Trafikudvalget 2006-07
TRU Alm.del Bilag 161
Offentligt

Forslag til ny vejvisning 2006-12

FORSLAG TIL NYTVEJVISNINGSSYSTEM PÅLANDEVEJETrafikken vokser og bliver mere kompleks.Sådan er det gået navnlig de sidste 25 år. Og iden anledning er mange færdselsregler ændretog nye skilte sat op.Men en af de ting, der ikke er blevet ændretsærlig meget på, er det danske vejvisersystem.Det mest revolutionerende var, da vi fik grønnevejviserer til og på motorveje, ellers er der blottale om beskedne tilretninger.Tiden er inde til at gennemføre en konsekventfarvekodning på danske vejvisere præsist, somvi kender i udlandet. Ændringen er som detfremgår af det følgende forholdsvis beskeden:alle dannebrogs-farvede vejvisere ændres til blåmed hvid tekst, som nogle tavler i forvejen har.

skifte til et nyt vejvisersystem i Danmark. Menforslagene faldt, den ene gang pga.modvillighed overfor tyske farver og den andengang formentlig pga. økonomisk krise.

Vejvisning i udlandet

Når man kommer til et fremmed land er detførste man som bilist lægger mærke tilfølgende:Hvordan ser vejvisningssystemet ud?Specielt i vore nabolande men også andre stederi verden anvendes der vejvisersystemer med enkonsekvent farvekodning, og i nogle landeindikerer også skrifttypen hvilken type mål derer tale om.Gennemgående differenteres der ivejvisersystemer verden over på to led:1. Stednavne på landevej og motorvej2. TingsnavneI følgende oversigt ses hvordan vejvisersystemeter struktureret i en række udvalgte lande, somjeg selv har besøgt.LandMotorvejBYBYDELByBYBYDELByBydelByByTingBYTingByByByBYByByBYBYByByLandevejBYBYDELByBYBYDELByBydelByBydelPrimær:By

TingsnavnTingTingTingTingTing

TurismeSeværdSeværdSeværd?SeværdSeværdSeværdSeværdSeværdSeværdSeværdSeværdSeværdArkæoTingTingSeværdSeværd

Nuværende systems svagheder

Det danske vejvisersystem bygger på et system,som blev indført for omkr 80 år siden: hvid medrød tekst. Senere kom skilte hængt op overkørebanen samt afstandstavler, og de skulleåbenbart være blå med hvid tekst. Også påmotorveje blev skiltningen blå, men blev dogændret til grøn først i 1980erne.Efter flere forsøg med motorvejs-vejvisninglykkedes det endelig i slut-80erne at skabe etgodt, harmonisk og letforståeligt vejvisersystempå motorvejene.Men på landeveje og i byerne er det noget rod:skilte stående på jorden er hvide og skilte iluften er blå. Og samtidig med at der på dehvide vejvisere skelnes mellem stednavne (rødskrift) og tingsnavne (blå skrift), forsvinder dendifferentiering på de blå vejvisere.Samtidig er de hvide retningsvisere ofte sværeat få øje på især i byer, hvor alle mulige andreskilte i rødt og hvidt er dominerende.I mørke kan rød tekst ikke skelnes fra blå tekst,fordi tekstfarven ikke er reflekterende. Så derforsvinder differentieringen mellem stednavneog tingsnavne også.Værre bliver det, når der i samme vejkryds,opereres med de to systemer samtidig. Dermangler simpelthen en konsekventfarvekodning.Som det har fremgået af svar fra Trafikudvalget,har vejmyndighederne tidligere overvejet et

SverigeNorgeFinlandHollandTysklandUKFrankrigSpanienSchweizØstrigItalienPolenTyrkietGrækenl.MarokkoUSAAustralien

/ TingSekundær:By / TingFjernmål:BY /TingSekundær:BY /TingTingBYTrafiktingByByBYByByByBYByByTingTingTingTingTingTingTingTingServiceTingService

Forslag til ny vejvisning 2006-12

I nogle lande fx Sverige er skiltningen påmotortrafikveje identisk med motorveje, mensTyskland har gul vejvisning på motortrafikveje.I Frankrig og Storbritanien skelnes der ivejvisersystemet mellem hovedveje og øvrigelandeveje.I Frankrig, Sverige og Finland indikerer storebogstaver stednavne og små bogstavertingsnavne.Endvidere er skiltningen på privatveje gul iSverige og sort i Finland.Links: Sverige: www.vv.seUSA: www.trafficsign.usStorbritanien: www.highwaycode.gov.ukMalaysia:http://en.wikipedia.org/wiki/Road_signs_in_MalaysiaTyskland:http://gettingaroundgermany.home.att.net/zeichen2.htm

