Er ny hivtest af donorblod er spild af penge?

Af Frank Bentin, tidl. formand for patientforeningen Positivgruppen

 

Den tragiske sag, hvor 2 mennesker er smittet med hiv ved blodtransfusion på Rigshospitalet giver naturligvis anledning til væsentlige politiske overvejelser og spørgsmål om, hvordan vi her i landet skal disponere økonomien i vort sundhedsvæsen.

 

Spørgsmålene er bestemt ikke enkle

For det første, får man fuld valuta for pengene ved at afsætte de 40 mio. kr. årligt som det koster at indfører den såkaldte NAT-test? Er svaret ja, så vil det klart betyde, at man giver en større og ikke uvæsentlig tryghed overfor de mange af mennesker, som dagligt er indlagt på vores sygehuse, og som af den ene eller anden grund skal have en blodtransfusion. Er svaret nej, hvad kan man i givet fald vælge, at bruge disse millioner af kroner til.

 

De sundhedsfaglige eksperter siger nej, ud fra en vurdering om, at man set over en 5 til 10 års periode kun vil kunne forhindre at 1 – 2 personer bliver smittet med hiv igennem en blodtransfusion. I stedet vil de bruge nogle af midlerne på, eksempelvis at gennemfører af informationskampagner målrettet overfor de unge ved eksempelvis oplysning om ”sikker sex”. Dette vil efter al sandsynlighed koste statskassen betydeligt mindre, og være helt i tråd med mantraet om ”at forebyggelse er bedre end helbredelse”.

 

Men kan man i et rigt samfund som vores tillade sig at stille spørgsmålstegn ved, hvad et menneskeliv er værd?

 

Stigning i antallet af nysmittede med hiv

Tal fra Statens Serum Institut viser, at der bare i år (til og med uge 32) er konstateret 181 nye tilfælde af hiv smitte. Det er 50 personer flere set i forhold til samme periode sidste år, hvor tallet var 131 mennesker.

 

Denne stigning kunne måske delvis være undgået, hvis regeringen og Dansk Folkeparti i 2002 ikke havde valgt, at nedskære støtten til patientforeningerne, der primært har to opgaver. For det første, at medvirke aktivt til at nedbringe det samlede antal nye tilfælde af hiv. For det andet, at yde støtte, rådgivning og omsorg overfor de, der allerede er smittet.

 

Men et flertal i sundhedsudvalget valgte altså en anden kurs, og efterfølgende også et fravalg om indførelse af den omtalte NAT-test af donorblod.

 

Vi bør ikke vælge det ene for det andet

De politiske vinde blæser nu anderledes – og god for det. Alle Folketingets partier er nu villige til at afsætte økonomi til en mere effektiv test af donorblod.

Men der forlyder mig bekendt intet om, at man også er villig til at afsætte tilstrækkelig økonomi til informationskampagner, der opfordre til at man dyrker ”sikker sex”, ikke at forglemme støtten og den psykosociale omsorg overfor de allerede hivsmittede, der lever her i landet.  

 

Derfor er min opfordring til regeringen. Det er nu tid til at vise ansvarlighed og rettidig omhu ved at vælge alle tre dele: test, information og omsorg.

 

Sluttelig skal jeg ikke undlade at undre mig over, at man i den seneste tids debat tilsyneladende helt har glemt den stakkels bloddonor, som er hele årsagen til at hiv og aids igen er på avisernes forsider og på politikernes læber. Vedkommende donor må virkelig have det svært lige nu. Hvor den nødvendige støtte og omsorg henne overfor ham eller hende? Vi taler med andre ord altså ikke kun om to nysmittede men hele tre mennesker, der er ofre for de politiske valg, som er truffet indenfor de seneste år.