Ref.: 07-000844-1
Kontakt: Flemming Dengsø Nielsen Dir. tlf: 36 01 (Økonomigruppen i Folketinget)
|
|
|
|
OECD-analyse:
Danske sygehuse er omkostningseffektive
OECD har i juni 2007 [1] udarbejdet en sammenlignende analyse af 10 OECD-landes behandlingsudgifter for 7 udvalgte typer af behandlinger i sygehusvæsenet.  Analysen har været en del omtalt i pressen.
I notatet gennemgås hovedresultatet, der er interessant, fordi det placerer Danmark som nummer 1 med de laveste udgifter til behandling, men Danmark har desværre også en dårlig overlevelsesstatistik for kræftramte blandt OECD-lande.
2. Resultater af OECDs analyse af 7 konkrete behandlinger på sygehusene.
De 7 behandlinger er valgt, da OECD har vurderet, at de har en nogenlunde ensartet behandlingsform, hvilket medfører, at man kan foretage en sammenlignende undersøgelse mellem landene. De specifikke definitioner der er anvendt til at gruppere behandlinger er DRG-systemet[2]. I DRG-systemet er patientbehandlingen grupperet ud fra at være nogenlunde klinisk og økonomisk homogene grupper, hvilket gør sammenligning muligt.
I Tabel 1 er vist de 7 behandlinger i OECDs undersøgelse samt den danske afregningstakst for disse typer af behandlinger. De danske afregningstakster indgår som enhedsomkostninger i undersøgelsen.
Tabel 1: Oversigt over de 7 typer af behandlinger i OECDs undersøgelse set fra dansk side (2006 priser)
Type af behandling: |
DRG-takst i kr. (ca.) |
By-pass operation (hjerte). |
           119.100 |
Indsættelse af større implanter vedr. operation (f.eks. i hofte eller knæ). |
 74.600
|
Lungebetændelse og lungehindebetændelse. |
 24.600 |
Fjernelse af galdeblære. |
  19.100 |
Operationer for brok. |
  14.800 |
Ukompliceret fødsel. |
  10.600 |
Grå stær operation. |
    8.300 |
Kilde: Se fodnote 1. Se endvidere Sundhedsstyrelsens â€Takstsystem 2006 – en vejledningâ€.
I figur 1 er landene rangordnet efter, hvor effektive landets behandling er i forhold til den billigste løsning. Â
Figur 1:
Kilde: Se fodnote 1.
Danmark har de laveste enhedsomkostninger pr. behandling. Omkostningerne i Danmark kan â€kun†forbedres 5 pct. for at have den mest optimale behandlingspris for alle 7 typer af behandlinger for samtlige 10 lande!.
Det bemærkes også, at UK og Finland har væsentlige lavere enhedsomkostninger end de resterende lande. De andre 7 lande ligger alle sammen væsentlig højere fra 32 til 48 pct. USA har de højeste enhedsomkostninger i undersøgelsen med et reduktionspotentiale på hele 48 pct. for at komme ned på den mest effektive pris.
OECD undersøgelsen har ikke haft til formål at forklare, hvilke årsager som kan ligge til grund for forskellen, da det kræver en dybere analyse. Bl.a. har Danmarks høje grad af ambulante behandlinger sikkert medvirket til det omkostningseffektive danske sundhedssystem.
Endvidere er det vigtigt at understrege, at målingen er et kvantitativt forsøg på at måle effektiviteten ved hjælp af, hvor meget udvalgte typer af hospitalsbehandlinger koster i de forskellige lande. Det siger ikke noget om, hvordan kvaliteten af behandlingerne er i de forskellige lande. Det skal der andre og mere dybdegående undersøgelser til for at få belyst nærmere. I bilag 1 er skematisk angivet, hvorledes OECD måler sig frem til resultaterne. Ikke desto mindre, har OECD valgt at inddrage kræftbehandlingen, som en slags kvalitetsindikator (jf. nedenfor).
OECD nævner her, at i det omfang at kvaliteten af behandlingen er nært knyttet til de anvendte ressourcer, kan lave omkostninger potentielt afspejle, at kvaliteten er relativt lav. I den forbindelse anvender OECD data for 5 års overlevelsesraten inden for kræftområdet, som sammenlignes med enhedsomkostningerne i OECD´s undersøgelse.
Figur 2 viser forholdet mellem enhedsomkostningerne til de 7 operationer og kvaliteten i kræftbehandlingen.
