Folketinget — Trafikudvalget
Christiansborg, den 16. marts 2007
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Resumé fra møde 26. februar 2007 i Bruxelles for EU landenes transportudvalg.
Mandag den 26. februar 2007 deltog udvalgets formand i et fælles møde i Bruxelles mellem Europaparlamentets Transportudvalg og transportudvalgene fra EU landenes nationale parlamenter.
Temaet for mødet var Midtvejsevalueringen fra 2006 af kommissionens hvidbog fra 2001 om transportområdet.
Mødet var arrangeret i et samarbejde mellem Transportudvalget fra den tyske Forbundsdag ( i forbindelse med det tyske formandskab) og Europaparlamentets Transportudvalg.
Mødet blev ledet af formændene for Europaparlamentets henholdsvis Forbundsdagens transportudvalg, Paolo Costa og Dr. Klaus W. Lippold samt Europaparlamentets rapporteur vedr. Midtvejsevalueringen af transport-hvidbogen, Etelka Barsi-Pataky.
Der deltog mere end 60 medlemmer fra EU landenes nationale parlamenter, ligesom EU kommissær for transportområdet Jacques Barrot deltog i arrangementet.
Programmet og deltagerlisten for arrangementet er vedlagt.
Herudover vedlægges â€Tran Newsâ€, der er et nyhedsbrev fra Europaparlamentets Transportudvalg, hvor arrangementet og de synspunkter, der blev fremført er opsummeret i den første artikel i nyhedsbrevet. Desuden vedlægges en pressemeddelelse fra Europaparlamentets pressetjeneste om mødet.
PÃ¥ Europaparlamentets hjemmeside
 http://www.europarl.europa.eu/comparl/tran/joint_meeting/default_en.htm
kan man desuden finde talepapirer fra en del af de indlæg, der blev givet under mødet. Bl.a. indlæggene fra EU kommissær Jacques Barrot og udvalgsformand Paolo Costa. Man kan også finde udkastet til betænkning fra rapporteur Etelka Barsi-Pataky på denne hjemmeside.
Hvidbogen fra 2001 og Kommissionens midtvejsevaluering fra 2006 kan findes på Generaldirektoratet for Energi og Transport’s hjemmeside
http://ec.europa.eu/transport/transport_policy_review/index_en.htm
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær.