Fra: Transport- og Energiministeriet [mailto:[email protected]]

Sendt: 26. april 2007 10:45

Emne: Abonnementbesked fra Transport- og Energiministeriet - Ny rapport kortlægger kørselsordninger for mennesker med handicap

 

Der er lagt en nyhed op på Transport- og Energiministeriets hjemmeside.

 

Nyheden er blevet tildelt følgende kategorier:

 

*      Ministeren/Departementet

 

Nyheden vises nedenfor:

________________________________________________

 

Ny rapport kortlægger kørselsordninger for mennesker med handicap

 

For mennesker med handicap er det, ligesom for alle andre, forbundet med bedre livskvalitet selv at kunne vælge, hvordan man kommer rundt til forskellige aktiviteter. Det er ofte blevet kritiseret, at infrastrukturen og transportsystemet er vanskeligt tilgængeligt for grupper af mennesker med handicap. De barrierer, de møder, er af meget forskellig karakter afhængig af grad og type af handicap og afhængig af, hvilken del af transportsystemet der er tale om.

 

Der findes en række kørselsordninger, der skal understøtte de muligheder, mennesker med handicap har for at transportere sig. Ordningerne er forankret hos forskellige myndigheder, og retter sig hver især mod specifikke aktiviteter og grupper af mennesker med handicap. Samfundet anvender i dag betydelige midler på området - samlet set mindst 1,7 mia. kr. per år.

 

Transport- og Energiministeriet har for første gang gennemført en udredning, der skal bidrage til at skabe et overblik over mangfoldigheden af kørselsordninger, som findes for mennesker med handicap. Udredningen er gennemført som et projekt under initiativet "Nye og nemmere veje", der er igangsat af Socialministeren og finansieret af midler fra Satspuljen 2006. Rapporten: Kortlægning af kørselsordninger for mennesker med handicap, april 2007 er tilgængelig på Transport- og Energiministeriets hjemmeside: http://www.trm.dk under publikationer.

 

Udredningen er første fase af et længere forløb. Gennemgangen peger blandt andet pÃ¥ at de nuværende støttemuligheder til individuel transport af blinde og svagsynede er begrænsede. Som næste skridt i arbejdet pÃ¥regner Transport- og Energiministeriet derfor at offentliggøre resultaterne af en interviewundersøgelse med fokus pÃ¥ blinde og svagsynedes transportproblemer i løbet af maj 2007.  Sammen med handicaporganisationerne drøftes forskellige modeller til forbedring af blinde og svagsynede transport, som herefter skal testes gennem et pilotprojekt. Resultaterne heraf vil indgÃ¥ i de videre politiske drøftelser.

 

Transport- og energiminister Flemming Hansen udtaler ved offentliggørelsen af Kortlægning af kørselsordninger for mennesker med handicap:

 

- Sidste år fik ministeriet en bevilling fra SATs-puljen til et projekt med fokus på handicappedes transportvilkår. Handicaporganisationerne deltager aktivt i dette arbejde, og jeg lægger stor vægt på, at arbejdet sker i en tæt dialog med disse.

 

- Med denne udredning har vi fået et nyttigt bidrag til den løbende diskussion af, hvordan tilgængelighed kan forbedres for mennesker med handicap.

 

- Jeg forventer allerede i løbet af næste måned at følge initiativet op med en udredning, som fokuserer på blinde og svagsynedes særlige problemer.

 

 

________________________________________________

 

Med venlig hilsen

Transport- og Energiministeriet - http://www.trm.dk/

 

Du kan afmelde nyheder fra Transport- og Energiministeriet på http://www.trm.dk/sw43913.asp