1 Notat om dyrlægelovens § 8 a

Indenrigs- og Sundhedsministeriet valgte efter forhandling med Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender at ændre regelværket om distribution m.v. af veterinærmedicin, således at man opnåede en væsentlig grad af liberalisering i relation til prisdannelse og aktører i distributionskæden. Lovændringen skete på trods af, at Den Danske Dyrlægeforening tog afstand fra denne liberalisering og anbefalede ministeriet en opstramning af lovgivningen med genindførsel af fastprissystemet i grossistleddet helt på linie med det humane lægemiddelområde.

For at undgå en sammenblanding af økonomiske interesser i forbindelse med dyrlægers ordinationsret jf. bl.a. Sundhedsudvalgets betænkning over lovforslaget blev § 8a indsat i dyrlægeloven.

§ 8 a griber ind i fundamentale menneskerettigheder nemlig retten til at gifte sig og stifte familie herunder at have et uforstyrret familieliv samt retten til at drive virksomhed.

Det er Den Danske Dyrlægeforenings opfattelse, at disse bestemmelser er så restriktive, at de strider mod den europæiske menneskerettighedskonvention samt de fundamentale rettigheder i EU jf. bilag til dette notat. I disse bestemmelser kan borgernes frihedsrettigheder alene begrænses ved national lovgivning, såfremt nationale interesser vedrørende sikkerhed, sundhed, økonomi m.v. krænkes, eller der sker indskrænkninger i andres frihed og rettigheder.

Loven, som den er vedtaget, hindrer praktiserende dyrlæger fra at drive klinisk praksis, såfremt bedsteforældre, forældre, ægtefælle eller børn samt andre i lige linie er involveret som ansat i eller ejer af en virksomhed, der fremstiller, markedsfører, distribuerer eller sælger veterinære lægemidler.

Loven åbner op for, at Fødevarestyrelsen efter bemyndigelse fra ministeren kan meddele dispensation. Dispensationspraksis skal administreres restriktivt, som det står anført i lovens bemærkninger. Der er intet sted i den europæiske menneskerettighedskonvention lagt op til, at den enkelte skal søge dispensation for at kunne opretholde sine fundamentale menneskerettigheder. Disse må som ovenfor nævnt alene begrænses, såfremt der er nationale interesser på spil.

Det foretagne indgreb kan næppe siges at være proportionalt i forhold til det, der opnås, ligesom man næppe kan hævde, at der er nationale interesser på spil.

Den Danske Dyrlægeforening skal, da foreningen er enig i, at ordinationsret og økonomiske interesser skal holdes adskilt, foreslå bestemmelsen ophævet subsidiært erstattet af en bestemmelse, der forpligter dyrlæger til at oplyse, såfremt familiemedlemmer i lige linie er ejer af eller har bestemmende indflydelse gennem aktier/anparter i en virksomhed, der fremstiller, markedsfører, distribuerer eller sælger veterinære lægemidler. Fødevarestyrelsen og andre myndigheder kan herefter føre kontrol med, at den pågældende praktiserende dyrlæge ikke overtræder lovens bestemmelser ved uden fagligt belæg at ordinere veterinærmedicin fra førnævnte virksomhed eller ved, at den praktiserende dyrlæge eller dennes familie har uretmæssige økonomiske interesser i virksomheden.

24. juli 2007 – sagsnr. 0702352 – lh/mj