhedsgodkendelsesproces vedr. IC4 togene
Planlagte stadier |
Lukket spor uden passagerer |
Blandet trafik uden passagerer |
Blandet trafik med passagerer |
Blandet trafik sammenkoblet Tunnel uden passagerer |
Endelig Type godkendelse |
Løbende ibrugtagningstilladelser |
|
Nuværende stadie |
|
|
|||||
Efter godkendelsen til kørsel i blandet trafik med passagerer er det planen, at DSB overtager 4 togsæt, som ud over passagerdrift mellem Århus og Aalborg skal anvendes til uddannelse af DSB's driftspersonale. Det er ikke planlagt at indsætte mere end et togsæt i passagerdrift af gangen, før DSB overtager yderligere togsæt.
I forhold til seneste status af 14. maj 2007 kan det oplyses, at DSB den 19. maj 2007 indsendte ansøgning til Trafikstyrelsen om tilladelse til kørsel i blandet trafik med passagerer mellem Århus og Aalborg. Ansøgningen forudsætter, at et opdateret typecertifikat for ATC er fremsendt inden den 31. maj 2007. Forud for ansøgningen har AnsaldoBreda gennemført og evalueret dynamiske tests i lukket spor med tilfredsstillende resultat.
Det togsæt, med hvilket der er ansøgt om tilladelse til at køre i blandet trafik, har - siden det fik køretilladelse til kørsel i blandet trafik den 28. februar 2007 - gennemgået en opdatering og al den tilhørende dokumentation er opdateret og fremsendt på ny til Trafikstyrelsen – senest den 24. maj 2007. Denne fremsendelse sker løbende, og Trafikstyrelsen er i gang med at undersøge i hvilket omfang ansøgningen således er komplet og fyldestgørende.
Â
Den største opdatering ligger inden for det dokumentationsområde der kaldes ’typeegenskaber’, hvor DSB gransker og dokumenterer at sikkerheden fortsat er varetaget i toget betragtet som type. Trafikstyrelsen har ved modtagelsen af dokumentationen konstateret, at der f.eks. for den såkaldte IDU findes udeståender, der er ifølge ansøgningen skulle være afsluttet. Ved tilladelsen til kørsel i blandet trafik uden passagerer eksisterede der en del udeståender, som DSB nu har afsluttet.
Som tidlige nævnt varetager Sikkerhedsstyrelsen kompetenceområdet inden for stærkstrøm og en tilkendegivelse af, at DSB/AnsaldoBreda har iværksat tilstrækkelige foranstaltninger til at eliminere de fejl, der blev påpeget af Sikkerhedsstyrelsen den 11. april 2007, er fremsendt den 22. maj 2007.
Trafikstyrelsen er i dialog med DSB for at få en redegørelse for de områder, hvor dokumentationen for afslutning af udeståender ikke kan spores eller ikke forefindes i ansøgningsmaterialet.
Trafikstyrelsen har desuden oplyst, at ansøgningen er fremsendt uden driftsinstruktion, idet DSB vil sende denne senere. Driftsinstruktionen indgår i godkendelsesforløbet fordi det via driftsinstruktionen kan ses, hvordan eventuelle udeståender fra sikkerhedsgranskningen kan være imødekommet i driftsfasen.
Â
Ved Trafikstyrelsens myndighedsbehandlinger af IC4 er der, og har der været udvekslet spørgsmål vedr. emner der ikke fremgår klart nok for Trafikstyrelsen. Disse emner figurerer dels som aktionspunkter ved statusmøder, og dels i form af en liste med temaer, der skal nærmere undersøges og besvares. Der er fremsendt svar til Trafikstyrelsen den 22. maj 2007 vedr. de emner, der er relevante for kørsel med passagerer. Nu pågår en nærmere vurdering for at afgøre, om alle emner er tilfredsstillende belyst, før der gives tilladelse til kørsel med passagerer.
