Sundhedsudvalget (SUU) Alm. del

Samling: 2006-07

Samrådsspørgsmål BJ

Ministeren har i forbindelse med behandlingen af L 118 tilkendegivet, at den viden som Kræftens Bekæmpelse fremkom med under behandlingen af lovforslaget om, at internationale undersøgelser og en på det tidspunkt endnu ikke offentliggjort dansk undersøgelse dokumenterer, at selv kort ventetid forringer mulighederne for at blive helbredt for kræft, ville indgå i forbindelse med behandlingen af sagerne i Patientforsikringen, når det faktuelle grundlag for undersøgelsen forelå, jf. L 118 – svar på spørgsmål 56. Denne viden er tilsyneladende efter de oplysninger, der er fremkommet i pressen af status på erstatningssagerne, endnu ikke implementeret i Patientforsikringens behandling af erstatningssagerne. Ministeren bedes på den baggrund derfor a) forholde sig til om Patientforsikringen på baggrund af sin hidtidige generelle praksis og de oplysninger, der er kommet frem om den hidtidige erstatningsudmåling til patienterne fra efterårets kræftskandale, har vist sig i stand til at håndtere den særlige opgave det er at udmåle erstatning for et driftssvigt fra en statslig myndighed. b) orientere udvalget om status for implementeringen af den videnskabelige viden om kræfts hurtige udvikling i Patientforsikringens behandling af erstatningsanmodninger fra patienterne.
Dato: 30-05-2007
Status: Besvaret

Filer

Dokumentdato: 30-05-2007
Modtaget: 30-05-2007
Omdelt: 08-06-2007

Samrådsspm. om Patientforsikringens behandling af kræfterstatningssager, til indenrigs- og sundhedsministeren