|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            12 . februar 2007 J. nr.          004-u18-82  Â
|
|
Med henvisning til samrådet den 14. december 2006, og mit brev af 15. januar 2007 til Trafikudvalget, kan jeg oplyse, at Scandlines har informeret Transport- og Energiministeriet om, at der er fundet asbestholdige materialer på færgen Urd, som pt. sejler mellem Tyskland og Letland.
Scandlines blev opmærksom på et muligt problem vedrørende asbest i færgen Urd i løbet af januar og orienterede ministeriet herom den 2. februar.  Det fremgik af rederiets orientering, at man ville lade en ekspertgruppe   undersøge skibet for at få præcis informationen om problemets omfang inden en større offentliggørelse af sagen. Af hensyn til medarbejderne lægger rederiet således stor vægt på, at offentliggørelsen af eventuelle problemer vedrørende asbest ikke finder sted, førend problemets omfang gennem relevante eksperter er blevet klarlagt.
Resultatet af den nævnte  ekspertgruppes arbejde foreligger nu, og der er derfor nu et grundlag for, at rederiet har kunnet afgive en endelig redegørelse, som jeg hermed videregiver til Folketinget:
â€Færgen Urd har imod Scandlines’ forventninger vist sig stadig at indeholde asbestholdige materialer.
Scandlines har tidligere meddelt Transport- og Energiministeriet, at Scandlines har bedt personalet overalt i rederiet være opmærksomme på forhold, der vækker mistanke om asbest eller om skader på asbestforsegling.
I den forbindelse har personalet på færgen Urd, der i øjeblikket sejler mellem Tyskland og Letland, fået hjemsendt prøver af isolering af udstødningssystemet til hjælpemaskiner, der producerer el til forbrug om bord. Analysen viste, at de hjemsendte prøver indeholder den såkaldte hvide asbest.
Scandlines valgte derefter straks samme dag - den 2. februar - at informere Transport- og Energiministeriet (som ejer af Scandlines) og Søfartsstyrelsen, som er den kontrollerende myndighed vedrørende arbejdsmiljøforhold om bord på danske skibe. Scandlines oplyste endvidere, at Scandlines ikke selv informerer bredt, før Scandlines i begyndelsen af uge 6 har modtaget analyseresultaterne af en ekspertgruppes undersøgelse af skibet, jf. nedenfor.
Scandlines valgte også straks den følgende mandag, det vil sige den 5. februar, at sende et hold ledet af chief superintendent Lars Jordt til færgen Urd sammen med virksomheden Norisol, der har særlig ekspertise vedr. behandling af asbest. Der blev udtaget yderligere prøver med henblik på at få overblik over omfanget af asbest i rummet.
Samtidig udtog Scandlines prøver fra de relevante områder på færgen Ask, der er søsterskib til Urd. Disse er nu analyseret, og der var ikke tale om asbest. Luftmålinger i 1991 havde ifølge dokumenter fra dengang ikke vist forekomst af asbestfibre i luften. Færgen Ask anser Scandlines derfor for at være asbestfri, men for at være på den sikre side fortsætter undersøgelserne af færgen.
Scandlines har ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor der findes asbestholdige materialer i isoleringen i hjælpemaskinrummet på Urd, mens der ikke gør det på Ask. Men forskellen kan bero på, at Ask har gennemgået reparationer, hvor eventuel asbest kan være fjernet.
Dokumenter fra Jernbaneforeningen og Teknologisk Institut fra indsættelsen af Urd i 1991 viser, at der blev målt asbestfibre i luften dengang, men at der var tale om meget små mængder på ca. 2 procent af grænseværdierne.
Scandlines kan endvidere oplyse, at Søfartsstyrelsen sammen med rederiet var om bord på Ask den 5. februar. På baggrund af denne kontrol og oplysninger fra Scandlines om udtagne prøver for asbest på de to skibe, blev der stillet en række krav til Ask og Urd.
For Urd's vedkommende blev krævet en aflukning af hjælpemaskinrummet, indtil den eksisterende asbestforsegling på hjælpemaskineriets udstødningsrør var gennemgået og eventuelle revner og brud på forseglingen var blevet udbedret. Endvidere blev der stillet krav om, at reparationsarbejdet blev udført i overensstemmelse med gældende forskrifter herom i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.
For Ask's vedkommende blev der oprindeligt stillet tilsvarende krav, men da de udførte prøver ikke viste asbest, blev der stillet krav om, at den eksisterende isolering på hjælpemaskineriet blev gennemgået og at eventuelle huller, revner og skader på brandisoleringen blev udbedret. For så vidt angår apteringen blev der stillet samme krav.
Scandlines følger naturligvis disse anvisninger fra Søfartsstyrelsen. Arbejdet med at reparere den brudte forsegling af isoleringen på Urd igangsættes hurtigst muligt og vil i øvrigt også omfatte forstærkning af forseglingen på relevante steder, så Scandlines så vidt muligt undgår fremtidige skader på forseglingen.
Disse arbejder udføres af Norisol, der sejler med Urd i dag for at påbegynde arbejdet med at udbedre skader på forseglingen. Scandlines vil samtidig gennemføre målinger og analyser af luften på Urd for asbestfibre.
Scandlines gør opmærksom på, at bortset fra skibene "Spodsbjerg", "Urd" og "Aurora" (under tysk flag), så er samtlige skibe i Scandlines under såvel dansk som tysk flag bygget på et værft og på et tidspunkt, hvor der ikke blev anvendt asbest til bygning af skibe. Hvad "Ask" angår, kan Scandlines dog ikke med sikkerhed sige, om færgen i sin tid er bygget med anvendelse af asbestholdige materialer, men der er som nævnt ikke fundet asbestholdige materialer om bord.
Scandlines har endvidere besluttet at arrangere informationsmøder for rederiets medarbejdere i samarbejde med Søfartens ArbejdsmiljørÃ¥d. FormÃ¥let med disse møder er bl.a. at oplyse medarbejderne i Scandlines om fakta i sagen for dermed at begrænse den utryghed, der forstÃ¥eligt nok mÃ¥tte være blandt rederiets medarbejdere pÃ¥ grund af den seneste tids megen omtale af asbest.â€
Søfartsstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil kontrollere, at de stillede krav bliver opfyldt.
Flemming Hansen