Status vedr. proces i forbindelse med tilladelse til indsættelse af togene i blandet trafik mellem Århus og Aalborg
Forud for tilladelse til kørsel i blandet trafik med passagerer kræves det, at den sikkerhedsdokumentation m.v., som AnsaldoBreda skal fremsende til Trafikstyrelsen, og som fremgår af nedenstående figur 2, er myndighedsgodkendt.
Figur 2: Status for sikkerhedsdokumentation mv. i forhold til fasen kørsel med passagerer
System |
Beskrivelse |
Sikkerheds design |
Test |
||||
|
|
Dokumentation |
Tilsendt TS |
Procedure |
Tilsendt TS |
Resultat |
Tilsendt TS |
Drivers cab |
førerrum |
|
|
|
|
|
|
Interiør |
aptering |
|
|
|
|
|
|
Other matters |
brandforhold mv. |
|
|
|
|
|
|
Carbody |
vognkasse |
|
|
|
|
|
|
Bogies |
|
|
|
|
|
|
|
Brake |
bremsesystem |
|
|
|
|
|
|
Desk Key |
førerbordsnøgle |
|
|
|
|
|
|
DSD |
dødmandsanlæg |
|
|
|
|
|
|
DLU |
havarilog |
|
|
|
|
|
|
Traktion |
motor og ZF ASrail gear med retarder |
|
|
|
|
|
|
TC |
togcomputer |
|
|
|
|
|
|
ATC |
automatisk togkontrolsystem |
|
|
|
|
|
|
ARG |
akselvendegear |
|
|
|
|
|
|
Powering |
AC system og DC energiforsyning |
|
|
|
|
|
|
Radio |
strækningsradio |
|
|
|
|
|
|
Doors |
indstigningsdøre |
|
|
|
|
|
|
PIS |
passagerinformationssystem herunder PA anlæg |
|
|
|
|
|
|
TRIT |
geografisk positioneringssystem |
|
|
|
|
|
|
HVAC |
klimaanalæg |
|
|
|
|
|
|
IDU |
fejlmeldedisplay i førerbordet |
|
|
|
|
|
|
Toilette |
|
|
|
|
|
|
|
Coupler |
frontkobling |
|
|
|
|
|
|
Light |
indvendige belysningsanlæg |
|
|
|
|
|
|
Miscellaneous |
diverse hjælpefunktioner, herunder kameraovervågning |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Grøn: Godkendt af DSB/gennemført/eller tilsendt Trafikstyrelsen, idet Trafikstyrelsen ikke har forholdt sig til det netop fremsendte materiale. |
|||||||
Grå: Systemet vil ikke blive sat i drift i forbindelse med kørsel i blandet trafik med passagerer mellem Århus og Aalborg, og forventes dermed ikke at skulle myndighedsgodkendes før i senere faser. |
Status i forhold til endelig typegodkendelse
Seneste statusmøde mellem parterne DSB, AnsaldoBreda og Trafikstyrelsen blev afholdt den 16. maj 2007. Kun et – men vitalt for den kommende proces - uafklaret punkt er fortsat åben, nemlig en godkendelsesplan, der gør det muligt for myndigheden at planlægge med og forholde sig til de kommende godkendelsesfaser frem mod typegodkendelsen. Trafikstyrelsen har besluttet aktivt at bistå med dette.
Som det fremgår af Figur 1 ligger den endelige typegodkendelsen af toget efter, at IC4 toget er konfigureret i sin endelige form med flere togsæt sammenkoblet og den funktionalitet, der ligger bag dette. Uagtet, at Trafikstyrelsen ikke kender den detaljerede proces frem mod godkendelsen, sker der en løbende afklaring og sagsbehandling af emner, der vedrører IC4 togets generelle og endelige typeegenskaber.
Â
Senest er der holdt endnu et teknikmøde med DSB for at få aftalt, hvordan flere tog med forskellig konfiguration kan opnå godkendelser til individuelle stadier.
Jeg har taget DSB og Trafikstyrelsens orienteringer til efterretning, og på baggrund heraf udarbejdet nærværende status. Jeg vil fremsende en opdateret IC4 status om ca. 2 uger.
Flemming Hansen