Når han kører i land i Göteborg er forviringenovre: Den svenske vejvisning er tydelig,konsekvent og entydig. Efter min mening denbedste i verden.I Sverige har man siden bilismens herkomstændret vejvisningen hele 2 gange: i 1950ernefra gul til mørkeblå, og igen i 1978 indførte mandifferentieret vejvisning i flere farver bl.a. grønmotorvejs-vejvisning. Samtidig skulle storebogstaver indikere stednavne og små bogstavertingsnavne. Ingen tvivl om, at svenskerne hartænkt sig om her, først og fremmest påtrafiksikkerheden. De store typer og denkonsekvente farvekodning giver følgendefordele:1. Skiltningen er intuitiv. Bilisten kan omgåendesortere i vejvisnings-informationerne2. Tavlernes tydelighed giver synlighed på langafstand og giver bilisten god tid til at orienteresig.Layoutet på de svenske skilte har svenskerneførst og fremmest selv udviklet, men der er ogsåhentet inspiration fra de tyske motorvejsskilte,bortset fra farve og teksttype.Netop konsekvent farvekodning er vigtig, når vitaler om vejvisning. Det er vigtigt, at bilistenkan sortere i informationerne. Det kan han, nårhan kører på motorvejene, men på landevejenekniber det.Det grundlæggende ved forslaget er, atskiltningen på landevej konsekvent skal væreblå med hvid teksthvilket betyder, at allevejvisningstavler ihvidt med rød tekstændres:pilvejviserer, orienteringstavler ogtabelvejvisere

Nyt vejvisersystem i Danmark

Vi må gøre op med gamle dogmer om, at fordi vii de sidste 80 år har anvendt dannebrogsfarver ivort vejvisersystem, så står det ikke til atændre. Men jo, det kan det - hvis viljen er der!For det system, vi har i dag, er simpelthenumoderne!!Som nævnt, er noget af det første man læggermærke til som bilist i udlandet: hvordan servejvisningen ud? Hvilke tavler skal jeg orienteremig efter for at kunne finde vej?Svaret er: naturligvis de skilte der henviser tilbyer. Og når først man har fundet den tavlehvor byens navn står på, så nytter ikke noget atdet samme bynavn pludselig står i en andenfarvekombination på en anden tavle med mindreder henvises til motorvej, og det ser man jotydeligt når det er tilfældet.Et eksempel: Når en tysk turist krydser grænsenved Kruså og ind i Danmark, vil han møde toslags tavler med navnet Åbenrå: en hvidtabelvejviser med rød tekst, og en stor blåportaltavle med hvid tekst. Han bliver forvirret.Hvilken slags tavle skal han følge og hvilkenfarve skal han orientere sig efter, når han kørervidere?Og følger han E45-motorvejen (hvor skiltningenjo er nem) til Frederikshavn for at sejle tilSverige, så bliver forvirringen endnu større: Nustår der "Sverige" i blåt på en hvid retningsviser,i rødt på en hvid orienteringstavle og i hvidt påblå portaltavle.

Layoutet skal fortsat være idendisk mednuværende skilte med mulighed for indsatvejnummer, symboler og km-afstand. Den blåfarve med hvid tekst giver en fremragendekontrast og med nuværende størrelser på skiltevil dette give en læsbarhed på væsentligerelængere afstand og være lettere at få øje påinde i byerne. Farven vil (i modsætning til rødetyper) være refleksiv. Samtidig er blåt somrefleksmateriale længere holdbart end påtrykterøde typer.For vejvisning til motorvej foreslås ingenændringer, grøn med hvid tekst som idag og somskiltningen er i mange lande:

Forslag til ny vejvisning 2006-12

Tingsnavne-vejvisninger er idaghvide med blåtekst.De foreslås splittet op i to farver:1. Hvid med sort tekst for alm.tingsnavne dvs.havne, industri-områder, kirker, institutioner,sportsanlæg, forlystelser og service:

2. Brun med hvid tekst for turisttingsnavne medet foranstillet seværdighedspiktogram. En tavleder anvendes i rigtig mange lande, og sommange efterlyser i Danmark. Sverige og Tysklandindførte den for få år siden.

