Folketinget — Trafikudvalget
Christiansborg, den 8. december 2006
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Retningslinier for TV optagelse under åbne samråd i Trafikudvalget
Udvalget havde på sit møde torsdag den 7. december 2006 en drøftelse af, om udvalget generelt vil acceptere, at kamerahold foretager TV optagelse under åbne samråd i Trafikudvalget, jf. TRU alm. del – bilag 137.
Udvalget besluttede, at kamerahold gerne må foretage TV optagelse under åbne samråd i Trafikudvalget, men det skal ske fra faststående kameraer på stativ, således afviklingen af et givent åbent samråd ikke forstyrres af kamerafolk, der bevæger sig rundt i lokalet.
Desuden kan der, som udvalget også hidtil har accepteret, foretages lydoptagelse af åbne samråd i Trafikudvalget, hvis det sker uden, at der anbringes mikrofoner på bordene og på en måde, så det ikke forstyrrer afviklingen af det åbne samråd.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær.