Kære Folketingsmedlem,

Differentieret moms

 

Det er tid for være visionær og gør en indsats for danskere i Danmark.

Det er brug for, at Danmark indfører differentieret moms på basisvarer og fødevarer på niveau med vores nabolande og øvrige EU-lande. Danmark går enegang i EU, hvad angår differentieret moms (harmoniseringen var et væsentligt argument for indmeldelse i EF /EU) .

Da alle andre EU-lande arbejde med differentieret moms vil det kunne udligne grænsehandel og støtte handlen i lokalsamfundet, og dermed være bevarende og udbyggende for nærdemokratiet.

Det er urimeligt og uretfærdig at forskelbehandle Danske Statsborger i forhold til alle andre EU-borger, hvor der er adgang til rimelig fødevarepriser. Folketinget bør arbejde for lige vilkår for EU-borgere og ikke acceptere at danskere bliver .

Det er med den gunstige situation, som dansk økonomi er i pt. en god ide, at udnytte de gode økonomiske forhold i samfundet, til at sikre en stor gruppe borgere en mærkbar økonomisk indsprøjtning, til glæde og udvikling af hele det danske samfund i en positiv retning. De store overskud i statens indtægter kan kannaliseres ud i samfundet på en fornuftig måde, uden stigende inflation, lønpres, øge ledighedstal, på en fornuftig og brugbar måde ved at indføre differentieret moms til glæde for danskerene generelt og særdeles til glæde for lavindkomstgrupperne i Danmark.

Det vil indkomstmæssigt komme lavindkomstgrupper som folkepensionister, førtidspensionister, SU-modtagere, enlige forsørgere og udstødte samfundsgrupper til økonomisk gavn.

 

Skær halvdelen af momsen på frugt og grønt, og Danmark vil være godt i gang med en national slankekur.

Det viser beregninger, som Fødevareøkonomisk Institut på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har foretaget for Politiken.

Instituttet har regnet på, hvor meget danskernes forbrug kan øges, hvis en halvering af momsen gennemføres målrettet på en afgrænset varegruppe som frugt og grønt, og priserne som følge deraf falder med cirka 10 procent.

Ved hjælp af instituttets regnemodeller er det muligt at foretage beregningerne helt ned i gram, og beregningerne viser, at danskerne - lavt sat - vil spise 8 kilo frugt og grønt mere om året. Det svarer til 22 gram om dagen pr. person. En forøgelse af forbruget på 8 procent.

Økologien vinder - Tab to kilo om året
Hvis man - lidt forsimplet - forestiller sig, at de 22 gram ekstra frugt og grønt om dagen erstatter 22 gram fed mad som pomfritter, vil det for hver enkelt dansker betyde en besparelse på i alt godt 350 - ofte overflødige - kilojoule pr. dag, hvad der på årsbasis svarer til kalorieindholdet i 4 kilo fedt eller cirka 18 pakker smør.

Undersøgelser viser, at en sådan omlægning vil føre til et gennemsnitligt vægttab i størrelsesordenen 2 kilo.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra medlems- og forbrugerorganisationen FDB, at et flertal af befolkningen mener, at momsen skal reguleres, så sunde varer bliver billigere, mens usunde produkter godt må være dyrere

 

 

1. Bureaukratisering og administrationsomkostninger

Afhængig af hvor stort og detailjeret kontrolapparet man vil udvikle vil omkostninger måske bliver større end de nuværende. Men med en lavere Momssats samt en portion tillid og ansvar vil man kunne holde bureaukratiseringen nede.

2. EU’s momsdirektiver

EU-harmoniseringsregler som grund mod lavere moms. Siden 1972 har afgifter i EU skulle harmoniseres, og det sker nok heller ikke i dette århundrede, med mindre at de lande med de høje afgifter sætter forbrugsafgifterne ned. Og en nedsættelse af momssatsen til 12 %, som grundsats og fastlæggelse af en ekstra sats for "definerede varegrupper" er faktisk en god imødekommelse af de borgere, der føler at momssatsen er lige lovlig høj. (Så man laver alle mulige og umulige krumspring for at undgå momsen, Folk går faktisk rundt er lidt småkriminelle, fordi de føler at satsen er for høj). Systemet vil faktisk ikke være mere besværligt at administrer end det nuværende. Al lovlig handlen forgår via stregkoder og i fremtiden (2-3 år) via RFID-chips.

Hvis vi vil styrke det indre marked, må vi sikre os at danske borgere og virksomheder også får mulighed for at købe og sælge produkter og ydelser til samme lave satser i andre EU-lande.

EU-Kommissionen tilkendegivelser bør ikke længes til grund for politikken i DK, Det er folketinget der beslutter skattepolitikken i DK nu og i fremtiden. Ellers kan vi jo ligeså godt nedlægge folketinget med det samme, hvis en tilkendegivelse skal sætte rammer for vores mulige livsvilkår. EU-kommisionen skal vel også spørge EU-parlamentet inden de udfører deres tilkendegivelser. Og er det ikke bare ønsketænkning fra De elitære embedsmænd i kommisionen, for at de kan indføre en EU-moms til at finansiere deres udskejelser, henover hovedet på den europæiske befolkning.

3. Problematisk at fremme den rette forbrugsadfærd

Hvis man udviser tillid og ansvar til mennesker i stedet for at holde dem i nogle stramme tøjle, der hæmmer deres udfoldelsesmuligheder vil mennesker finde den rette adfærd. Og ønsker man at påvirke en adfærd skal det ske igennem oplysning og uddannelse. Ikke gennem rigide kontrolforanstaltninger og høje urimelige forbrugsafgifter. Det gør kun at mennsker bliver kreative og søger at finde løsninger til at undgå kontrolforanstaltnigerne og de høje afgifter.

Sæt skatten ned for lavindkomster og mellemindkomster og indfør nogle rimelige forbrugsafgifter, så mennesker ikke skal bruge deres energi på at omgå systemet