Folketinget - Trafikudvalget
                                                                                              Silkeborg den 7 oktober 2006
Vedr: Silkeborg Motorvejen
Til Trafikudvalgets medlemmer
Jeg har noteret mig minister Flemming Hansens skrivelse til Trafikudvalgets medlemmer af 18. sept. d.Ã¥. om min henvendelse til Trafikudvalget af 30. august d.Ã¥..
Jeg må desværre konstatere, at Vejdirektoratets udtalelse, som Ministeren henholder sig til, fortsat ikke forholder sig konstruktivt og objektivt til mit høringssvar for Kombilinien og heller ikke til min skrivelse af 30. august d.å. Dette finder jeg helt uforståeligt, da jeg fortsat mener, at mine forslag har kvaliteter, som enten kan reducere omkostningerne til anlæggelse af motorvejen eller sænke vejens påvirkning af miljø og mennesker.
Det er for mig personligt ikke vigtigt at få ret i mine forslag – men jeg finder det særdeles vigtigt, at de indkomne høringssvar bliver behandlet objektivt – kun derved kan den politiske stillingtagen foretages på et rimeligt grundlag. Derfor vil jeg igen opfordre til, at uvildige fagfolk får mulighed for at give deres mening om de indkomne høringssvar tilkende.
Kombilinien kan med fordel opdeles i etaper. Således kan man tage hensyn til Silkeborgs trafik mod Århus i første fase og dermed løse de trafikale problemer, der idag er stærkt stigende på denne strækning. I modsætning hertil skal Resendallinien være fuldt etableret, før man kan få gavn af den. Dertil kommer de besparelser, som Kombilinien vil få, da de påkrævede investeringerne i Ringvejen vil kunne reduceres. Dette vil ikke være tilfældet, hvis man vælger Resendallinien, da denne ikke løser trafikproblemerne på Ringvejen nær så effektivt. Man er også nødt til at erkende den store modstand, der er mod Resendallinien, og de problemer, det vil føre med sig for dens etablering.
For god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på, at jeg selv ikke bliver direkte berørt af de mulige linieføringer, men blot ønsker at bidrage til, at Silkeborgs trafikale problemer løses bedst muligt, og at det ikke bliver på bekostning af et idag uberørt naturområde af national betydning. Jeg må også fastholde at Kombilinien er den absolut bedste løsning også uden mine foreslag til optimering af denne.
Med venlig hilsen
Peder Størup
Peder Størup Skellerupvej 57 8600 Silkeborg Telefon 40534445