Text Box: - varetager enkelt- og kollektivt rejsende passagerers interesse, herunder fremme af en rimelig takst- og passager-politik, som ikke stiller passagerer på Bornholm ringere end passagerer i det øvrige land.
Formand Bjørn Carlsen, Rønnevej 42, Bodilsker, 3730 Nexø. Tlf. 56 49 17 25 / 29 26 17 33. Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

 

Nexø, den 8. maj 2007

 

 

Ã…bent brev til

Transport- og energiminister Flemming Hansen, MF

Fremsendt via mail

 

 

 

 

Kære Flemming Hansen

 

Tak for Deres venlige og grundige brev af 7. maj 2007 til Bornholms Passagerforening (J.nr. 375-31).

 

Jeg er af den opfattelse, at der har indsneget sig en fejlopfattelse af vores synspunkter omkring hurtigfærger. Det vil jeg gerne med dette brev råde bod på.

 

De skriver:

 

»Når du omtaler hurtigfærgens miljøbelastning, er der flere faktorer, der skal indgå i et sådan regnestykke. Herunder mener jeg, at kapacitetsudnyttelsen på de forskellige færger og kvaliteten af de forskellige færgetypers betjening er væsentlige faktorer.

 

I forhold til kvaliteten af betjeningen, vil jeg i forbindelse med den nuværende betjening af Rønne-Ystad gerne henlede opmærksomheden på, at der fra passagerernes side er stor efterspørgsel på de hurtige overfartstider. Således er hurtigfærgens afgange i højsæson stort set udsolgte, hvor der derimod er væsentligt lavere efterspørgsel på den konventionelle færge Povl Ankers afgange. Det betyder, at der er en høj kapacitetsudnyttelse på hurtigfærgen.«

 

I Bornholms Passagerforening er vi helt enige i, at der er mange faktorer, som skal medregnes, når miljøbelastning beregnes, hvilket vi selv har bemærket adskillige gange.

 

Vi har fra foreningens side på intet tidspunkt plæderet for, at betjeningen af Rønne-Ystad med hurtigfærge skal erstattes med en konventionel færge a la Povl Anker (selv om dette faktisk har været tilfældet i mere end 3 måneder i løbet af det seneste år). Vi har i flere oplæg og adskillige gange derimod plæderet for indsættelse af superfærger,

-         som er miljøvenlige

-         som er hurtige (uden at dette gÃ¥r ud over miljøet)

-         som har meget stor kapacitetsmulighed for sÃ¥vel passagerer som gods

-         som har betydeligt højere rejsekvalitet (især i dÃ¥rligt vejr)

-         som har betydelig længere levetid end hurtigfærger

-         som har stor driftssikkerhed og kan sejle i næsten al slags vejr.

 

 

 

Side 2 til transport- og energiminister Flemming Hansen, MF

 

 

 

 

Vi har som eksempler bl.a. henvist til de 2 nye superfærger, som ColorLine får leveret i år samt til den nye Tallink Star, som Tallink Silja indsætter til næste år mellem Helsingfors og Tallinn. Disse færger betegnes af eksperter som unikke på miljøområdet samt er fremtidsorienteret transport.

 

Hurtigfærgen Villum Clausen sejler nu mellem Rønne og Ystad på 1 time og 10 minutter. En superfærge vil have en overfartstid på ca. 1 time og 30 minutter.

 

Destination Bornholm, som blandt andre repræsenterer turisterhvervet, og Bornholms Passagerforening er 100% enige om, at denne – trods alt minimale – forlængelse af overfartstiden vil blive hilst velkommen af passagerer, idet der opnås betydelige fordele (større kapacitet, højere rejsekvalitet, større driftssikkerhed, bedre miljø mv.).

 

I december 2006 skrev direktør Rasmus Lund, Formand for Turismeklyngen under Vækstforum, og Kim Caspersen, direktør for Destination Bornholm et synspunkt i Bornholms Tidende. Heri stod bl.a.:

»I turismeerhvervet ser vi positivt på, at kommende hurtigfærger (superfærger, red.) som følge af en mere brændstofbesparende teknologi eventuelt vil bruge 10-15 minutter mere pr. overfart end i dag. Brændstofbesparelserne vil muliggøre takstnedsættelser, ligesom de vil medvirke til at forstærke Bornholms image som en natur- og miljøansvarlig destination.«

 

Dette synspunkt er fuld ud sammenfaldende med den generalforsamlingsgodkendte strategi, vi har i Bornholms Passagerforening, hvori vi bl.a. anfører:

»At miljøet skal have højere prioritet end transporttid inden for rimelighedens grænse. Det skal ikke være afgørende, om Ystad kan nås på 1 time og 10 min. med miljøsvinende færger, hvis Ystad kan nås på 1 time og 30 min. næsten uden at forurene.«

 

Vi beder Dem – og forligspartierne i øvrigt – bemærke denne bornholmske enighed og overveje de vækstmuligheder, som superfærger vil kunne give hele det bornholmske samfund.

 

 

Med venlig hilsen

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

Formand