Folketinget — Sundhedsudvalget

Christiansborg, den 28. august 2007

 

 

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

 

Kommissionens hvidbog om "En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme" KOM(2007)279.

 

Til orientering vedlægges Kommissionens hvidbog om "En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme" KOM(2007)279 og regeringens grundnotat af 30. juli 2007 herom.

 

Hvidbogen forventes på dagsordenen for Europaudvalgets møde den 14. september 2007, hvor Europaudvalgets skal beslutte, om der skal foretages noget yderligere i relation til hvidbogen. På den baggrund vil hvidbogen være på dagsorden for Sundhedsudvalgets møde den 5. september 2007.

 

Der fastsættes ikke høringsfrister på hvidbøger som på grønboger, men der er mulighed for at afgive høringssvar, såfremt det findes relevant.

 

Europaudvalget og Sundhedsudvalget har tidligere afgivet et kort høringssvar på den grønbog om fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet (KOM(2005)637), som er forløberen for hvidbogen. Det fælles høringssvar af 28. marts 2006 vedlægges sammen med Sundhedsudvalgets forudgående brev af 21. marts 2006 til Europaudvalget. Efter afgivelse af det fælles høringssvar drøftede Sundhedsudvalget på sit møde den 7. juni 2006 på baggrund af modtagne supplerende høringssvar til grønbogen om dette gav anledning til  supplerende udtalelse fra udvalget til Kommissionen. Det fandt udvalget ikke anledning til.

 

 

 

Med venlig hilsen

Liza Christensen,

udvalgssekretær.