Det skal bemærkes, at kræftdødelighedstallene i figur-2 er for personer, som fik diagnosen kræft i perioden 1990-1994, hvor man har målt, hvor mange, der lever fem år efter.
Figur 2:
Kilde: Se fodnote 1. Fem-Ã¥rs overlevelsesrater er fra Eurocare-3 studie, hvor personerne i undersøgelsen har fÃ¥et kræftsygdommen i perioden 1990-1994.Â
I figur 2 ser man, at England og Danmark har de laveste overlevelsesrater ved kræftsygdomme. Samtidig er omkostningerne ved sygehusbehandling ret lave i de to lande. På den anden side har Sverige og Frankrig den højeste overlevelseshyppighed inden for kræft, men har også forholdsvis høje enhedsomkostninger i OECD-undersøgelsen. Det er interessant at se, at Finland har opnået en relativ høj overlevelsesgrad med lave omkostninger.
OECD anfører dog, at selvom sammenhængen mellem lave udgifter og overlevelsesrater for kræft er tydelig i figuren, skal man af mange grunde være forsigtige med at drage for håndfaste konklusioner.[3]
I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at OECD-tallene stammer fra 1990-94, og at der er sket fremskridt i Danmark i kræftbehandlingen i perioden 1995-2005, hvor de alderskorrigerede dødshyppigheder for kræft er faldet med 10 pct.[4] I det omfang, at kræftbehandlingen er blevet tilsvarende bedre i de undersøgte lande, vil det ikke rykke ved Danmarks relative placering.
Med venlig hilsen
Flemming Dengsø Nielsen (3601)
Bilag 1: Analyse af effektivitetsmåling på baggrund af OECDs anvendte metode
Man kan måle effekten af sundhedsvæsenet på flere måder. De har hver i sær deres egne fordele og ulemper.
I figur 2 er opstillet metoderne til at måle effekten af de ressourcer, der anvendes i sundhedssektoren. Når man skal måle effekten af den indsats, som er i sundhedsvæsenet, skal man sammenstille inputtet med en form for output (læs: kvantitet) eller endnu bedre måles i forhold til det endelige resultat (læs: kvalitet) af behandlingen.
Figur 2: Metoder til mÃ¥ling af effektiviteten i sundhedsvæsenet: Kvalitet kontra kvantitet.Â
Kilde: Egne opstillinger pÃ¥ baggrund af OECD´s â€Cross-Country analysis of efficiency in OECD health care sectors: options for research†fra maj 2007.
Inputtet til målingen kan f.eks. være hvor mange udgifter og ressourcer, som de enkelte lande har anvendt til sundhedsvæsenet. Det skal selvfølgelig vejes op imod, hvad man har fået for pengene. Sammenhængen mellem de anvendte ressourcer, og hvad man så har fået for pengene er en kompleks sammenhæng.
Outputtet af sundhedsvæsenet kan være antallet af behandlede patienter pÃ¥ sygehusene, antal hospitalsindlæggelser o.lign. SÃ¥ledes kan man sammenligne de enkelte landes aktivitetsniveau (output) med, hvor mange ressourcer der anvendes til sygehusene (input).Â
Ideelt set ville man måle på, hvor stort er resultatet i forhold til de anvendte ressourcer (input), da man derved også får målt kvaliteten af behandlingen og ikke kun kvantiteten.
De endelige resultater af behandlingen i sundhedsvæsenet kan bl.a. være kvalitetsjusterede leveår (populært kaldet: antallet af raske leveår), undgåede dødsfald eller blot den forventede levealder. OECD har valgt ikke at måle på selve resultatet, da andre ting end sundhedspolitikken påvirker resultatet (af f.eks. den forventede levetid).
[1] OECD  rapporten: â€Improving the efficiency of health care spending: Selected evidence on hospital performance†fra juni 2007. Economics Department working papers no. 555.
[2] DRG står for Diagnose Relaterede Grupper.
[3] Ifølge Berlingske Tidende (30. juli 2007) udtaler formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), følgende til OECD´s tal: â€Men den stramme styring har ogsÃ¥ givet os nogle problemer i behandlingen af sygdomme i vækst som f.eks. kræft, hvor vi har været bagud. Her kommer vi ikke uden om, at der skal ske en betydelig tilførsel af økonomiske ressourcer.â€
[4] Minianalyse fra Folketingets Økonomigruppe: †Sundhedssektoren i Danmark: Hvor stor er den, og hvad får vi for pengene?†fra januar 2007.