-----Oprindelig meddelelse----- Fra: Mads Mikkel Tørsleff [mailto:[email protected]] Sendt: 20. november 2006 12:58 Sendt til: Folketingets Oplysning Samtale: brev til trafikudvalget. Emne: brev til trafikudvalget. Århus, 20. november 2006 Til medlemmerne af Trafikudvalget, ångående de danske godsbaner Kære medlemmer af Trafikudvalget. Da det er kommet mig for øre at Trafikstyrelsen nu har sendt Christiansborg sin anbefaling vedrørende de danske godsbaners fremtid, vil jeg gerne her komme med et par betragtninger angående samme enme. For det første angående Dansk Jernbane og godsbanen Tønder-Tinglev: Idet jeg henviser til artiklen i Jydske Vestkysten den 11.11.06, hvori chefen for Dansk Jernbane Aps klager over det han kalder "tekniske handelshindringer" opstillet af jernbanemyndighederne, vil jeg gerne påpege at Trafikstyrelsen ser ud til at opstille ublu høje krav til den standard benævnte godsbane skal opgraderes til, førend DJ kan få lov at tage den i brug. For mig ser det ud som om Trafikstyrelsen helst ikke vil have banen genåbnet, da man altså tilsyneladende ikke er interesseret i at åbne Tønder-Tinglev for godstrafik, selvom DJ, hvis chef jo er tidligere chef for DSB Laboratorium og trods alt må formodes at have forstand på jernbaner og deres tekniske standarder, selvom DJ mener at kunne tage den i brug med 20-40 km/t for et beløb af kr. 4 mio. Godstog har jo slet ikke behov for den store banestandard så længe de kører på rene godsbaner hvor en enddog meget lav hastighed er tilstrækkelig. For det andet, angående godsbaner generelt: Hvis blot de danske jernbanemyndigheder ikke til stadighed benyttede den praksis, straks at afspærre en godsbane og indstille al vedligeholdelse af den, så snart det foreløbigt sidste godstog havde kørt over den, så ville det være ulige lættere for operatørerne at drive indenlandsk godstrafik og at fremstå som et pålideligt alternativ overfor sine nuværende og potentielle kunder. omkring årtusindskiftet var det NVAG, Privatbanen Sønderjylland og Traxion som måtte se sig slået af pludselige sporspærringer og deraf usikkerhed overfor sine kunder. Nu ser det altså ud til at Dansk Jernbane pga. den lukkede godsbane Tønder-Tinglev indtil videre må indstille sin godstransport til Tønder (Hydro Aluminium), ligesom man havde håbet at tage banen i brug til godstransport Esbjerg-Padborg, da DJ tilsyneladende arbejder på at starte godstransporten på Esbjerg op igen. Men ifølge førnævnte artikel ser man sig, i hvert fald i det næste halve år, nødsaget til at indstille bestræbelserne på at genåbne Tønder-Tinglev, da økonomien byder det, ligesom man tilsyneladende indtil videre ikke orker at kæmpe med myndighederne om betingelserne for en genåbning. Tak for jeres tid. Bedste hilsener, Mads Mikkel Tørsleff Universitetsparken 9, 2. v. 421 8000 Århus C |