På samme måde laves tabelvejvisere. Her medindsat turisttingssnavn på brunt felt frem for påseparat skilt. Et skilt til hver retning giver godoverskuelighed.

Midlertidig vejvisning som idag:

Også den nyindførte virksomhedsvejvisning kanjeg tilslutte mig:Og tilsvarende for tingsnavne. Læg mærke til atvejnumrene fortsat har sort kant, menstingsnavnefeltet er uden indsat kant.Orienteringstavlerne ændres ligeledes til blå,hvor stednavne angives i hvid tekst. Læg mærketil hvordan vejnumrene træder tydeligere fremsom på denne diagramtavle:

Alm. tingsnavne på indsatte hvide felter medsort tekst samt foranstillet servicepiktotramsom på denne orienteringstavle, der står ved enrundkørsel med flere vognbaner.

Et eksempel på en såkaldt tabel-orienteringstavle, som er uden km-afstande. Herer det en fordel, at alle pilene er placeret tilvenstre under hinanden.

For tabelvejvisere ved rundkørsler foreslåesdenne løsning. I den situation hvor et tingsnavn3

Forslag til ny vejvisning 2006-12

er eneste mål for en retning, så bestemmesgrundfarven af henvisningens art.

Grundlæggende ingen ændringer påportaltavler, da disse tavler jo i forvejen er blå.Blot er der den ændring, at alm. tingsnavne erpå hvide felter og turisttingsnavne på brunefelter.

Hvis der er behov for at oplyse navnene påfærgerederier, angives de som tingsnavne medforanstillet færgepiktogram

I mange byer er der indført særligparkeringshenvisning. Desværre er dissevejvisninger ikke ens overalt. Derfor bør P-vejvisning se således ud.

Ofte er det en fordel at gadenavne kan indgå ivejvisningen. For at de ikke skal forveksles medstednave sættes en hvid ramme udenom.

Meget ofte følger der motortrafikvejumiddelbart efter ophør af motorvej. Og imange tilfælde er motortrafikvejen udstyretmed frakørselsanlæg som på motorveje. Her gørden nuværende skiltning vejvisningenkompliceret. Derfor bør de frakørselstavler, vikender fra motorveje også indføres påmotortrafikveje blot med den forskel, at alleskilte skal være blå. Da hastigheden er lavereend på motorveje, behøves forvarsling med kun400 m's mellemrum. Bemærk at forvarsling tilnæstkommende frakørsel her er udeladt, danæste tilslutning kan være et alm. vejkryds.Men forestiller man sig en lang motortrafikvejmed mange frakørsler, kan det være en fordelmed en næste-frakørsels-forvarsling.

Ved færgehavne anføres altid bynavne hvortilder sejles med nationalitetsbogstav i parrantes.Læg mærke til korrekt stavning af den svenskeby.

For at følge logikken i farvekodningen aftingsnavne, må navne på rastepladser ændresfra blåt til hvidt med sort tekst som i flg.eksempel:

Forslag til ny vejvisning 2006-12

Hvis et turisttingsnavn er eneste mål for enretning, skal grundfarven være brun og evt.servicehenvisninger i blå ramme.

I samme kryds skilles henvisningerne i topilvejvisere i hver sin farve

Men ikke på en frakørselstavle, fordi Haverslevrefererer til byen af samme navn. Her medindsatte servicesymboler (næste side)

Der foreslås ingen ændringer for skiltning afbyzone, stednavne, vandløb, åer, kommuner ogregioner.

Fordele ved nyt vejvisersystem

Frem for at køre videre med nuværende, så haret nyt vejvisersystem som det omtalte flg.fordele:1. Bedre konstrast - tydeligere skilteEn blå baggrund med hvid tekst er simpelthenlettere at læse frem for hvid baggrund med rødtekst.2. Intuitivt og enkeltEt skift til blåt med hvid tekst for alle typervejvisere forenkler systemet og gør det merebrugervenligt3. Let at implementereMotorvejsfrakørselstavlerne og portalvejviserneforbliver uændrede.4. Tydelig farvekodningDen valgte farvekodning af stednavne ogtingsnavne, gør trafikanten i stand til at sorterei informationene5. Ligner vores nabolandeSystemet med at skelne tingsnavne frastednavne kendes i vore nabolande. Og detforeslåede system her bliver næsten identiskmed det svenske. Det er en klar fordel forsamfærdslen over grænserne, at vejvisningenminder om hinanden (ikke nødvendigvis ens)6. Mere trafiksikkerhed - færre uheld - lavereomkostningerMed tydeligere skiltning får vi simpelthen færreuheld, selvom dette formentlig ikke erstatistiskt bevist. Men enhver kan jo forstå, athvis skiltene kan læses på længere afstand, nårman at orientere sig i tide.7. Bedre trafikantserviceJa, et enkelt vejvisersystem er ensbetydendemed bedre service.8. Bedre turistservice

Ligeledes kan servicehenvisninger integreres påalm. vejviserere som i dette eksempel.

Andre serviceformål med angivelse af tingsnavnenten på serarat sevicetavle eller sammen medalm. vejvisning

Forslag til ny vejvisning 2006-12

For turisten bliver det nu meget lettere findevej til seværdighederne men også rundt i øvrigt.9. Væsentlig længere holdbarhed - færreudgifter til udskiftningBlå farvepigment holder simpelthen længereend rødt. Og blå baggrund frem for rød påtrykttekst er væsentlig mere slidstærkt. Det giver pålængere sigt væsentlig lavere omkostninger tiludskiftning af skilte pga. slidtage.Næste side vises et par eksempler pånuværende vejvisning og foreslået fremtidigvejvisning. Forskellen er til at få øje på!!Nuværende system

Nyt foreslået system

Hvd. 11 i Tingskoven i Han HerredOrienteringstavle

Hvd. 11 i Tingskoven i Han HerredBlå orienteringstavle med forenklet visning af mål

Hvd. 11 i Tingskoven i Han HerredTabelvejviser

Hvd. 11 i Tingskoven i Han HerredBlå tabelvejviser med indsat tingsnavn

Trekronervej NØ for Aggersund i Han HerredPilvejvisere

Trekronervej NØ for Aggersund i Han HerredBlå pilvejvisere

Forslag til ny vejvisning 2006-12

Placering af vejvisere

Ofte placeres vejvisere således, at trafikantenikke når at få øje på skiltene før det er for sent.Måske foretager han/hun en hård opbremsningtil fare for bagfrakommende og vedkommendeselv. Det er først og fremmest de rød-hvidepilvejvisere, der står så lavt, at de forsvinderbag græs, autoværn, hække samt biler derholder tilbage på sidevejen.I T-kryds kan skiltene flyttes over til modsatteside af sidevejsudmundingen og hæves ensmule, som man gør i Sverige.I 4-bens-kryds kan pilvejviserne ligeledes hævesen smule, således, at bl.a. biler fra sidevej ikkeskjuler tavlerne.I nogle amter har man til gengæld bragtorienteringstavler og tabelvejviser i højt tilvejrs, hvilket faktisk er en ulempe. Den rødetekst på hvid baggrund er for småt og har dårligkontrast. Derfor skal man tæt på og retteblikket væk fra kørebanen og op for at kunnelæse tavlen.Men det er dyrt at flytte alle de skilte. Derfor etyderligere argument for at skifte til blåt medhvid tekst.

Omkostninger

Der naturligvis nogle engangs-omkostninger vedat overgå til nyt vejvisningssystem på landeveje.Men heller ikke uoverkommeligt. For før ellersiden skal alle skilte jo alligevel udskiftes pga.slidtage. Første prioritet har dog inførelse af blåvejvisning for stednavne, men siden følger ogsånye skilte for tingsnavne. Derfor kan manforestille sig flg. tidsplan for udskiftning:Inden for 5 årBlå vejvisning for stednavne samt påklistring afhvide felter for tingsnavne på portaltavler påalle statens landeveje samt alle nummeredekommuneveje (iht. ny kommunalreformen)Ny vejvisning for turistnavne indføres.Inden for 10 årBlå vejvisning for stednavne på kommuneveje.Ny vejvisning for turistnavne indføres.LøbendeVejvisning for alm. tingsnavne udskiftesefterhånden som de nuværende hvide med blåtekst nedslides.Løbende kampagne i medier.Det er en fordel, at en udskiftning gennemføresover en længere vejstrækning, fx mellem 2større byer eller mellem 2 større vejkryds.En forsøgsordning hvor man udtager en bestemtvejstrækning for at afprøve et nytvejvisningssystem, synes jeg var værd atoverveje.