Folketinget — Trafikudvalget
Christiansborg, den 20. marts 2007
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Udkast til svar vedr. grønbog om satellitnavigations applikationer fra Socialdemokraterne
Til brug ved udvalgets drøftelse af et svar til Europaudvalget vedr. grønbog om satellitnavigations applikationer torsdag den 22. marts, har Socialdemokraterne fremsendt vedlagte udkast til udtalelse.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær.
19.3.07
UDKAST
Den 8. december 2006 udsendte Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber Grønbogen om satellitnavigationsapplikationer til høring med en svarfrist til d. 7. april 2007.
Grønbogen slutter med 10 spørgsmål vedrørende den kommende implementering af Galileo.
I denne anledning fremsendes følgende svar på de 10 spørgsmål:
Spørgsmål 1.
                     Fastlæggelse af foranstaltninger til at fremskynde markedsføringen bør afvente, at systemet er længere fremme i sin implementering og (især) at de pris- og omkostningsmæssige forhold er afklaret.
Den retslige og lovgivningsmæssige ramme bør følges op med (national) lovgivning, der indeholder bestemmelser svarende til reglerne for andre former for indsamling af data, ophavsret, kommunikation m.v.
De offentlige danske myndigheder forventes at anvende GNSS til løsning af deres vejlednings-, tilsyns- og kontrolopgaver.
Beskyttelsen af borgerne forventes at tage udgangspunkt i de regler, der gælder for andre former for kommunikation m.v.
Fordelene ved GNSS afhænger af prisen og driftsstabiliteten, og systemet må på det foreliggende grundlag antages at være internationalt anvendeligt og dermed fremtidssikret til en stadig mere integreret verden.
Markedsudsigterne afhænger i betydeligt omfang af priser (omkostninger) ved at anvende systemet.
Der må påregnes betydelig følsomhed over for omkostninger / priser.
Der er p.t. ingen kommentarer til de sidste fire â€pinde†i spørgsmÃ¥l 1.
Spørgsmål 2.
                     Den eksisterende retslige ramme vurderes umiddelbart som utilstrækkelig og der er behov for udfyldende lovgivning, antagelig såvel på EU- som på nationalt plan.
Spørgsmål 3.
                     Galileo kan opfattes som ét område, hvor Lissabon-strategien skal føres ud i livet. Forskning i telekommunikation bør prioriteres så der sikres optimale udnyttelsesmuligheder, når Galileo tages i brug i 2011/12.
Spørgsmål 4.
                     Såvel prisfastsættelsen som fastsættelsen af reglerne for anvendelse af Galileo bør ske under hensyntagen til SMVere. Herunder bør der tilbydes særlige uddannelsesprogrammer m.v.
Spørgsmål 5.
                     Galileo bør udvikles og udbygges i et bredt internationalt samarbejde så anvendelsen bliver så global som muligt – og grundomkostningerne kan fordeles på flest mulige brugere.
Spørgsmål 6.
                     Besvarelsen af dette spørgsmål (om standarder for sattelitnavigationsudstyr og –tjenester) afhænger af de markedsmæssige muligheder: dér, hvor der er markedsgrundlag, bør der udarbejdes standarder så nyttiggørelsen af projektet fremmes.
Spørgsmål 7.
                     Der er på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til den planlagte anvendelse af certificering.
Spørgsmål 8.
                     Der er på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til behovet for at forbedre koordineringen af frekvensbåndene eller nødvendigheden af at undgå interferens.
Spørgsmål 9.
                     Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til behovet for at ændre de eksisterende bestemmelser om den intellektuelle ejendomsret, herunder om problemet skal løses ved national og/eller EU-lovgivning.
Spørgsmål 10.
                     Der er ikke på nuværende tidspunkt identificeret retlige eller lovgivningsmæssige hindringer, der skal overvindes, for at sikre en effektiv implementering af Galileo.
Kommissionen vil i september 2007 fremlægge en analyse af resultaterne af den offentlige drøftelse ledsaget af en handlingsplan med de praktiske foranstaltninger, der skal foreslås fra 2008.
Folketinget hilser en forsat dialog om implementeringen af Galileo velkommen og skal i denne forbindelse foreslå at Kommissionen udarbejder en belysning af følgende spørgsmål:
Folketinget skal endelig foreslå at Kommissionen, når analysen af resultaterne af den offentlige drøftelse og den tilknyttede handlingsplan foreligger i september 2007, indbyder de nationale parlamenter til en drøftelse heraf.